Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022DC0681

    Forslag til RÅDETS HENSTILLING om ændring af Rådets henstilling (EU) 2022/107 om en koordineret tilgang til fremme af sikker fri bevægelighed under covid-19-pandemien

    COM/2022/681 final

    Bruxelles, den 14.10.2022

    COM(2022) 681 final

    2022/0334(NLE)

    Forslag til

    RÅDETS HENSTILLING

    om ændring af Rådets henstilling (EU) 2022/107 om en koordineret tilgang til fremme af sikker fri bevægelighed under covid-19-pandemien

    (EØS-relevant tekst)


    BEGRUNDELSE

    1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

    Forslagets begrundelse og formål

    Da Kommissionen den 25. november 2021 vedtog et forslag til, hvad der skulle blive Rådets henstilling (EU) 2022/107 om en koordineret tilgang til fremme af sikker fri bevægelighed under covid-19-pandemien 1 , var den epidemiologiske situation med hensyn til covid-19-pandemien betydeligt anderledes end i dag. På det tidspunkt var deltavarianten stadig den fremherskende i Unionen. Mere end ti måneder senere er den let overførbare omikronvariant – i form af forskellige undervarianter – blevet den dominerende variant i Unionen 2 .

    Omikron er mindre alvorlig end den tidligere observerede deltavariant, hvilket i det mindste delvis kan tilskrives den beskyttende virkning af vaccination og tidligere smitte 3 . Som følge heraf og i kombination med denne højere grad af beskyttelse er presset på sundhedssystemerne på nuværende tidspunkt stadig på et håndterbart niveau, selv i perioder med momentan mange smittede som f.eks. den bølge af smittede med omikron BA.4- og BA.5-varianterne, der blev observeret i sommeren 2022.

    Som Kommissionen løbende har understreget, må alle restriktioner for den frie bevægelighed, der indføres som reaktion på covid-19-pandemien, ikke vare længere, end hvad der er strengt nødvendigt for at beskytte folkesundheden. Som anført i punkt 1 og 2 i henstilling (EU) 2022/107 bør sådanne restriktioner i overensstemmelse med nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet ophæves, så snart den epidemiologiske situation tillader det. Fra august 2022 havde medlemsstaterne ophævet alle foranstaltninger, der påvirker den frie bevægelighed for personer i Unionen, herunder kravet om, at rejsende skal være i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat.

    For at afspejle den nuværende situation foreslår Kommissionen at tilpasse tilgangen i henstilling (EU) 2022/107. Det bør i henstillingen navnlig understreges, at i denne fase af pandemien bør medlemsstaterne i princippet ikke indføre pandemirelaterede restriktioner for den frie bevægelighed for personer, som er begrundet i folkesundheden. Smittebølgen i sommeren 2022 viser, at en stor udbredelse af virusset og den efterfølgende fremkomst af en ny variant, der giver anledning til bekymring, ikke nødvendigvis fører til et betydeligt pres på de nationale sundhedssystemer. Dette understreger betydningen af en forsigtig tilgang, når det overvejes at indføre rejserestriktioner på grundlag af antallet af tilfælde eller tilstedeværelsen af en ny variant.

    Som Kommissionen bemærkede i sin meddelelse af 2. september 2022 4 , er den globale covid-19-pandemi samtidig ikke overstået. Nye smittebølger, der kan forværre den epidemiologiske situation, herunder som følge af fremkomsten af en ny variant, der giver anledning til bekymring, kan ikke udelukkes. Som rapporteret af Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme (ECDC) den 7. oktober 2022 tyder det epidemiologiske billede på stigende smitte i de fleste medlemsstater, men uden at der er tegn på ændringer i fordelingen af varianter, der cirkulerer 5 . Kommissionen opfordrede derfor medlemsstaterne til fortsat at koordinere beredskabsindsatsen i hele Unionen. Som led i disse bestræbelser forlængede Europa-Parlamentet og Rådet den 29. juni 2022 anvendelsesperioden for forordning (EU) 2021/953 om EU's digitale covidcertifikat frem til 30. juni 2023 6 .

    Forlængelsen af rammen for EU's digitale covidcertifikat sikrer, at EU-borgere fortsat kan drage fordel af interoperable og gensidigt accepterede covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater i situationer, hvor medlemsstaterne kunne finde det nødvendigt midlertidigt at genindføre visse restriktioner for den frie bevægelighed af hensyn til folkesundheden. Samtidig er det vigtigt at understrege, at forordning (EU) 2021/953 på ingen måde forpligter medlemsstaterne til at kræve bevis for vaccinations-, test- eller restitutionsstatus i forbindelse med udøvelsen af den frie bevægelighed 7 .

    Hvis en medlemsstat som reaktion på en alvorlig forværring af den epidemiologiske situation ikke desto mindre finder det nødvendigt og forholdsmæssigt alligevel at indføre restriktioner for den frie bevægelighed for at beskytte folkesundheden, bør disse restriktioner begrænses til, at det kræves, at rejsende er i besiddelse af et gyldigt digitalt EU-covidcertifikat. For at afgøre, om en situation bør betegnes som en alvorlig forværring af den epidemiologiske situation, bør medlemsstaterne navnlig tage hensyn til presset på deres sundhedssystemer som følge af covid-19, navnlig hvad angår antallet af indlæggelser og antallet af patienter på hospitaler og intensivafdelinger. I den forbindelse offentliggør ECDC relevante data om udviklingen i den epidemiologiske situation 8 .

    Medlemsstaterne bør også vurdere, om det er sandsynligt, at sådanne restriktioner vil have en positiv indvirkning på den epidemiologiske situation, herunder at mindske presset på de nationale sundhedssystemer, eftersom nationale faktorer normalt i højere grad påvirker den epidemiologiske situation end grænseoverskridende rejser. I sådanne situationer kan nationale ikkefarmaceutiske foranstaltninger såsom mundbind, udluftning og fysisk afstand snarere end rejserestriktioner være effektive, når det drejer sig om at bremse spredningen af covid-19, hvis de gennemføres på et tidligt tidspunkt og i stort omfang samt i praksis i tilstrækkelig grad efterkommes i samfundet 9 .

