EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 12.7.2018

COM(2018) 540 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2017

{SWD(2018) 377 final}
{SWD(2018) 378 final}
{SWD(2018) 379 final}

Forord    

Håndhævelse er afgørende for en korrekt gennemførelse af EU's politik    

1.    Nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer    

2.    Et forbundet digitalt indre marked    

3.    En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik    

4.    Et stærkere og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag    

5.    En dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær union    

6.    Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid    

7.    Mod en ny migrationspolitik    

Forord

Det var en af mine navnkundige forgængere, Walter Hallstein, som udtalte, at retssamfundet var omdrejningspunktet for Unionen. Disse ord inspirerede mig til at studere jura, og derefter prægede de min karriere inden for politik. I mine øjne er ordene lige så sande i dag som dengang. Lovgivningen er fortsat vores bedste værktøj til at kæmpe for retfærdighed, forsvare vores friheder og skabe resultater for vores borgere.

Derfor lovede jeg, da jeg tiltrådte mit embede i november 2014, at gribe politik og lovgivning an på en mere fokuseret måde fra begyndelsen. Vi bestræber os på at sikre, at vores forslag er baseret på dokumentation og en offentlig høring. Denne arbejdsmetode, som er kernen i dagsordenen for bedre regulering, har til formål at sikre, at hver eneste foranstaltning i EU's regelværk er egnet til formålet og er så let at gennemføre og anvende som muligt.

Imidlertid er enhver regel, uanset hvor omhyggeligt den er forberedt og udarbejdet, kun så effektiv som dens gennemførelse. Det er grunden til, at Kommissionen har en lige så stor interesse i at sikre, at lovene anvendes korrekt, som vi har i at udforme dem. Samarbejdet og kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaterne er afgørende for gennemførelsen af EU-retten. Derfor har jeg altid givet dialog højeste prioritet, når det gælder spørgsmål om håndhævelse. Det er også grunden til, at vi fortsat vil støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af EU-retten.

Samtidig er vi nødt til at gribe hårdt ind over for alvorlige overtrædelser af EU-retten. Med dette for øje fastsatte vi i 2016 klare prioriteter i vores arbejde med traktatkrænkelsessager og klager. Siden da har vores håndhævelsesindsats fokuseret på de vigtigste overtrædelser af EU-retten, hvor tiltag på europæisk plan kan give reel merværdi. Vores rolle er på den ene side at bistå medlemsstaterne med at gennemføre EU-retten og på den anden side med fast hånd forfølge alvorlige tilsidesættelser af EU-retten, når disse forekommer. De to roller går hånd i hånd.

Denne rapport om anvendelsen af EU-retten i 2017 dækker det første år med denne nye, mere målrettede praksis. De første resultater viser, at den nye tilgang allerede bærer frugt.

Arbejdstagernes fri bevægelighed er et at EU's væsentligste resultater, men europæerne mærker ikke altid, at den anvendes retfærdigt. Derfor indførte vi i 2014 bestemmelser, som trådte i kraft i 2016, om håndhævelsen af direktivet om udstationerede arbejdstagere. Bestemmelserne gav de nationale myndigheder yderligere værktøjer til at bekæmpe misbrug, svig og sort arbejde. I 2017 benyttede Kommissionen sine håndhævelsesbeføjelser til at sikre, at medlemsstaterne gennemfører disse regler korrekt og effektivt. Vi har også anvendt vores værktøjer mod overtrædelse på området for forbrugerbeskyttelse. Det gør en mærkbar forskel i menneskers liv, f.eks. ved at sikre, at ferierejsende, som rejser på pakkerejser, får deres penge tilbage, hvis deres rejsearrangør går konkurs.

Håndhævelse gør også en forskel i onlineverdenen. Stadig flere borgere er i stigende grad bekymrede for beskyttelsen af deres personoplysninger. Derfor har vi indført nye regler, som nu har sat standarden globalt, når det drejer sig om at beskytte borgernes privatliv. I hele 2017 arbejdede vi tæt sammen med medlemsstaterne om at forberede disse reglers ikrafttrædelse i maj 2018. Dette viser, hvor vigtigt det er for os at støtte medlemsstaterne i at overholde EU-retten så tidligt som muligt.

Vi anlagde samme tilgang, når det drejer sig om regler, som skaber større sikkerhed for os og beskytter skatteydernes penge. Denne Kommission har intensiveret bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme for at sikre, at medlemsstaterne samarbejder på bedre vis om at standse denne form for grænseoverskridende kriminalitet. Vi støttede dette i hele 2017 ved at handle beslutsomt for at sikre, at EU's nye lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge omsættes korrekt i national ret.

Disse eksempler viser, hvordan lovgivning kan gøre en forskel, og hvor korrekt håndhævelse kan sikre, at europæerne kan mærke denne forskel i deres hverdag. Det er det, der er meningen med et retssamfund.

Formand for Europa-Kommissionen

Jean-Claude Juncker

Håndhævelse er afgørende for en korrekt gennemførelse af EU's politik

Den Europæiske Union kan kun skabe resultater i overensstemmelse med sine politikker, hvis medlemsstaterne anvender og gennemfører EU-retten korrekt og uden unødig forsinkelse. Kommissionen benytter sig af en lang række værktøjer, herunder traktatkrænkelsesprocedurer, for at sikre, at målene for EU's politikker kan nås på stedet.

En mere strategisk tilgang til håndhævelse af EU's regler

I sin meddelelse EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse , har Kommissionen bebudet en ny tilgang til sin traktatkrænkelsespolitik. Som en høj prioritet vil Kommissionen fokusere på problemer, hvor dens håndhævelsesindsats kan gøre en reel forskel og tilføre reel merværdi for borgere og virksomheder.

