En bredt funderet innovationsstrategi for EU

I denne meddelelse fremlægger Kommissionen en bredt funderet innovationsstrategi for EU som svar på Det Europæiske Råds opfordring, der igen kom som opfølgning på meddelelsen « Mere forskning og innovation - investering i vækst og beskæftigelse» og anbefalingerne i rapporten "Creating an Innovative Europe". Efter Kommissionens mening er EU nødt til at blive et innovationsbaseret samfund. Målet er navnlig at skabe vilkår, der fremmer alle former for innovation, og at styrke udviklingen af innovationsvenlige "lead markets". EU har et ekstraordinært innovationspotentiale, men det udnyttes ikke ordentligt, og de retlige og økonomiske rammer i Europa er ikke tilstrækkeligt innovationsfremmende.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 13. september 2006: "Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU"[KOM(2006) 502 endelig - ikke-offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Hvis Europa skal klare sig i konkurrencen på verdensplan, må vi blive bedre til at få idéer, innovere mere og reagere hurtigere på forbrugernes behov og præferencer. For at nå dette mål foreslår Kommissionen en samlet strategi.

EU har allerede truffet en række vigtige foranstaltninger:

• Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse, der blev præsenteret i 2005, indeholder et sæt politikker og reformer, der skal gøre de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer i Europa mere innovationsvenlige.
• Kommissionens meddelelse (es de en fr) af oktober 2005 «Mere forskning og innovation» indeholder et program med 19 indsatsområder for både EU og medlemsstaterne.
• De nationale reformprogrammer, der er baseret på de integrerede retningslinjer i den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse, tilskynder medlemsstaterne til at træffe målrettede foranstaltninger for at fremme innovation og til at udnytte strukturfondene til dette formål.

Til trods for disse initiativer er den europæiske økonomi endnu ikke blevet den i alle henseender innovative økonomi, den er nødt til at være. Rapporten "Creating an Innovative Europe" (Aho-rapporten) konkluderer, at der hurtigst muligt må gøres en indsats for at udnytte innovationspotentialet i EU bedre. Ifølge rapporten er det nødvendigt at gøre erhvervsmiljøet mere innovationsvenligt. Kommissionen mener desuden, at innovation bør være en del af de grundlæggende samfundsmæssige værdier. Det er således vigtigt, at borgerne ikke frygter innovation, og at de forstår, at innovation gavner samfundet som helhed.

På denne baggrund er formålet med denne meddelelse at:

• skabe en ramme for de politiske drøftelser om innovation på nationalt og europæisk plan
• pege på nye indsatsområder
• indføre en strategi, der skal gøre det lettere at skabe og markedsføre nye innovative produkter og tjenester inden for lovende områder.

Et mere innovativt EU

Uddannelse er en afgørende betingelse for, at der kan skabes et innovationsorienteret samfund. EU og medlemsstaterne må derfor lette moderniseringen og omlægningen af uddannelsessystemerne, så de giver de kompetencer, der er nødvendige for at skabe innovation, herunder navnlig iværksætterfærdigheder, læse- og skrivefærdigheder, naturfaglig og matematisk viden samt sprog- og ikt-færdigheder.

EU savner især tilstrækkelig sagkundskab inden for natur- og ingeniørfag, og andelen af kandidater inden for naturfag og ingeniørfag er faldende. Det er derfor nødvendigt at rette op på disse svagheder, så Europas fremtidige muligheder for innovation ikke undergraves.

For at forskerne kan erhverve ny viden og finde nye anvendelser er det også vigtigt med mobilitet mellem landene og strukturel mobilitet mellem den akademiske verden og erhvervslivet. Derfor må der skabes et åbent og konkurrencedygtigt indre arbejdsmarked for forskere.

Der er stadig en række hindringer på det indre marked, der gør det vanskeligt at udnytte EU's innovationspotentiale. Disse hindringer har konsekvenser for:

• varer og tjenesteydelser
• forbrugerne
• arbejdstagernes mobilitet
• venturekapitalressourcerne.

Tjenesteydelsessektoren, der tegner sig for over 2/3 af BNP og beskæftigelsen, har et stort uudnyttet innovationspotentiale. Etablering af et egentligt indre marked for tjenesteydelser og støtte til finansiering og oprettelse af innovative små og mellemstore virksomheder skal gøre det muligt at gribe denne chance.