    Når det drejer sig om eventuelle krav om at være i besiddelse af et gyldigt digitalt EU-covidcertifikat, bør de ændringer, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1034 10 afspejles i henstilling (EU) 2022/107. For det første bør det præciseres, at et digitalt EU-covidcertifikat, der er udstedt til personer, der deltager i kliniske forsøg med covid-19-vacciner, kan accepteres af andre medlemsstater med henblik på at fravige restriktionerne for den frie bevægelighed. For at lette udøvelsen af den frie bevægelighed for EU-borgere, som har modtaget en covid-19-vaccine, der har gennemgået hele proceduren for optagelse på WHO's liste over vacciner til anvendelse i nødsituationer, bør det også anbefales, at medlemsstaterne accepterer digitale EU-covidcertifikater, der er udstedt efter indgift af sådanne vacciner. Derudover kan der nu udstedes test- og restitutionscertifikater på grundlag af laboratoriebaserede antigenassays.

    Visse kategorier af rejsende bør i betragtning af deres særlige situation eller væsentlige funktion ikke pålægges at være i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat. I lyset af den nuværende sikkerhedssituation er det vigtigt, at denne liste udtrykkeligt omfatter diplomater, personale i internationale organisationer, personer, der er inviteret af internationale organisationer, og hvis fysiske tilstedeværelse er nødvendig for, at disse organisationer fungerer korrekt, militært personel, humanitære hjælpearbejdere og civilbeskyttelsespersonale. Listen bør også omfatte personer, der er omfattet af artikel 2 i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 11 og være i overensstemmelse med Kommissionens forslag til Rådets henstilling om en koordineret tilgang til rejser til Unionen under covid-19-pandemien 12 . Samtidig bør dette ikke forhindre medlemsstaterne i at tilbyde disse kategorier af personer vaccination og testning.

    For at kunne reagere hurtigt på nye sars-CoV-2-varianter, bør "nødbremsen" opretholdes, når der kan træffes foranstaltninger som supplement til EU's digitale covidcertifikat. For at tilpasse den til ovennævnte ændringer bør det præciseres, at nødbremseproceduren kan anvendes som reaktion på fremkomsten af en ny sars-CoV-2-variant, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med, med henblik på at bremse spredningen af den ved hjælp af rejserestriktioner, vinde tid til at mobilisere akut hospitalskapacitet og begynde vaccineudviklingen. Den kan også anvendes i situationer, hvor den epidemiologiske situation forværres hurtigt og alvorligt på en måde, der tyder på, at der er dukket nye varianter af sars-CoV-2 op, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med.

    Hvis en medlemsstat indfører et krav om at fremlægge et gyldigt digitalt EU-covidcertifikat, eller hvis den træffer yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med nødbremseproceduren, bør den hurtigt underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom gennem netværket for integreret politisk kriserespons (IPCR) og give oplysninger om årsagerne til og de forventede virkninger, ikrafttrædelsen og varigheden af sådanne rejserestriktioner. Det bør blandt andet være oplysninger om, hvorfor indførelsen af sådanne rejserestriktioner er i overensstemmelse med nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet, f.eks. på grund af den pågældende medlemsstats særlige geografiske situation eller dens nationale sundhedssystems sårbarhed.

    Med henblik på at indhente rettidige, relevante og repræsentative oplysninger om fremkomsten og udbredelsen af sars-CoV-2-varianter, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med, bør medlemsstaterne vurdere udbredelsen af forskellige sars-CoV-2-varianter i samfundet ved at udvælge repræsentative prøver til sekventering, foretage genetisk karakterisering og indberette resultater af typebestemmelse af varianter i overensstemmelse med den sekventeringsvejledning, som ECDC har offentliggjort 13 .

    Det er også fortsat vigtigt at sikre, at oplysninger om eventuelle nye foranstaltninger gøres offentligt tilgængelige så tidligt som muligt. Som Kommissionen bemærkede i sin meddelelse af 2. september 2022, bør medlemsstaterne gøre deres bedste for at sikre, at potentielle rejsende er velinformerede om eventuelle rejserestriktioner, de kan blive udsat for, når de rejser ind i en anden medlemsstat. Webplatformen Re-Open EU 14 er fortsat et centralt referencepunkt for alle, der rejser i Unionen.

    Kommissionen foreslår også at afskaffe det kort i trafiklysets farver 15 , som ECDC har offentliggjort siden vedtagelsen i oktober 2020 af Rådets henstilling (EU) 2020/1475 16 . I lyset af den epidemiologiske udvikling blev den metode, der anvendes i forbindelse med kortet, tilpasset i februar 2021 17 , juni 2021 18 og januar 2022 19 . Den nyeste udgave af kortet med en incidensrate over 14 dage vægtet med vaccinetilslutningen var baseret på erfaringerne med deltavarianten. Det høje antal smittede på grund af omikronvarianten førte til, at store dele af kortet blev markeret med "mørkerødt", selv om alle medlemsstater havde ophævet deres restriktioner for den frie bevægelighed. Da medlemsstaterne tilpassede deres testordninger, blev flere regioner desuden farvet "mørkegrå", da de rapporterede testprocenter var faldet til under den tærskel, der er fastsat i henstilling (EU) 2022/107. Denne omlægning af teststrategierne til repræsentative prøver i befolkningen vil ikke ændre sig i den nærmeste fremtid. Som følge heraf giver kortet i trafiklysets farver nu et utilstrækkeligt billede af den epidemiologiske situation i Unionen. Efter drøftelser med medlemsstaterne og Kommissionen suspenderede ECDC i juli 2022 allerede midlertidigt offentliggørelsen af kortet.

    Som følge heraf foreslår Kommissionen derfor sammen med kortet i trafiklysets farver også at fjerne henvisningerne til specifikke supplerende foranstaltninger for personer, der rejser fra "mørkerøde" områder. Under alle omstændigheder vil ECDC fortsat offentliggøre data om relevante epidemiologiske indikatorer 20 . Dette sikrer fortsat mulighed for at sammenligne den epidemiologiske situation i forskellige regioner, navnlig i tilfælde af en forværring af den epidemiologiske situation.

    Endelig udgør den obligatoriske indgivelse af kontaktopsporingsformularer i forbindelse med rejser inden for EU med henblik på kontaktopsporing et supplerende krav i forbindelse med den frie bevægelighed. Et sådan krav kan således kun begrundes, hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt. Medlemsstaterne bør navnlig ikke kræve, at rejsende, der benytter private transportmidler såsom bil eller cykel, eller som kommer til fods, skal indgive kontaktopsporingsformularer. Det skyldes, at deres eksponering nødvendigvis er mindre intensiv end i forbindelse med offentlig transport, og fordi de typisk kender identiteten på deres medrejsende.