F.eks. giver EU's indre marked enorme muligheder for europæiske virksomheder og flere valgmuligheder og lavere priser for forbrugerne. Det giver borgerne mulighed for at rejse, bo, arbejde og studere overalt, hvor de ønsker det. Men disse fordele kan ikke udnyttes, hvis medlemsstaterne ikke anvender eller gennemfører reglerne for det indre marked, eller hvis reglerne undermineres af andre hindringer.

I ansvarsfordelingen mellem EU-institutionerne har Europa-Kommissionen det generelle ansvar for at indlede den lovgivningsmæssige proces. Rådet og Europa-Parlamentet træffer afgørelse om Kommissionens forslag. Medlemsstaterne er ansvarlige for den rettidige og korrekte anvendelse, gennemførelse og håndhævelse af EU-retten i den nationale retsorden. Kommissionen afslutter denne cirkel: når forslagene er vedtaget som EU-lovgivning, fører den tilsyn med, hvorvidt medlemsstaterne anvender denne lovgivning korrekt og træffer foranstaltninger, hvis de ikke gør det.

I henhold til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning er de tre institutioner blevet enige om at give EU's borgere åben, klar og tilgængelig EU-lovgivning, som kan gennemføres effektivt. Kommissionen arbejder i partnerskab med medlemsstaterne for at sikre, at dette er tilfældet. Det gør den ved at udarbejde gennemførelsesplaner for at bistå medlemsstaterne med at gennemføre EU-retten. Ved udarbejdelse af forslag til direktiver drøfter Kommissionen med medlemsstaterne, om der er brug for "forklarende dokumenter" – dokumenter, der forklarer, hvordan de har gennemført direktivet i deres lovgivning. Denne dialog fortsætter hele vejen gennem de lovgivningsmæssige procedurer og i de efterfølgende faser af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten.

Når EU-lovgivningen er vedtaget, skal medlemsstaterne gennemføre og anvende den effektivt og rettidigt for at sikre offentligheden de tilsigtede fordele.

Kommissionens nye håndhævelsespolitik støtter opfyldelsen af EU's politiske målsætninger. Kommissionen bør derfor handle beslutsomt og hurtigt, når overtrædelser hindrer opfyldelsen af EU's politiske målsætninger.

Kommissionen har fastsat klare prioriteringer, der vil være retningsgivende for dens handlinger i forbindelse med påståede overtrædelser af EU-retten. I overensstemmelse med disse prioriteringer og sit politiske tilsagn om at være mere strategisk i håndhævelsen af EU-retten har Kommissionen afsluttet sager, hvor dette forekom hensigtsmæssigt ud fra et politisk synspunkt.

For at sikre en hurtigere overholdelse, hvor det betyder noget, har Kommissionen tilpasset sin politik om anvendelsen af EU Pilot-mekanismen. I henhold til denne mekanisme kan Kommissionen uformelt rejse tvivl om mulige overtrædelser over for medlemsstaterne, inden der anlægges sag. EU Pilot er ikke længere standardmekanismen for at indgå i dialog med medlemsstaterne om påståede overtrædelser af EU-retten. I stedet vil Kommissionen normalt indlede traktatkrænkelsessager uden om EU Pilot. Dette forklarer den betydelige nedgang i antallet af nye EU Pilot-sager iværksat af Kommissionen i 2017.

Da Kommissionen prioriterer det højt at undersøge sager, hvor medlemsstater ikke har meddelt deres nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiver, har den styrket sine sanktionsregler for sådanne sager. Når sådanne traktatkrænkelsessager anlægges ved Domstolen, vil Kommissionen systematisk anmode Domstolen om at pålægge et fast beløb og en tvangsbøde. Kommissionen vil anvende denne politik for traktatkrænkelsessager, som blev iværksat efter offentliggørelsen af meddelelsen EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse den 19. januar 2017. I betragtning af den korte tid, der er gået siden da, har Kommissionen ikke henvist nogen sag til Domstolen i henhold til de nye sanktionsregler i 2017.

Kommissionen sætter fortsat stor pris på hjælp fra borgere, virksomheder og andre interessenter med hensyn til at afsløre overtrædelser af EU-retten. Samtidig er det også vigtigt, at borgerne forstår karakteren af overtrædelsessagerne og afstemmer deres forventninger i overensstemmelse hermed. Det primære formål med en traktatbrudssag er at sikre, at medlemsstaterne overholder EU-retten, og ikke at sikre en individuel erstatning eller godtgørelse. Visse kategorier af sager kan ofte behandles på tilfredsstillende vis ved andre mere hensigtsmæssige mekanismer på både EU-plan og nationalt, f.eks. SOLVIT, nationale domstole og nationale ombudsmænd. Meddelelsen EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse har lagt grunden ved forpligtelsen til at styrke samarbejdet med det europæiske netværk af ombudsmænd med henblik på at fremme god forvaltning i anvendelsen af EU-retten på nationalt plan.

I 2017 har Kommissionen bygget videre på dette tilsagn. Sammen med Den Europæiske Ombudsmand og det europæiske netværk af ombudsmænd har den afholdt en workshop for at øge informationsudvekslingen om både igangværende efterforskninger af overtrædelser af EU-retten og mekanismer for klageadgang for borgerne.

De nationale parlamenter spiller en væsentlig rolle for gennemførelsen af EU's lovgivning i den nationale retsorden. Derfor kan Kommissionen kun glæde sig over deres øgede interesse for spørgsmål vedrørende gennemførelse, anvendelse og effektiv håndhævelse af EU-retten. Ud over regelmæssige drøftelser med de nationale parlamenter om lovgivningsforslag har Kommissionen styrket denne dialog ved at inddrage specifikke spørgsmål vedrørende håndhævelse. I 2017 benyttede Kommissionen denne lejlighed til at præcisere sin nye håndhævelsespolitik i sine drøftelser med det tyske og det tjekkiske nationale parlament.