De retlige rammer skal forbedres. Innovation kræver lovgivningsmæssige rammer, der er forudsigelige, fleksible, enkle og effektive, og som styrker forbrugernes tillid, beskytter intellektuelle ejendomsrettigheder og giver åbne, interoperable standarder. En hurtig fastsættelse af sådanne standarder er vigtig for, at europæiske virksomheder får succes verden over. Hvad angår beskyttelsen af intellektuel ejendomsret, mener Kommissionen, at det vigtigste skridt er at indføre et effektivt EF-patent, der ikke er for dyrt for virksomhederne. I mellemtiden vil gennemførelsen af London-protokollen forbedre situationen for virksomhederne på dette område. Endvidere er det afgørende, at intellektuel ejendomsret håndhæves bedre på udenlandske markeder.

Det er vigtigt, at alle berørte parter, offentlige såvel som private, (virksomheder, den offentlige sektor, forbrugerne) deltager i innovationsprocessen, og parterne bør tilskyndes til at samarbejde, navnlig via følgende midler:

• Klynger *, hvor virksomheder indgår i en helhed og et samspil med hinanden. Klynger øger produktiviteten, sætter gang i forskningen og står i centrum, når det gælder om at udvikle færdigheder. "Klyngepolitik" fremmer innovation og støttes derfor gennem en række fællesskabsinstrumenter. Et omfattende europæisk samarbejde på tværs af de nationale grænser skal gøre det muligt at etablere europæiske klynger i verdensklasse.
• En forbedret videnoverførsel mellem de offentlige forskningsorganisationer og industrien.
• De strategiske partnerskaber mellem erhvervslivet og de højere læreanstalter, som bør styrkes for at slå bro over den kulturkløft, der er imellem forskningen på de højere læreanstalter og erhvervslivets behov.
• Det europæiske teknologiinstitut (es de en fr), som Kommissionen vil oprette, og som vil udgøre et integreret partnerskab mellem videnskab, erhvervsliv og uddannelse og en ny model for innovation. Studerende, forskere og virksomheder skal samarbejde i viden- og innovationskredse om at udvikle viden inden for højt prioriterede områder og forbedre kompetencerne inden for forsknings- og innovationsmanagement.

Innovation og forskning kræver betydelige økonomiske midler. Hvis de nationale mål for forskningen nås, vil det øge investeringerne i forskning og udvikling i hele EU. Der er også planlagt en række tiltag på EU-plan for at øge investeringerne i forskning og innovation:

• det syvende rammeprogram, der betyder, at der vil blive afsat flere midler til samarbejdsforskning i perioden 2007-2013
• de fælles teknologiinitiativer, der vil danne en ny finansieringsramme til gennemførelse af FTU-projekter (forskning og teknologisk udvikling) i sektorer, som er bestemmende for den fremtidige industrielle konkurrenceevne
• øremærkning af en stor del af strukturfondenes 308 mia. EUR til investering i viden og innovation
• programmet for konkurrenceevne og innovation, som bl.a. medfører en stigning på 60 % i de finansielle instrumenter til støtte for iværksættervirksomhed og innovation
• en finansieringsfacilitet for risikodeling, som gennem lån og garantier skal yde støtte til investeringer i forskning, teknologisk udvikling og demonstrationsprojekter med høj risiko
• Jeremie-initiativet (EN) (Joint European Resources for Micro-to-Medium Enterprises), der vil støtte medlemsstaterne i udviklingen af finansielle instrumenter for små og mellemstore virksomheder
• de nye retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer, som vil gøre det muligt for medlemsstaterne bedre at målrette statsstøtten mod markedssvigt, der hindrer, at der stilles risikovillig kapital til rådighed til forsknings- og innovationsaktiviteter
• de nye rammer for statsstøtte til F&U (forskning og udvikling) og innovation, der navnlig skal gøre det muligt for medlemsstaterne at omlægge deres udgifter til fordel for unge, innovative nyetableringer, rådgivnings- og støttetjenester, udlån af kvalificeret personale, proces- og organisationsmæssig innovation og innovationsklynger
• skatteincitamenter til fordel for F&U og innovation.