    Hvis medlemsstaterne ønsker at aktivere kontaktopsporing af passagerer, der passerer grænserne, er der samtidig fælles værktøjer såsom EU's digitale kontaktopsporingsformular og platformen for udveksling af kontaktsporingsoplysninger til rådighed til udveksling af passageroplysninger for at forbedre deres kontaktopsporingskapacitet og samtidig begrænse den byrde, der pålægges passagerer og transportvirksomheder. For at undgå at gøre det nødvendigt at indsende kontaktopsporingsformularer kan medlemsstaterne, når det er muligt i henhold til national lovgivning og i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, også overveje at anvende eksisterende passageroplysninger med henblik på kontaktopsporing.

    Kommissionen vil med støtte fra ECDC fortsætte sin regelmæssige revision af henstilling (EU) 2022/107. Den vil om nødvendigt foreslå yderligere ændringer i lyset af den nye epidemiologiske situation.

    Sammenhæng med de gældende regler på samme område

    Denne henstilling skal bidrage til gennemførelsen af de gældende bestemmelser vedrørende restriktioner for den frie bevægelighed af hensyn til folkesundheden.

    Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

    Denne henstilling er i overensstemmelse med andre EU-politikker, herunder vedrørende folkesundhed og kontrol ved de indre grænser.

    2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

    Retsgrundlag

    Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 21, stk. 2, artikel 168, stk. 6, og artikel 292.

    Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

    I henhold til artikel 292 i TEUF kan Rådet vedtage henstillinger. Efter denne bestemmelse træffer Rådet afgørelse på forslag af Kommissionen i alle de tilfælde, hvor det i henhold til traktaterne skal vedtage retsakter på forslag af Kommissionen.

    Det gælder i nærværende tilfælde, da det kræver en sammenhængende tilgang at forhindre forstyrrelser som følge af ensidige og utilstrækkeligt koordinerede foranstaltninger, som indebærer restriktioner for den frie bevægelighed i Unionen. Ved artikel 21, stk. 1, i TEUF foreskrives det, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de restriktioner og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. Såfremt en handling fra Unionens side viser sig påkrævet for at nå dette mål, kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage bestemmelser, der skal gøre det lettere at udøve disse rettigheder.

    I henhold til artikel 168, stk. 6, i TEUF kan Rådet på forslag af Kommissionen også vedtage henstillinger med henblik på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter.

    Proportionalitetsprincippet

    Vedtagelsen af ensidige eller ukoordinerede foranstaltninger kan formodes at medføre inkonsekvente og fragmenterede restriktioner for den frie bevægelighed, hvilket skaber usikkerhed for Unionens borgere, når de udøver deres EU-rettigheder. Forslaget går ikke ud over, hvad der er nødvendigt og rimeligt for at nå det tilsigtede mål.

    3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

    Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

    Ikke relevant.

    Høringer af interesserede parter

    Forslaget tager hensyn til de drøftelser, der jævnligt er blevet afholdt med medlemsstaterne, samt de oplysninger, der foreligger om den epidemiologiske udvikling, og relevant tilgængelig videnskabelig dokumentation.

    Konsekvensanalyse

    Ikke relevant.

    Grundlæggende rettigheder

    Fri bevægelighed er en grundlæggende ret, der er sikret ved artikel 45 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder. I henhold til chartrets artikel 21 er restriktioner på grund af nationalitet forbudt inden for traktaternes anvendelsesområde.

    Enhver begrænsning af retten til fri bevægelighed i Unionen, som er begrundet i hensynet til folkesundheden, skal være nødvendig, forholdsmæssig og baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier. Den skal være egnet til at sikre opfyldelsen af det tilsigtede formål, og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette.

    4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

    Ingen.

    5.ANDRE FORHOLD

    Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

    Der foreslås følgende ændringer af henstilling (EU) 2022/107:

    Det bør være normen, at der ingen pandemirelaterede restriktioner er for den frie bevægelighed, herunder forpligtelsen til at være i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat.

    Hvis det ikke desto mindre er nødvendigt og forholdsmæssigt som reaktion på en forværring af den epidemiologiske situation at beskytte folkesundheden, bør restriktionerne for den frie bevægelighed begrænses til kravet om at være i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat og bør undtage personer, der af tvingende grunde er nødt til at rejse, børn og grænsependlere. Hvis en medlemsstat indfører sådanne restriktioner, bør den hurtigt give Kommissionen og de øvrige medlemsstater oplysninger om årsagerne til og de forventede virkninger, ikrafttrædelsen og varigheden af sådanne rejserestriktioner, og den bør ophæve dem, så snart den epidemiologiske situation tillader det. Sådanne restriktioner bør drøftes inden for rammerne af netværket for integreret politisk kriserespons (IPCR), herunder med henblik på at sikre overensstemmelse med reglerne for rejser fra tredjelande.

    Medlemsstaterne bør acceptere vaccinationscertifikater udstedt i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/953 for covid-19-vacciner, der har gennemgået hele proceduren for optagelse på WHO's liste over vacciner til anvendelse i nødsituationer. Medlemsstaterne kan også acceptere vaccinationscertifikater, der er udstedt til deltagere i kliniske forsøg, jf. artikel 5, stk. 5, i forordning (EU) 2021/953.

    Punktet om testcertifikater omfatter også certifikater, der er baseret på de laboratoriebaserede antigenassays, der er medtaget på EU's fælles liste over covid-19-antigentest som fastsat i forordning (EU) 2021/953.

    Punktet om restitutionscertifikater er begrænset til en krydshenvisning til forordning (EU) 2021/953, også med henblik på muligheden for at udstede sådanne certifikater på grundlag af de antigentest, der blev indført ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/256 21 .

    Listen over personer, der af tvingende grunde er nødt til at rejse, diplomater, personale ved internationale organisationer eller personer, der er inviteret af dem, militært personel, humanitære hjælpearbejdere, civilbeskyttelsespersonale og personer, der er omfattet af artikel 2 i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 og være i overensstemmelse med den liste, der er fastsat i Rådets henstilling om rejser fra tredjelande.