1.Nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer

Juncker-Kommissionens første prioritet er at stimulere investeringer, der skaber arbejdspladser, og at styrke Europas konkurrenceevne. Det går imidlertid ud over indsatsen for at skabe de rigtige lovgivningsrammer med henblik på at støtte erhvervslivet og jobskabelsen, hvis medlemsstaterne ikke gennemfører EU's regler korrekt og rettidigt.

Sikring af rimelige arbejdsvilkår i hele EU

Arbejdstageres frie bevægelighed i det indre marked går hånd i hånd med, at man sikrer et tilsvarende niveau af beskyttelse på arbejdspladsen i hele EU. Arbejdstidsdirektivet indeholder minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Lange arbejdstider og utilstrækkelig hvile (især i længere perioder) kan have skadelige virkninger for arbejdstagernes sundhed (f.eks. flere ulykker og fejl, øget stress og træthed og sundhedsrisici på kort og lang sigt).

I april 2017 forelagde Kommissionen en " fortolkningsmeddelelse " om arbejdstidsdirektivet  og en rapport  om, hvordan den gennemføres. Disse instrumenter har til formål at præcisere den gældende lovgivning. I den forbindelse er formålet med meddelelsen først og fremmest at hjælpe nationale myndigheder, jurister og arbejdsmarkedets parter ved fortolkningen af direktivet.

Den uensartede anvendelse af arbejdstidsdirektivet  i medlemsstaterne har efterladt forskellige kategorier af arbejdstagere uden den beskyttelse, det giver. I den offentlige sektor har de væbnede styrker, politiet og civilbeskyttelsestjenesterne såsom fængselspersonale og offentligt ansatte brandfolk ikke altid høstet fordelene ved direktivet. Hvad den private sektor angår, har husarbejdere i nogle medlemsstater heller ikke altid kunnet drage fordel af deres rettigheder i henhold til direktivet. Retten til årlig betalt ferie – et af direktivets centrale elementer – er ikke altid blevet indarbejdet korrekt i national ret.

I løbet af de seneste 20 år har Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger rettet sådanne mangler. Dertil kommer, at EU-Domstolen i flere end 50 domme og kendelser har fortolket bestemmelserne i arbejdstidsdirektivet. Virkningen af disse fortolkninger er betydelige, idet de anvendes af de nationale domstole til at fortolke national lovgivning og dermed pålægges arbejdsgivere.

EU's lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen fastlægger høje standarder for beskyttelse af arbejdstagerne mod sundheds- og sikkerhedsrisici på arbejdspladsen. Den bidrager til at forebygge arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker, hvilket bidrager til at forbedre menneskers liv. I 2017 fik Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger på dette område medlemsstaterne til at sætte deres nationale lovgivning i kraft for at sikre overholdelsen af EU-retten, især direktivet om eksponering for elektromagnetiske felter på arbejdsstedet .

Håndhævelse af miljøbestemmelser

I 2017 tog Kommissionen retlige skridt for at afhjælpe den utilstrækkelige gennemførelse af miljølovgivningen.

Det er fortsat en stor udfordring at forbedre luftkvaliteten. På trods af medlemsstaternes forpligtelse til at sikre god luftkvalitet for befolkningen har luftkvaliteten i en årrække nu været et problem mange steder. Hvert år er dårlig luftkvalitet årsag til flere dødsfald end trafikulykker.

Medlemsstaterne skal også indføre passende systemer til at indsamle og behandle byspildevand, da ubehandlet vand indebærer risici for menneskers sundhed, indre vandveje og havmiljøer.

Kommissionen har i 2017 arbejdet videre med overtrædelsessager mod de medlemsstater, der ikke har gennemført det reviderede direktiv om vurdering af indvirkningen på miljøet i deres nationale lovgivning. Dette direktiv forenkler reglerne om vurdering af projekters potentielle indvirkninger på miljøet.

Samtidig har Kommissionen arbejdet tæt sammen med de nationale myndigheder og andre berørte parter for at støtte overholdelsen og løse problemer på et tidligt stadium. Landerapporter om gennemførelsen af miljøreglerne blev udsendt i februar 2017 og gav det første omfattende overblik over, hvordan medlemsstaterne anvender EU's miljøpolitikker og -lovgivning på stedet. På grundlag af disse rapporter indledte Kommissionen dialoger med medlemsstaterne. Endvidere oprettede Kommissionen et peer-to-peer instrument for at bidrage til udveksling af ekspertise mellem nationale, regionale og lokale offentlige myndigheder med ansvar for gennemførelse af EU's miljølovgivning og -politik.

Håndhævelse af landbrugsregler

Den fælles landbrugspolitik og håndhævelsen af de tilhørende EU-regler yder støtte til landbrugsindkomsterne og til, at landbruget kan blive mere miljøvenligt. Disse foranstaltninger bidrager også til at øge sektorens konkurrenceevne og ressourceeffektivitet og til at støtte livet i landdistrikterne mere generelt.

I 2017 fokuserede Kommissionens foranstaltninger til at håndhæve landbrugsreglerne på overvågning af, hvordan medlemsstaterne gennemfører reformen af direkte betalinger . Kommissionen indledte bilaterale drøftelser med de medlemsstater, som fejlagtigt anvendte finansiel støtte under ordningen for frivillig koblet støtte til typer af landbrug eller sektorer med andre vanskeligheder end risikoen for nedlæggelse af eller tilbagegang i produktionen.

