Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Den internationale overenskomst om tropisk træ

 

RESUMÉ AF:

Den internationale overenskomst om tropisk træ af 2006 — Erklæring fra Det Europæiske Fællesskab i henhold til artikel 36, stk. 3, i overenskomsten — Erklæring

Afgørelse 2011/731/EU om indgåelse på Den Europæiske Unions (EU) vegne af internationale overenskomst om tropisk træ af 2006

Afgørelse (EU) 2021/837 om den holdning, som EU skal indtage i Det Internationale Råd for Tropisk Træ, til forlængelsen af internationale overenskomst om tropisk træ af 2006

HVAD ER FORMÅLET MED OVERENSKOMSTEN OG AFGØRELSERNE?

  • Overenskomsten har til formål at fremme ekspansion og diversifikation af den internationale handel med tropisk træ fra bæredygtige og forvaltede skove, hvor skovningen foregår på lovlig vis, og at tilskynde til en bæredygtig forvaltning af skove, hvor der produceres tropisk træ.
  • Med afgørelse 2011/731/EU indgås overenskomsten på vegne af Den Europæiske Union (EU).
  • Afgørelse (EU) 2021/837 bekræfter EU’s holdning til fordel for at forlænge overenskomsten med yderligere fem år.

HOVEDPUNKTER

  • Den internationale overenskomst om tropisk træ af 2006 erstatter de tidligere internationale overenskomster om tropisk træ fra 1994 og 1983.
  • Den trådte i kraft den 7. december 2011 for et tidsrum på 10 år.
  • Den internationale overenskomst om tropisk træ fastsætter regler og procedurer for Den Internationale Organisation for Tropisk Træ.
  • EU betaler det største bidrag til Den Internationale Organisation for Tropisk Træ og har flest stemmer i Det Internationale Råd for Tropisk Træ, som er den øverste myndighed i Den Internationale Organisation for Tropisk Træ.
  • Der blev truffet afgørelse om at forlænge den internationale overenskomst om tropisk træ med yderligere fem år på den 57. samling i Det Internationale Råd for Tropisk Træ fra den 29. november til den 3. december 2021:
    • medlemmerne af Det Internationale Råd for Tropisk Træ aftalte, at der i løbet af de næste fem år skal udføres en vurdering af relevansen og merværdien af den internationale overenskomst om tropisk træ i den globale kontekst som hjælp til at beslutte, hvorvidt overenskomsten skal genforhandles eller forlænges yderligere
    • denne beslutning skal træffes to år før udgangen af den seneste forlængelse.

Mål

Overenskomsten har en række specifikke mål, herunder at:

  • skabe effektive rammer for konsultationer, internationalt samarbejde og politisk udvikling vedrørende træsektoren på verdensplan
  • skabe et forum for konsultationer til fremme af ikkediskriminerende handelspraksis inden for træhandelen
  • forbedre medlemmernes kapacitet til at eksportere tropisk træ og produkter heraf fra bæredygtigt forvaltede kilder
  • fremme forståelsen af de langsigtede tendenser på markedet for tropisk træ
  • forbedre forvaltningen af skovene og forskning i udnyttelsen af træ
  • tilskynde til genplantning af tropisk træ og genopretning af nedslidte skovområder, under hensyntagen til lokalsamfundenes behov
  • tilskynde til udvikling af nationale politikker, der tager sigte på bevarelse af de træproducerende skove og opretholder en økologisk balance
  • styrke håndhævelsen af skovlovgivning og forvaltning
  • gribe ind over for ulovlig skovning og hertil knyttet handel med tropisk træ.

Bidrag

  • De obligatoriske bidrag fra forbrugermedlemmerne af Den Internationale Organisation for Tropisk Træ fastsættes primært ud fra mængden af importeret træ.
  • EU bidrager til Den Internationale Organisation for Tropisk Træs administrationskonto; EU og medlemsstaterne kan yde frivillige økonomiske bidrag til planlagte tiltag.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Overenskomsten trådte i kraft den 7. december 2011.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENTER

Den internationale overenskomst om tropisk træ af 2006 — Erklæring fra Det Europæiske Fællesskab i henhold til artikel 36, stk. 3, i overenskomsten — Erklæring (EUT L 262 af 9.10.2007, s. 8-26).

Rådets afgørelse 2011/731/EU af 8. november 2011 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den internationale overenskomst om tropisk træ af 2006 (EUT L 294 af 12.11.2011, s. 1-2).

Rådets afgørelse (EU) 2021/837 af 6. maj 2021 om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Internationale Råd for Tropisk Træ, til forlængelsen af den internationale overenskomst om tropisk træ af 2006 (EUT L 185 af 26.5.2021, s. 23-24).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Femte del — Unionens optræden udadtil — Afsnit II — Den fælles handelspolitik — Artikel 207 (tidl. artikel 133 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 140-141).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Femte del — Unionens optræden udadtil — Afsnit V — Internationale aftaler — Artikel 218 (tidl. artikel 300 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 144-146).

seneste ajourføring 03.02.2022

Top