    Der kan træffes yderligere foranstaltninger som en "nødbremse" for at sikre en koordineret tilgang ved fremkomsten af en ny sars-CoV-2-variant, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med.

    Medlemsstaterne bør vurdere udbredelsen af forskellige sars-CoV-2-varianter i samfundet ved at udvælge repræsentative prøver til sekventering, foretage genetisk karakterisering og indberette resultater af typebestemmelse af varianter i overensstemmelse med den sekventeringsvejledning, som ECDC har offentliggjort.

    Når en medlemsstat anvender nødbremsen som reaktion på fremkomsten af en ny sars-CoV-2-variant, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med, bør det ikke medføre, at rejsende med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov eller grænsependlere skal gå i karantæne eller selvisolering.

    EU's kort i trafiklysets farver, der er fastsat i bilaget til henstillingen, og de relevante henvisninger i punkt 17-19 udgår, herunder de tilsvarende henvisninger til "mørkerøde" områder.

    Punktet om kontaktopsporingsformularer tilpasses, så det er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 2. september 2022, og så det anbefales, at medlemsstaterne ikke kræver indsendelse af kontaktopsporingsformularer i forbindelse med rejser med private transportmidler eller til fods.

    2022/0334 (NLE)

    Forslag til

    RÅDETS HENSTILLING

    om ændring af Rådets henstilling (EU) 2022/107 om en koordineret tilgang til fremme af sikker fri bevægelighed under covid-19-pandemien

    (EØS-relevant tekst)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 21, stk. 2, artikel 168, stk. 6, og artikel 292, første og andet punktum,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)Den 25. januar 2022 vedtog Kommissionen et forslag til Rådets henstilling (EU) 2022/107 om en koordineret tilgang til fremme af sikker fri bevægelighed under covid-19-pandemien og om erstatning af henstilling (EU) 2020/1475 22 . I henstilling (EU) 2022/107 følges en "personbaseret" tilgang vedrørende restriktioner for den frie bevægelighed i forbindelse med covid-19-pandemien ved, at det fastsættes, at en person, der er i besiddelse af et gyldigt certifikat udstedt på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 23 ("EU's digitale covidcertifikat") i princippet ikke bør være underlagt yderligere restriktioner såsom test eller karantæne uanset deres afrejsested i Unionen. Personer, der ikke er i besiddelse af et gyldigt digitalt EU-covidcertifikat, kan pålægges at blive underkastet en test før eller senest 24 timer efter ankomsten. Henstilling (EU) 2022/107 tilpassede også metoden med kortet i trafiklysets farver, som viser den epidemiologiske situation på regionalt plan i hele Unionen, som blev indført ved Rådets henstilling (EU) 2020/1475 24 , og som blev offentliggjort hver uge af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.

    (2)Da Kommissionen den 25. november 2021 vedtog et forslag 25 til, hvad der skulle blive Rådets henstilling (EU) 2022/107, var den epidemiologiske situation med hensyn til covid-19-pandemien betydeligt anderledes end i dag. På det tidspunkt var deltavarianten stadig den fremherskende i Unionen. Mere end ti måneder senere er den let overførbare omikronvariant – i form af forskellige undervarianter – blevet den dominerende variant i Unionen.

    (3)Omikron er mindre alvorlig end den tidligere observerede deltavariant, hvilket i det mindste delvis kan tilskrives den beskyttende virkning af vaccination og tidligere smitte 26 . Som følge heraf og i kombination med denne højere grad af beskyttelse som følge af vaccination og tidligere smitte er presset på sundhedssystemerne på nuværende tidspunkt stadig på et håndterbart niveau, selv i perioder med momentan mange smittede som f.eks. den bølge af smittede med omikron BA.4- og BA.5-varianterne, der blev observeret i sommeren 2022.

    (4)Alle restriktioner for den frie bevægelighed, der indføres som reaktion på covid-19-pandemien, må ikke vare længere, end hvad der er strengt nødvendigt for at beskytte folkesundheden. Som anført i punkt 1 og 2 i henstilling (EU) 2022/107 bør sådanne restriktioner i overensstemmelse med nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet ophæves, så snart den epidemiologiske situation tillader det. Fra august 2022 havde alle medlemsstaterne ophævet alle de foranstaltninger, der påvirker den frie bevægelighed for personer i Unionen, herunder kravet om, at rejsende skal være i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat.

    (5)Derfor bør tilgangen i henstilling (EU) 2022/107 tilpasses. Henstillingen bør navnlig tilpasses, således at medlemsstaterne i princippet ikke bør indføre pandemirelaterede restriktioner for den frie bevægelighed for personer, der er begrundet i folkesundheden. Smittebølgen i sommeren 2022 viser, at en stor udbredelse af virusset og den efterfølgende fremkomst af en ny variant, der giver anledning til bekymring, ikke nødvendigvis fører til et betydeligt pres på de nationale sundhedssystemer. Dette understreger betydningen af en forsigtig tilgang, når det overvejes at indføre restriktioner for den frie bevægelighed for personer på grundlag af antallet af tilfælde eller tilstedeværelsen af en ny variant.

    (6)Samtidig er den globale covid-19-pandemi ikke overstået. Nye smittebølger, der kan forværre den epidemiologiske situation, herunder som følge af fremkomsten af en ny variant, der giver anledning til bekymring, kan ikke udelukkes. Det er derfor vigtigt fortsat at koordinere beredskabsindsatsen i hele Unionen. Som led i disse bestræbelser forlængede Europa-Parlamentet og Rådet den 29. juni 2022 anvendelsesperioden for forordning (EU) 2021/953 om EU's digitale covidcertifikat frem til 30. juni 2023.

    (7)Forlængelsen af rammen for EU's digitale covidcertifikat sikrer, at EU-borgere fortsat kan drage fordel af interoperable og gensidigt accepterede covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater i situationer, hvor medlemsstaterne kunne finde det nødvendigt midlertidigt at genindføre visse restriktioner for den frie bevægelighed af hensyn til folkesundheden. Samtidig er det vigtigt at understrege, at forordning (EU) 2021/953 på ingen måde forpligter medlemsstaterne til at kræve bevis for vaccinations-, test- eller restitutionsstatus i forbindelse med udøvelsen af den frie bevægelighed.