De vanskeligheder, der optrådte i praksis, viste, at de gældende regler trængte til at blive præciseret. Kommissionen vedtog derfor i december 2017 en forordning, som justerede de betingelser, på hvilke medlemsstaterne kan yde finansiel støtte til landbrugerne via ordningen for frivillig koblet støtte.

Kaseiner, et stof, der findes i mælk, har en lang række anvendelser i industrien. De anvendes i mange industrier som bindemiddel, udgør en vigtig ingrediens i ost og anvendes som fødevaretilsætningsstof. EU's mærkningsregler for kaseiner og kaseinater letter fødevarevirksomhedernes mulighed for fri bevægelighed for disse varer.

Håndhævelse af reglerne om maritime anliggender og fiskeri

For at hjælpe Europa med at foretage overgangen til en mere "cirkulær" økonomi, der udnytter naturressourcer mere bæredygtigt, skal fiskeressourcer forvaltes på en bæredygtig måde. Dette er også nødvendigt for at sikre vækst og beskæftigelse i fiskerisektoren på lang sigt. Kommissionens håndhævelsesstrategi i 2017 var derfor koncentreret om bevaring af fiskebestande og kontrol, som er af afgørende betydning for opbygningen af en cirkulær økonomi.

Hvis medlemsstaterne ikke træffer øjeblikkelige og effektive foranstaltninger til at forebygge ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, bliver det sværere for EU at bekæmpe denne praksis rundt om i verden.

De nationale systemer til overvågning af fiskeri skal fastsætte afskrækkende sanktioner for alvorlige overtrædelser af reglerne i EU's fælles fiskeripolitik. Kommissionen traf foranstaltninger til at afhjælpe de systemiske mangler, der hindrer afsløring af ulovligt fiskeri, som skader bæredygtigheden.

Inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik har EU-fiskerfartøjer lige adgang til farvande og ressourcer i alle EU-farvande. Medlemsstaterne skal sørge for, at fartøjer, der fører andre EU-landes flag, kan få fri adgang til farvande under deres jurisdiktion for at udøve fiskeri.

Konkurrencen om plads i vores farvande – til udstyr til vedvarende energi, akvakultur og andre anvendelser – har gjort det nødvendigt at forvalte vores have mere sammenhængende. Maritim fysisk planlægning virker på tværs af grænser og sektorer med henblik på at sikre, at al menneskelig aktivitet på havet finder sted på en effektiv, sikker og bæredygtig måde. Kommissionen traf foranstaltninger i 2017 for at sikre, at EU's rammer for maritim fysisk planlægning gennemføres rettidigt i medlemsstaternes nationale lovgivning.

Håndhævelse af reglerne om regionalpolitik

De europæiske struktur- og investeringsfonde støtter investeringer i centrale vækstskabende politikområder i hele EU. For at sikre, at fondene udnyttes så effektivt som muligt, skal medlemsstaterne opfylde visse forhåndsbetingelser . Kommissionen kontrollerer, at disse er opfyldt. Investeringer i medlemsstaterne skal overholde de samme EU-regler og -standarder, der gælder på tværs af en række forskellige sektorer, såsom miljø-, beskæftigelses- eller forskningssektoren.

I 2017 har Kommissionen koncentreret sin indsats om at håndhæve betingelserne på områderne offentlige indkøb, statsstøtte, omfattende planer for investeringer i transportsektoren og i vand- og affaldssektoren.

Bekæmpelse af svig mod EU-budgettet

I 2017 fortsatte Kommissionen med at følge op på sager, der har resulteret i et tab af indtægter for EU-budgettet.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) offentliggjorde en rapport om en stor sag om toldsvig i 2017. Den involverer internationale organiserede kriminelle grupper på udkig efter havne i EU med den svageste kontrol for at slippe af sted med at afgive urigtige lave værdier for tekstiler og fodtøj importeret fra Kina. Da både told og moms beregnes på grundlag af de importerede varers værdi, kan svindlere således få en ulovlig fordel af manglen på passende kontrol og betale meget mindre, end de forskriftsmæssigt skulle have gjort. OLAF's efterforskning viste, at det vigtigste knudepunkt for denne svigagtige trafik var beliggende i Det Forenede Kongerige. Da varerne hovedsagelig var bestemt til markeder i andre medlemsstater, herunder Frankrig, Spanien, Tyskland og Italien, blev de indtægter, der er forbundet med den merværdiafgift, som opkræves af disse medlemsstater, påvirket i betydelig grad. Kommissionens inspektioner i 2017 bekræftede konklusionerne af OLAF's efterforskning og den igangværende svig i Det Forenede Kongerige i perioden 2011-2017. Kommissionen anmodede igen Det Forenede Kongeriges myndigheder om endelig at gennemføre effektive afhjælpende foranstaltninger for at forhindre import af stærkt undervurderede tekstiler og sko fra Kina. Disse foranstaltninger var allerede blevet gennemført af andre medlemsstater efter Kommissionens henstillinger til alle medlemsstater, herunder Det Forenede Kongerige. Kommissionen tog passende skridt til at beskytte EU's finansielle interesser og opfordrede Det Forenede Kongerige til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at stille alle de skyldige beløb til rådighed for EU-budgettet.

.

2.Et forbundet digitalt indre marked

Strategien for det digitale indre marked sigter mod at fjerne onlinebarrierer, som betyder, at borgere i EU går glip af varer og tjenesteydelser.

