Forbrugerbeskyttelse — anlæggelse af gruppesøgsmål

 

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2020/1828 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det giver organisationer eller offentlige organer, der er udpeget af medlemsstaterne i Den Europæiske Union (EU), beføjelser til at opnå foranstaltninger om påbud eller foranstaltninger om genopretning på vegne af grupper af forbrugere gennem gruppesøgsmål (herunder grænseoverskridende gruppesøgsmål). Dette omfatter, at der søges skadeserstatning hos erhvervsdrivende, der overtræder forbrugernes rettigheder på områder som finansielle tjenesteydelser, rejser og turisme, energi, sundhed, telekommunikation og databeskyttelse, hvis det er relevant og muligt i henhold til EU-retten og national ret.

Da både retslige og administrative procedurer effektivt og virkningsfuldt kan tjene til at beskytte forbrugernes kollektive interesser, overlades det til medlemsstaterne at beslutte, om et gruppesøgsmål kan anlægges som retslig procedure eller administrativ procedure eller begge afhængigt af det relevante retsområde eller den pågældende økonomiske sektor.

HOVEDPUNKTER

Godkendte organer/organisationer

Medlemsstaterne udpeger de organer/organisationer, der kan anlægge gruppesøgsmål på vegne af forbrugerne (godkendte organer/organisationer).

For at kunne anlægge gruppesøgsmål i en anden medlemsstat end den, hvor det godkendte organ/den godkendte organisation er udpeget (grænseoverskridende gruppesøgsmål), skal de godkendte organer/organisationer:

• være en juridisk person, der er oprettet i henhold til den udpegede medlemsstats lovgivning
• kunne påvise 12 måneders faktisk offentlig aktivitet inden for forbrugerbeskyttelse forud for anmodningen om udpegelse
• ikke arbejde med fortjeneste for øje
• vise dets/dens vedtægtsbestemte formål med at have en legitim interesse i at beskytte forbrugernes interesser som fastsat i de EU-retlige bestemmelser, der er omhandlet i bilag I til direktivet
• ikke være genstand for insolvensbehandling og ikke være erklæret konkurs
• være uafhængig og ikke påvirket af andre personer end forbrugere, navnlig ikke af markedsdeltagere
• have indført en procedure for at forhindre en sådan indflydelse samt interessekonflikter
• offentliggøre oplysninger om, hvordan det/den finansieres
• offentliggøre dets/dens organisatoriske og ledelsesmæssige struktur samt medlemsstruktur, formål, arbejdsmetoder og aktiviteter.
• offentliggøre oplysninger, der viser, at organet/organisationen overholder ovennævnte kriterier.

Medlemsstaterne kan også anvende ovennævnte kriterier på de på forhånd godkendte organer/organisationer, som kan anlægge nationale søgsmål (i den medlemsstat de er udpeget). Medlemsstaterne kan også udpege godkendte organer/organisationer på ad hoc-basis med henblik på anlæggelse af et bestemt nationalt gruppesøgsmål.

Europa-Kommissionen offentliggør listen over godkendte organer/organisationer, der er udpeget til grænseoverskridende søgsmål på en online portal, der ajourføres efter behov.

Foranstaltninger om påbud

En foranstaltning om påbud er en foreløbig eller endelig foranstaltning, der skal bringe en praksis til ophør eller forbyde den. Begge kan bruges til at stoppe en eksisterende praksis eller forbyde en truende praksis. Den kan også omfatte (afhængigt af national ret) en forpligtelse til at offentliggøre retsinstansens afgørelse eller berigtigelse.

Det godkendte organ/den godkendte organisation skal ikke godtgøre, om den individuelle forbruger faktisk har lidt tab eller skade som følge af overtrædelsen eller den erhvervsdrivendes hensigt eller forsømmelse.

Genopretning

En foranstaltning om genopretning kræver, at den erhvervsdrivende giver adgang til retsmidler såsom erstatning, afhjælpning, ombytning, forholdsmæssigt afslag, ophævelse af kontrakten eller tilbagebetaling af den betalte pris alt efter omstændighederne og i henhold til EU-retten eller national ret.