Den offentlige sektor må selv foregå med et godt eksempel ved at indføre innovative strategier og udnytte nye teknologier og procedurer i den offentlige forvaltning.

Lead markets

EU bør støtte udviklingen af lead markets for at fremme markedsføringsmulighederne for nye innovative produkter og tjenester på lovende områder. For at disse markeder kan udvikle sig, kræves der en væsentlig efterspørgsel efter innovative produkter og tjenester fra forbrugernes side. Målet er at finde frem til områder, hvor der kan skabes nye markeder, hvis hindringerne bliver fjernet. De berørte parter, særlig Europe Innova-initiativet (EN) og teknologiplatformene bør medvirke til at indkredse og fjerne specifikke hindringer for fremvæksten af innovationsvenlige markeder. Der er en række områder, hvor mulighederne for at skabe lead markets er særlig gode, f.eks. økoinnovation og bygge-og anlægssektoren, sikkerhed og forsvar, transport, rumanvendelser og sundhed.

Bedre styring af innovationsprocessen på europæisk plan

De strukturændringer, der skal til for at fremme innovation, kræver politisk lederskab. Medlemsstaterne må fortsat anerkende og støtte innovation som et højt prioriteret område inden for partnerskabet for vækst og beskæftigelse. Rådet opfordres til på sine møder om konkurrenceevne til regelmæssigt at vurdere virkningen af de nationale innovationspolitikker på konkurrenceevnen.

Der er brug for en bedre styringsstruktur for innovation, for at de strategier, der anbefales i meddelelsen kan iværksættes. Det er vigtigt, at der i alle medlemsstater etableres solide innovationssystemer, der bygger på innovationsfremmende faktorer såsom uddannelse og videnoverførsel. I den forbindelse foreslås det, at medlemsstaterne anvender de nationale koordineringsmekanismer, der er fastlagt under Lissabon-processen, til at overvåge, at deres innovationsstrategier gennemføres i praksis. Som led i den traktatbaserede multilaterale overvågning giver styringsstrukturen i den fornyede Lissabon-strategi et forum for politikdiskussioner og udveksling på EU-plan af bedste praksis inden for innovation. I årsberetningen for 2007 vil Kommissionen gøre status over udviklingen, baseret på de drøftelser om innovation, der har fundet sted i Rådet i 2006. Endelig skal der vedtages integrerede retningslinjer til styring af processen igennem en treårs periode, og Kommissionen vil evaluere medlemsstaternes reformer og politikker på innovationsområdet.

En plan for et mere innovativt Europa

Følgende 10 foranstaltninger prioriteres særlig højt som led i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse:

• Medlemsstaterne bør afsætte væsentlig flere offentlige ressourcer til uddannelse og til fremme af innovation via uddannelsessystemet og gennem en modernisering af universiteterne.
• Der bør oprettes et europæisk teknologiinstitut, som bør kunne begynde sit arbejde i 2009.
• EU og medlemsstaterne skal udvikle og gennemføre en strategi for et åbent europæisk arbejdsmarked for forskere.
• Videnoverførslen mellem universiteter og andre offentlige forskningsorganisationer og industrien skal forbedres.
• EU's samhørighedspolitik for perioden 2007-2013 vil blive mobiliseret til støtte for innovation, og en væsentlig del af de disponible midler vil blive øremærket til dette formål.
• Kommissionen vil inden udgangen af 2006 vedtage nye rammer for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation, der gør det muligt for medlemsstaterne at omdirigere deres statsstøttebudgetter til disse mål.
• Kommissionen vil forelægge en ny patentstrategi og udarbejde en mere omfattende strategi for intellektuelle ejendomsrettigheder.
• Kommissionen vil forelægge et initiativ om copyrightafgifter, der skal sikre, at copyrightlovgivningen i højere grad gavner udviklingen af nye digitale produkter og tjenester.
• Kommissionen vil i 2007 afprøve en strategi, der skal lette fremkomsten af lead markets.
• Kommissionen vil inden udgangen af 2006 udsende en håndbog om, hvordan offentlige indkøb kan stimulere innovation.

Seneste ajourføring: 24.04.2007