Håndhævelse af princippet om "roaming til hjemmetakst"

Siden den 15. juni 2017 har reglerne for " roaming til hjemmetakst " været gældende for alle EU-rejsende. Det betyder, at de betaler den samme pris for mobilopkald, SMS'er og data, når de besøger en anden medlemsstat, som når de befinder sig i deres bopælsmedlemsstat.

Sikring af tilliden til onlinetransaktioner

Den elektroniske signatur (e-signaturen), som gør det muligt at underskrive dokumenter i onlineverdenen, ligesom man underskriver et dokument med en pen, når man er offline, er allerede en realitet i EU. Andre tillidstjenester end e-signaturen er dog nødvendige for at gøre elektroniske transaktioner i grænseoverskridende scenarier (som på nationalt plan) sikre og retsgyldige.

Sikring af bedre internetforbindelser

Direktivet om reduktion af omkostninger til bredbånd bidrager til at reducere omkostningerne ved udrulning af højhastighedsinternet med op til 30 %, hvilket betyder, at flere mennesker i EU kan få adgang til det. En korrekt gennemførelse af direktivet er afgørende for fuldførelsen af EU's digitale indre marked og øgede forbindelsesmuligheder.

Beskyttelse af ophavsret og beslægtede rettigheder

Direktivet om kollektiv rettighedsforvaltning forbedrer styringen af og gennemsigtigheden i kollektive forvaltningsorganisationer. Disse organisationer forvalter ophavsret og beslægtede rettigheder på vegne af rettighedshavere, såsom forfattere, komponister og udøvende kunstnere i hele Europa. De gør det lettere at licensere rettigheder, opkræve og fordele royalties, og de fremmer de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Direktivet bidrager også til en bredere tilgængelighed og et bredere udvalg af onlinemusik i Europa, herunder på tværs af de nationale grænser.

Anvendelsen af ophavsretsreglerne på et peer-to-peer fildelingswebsted er blevet præciseret i en dom afsagt af EU-Domstolen vedrørende Pirate Bay. Pirate Bay giver brugerne mulighed for at dele og uploade fragmenterede (torrents-filer) ophavsretligt beskyttede værker, der er lagret på deres computere. Rettighedshaverne har generelt ikke givet deres samtykke til, at operatører og brugere af denne type websted kan dele deres værker. Domstolen fastslog, at tilrådighedsstillelse og forvaltning af en onlineplatform til deling af værker, såsom The Pirate Bay, kan udgøre en overtrædelse af EU's regler for ophavsret. Selv om de pågældende ophavsretligt beskyttede værker stilles til rådighed online af brugerne af online delingsplatformen og ikke af platformen selv, spiller operatørerne af denne platform en afgørende rolle med hensyn til at gøre disse værker tilgængelige for alle platformens brugere.

Ved årets udgang vedtog Kommissionen desuden pakken om intellektuel ejendomsret. Denne indeholder retningslinjer for fortolkningen af direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, hvilket gør det lettere for medlemsstaterne at gennemføre direktivet.

3.En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik

Den Europæiske  Energiunion  betyder sikker, overkommelig og ren energi til husholdninger og virksomheder ved at tillade, at energi strømmer frit på tværs af de nationale grænser inden for EU. Den stimulerer også udviklingen af nye teknologier og fornyet infrastruktur med henblik på at mindske husstandenes regninger, skabe job og fremme vækst. Energiunionen vil føre til et bæredygtigt energiforbrug ved at reducere drivhusgasemissioner, forurening og vores afhængighed af fossile brændstoffer.

EU fører an i energiomstillingen i retning af en sikker og bæredygtig energisektor med forbrugeren i centrum

Et konkurrencedygtigt miljø for energileverandører fører til overkommelige energipriser for husholdninger, virksomheder og industrier. Det er grunden til, at Kommissionens håndhævelsestiltag i energisektoren i 2017 bl.a. fokuserede på gennemførelsen af direktiverne om den tredje energipakke og TEN-E forordningen .

Den korrekte gennemførelse af EU-reglerne i energisektoren er afgørende for at mindske energiforbruget og gøre det mere bæredygtigt. Desuden medvirker det til at reducere kuldioxidemissionerne og afhængigheden af fossile brændstoffer, mens det samtidig sikres, at energiforsyningen er pålidelig, især for de mest sårbare forbrugere. Kommissionens håndhævelsestiltag vedrørende direktivet om energieffektivitet , direktivet om bygningers energimæssige ydeevne , direktivet om vedvarende energi og forordningen om gasforsyningssikkerheden var rettet mod at støtte disse mål.

Kommissionen iværksatte en række håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at medlemsstaterne har etableret en national ramme for en sikker og ansvarlig håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald og for at forbedre de retlige rammer for radioaktive stoffer i drikkevand. Håndhævelsen af sikkerhedskrav til offshore olie- og gasaktiviteter var også en prioritet.

I 2016 og 2017 har Kommissionen intensiveret sin indsats i energisektoren gennem en række lovgivningsmæssige forslag. To af disse forslag ( forordningen om energimærkning og forordningen om gasforsyningssikkerhed ) blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2017.

Gennemførelse af Parisaftalen om klimaændringer

På klimakonferencen i Paris i 2015 opbyggede EU sammen med sine partnere en bred koalition med et højt ambitionsniveau, som førte til Parisaftalen. Aftalen fastsætter en global handlingsplan, som skal hjælpe verden på vej til at undgå farlige klimaforandringer. For at gennemføre Parisaftalen har Europa-Kommissionen foreslået en række ambitiøse mål for hele økonomien, der sigter mod at reducere EU's drivhusgasemissioner med mindst 40 % i forhold til 1990-niveauet inden 2030. For at nå disse mål er det vigtigt, at den eksisterende klimalovgivning er fuldt ud gennemført og håndhæves strengt.