    (8)Hvis en medlemsstat som reaktion på en alvorlig forværring af den epidemiologiske situation ikke desto mindre finder det nødvendigt og forholdsmæssigt alligevel at indføre restriktioner for den frie bevægelighed for at beskytte folkesundheden, bør disse restriktioner begrænses til, at det kræves, at rejsende er i besiddelse af et gyldigt digitalt EU-covidcertifikat. Navnlig bør personer, der rejser inden for Unionen, og som er i besiddelse af et gyldigt digitalt EU-certifikat, i sådanne situationer ikke være forpligtet til at gå i karantæne eller selvisolering eller få foretaget yderligere test. For at afgøre, om en situation bør betegnes som en alvorlig forværring af den epidemiologiske situation, bør medlemsstaterne navnlig tage hensyn til presset på deres sundhedssystemer som følge af covid-19, navnlig hvad angår antallet af indlæggelser og antallet af patienter på hospitaler og intensivafdelinger. I den forbindelse offentliggør Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme relevante data om udviklingen i den epidemiologiske situation.

    (9)Medlemsstaterne bør også vurdere, om det er sandsynligt, at sådanne restriktioner vil have en positiv indvirkning på den epidemiologiske situation, herunder at mindske presset på de nationale sundhedssystemer, eftersom nationale faktorer normalt i højere grad påvirker den epidemiologiske situation end grænseoverskridende rejser. I sådanne situationer kan nationale ikkefarmaceutiske foranstaltninger såsom mundbind, udluftning og fysisk afstand snarere end rejserestriktioner være effektive, når det drejer sig om at bremse spredningen af covid-19, hvis de gennemføres på et tidligt tidspunkt og i stort omfang samt i praksis i tilstrækkelig grad efterkommes i samfundet 27 .

    (10)Når det drejer sig om eventuelle krav om at være i besiddelse af et gyldigt digitalt EU-covidcertifikat, bør de ændringer af forordning (EU) 2021/953, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1034 28 afspejles i henstilling (EU) 2022/107. For det første bør det nævnes, at et digitalt EU-covidcertifikat, der er udstedt til personer, der deltager i kliniske forsøg med covid-19-vacciner, kan accepteres af andre medlemsstater med henblik på at fravige restriktionerne for den frie bevægelighed. For at lette udøvelsen af den frie bevægelighed for EU-borgere, som har modtaget en covid-19-vaccine, der har gennemgået hele proceduren for optagelse på WHO's liste over vacciner til anvendelse i nødsituationer, bør det også anbefales, at medlemsstaterne accepterer digitale EU-covidcertifikater, der er udstedt efter indgift af sådanne vacciner. Derudover kan der nu udstedes test- og restitutionscertifikater på grundlag af laboratoriebaserede antigenassays.

    (11)Visse kategorier af rejsende bør i betragtning af deres særlige situation eller væsentlige funktion ikke pålægges at være i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat. I lyset af den nuværende sikkerhedssituation er det vigtigt, at denne liste udtrykkeligt omfatter diplomater, personale i internationale organisationer, personer, der er inviteret af internationale organisationer, og hvis fysiske tilstedeværelse er nødvendig for, at disse organisationer fungerer korrekt, militært personel, humanitære hjælpearbejdere og civilbeskyttelsespersonale. Listen bør også omfatte personer, der er omfattet af artikel 2 i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 29 , og være i overensstemmelse med Rådets henstilling (EU) 2022/XXXX 30 . Samtidig bør dette ikke forhindre medlemsstaterne i at tilbyde disse kategorier af personer vaccination og testning.

    (12)For at kunne reagere hurtigt på nye sars-CoV-2-varianter, bør "nødbremsen", dvs. muligheden for at træffe andre foranstaltninger som supplement til EU's digitale covidcertifikat, opretholdes. "Nødbremseproceduren" kan anvendes som reaktion på fremkomsten af en ny sars-CoV-2-variant, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med, med henblik på at bremse spredningen af den ved hjælp af rejserestriktioner, vinde tid til at mobilisere akut hospitalskapacitet og begynde vaccineudviklingen. Den kan også anvendes i situationer, hvor den epidemiologiske situation forværres hurtigt og alvorligt på en måde, der tyder på, at der er dukket nye varianter af sars-CoV-2 op, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med.

    (13)Hvis en medlemsstat indfører et krav om fremlæggelse af et gyldigt digitalt EU-covidcertifikat, eller hvis den træffer yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med nødbremseproceduren, bør den hurtigt underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom gennem netværket for integreret politisk kriserespons (IPCR) og give oplysninger om årsagerne til og de forventede virkninger, ikrafttrædelsen og varigheden af sådanne rejserestriktioner. Det bør blandt andet være oplysninger om, hvorfor indførelsen af sådanne rejserestriktioner er i overensstemmelse med nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet, f.eks. på grund af den pågældende medlemsstats særlige geografiske situation eller dens nationale sundhedssystems sårbarhed. Dette bør også tjene til at sikre overensstemmelse med reglerne for rejser fra tredjelande.

    (14)Med henblik på at indhente rettidige og nøjagtige oplysninger om fremkomsten og udbredelsen af sars-CoV-2-varianter, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med, bør medlemsstaterne vurdere udbredelsen af forskellige sars-CoV-2-varianter i samfundet ved at udvælge repræsentative prøver til sekventering, foretage genetisk karakterisering og indberette resultater af typebestemmelse af varianter i overensstemmelse med den sekventeringsvejledning, som Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme har offentliggjort 31 .

    (15)Det er også fortsat vigtigt at sikre, at oplysninger om eventuelle nye foranstaltninger gøres offentligt tilgængelige så tidligt som muligt. Som Kommissionen bemærkede i sin meddelelse af 2. september 2022 32 , bør medlemsstaterne gøre deres bedste for at sikre, at potentielle rejsende er velinformerede om eventuelle rejserestriktioner, de kan blive udsat for, når de rejser ind i en anden medlemsstat. Webplatformen Re-Open EU er fortsat et centralt referencepunkt for alle, der rejser i Unionen.