Medlemsstaterne sikrer, at:

• forbrugere, der udtrykkeligt eller stiltiende har tilkendegivet deres ønske om at lade sig repræsentere i et gruppesøgsmål (»valgt at deltage« eller »valgt ikke at deltage«) ikke kan være repræsenteret i et andet gruppesøgsmål eller indbringe en sag individuelt vedrørende samme spørgsmål og mod den samme erhvervsdrivende
• forbrugere ikke modtager erstatning mere end én gang vedrørende det samme spørgsmål
• en foranstaltning om genopretning giver forbrugere ret til at drage fordel af retsmidlerne, uden at være nødt til at anlægge en særskilt sag
• der fastlægges regler om tidsfrister, så individuelle forbrugere kan drage fordel af foranstaltninger om genopretning.

Disse retsmidler berører ikke yderligere retsmidler, som ikke er genstand for gruppesøgsmålet.

For at undgå en interessekonflikt, hvor en tredjepart tilvejebringer genopretningsmidler, skal medlemsstater, der tillader denne type finansiering, navnlig sikre, at:

• afgørelser truffet af godkendte organer/organisationer ikke påvirkes af den tredjepart, der tilvejebringer finansiering, på en måde, der ville være til skade for de kollektive interesser for de berørte forbrugere
• gruppesøgsmålet ikke anlægges mod en modpart, som er en konkurrent til den, der finansierer sagen, eller mod en modpart, som den, der finansierer sagen, er afhængig af.

Forlig

Medlemsstaterne skal sikre, at:

• det godkendte organ/den godkendte organisation og den erhvervsdrivende i fællesskab kan foreslå et forlig eller
• retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden efter at have hørt det godkendte organ/den godkendte organisation og den erhvervsdrivende kan opfordre det godkendte organ/den godkendte organisation og den erhvervsdrivende til at indgå forlig om genopretning inden for en rimelig tidsfrist
• forlig, der godkendes af retsinstansen eller den administrative myndighed er bindende for de godkendte organer/organisationer, modparter i form af erhvervsdrivende og berørte forbrugere, men medlemsstaterne kan fastlægge regler, der giver de pågældende forbrugere mulighed for at acceptere eller afvise forliget.

Sagsomkostninger

• Den tabende part skal i princippet betale sagsomkostningerne.
• Den individuelle forbruger i et gruppesøgsmål betaler ikke sagsomkostningerne, undtagen når omkostningerne måtte være påløbet som følge af den individuelle forbrugers forsætlige eller uagtsomme adfærd.
• Medlemsstaterne skal indføre regler, der har som mål at sikre, at omkostningerne i forbindelse med gruppesøgsmål ikke forhindrer godkendte organer/organisationer i effektivt at udøve deres ret til at søge at opnå foranstaltninger om påbud.
• Medlemsstaterne kan fastsætte regler, der gør det muligt for godkendte organer/organisationer at kræve, at de forbrugere, der ønsker at lade sig repræsentere af dem i et bestemt gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om genopretning, betaler et beskedent beløb eller lignende gebyr for at kunne deltage i det pågældende gruppesøgsmål.

Sanktioner

Medlemsstaterne skal:

• fastsætte bestemmelser om sanktioner, der kan pålægges ved undladelse eller nægtelse af at overholde en foranstaltning om påbud, forpligtelse til at videregive oplysninger eller videregive bevismateriale
• sikre, at de regler gennemføres — sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Ophævelse

Direktiv (EU) 2020/1828 ophæver direktiv 2009/22/EF (se resumé) fra den 25. juni 2023.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 24. december 2020. Det skal være indarbejdet i medlemsstaternes lovgivning inden den 25. december 2022 og skal træde i kraft i medlemsstaterne den 25. juni 2023.

BAGGRUND

Direktivet er en del af pakken »ny aftale for forbrugerne«.

For yderligere oplysninger henvises til:

• Direktivet om påbud (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF (EUT L 409 af 4.12.2020, s. 1–27).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2020/1828/EU er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 02.05.2023