Kommissionen har derfor nøje overvåget anvendelsen af den eksisterende lovgivning om klimaforandringer i 2017.

Kommissionen indledte også bilaterale drøftelser for at sikre, at medlemsstaterne overholder direktivet om geologisk lagring af kuldioxid . Opsamling og geologisk lagring af CO2 er en teknik til akkumulering af kuldioxid fra store kilder som f.eks. kraftværker, komprimering og transport til et egnet lagringssted, hvor det nedpumpes i jorden. Denne teknologi har et betydeligt potentiale til at bidrage til at begrænse drivhusgasemissioner i Europa.

Kommissionen traf lignende foranstaltninger for at sikre, at medlemsstaterne anvender forordningen om fluorholdige drivhusgasser . Formålet er at begrænse emissionerne af menneskeskabte drivhusgasser, der anvendes i en lang række industrielle applikationer. Disse er meget kraftige drivhusgasser, der kan forblive i atmosfæren i århundreder.

Kommissionen deltog også aktivt i overvågningen af medlemsstaternes overholdelse af forordningen om oprettelse af en EU-ramme for overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport . At nedbringe drivhusgasemissioner fra skibsfart er et vigtigt skridt i retning af at opfylde målene i Parisaftalen.

Det er afgørende at fremskynde etableringen af infrastruktur til alternative brændstoffer for at gøre transport ren og konkurrencedygtig i hele Europa. I november 2017 vedtog Kommissionen en pakke om mere miljøvenlig mobilitet med henblik på at styrke EU's globale lederskab inden for rene køretøjer. Direktivet om etablering af infrastruktur til alternative brændstoffer har til formål at etablere en fælles ramme for en omfattende udrulning af infrastruktur til alternative brændstoffer i hele Europa. Direktivet bidrager til at mindske transportsektorens afhængighed af olie, begrænse sektorens påvirkning af miljøet og styrke Europas ledende position inden for bekæmpelse af klimaændringer. Det fastsætter mindstekrav til opbygningen af infrastruktur til alternative brændstoffer, herunder ladestandere til elektriske køretøjer og tankstationer til naturgas- og brintkøretøjer.

4.Et stærkere og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag

EU's indre marked er fortsat Europas mest værdifulde aktiv for enkeltpersoner og virksomheder. Det giver europæiske virksomheder enorme muligheder og giver forbrugerne flere valgmuligheder og lavere priser. Det giver borgerne mulighed for at rejse, bo, arbejde og studere overalt, hvor de ønsker det. Men disse fordele kan ikke udnyttes, hvis reglerne om det indre marked ikke anvendes eller implementeres, eller hvis de undermineres af andre hindringer.

Sikring af ufordrejet konkurrence

Enhver har ret til fuld kompensation for den skade, vedkommende har lidt som følge af en overtrædelse af EU's kartel- og monopolregler såsom kartelaktiviteter eller misbrug af en dominerende stilling på markedet. Men i praksis får de fleste ofre, især små og mellemstore virksomheder og forbrugere, kun sjældent erstatning fra lovovertræderne. Fuld erstatning er en EU-ret, men udøvelsen af den er underlagt nationale regler. Disse gør det ofte dyrt og vanskeligt at anlægge erstatningssøgsmål i konkurrencesager. Direktivet om erstatning i konkurrencesager , som blev vedtaget i 2014, hjælper privatpersoner og virksomheder med at kræve erstatning, f.eks. ved at give dem lettere adgang til bevis for det lidte tab og ved at give dem mere tid til at indgive deres erstatningskrav ved de nationale domstole.

I 2017 førte Kommissionen tilsyn med gennemførelsen af direktivet i national lovgivning.

Med hensyn til den offentlige håndhævelse af konkurrencereglerne har Grækenland i december 2017 foreslået Kommissionen en række foranstaltninger, der giver tredjeparter adgang til brunkulsbaseret elproduktion. Dette har til formål at afhjælpe de konkurrenceproblemer, som Kommissionen påpegede i en beslutning fra 2008.

I 2017 fortsatte Kommissionen endvidere drøftelserne med de franske myndigheder for at finde egnede foranstaltninger til at afhjælpe de konkurrenceproblemer, som den første gang fremførte i 2015. Disse vedrører den omstændighed, at Frankrig ved at tildele de fleste af landets vandkraftskoncessioner til én virksomhed havde opretholdt eller styrket dette selskabs dominerende stilling på det franske elektricitetsmarked i strid med EU's konkurrenceregler.

På statsstøtteområdet er det afgørende for troværdigheden af Kommissionens kontrol med statsstøtte, at den konsekvent håndhæver sine afgørelser om statsstøtte.

Sikring af arbejdstagernes frie bevægelighed

EU-borgere har ret til at arbejde i en hvilken som helst medlemsstat, de vælger. Samtidig skal rettighederne for arbejdstagere, som vælger at arbejde i udlandet, beskyttes. I henhold til direktivet om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed skal medlemsstaterne sikre, at mobile arbejdstagere i EU har adgang til effektiv retsbeskyttelse, hvis deres rettigheder krænkes. Medlemsstaterne skal endvidere udpege et eller flere organer til fremme af ligebehandling og til at yde støtte og bistand til mobile EU-arbejdstagere og fremme aktiv dialog mellem arbejdsmarkedets parter, ikkestatslige organisationer og offentlige myndigheder.

Fri bevægelighed er en af de største fordele ved det indre marked, men det skal ske på en retfærdig måde. For at undgå social dumping i forbindelse med levering af tjenesteydelser giver håndhævelsesdirektivet om udstationering af arbejdstagere de nationale myndigheder værktøjerne til at bekæmpe misbrug og svig og til at forbedre deres administrative samarbejde og informationsudveksling.