    (16)Det er hensigtsmæssigt ikke at fortsætte med kortet i trafiklysets farver, som blev offentliggjort af Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme, efter vedtagelsen af henstilling (EU) 2020/1475 i oktober 2020. I lyset af den epidemiologiske udvikling blev den metode, der anvendes i forbindelse med kortet, tilpasset adskillige gange. Den nyeste udgave af kortet med en incidensrate over 14 dage vægtet med vaccinetilslutningen var baseret på erfaringerne med deltavarianten. Det høje antal smittede på grund af omikronvarianten førte til, at store dele af kortet blev markeret med "mørkerødt", selv om alle medlemsstater havde ophævet deres restriktioner for den frie bevægelighed. Da medlemsstaterne tilpassede deres testordninger, blev flere regioner desuden farvet "mørkegrå", da de rapporterede testprocenter var faldet til under den tærskel, der er fastsat i henstilling (EU) 2022/107. Denne omlægning af teststrategierne til repræsentative prøver i befolkningen vil ikke ændre sig i den nærmeste fremtid. Som følge heraf giver kortet i trafiklysets farver nu et utilstrækkeligt billede af den epidemiologiske situation i Unionen. Efter drøftelser med medlemsstaterne og Kommissionen suspenderede Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme i juli 2022 allerede midlertidigt offentliggørelsen af kortet.

    (17)Som følge heraf bør henvisningerne til specifikke supplerende foranstaltninger for personer, der rejser fra "mørkerøde" områder, fjernes fra henstilling (EU) 2022/107 sammen med kortet i trafiklysets farver.

    (18)Den obligatoriske indgivelse af kontaktopsporingsformularer i forbindelse med rejser inden for EU med henblik på kontaktopsporing udgør et supplerende krav i forbindelse med den frie bevægelighed. Et sådan krav kan således kun begrundes, hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt. Medlemsstaterne bør navnlig ikke kræve, at rejsende, der benytter private transportmidler såsom bil eller cykel, eller som kommer til fods, skal indgive kontaktopsporingsformularer. Det skyldes, at deres eksponering nødvendigvis er mindre intensiv end i forbindelse med offentlig transport, og fordi de typisk kender identiteten på deres medrejsende.

    (19)Hvis medlemsstaterne ønsker at aktivere kontaktopsporing af passagerer, der passerer grænserne, er der samtidig fælles værktøjer såsom EU's digitale kontaktopsporingsformular og platformen for udveksling af kontaktsporingsoplysninger til rådighed til udveksling af passageroplysninger for at forbedre deres kontaktopsporingskapacitet og samtidig begrænse den byrde, der pålægges passagerer og transportvirksomheder. For at undgå at gøre det nødvendigt at indsende kontaktopsporingsformularer kan medlemsstaterne, når det er muligt i henhold til national lovgivning og i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, også overveje at anvende eksisterende passageroplysninger med henblik på kontaktopsporing.

    (20)Kommissionen bør med støtte fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme fortsætte sin regelmæssige revision af henstilling (EU) 2022/107 og sende sine resultater til Rådet til behandling sammen med et forslag til ændring af henstillingen, når det er nødvendigt —

    VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

    I henstilling (EU) 2022/107 foretages følgende ændringer:

    1)Overskriften "Koordineret ramme til fremme af sikker fri bevægelighed under covid-19-pandemien" efter punkt 10 affattes således:

    "Koordineret ramme for fri bevægelighed under covid-19-pandemien".

    2)Punkt 11) affattes således:

    "11. Medlemsstaterne bør ikke indføre pandemirelaterede restriktioner for personers ret til fri bevægelighed, der er begrundet i folkesundheden, undtagen i de situationer, der er omfattet af punkt 11a og 22."

    3)Som punkt 11a, 11b og 11c indsættes:

    "11a. Uden at det berører nødbremseproceduren i punkt 22 bør en medlemsstat kun indføre pandemirelaterede restriktioner for personers ret til fri bevægelighed af hensyn til folkesundheden i overensstemmelse med de generelle principper i punkt 1-10 og som reaktion på en forværring af den epidemiologiske situation.

    For at afgøre, om en situation med henblik på første afsnit bør betegnes som en alvorlig forværring af den epidemiologiske situation, bør medlemsstaterne navnlig tage hensyn til presset på deres sundhedssystemer som følge af covid-19, navnlig hvad angår antallet af indlæggelser og antallet af patienter på hospitaler og intensivafdelinger.

    Inden den pågældende medlemsstat indfører sådanne restriktioner, bør den vurdere, om de vil have en positiv indvirkning på den epidemiologiske situation, herunder i væsentlig grad mindske presset på de nationale sundhedssystemer.

    Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme bør regelmæssigt forelægge medlemsstaterne og Kommissionen oplysninger om udviklingen i den epidemiologiske situation."

    11b. Hvis en medlemsstat indfører restriktioner i henhold til punkt 11a, bør rejsende kun være forpligtet til at være i besiddelse af et gyldigt digitalt EU-certifikat udstedt i henhold til forordning (EU) 2021/953, som opfylder betingelserne i punkt 12.

    I den forbindelse finder følgende fravigelser anvendelse:

    a)undtagelserne fra kravet om at være i besiddelse af et gyldigt digitalt EU-certifikat i punkt 16

    b)supplerende foranstaltninger truffet i overensstemmelse med nødbremseproceduren i punkt 22 for at forsinke spredningen af nye sars-CoV-2-varianter, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med.

    11c. Hvis en medlemsstat indfører restriktioner i henhold til punkt 11a, bør den hurtigt underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstaterne herom gennem netværket for integreret politisk kriserespons (IPCR). Med henblik herpå bør medlemsstaten forelægge følgende oplysninger:

    a)begrundelsen for et sådant krav, herunder dets overholdelse af nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet

    b)et skøn over den forventede virkning af et sådant krav for den epidemiologiske situation, herunder med hensyn til belastningen af de nationale sundhedssystemer

    c)et sådant kravs ikrafttræden og varighed.

    Derudover bør sådanne restriktioner drøftes inden for rammerne af IPCR-netværket, herunder med henblik på at sikre overensstemmelse med henstilling (EU) 2022/XXXX."

    4)Punkt 12 affattes således:

    "12. Følgende digitale EU-covidcertifikater bør accepteres, hvis deres ægthed, gyldighed og integritet kan verificeres:

    a)vaccinationscertifikater, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/953, for en covid-19-vaccine, der er omfattet af nævnte forordnings artikel 5, stk. 5, første afsnit, eller en covid-19-vaccine, der har gennemgået hele proceduren for optagelse på WHO's liste over vacciner til anvendelse i nødsituationer, og hvoraf det fremgår, at indehaveren har:

    fuldført den første vaccinationsserie, og at der er gået mindst 14 dage siden sidste dosis eller

    har modtaget en eller flere boosterdoser efter fuldførelsen af den primære vaccinationsserie,

    forudsat at den acceptperiode, der er fastsat i forordning (EU) 2021/953, endnu ikke er udløbet.