Sikring af den frie bevægelighed for varer

I henhold til EU-retten har nationale myndigheder ansvaret for at kontrollere, at en biltype opfylder alle EU-standarder, før de enkelte biler kan sælges på det indre marked. Når en bilproducent overtræder lovkravene, skal de nationale myndigheder træffe korrigerende foranstaltninger (f.eks. pålægge tilbagekaldelse) og skal anvende effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner i henhold til national lovgivning. Kommissionen fortsatte med at føre tilsyn med medlemsstaternes håndhævelse af disse regler i 2017.

Sikring af etableringsfriheden

I henhold til direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer har EU-borgere ret til at få deres faglige kvalifikationer anerkendt i en anden medlemsstat.

Bedre information og bistand til borgere og virksomheder

I maj 2017 vedtog Kommissionen en række værktøjer til at forbedre EU's indre markeds praktiske funktionsmåde for borgere og virksomheder.

SOLVIT-handlingsplanen styrker SOLVIT's rolle som et praktisk og uformelt retsmiddel, hvor borgeres og virksomheders EU-rettigheder er blevet krænket af offentlige myndigheder i en grænseoverskridende situation. I henhold til denne plan kan en klage indgivet til Kommissionen overføres til SOLVIT.

Samtidig vedtog Kommissionen et ambitiøst forslag til en fælles digital portal , som opfylder efterspørgslen fra virksomheder, borgere og andre interessenter efter bedre adgang til det indre marked. Den fælles digitale portal vil give brugerne let onlineadgang til oplysninger om EU-regler og nationale regler, til procedurer for overholdelse af disse regler og til hjælp og bistand på EU-plan og på nationalt plan. Grænseoverskridende brugere bør kunne få adgang til og benytte sig af disse onlinetjenester på samme måde som nationale brugere. Portalen vil understøtte den grænseoverskridende anvendelse af "engangsprincippet" ved at tilvejebringe en mekanisme til automatisk udveksling af bevismateriale på tværs af grænserne. "Engangsprincippet" har til formål at sikre, at borgere og virksomheder kun én gang anmodes om at indgive de samme oplysninger til en offentlig forvaltning.

Den fælles digitale portal imødekommer brugernes behov i en digital verden. Den kan hjælpe virksomhederne med at spare over 11 mia. EUR om året og EU-borgerne op til 855 000 timer af deres tid hvert år. Initiativet tilskynder også medlemsstaterne til at vedtage strategier for e-forvaltning og til at tilbyde en moderne og effektiv offentlig tjeneste.

I 2017 lancerede Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne sammenkoblingen af selskabsregistre , der vil lette adgangen til selskabsoplysninger i EU, både hjemme og på tværs af grænserne.

Via den fælles europæiske e-justiceportal giver sammenkoblingen af selskabsregistre i hele EU elektronisk adgang til oplysninger om selskaber fra alle selskabsregistre i medlemsstaterne. Dette system vil nu gøre det muligt for virksomheder, forbrugere, investorer og myndigheder at finde ud af mere om de virksomheder, som de beskæftiger sig med, eller som de ønsker at handle med. Det endelige mål er at øge tilliden til det indre marked via gennemsigtige og ajourførte oplysninger om selskaber i EU.

Håndhævelse af kapitalmarkedsunionen, reglerne om finansielle tjenesteydelser og den frie bevægelighed for kapital

Kommissionens håndhævelsesaktiviteter i 2017 fokuserede på at sikre, at medlemsstaterne gennemførte de direktiver, der blev vedtaget i kølvandet på finanskrisen. Disse sigter mod yderligere at åbne EU's markeder for finansielle tjenesteydelser, styrke modstandsdygtigheden og stabiliteten i den finansielle sektor og sikre en bedre investorbeskyttelse. De omfatter direktiverne om årsregnskaber og revision , realkreditdirektivet , direktivet om betalingskonti og direktivet om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger for visse store virksomheder og om ændring af regnskabsdirektivet.

Næsten alle medlemsstater vedtog foranstaltninger inden udgangen af 2017 til at gennemføre disse direktiver i deres nationale lovgivning. I mange tilfælde blev disse foranstaltninger vedtaget, efter at Kommissionen havde indledt traktatkrænkelsesprocedurer.

Direktivet om markeder for finansielle instrumenter er en hjørnesten i de reformer, som EU har indført for at forbedre investorbeskyttelsen efter den finansielle krise. De nye regler vil styrke det indre marked og gøre det muligt at handle finansielle instrumenter på gennemsigtige, velkontrollerede, konkurrencedygtige og stabile markeder i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

En korrekt gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter og andre relevante direktiver (f.eks. gennemsigtighedsdirektivet) er nødvendig for at opnå en kapitalmarkedsunion. Kapitalmarkedsunionen sigter mod at forbedre adgangen til finansiering, navnlig for innovative virksomheder, nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder. Direktivet har også som mål at gøre kapitalmarkederne mere attraktive for private investorer og institutionelle investorer og gøre grænseoverskridende investeringer lettere.

Håndhævelse af reglerne om beskatning og told

Kommissionens håndhævelsesstrategi på toldområdet fokuserede på at sikre, at medlemsstaterne anvender EU's toldkodeks korrekt og ensartet, og på at opspore afgifter med tilsvarende virkning som told, også inden for EU.

Kommissionen har foretaget en undersøgelse for at kontrollere, om de nationale bestemmelser om kontrol med likvide midler er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

På det indirekte beskatningsområde har Kommissionen i sine håndhævelsesbestræbelser prioriteret retsforfølgningen af overtrædelser, der begrænser frihederne i traktaten og har en stor indvirkning på det indre markeds funktionsmåde.