    Medlemsstaterne kan også acceptere vaccinationscertifikater, der er udstedt for andre covid-19-vacciner, der er omfattet af artikel 5, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/953, eller vaccinationscertifikater, der er udstedt i henhold til artikel 5, stk. 5, fjerde afsnit, i forordning (EU) 2021/953.

    På grundlag af supplerende videnskabelig dokumentation bør Kommissionen regelmæssigt tage den i litra a) omhandlede tilgang op til fornyet overvejelse.

    b)testcertifikater, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/953 med angivelse af et negativt testresultat:

    højst 72 timer før ankomsten, hvis der er tale om en molekylær nukleinsyre-amplificeringstest (NAAT), eller

    ikke over 24 timer før ankomsten i tilfælde af en antigentest, der er opført på EU's fælles liste over covid-19-antigentest, som er godkendt af Udvalget for Sundhedssikkerhed 33 .

    Med henblik på rejser under udøvelse af retten til fri bevægelighed bør medlemsstaterne acceptere begge typer test.

    Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at sikre, at testcertifikater udstedes hurtigst muligt, efter at analyseprøven er indsamlet.

    c)restitutionscertifikater, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/953, forudsat at den acceptperiode, der er fastsat i nævnte forordning, endnu ikke er udløbet."

    5)Punkt 15 affattes således:

    "15. Hvis en medlemsstat indfører et krav om at være i besiddelse af et gyldigt digitalt EU-covidcertifikat, kan personer, der ikke har det på sig, pålægges at lade sig underkaste en NAAT eller antigentest, der er opført på EU's fælles liste over covid-19-antigentest, forud for eller senest 24 timer efter ankomsten. Dette gælder ikke for personer, der er undtaget fra at være i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat i overensstemmelse med punkt 16."

    6)Punkt 16, litra a), affattes således:

    "a) rejsende med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov, navnlig:

    transportmedarbejdere eller udbydere af transporttjenester, herunder førere af og bemanding på godskøretøjer, som transporterer varer til brug i området, eller som er i transit

    sundhedspersonale

    patienter, der rejser af absolut nødvendige lægelige eller familiemæssige årsager

    diplomater, personale i internationale organisationer, personer, der er inviteret af internationale organisationer, og hvis fysiske tilstedeværelse er nødvendig for, at disse organisationer fungerer korrekt, militært personel, humanitære hjælpearbejdere, civilbeskyttelsespersonale og personer, der er omfattet af artikel 2 i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 34

    passagerer i transit

    søfarende."

    7)Overskriften "EU's kort i trafiklysets farver og undtagelser samt yderligere foranstaltninger i den forbindelse" efter punkt 16 udgår.

    8)Punkt 17, 18 og 19 udgår.

    9)Punkt 20, andet afsnit, affattes således:

    "For at støtte medlemsstaterne bør Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme fortsat offentliggøre oplysninger om og kort over sars-CoV-2-varianter, der giver anledning til bekymring eller der skal holdes ekstra øje med."

    10)Punkt 21, 22 og 23 affattes således:

    "21. Medlemsstaterne bør vurdere udbredelsen af forskellige sars-CoV-2-varianter i samfundet ved at udvælge repræsentative prøver til sekventering, foretage genetisk karakterisering og indberette resultater af typebestemmelse af varianter i overensstemmelse med den sekventeringsvejledning, som Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme har offentliggjort.

    22. Hvis en medlemsstat som reaktion på fremkomsten af en ny sars-CoV-2-variant, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med, kræver, at rejsende, herunder indehavere af EU's digitale covidcertifikat, efter indrejse på dens område skal lade sig underkaste karantæne eller selvisolering eller testes for sars-CoV-2-infektion, eller hvis den pålægger indehaverne af sådanne certifikater andre restriktioner, bør medlemsstaten underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom, bl.a. ved at forelægge de oplysninger, der er omhandlet i punkt 11a i nærværende henstilling og artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/953. Om muligt bør sådanne oplysninger gives 48 timer forud for indførelsen af sådanne nye restriktioner. Sådanne foranstaltninger bør så vidt muligt begrænses til et regionalt niveau.

    Dette bør også anvendes i situationer, hvor den epidemiologiske situation forværres hurtigt og alvorligt på en måde, der tyder på, at der er dukket nye varianter af sars-CoV-2 op, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med.

    23. Hvis en medlemsstat udløser nødbremsen og som følge heraf kræver, at transportarbejdere og leverandører af transporttjenester underkastes en covid-19-test, bør der anvendes hurtige antigentest, og karantæne bør ikke pålægges, for at dette ikke skal føre til transportforstyrrelser. Hvis der opstår afbrydelser af transport- eller forsyningskæden, bør medlemsstaterne straks ophæve eller fjerne sådanne systematiske testkrav for at sikre, at de "grønne baner" fortsat fungerer. Derudover bør andre typer rejsende, der falder ind under punkt 16, litra a) og b), ikke pålægges at gå i karantæne eller selvisolering."

    11)Punkt 24, andet afsnit, affattes således:

    "Kommissionen kan på grundlag af den regelmæssige vurdering af ny dokumentation om varianter, der foretages af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, og den analyse, som den europæiske ekspertgruppe om varianter af sars-CoV-2 forelægger, også foreslå en drøftelse i Rådet af en ny sars-CoV-2-variant, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med."

    12)Punkt 27 affattes således:

    "27. Hvis medlemsstaterne i forbindelse med punkt 11a eller 22 kræver, at personer, der rejser til deres område med kollektive transportmidler, hvor sæde eller kupé er tildelt på forhånd, at indgive kontaktopsporingsformularer (PLF) med henblik på kontaktopsporing i overensstemmelse med databeskyttelseskravene, bør de gøre brug af EU's digitale kontaktopsporingsformular, som EU Healthy Gateways 35 har udviklet, og tilslutte sig PLF-udvekslingsplatformen for at forbedre deres kontaktopsporingskapacitet for alle transportformer på tværs af grænserne. Medlemsstaterne bør ikke kræve indsendelse af kontaktopsporingsformularer i forbindelse med rejser med private transportmidler. Når det er muligt i henhold til national lovgivning og i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, bør medlemsstaterne også overveje at anvende eksisterende passageroplysninger med henblik på kontaktopsporing."

    13)Punkt 29 og 30 affattes således:

    "29. I overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2021/953 bør medlemsstaterne give de relevante interesserede parter og offentligheden klare, fyldestgørende og rettidige oplysninger om eventuelle foranstaltninger, der berører retten til fri bevægelighed, og eventuelle tilknyttede krav, f.eks. behovet for at indgive en PLF-formular. Dette omfatter oplysninger om ophævelse eller fraværet af sådanne krav. Oplysningerne bør også offentliggøres i et maskinlæsbart format.

    30. Disse oplysninger bør ajourføres regelmæssigt af medlemsstaterne og også gøres tilgængelige på webplatformen "Re-open EU" rettidigt. Medlemsstaterne bør også benytte "Re-open EU" til at oplyse om den nationale anvendelse af EU's digitale covidcertifikat.

    Oplysningerne om alle nye foranstaltninger bør offentliggøres så tidligt som muligt og generelt mindst 24 timer inden, at de træder i kraft, under hensyntagen til behovet for en vis fleksibilitet i forbindelse med epidemiologiske nødsituationer."

    14)Bilaget udgår.

    Udfærdiget i Bruxelles, den […].

       På Rådets vegne    

       Formand

    (1)    EUT L 18 af 27.1.2022, s. 110.
    (2)     https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19/variants-concern .
    (3)     https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19/latest-evidence/clinical .
    (4)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – EU's reaktion på covid-19: forberedelser til efteråret og vinteren 2023 (COM(2022) 452 final).
    (5)     https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19/country-overviews .
    (6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1034 af 29. juni 2022 om ændring af forordning (EU) 2021/953 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien (EUT L 173 af 30.6.2022, s. 37). Denne forordning blev ledsaget af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1035 af 29. juni 2022 om ændring af forordning (EU) 2021/954 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig eller bor på medlemsstaternes område under covid-19-pandemien (EUT L 173 af 30.6.2022, s. 46).
    (7)    Se også betragtning 14 i forordning (EU) 2021/953: "Denne forordning har til hensigt at lette anvendelsen af proportionalitetsprincippet og princippet om ikkeforskelsbehandling med hensyn til restriktioner for den frie bevægelighed under covid-19-pandemien, samtidig med at der tilstræbes et højt folkesundhedsbeskyttelsesniveau. Den bør ikke fortolkes således, at den letter eller tilskynder til vedtagelsen af restriktioner for den frie bevægelighed eller restriktioner for andre grundlæggende rettigheder som reaktion på covid-19-pandemien i betragtning af deres skadelige virkninger for unionsborgere og virksomheder."
    (8)     https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19/country-overviews .
    (9)     Se også meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Covid-19 – Opretholdelse af EU's beredskab og indsats: vejen frem (COM(2022) 190 final).
    (10)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1034 af 29. juni 2022 om ændring af forordning (EU) 2021/953 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien (EUT L 173 af 30.6.2022, s. 37).
    (11)    Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022 om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2001/55/EF og deraf følgende indførelse af midlertidig beskyttelse (EUT L 71 af 4.3.2022, s. 1).
    (12)    COM(2022) 680 final.
    (13)     https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/methods-detection-and-characterisation-sars-cov-2-variants-second-update .
    (14)     https://reopen.europa.eu/ .
    (15)     https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19/situation-updates/weekly-maps-coordinated-restriction-free-movement .
    (16)    Rådets henstilling (EU) 2020/1475 af 13. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien (EUT L 337 af 14.10.2020, s. 3).
    (17)    Rådets henstilling (EU) 2021/119 af 1. februar 2021 om ændring af henstilling (EU) 2020/1475 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien (EUT L 36 I af 2.2.2021, s. 1),
    (18)    Rådets henstilling (EU) 2021/961 af 14. juni 2021 om ændring af henstilling (EU) 2020/1475 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien (EUT L 213 I af 16.6.2021, s. 1),
    (19)    Henstilling (EU) 2022/107.
    (20)     https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19/country-overviews .
    (21)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/256 af 22. februar 2022 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 for så vidt angår udstedelse af restitutionscertifikater på grundlag af hurtige antigentest (EUT L 42 af 23.2.2022, s. 4).
    (22)    Rådets henstilling (EU) 2022/107 af 25. januar 2022 om en koordineret tilgang til fremme af sikker fri bevægelighed under covid-19-pandemien og om erstatning af henstilling (EU) 2020/1475 (EUT L 18 af 27.1.2022, s. 110).
    (23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 af 14. juni 2021 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien (EUT L 211 af 15.6.2021, s. 1).
    (24)    Rådets henstilling (EU) 2020/1475 af 13. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien (EUT L 337 af 14.10.2020, s. 3).
    (25)    Forslag til Rådets henstilling om en koordineret tilgang til fremme af sikker fri bevægelighed under covid-19-pandemien og om erstatning af henstilling (EU) 2020/1475 (COM(2021) 749 final).
    (26)     https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19/latest-evidence/clinical .
    (27)     Se også meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Covid-19 – Opretholdelse af EU's beredskab og indsats: vejen frem (COM(2022) 190 final).
    (28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1034 af 29. juni 2022 om ændring af forordning (EU) 2021/953 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien (EUT L 173 af 30.6.2022, s. 37).
    (29)    Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022 om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2001/55/EF og deraf følgende indførelse af midlertidig beskyttelse (EUT L 71 af 4.3.2022, s. 1).
    (30)    Rådets henstilling (EU) 2022/XXX om en koordineret tilgang til rejser til Unionen under covid-19-pandemien og om erstatning af Rådets henstilling (EU) 2020/912 (EUT L XX af Y.Z.2022, s. XX).
    (31)     https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/methods-detection-and-characterisation-sars-cov-2-variants-second-update .
    (32)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – EU's reaktion på covid-19: forberedelser til efteråret og vinteren 2023 (COM(2022) 452 final).
    (33)    Findes på: https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/coronavirus-response/public-health/high-quality-covid-19-testing_en .
    (34)    Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022 om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2001/55/EF og deraf følgende indførelse af midlertidig beskyttelse (EUT L 71 af 4.3.2022, s. 1).
    (35)     https://www.euplf.eu/en/home/index.html .
    Top