En af fordelene ved det indre marked er, at enkeltpersoner og virksomheder har ret til frit at bevæge sig, drive virksomhed og investere på tværs af de nationale grænser. Men eftersom den direkte beskatning ikke er harmoniseret i hele EU, kan denne frihed betyde, at nogle skatteydere kan undgå eller unddrage sig beskatning i deres bopælsland. Skattemyndighederne i EU er derfor blevet enige om at samarbejde tættere for at sikre, at der betales skat, og at skattesvig og skatteunddragelse bekæmpes. Dette samarbejde er blevet nedfældet i direktivet om administrativt samarbejde . Direktivet gør det muligt for medlemsstaterne i et stadigt mere globaliseret miljø, at sikre, at alle skatteydere betaler deres rimelige andel af skatterne. Gennemsigtighed er det centrale redskab til at bekæmpe den skatteunddragelsespraksis, som blev afsløret i Luxleaks-sagen og Panama- og Paradisedokumenterne.

Kommissionens håndhævelsesaktiviteter i 2017 fokuserede på at sikre, at medlemsstaterne havde indført vigtige ændringer af det pågældende direktiv. Disse ændringer vedrører udveksling af oplysninger om skatteafgørelser og landeopdelt rapportering . Ved udgangen af 2017 havde næsten alle medlemsstaterne vedtaget de krævede foranstaltninger.

I en skelsættende dom fra Store Afdeling fastslog Domstolen, at domstolene i en medlemsstat i henhold til direktivet om administrativt samarbejde kan foretage en prøvelse af lovligheden af anmodninger om skatteoplysninger fra en anden medlemsstat. En sådan prøvelse er imidlertid begrænset til at kontrollere, om de oplysninger, der anmodes om, ikke åbenbart er uden enhver forventet relevans for den pågældende undersøgelse.

Sikring af et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne

I maj 2017 afsluttede Kommissionen vurderingen af vigtige dele af EU's forbruger- og markedsføringslovgivning. Generelt konkluderede den, at de eksisterende regler stadig opfylder deres formål, hvis de håndhæves og anvendes korrekt. Kommissionen har imidlertid afdækket en række mangler. Af denne grund og som reaktion på sager med mange skadelidte såsom skandalen om emissioner fra biler i 2015 eller et flyselskabs massive flyaflysninger i 2017, der berørte i hundredtusindvis af forbrugere i hele EU, vil Kommissionen fremlægge nye aftalebetingelser for forbrugere i 2018. Dette vil gøre det muligt for forbrugere at forsvare deres interesser i fællesskab gennem repræsentative organisationer. Dette initiativ vil give billigere og mere effektive midler til at stoppe og afhjælpe overtrædelser, som skader mange EU-forbrugere på samme tid. Det vil også give bedre offentlig håndhævelse gennem sanktioner for overtrædelser af EU's forbrugerlovgivning, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning.

Trods omfattende sikkerhedsregler er der stadig for mange usikre og ulovlige produkter på markedet, som kan forårsage betydelige risici for forbrugerne. I 2017 har Kommissionen vedtaget varepakken, som vil bidrage til at forbedre håndhævelsen af EU's harmoniserede regler om produktsikkerhed.

Sikring af et højt niveau for beskyttelse af folkesundheden

På folkesundhedsområdet har Kommissionen kontrolleret, om medlemsstaterne effektivt har indført bestemmelserne i tobaksvaredirektivet i deres nationale lovgivning. Dette direktiv har til formål at nedsætte tobaksforbruget, navnlig ved at afskrække unge fra at begynde at ryge og ved at sikre, at alle borgere får fuldt kendskab til tobakkens skadelige virkninger. Fordelene ved et faldende antal rygere er klar: mennesker er sundere, antallet af kroniske sygdomme og for tidlige dødsfald som følge af tobaksbrug falder betragteligt, og der er økonomiske besparelser. En nedbringelse af tobaksforbruget på blot 2 % svarer til årlige besparelser i sundhedssektoren på ca. 506 mio. EUR i hele EU.

Patienters ret til sikre sundhedsydelser af høj kvalitet i andre EU-lande er fortsat en prioritet for Kommissionen. I 2017 har Kommissionen nøje overvåget gennemførelsen af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser .

Håndhævelse af reglerne om mobilitet og transport

Kommissionen arbejdede i 2017 på at sikre en rimelig balance mellem hensynet til social beskyttelse af arbejdstagere i vejtransportsektoren, fair konkurrence og friheden til at levere transporttjenester på tværs af grænserne.

Kommissionen foreslog en præcisering af, hvordan betingelserne for udstationering finder anvendelse på vejtransport, samt af effektive håndhævelsesforanstaltninger.

Vejtransport er den mest anvendte form for transport i EU og den primære årsag til ulykker. Tekniske defekter forårsager mange ulykker: mere end fem mennesker mister livet på Europas veje hver dag som følge af ulykker, der skyldes tekniske fejl. Kontrol af køretøjer er derfor afgørende for trafiksikkerheden.

I 2014 vedtog EU nye regler for at stramme op på bestemmelserne om prøvning og udvide anvendelsesområdet herfor. Køretøjssikkerhedspakken har til formål at forebygge mere end 36 000 ulykker om året, der skyldes tekniske fejl ved at:

·forbedre kvaliteten af køretøjskontroller (gennem fælles minimumsstandarder for udstyr, uddannelse af inspektører og vurdering af mangler)

·udvide kontrollen vedrørende fastgørelsen af last i forbindelse med syn af lastbiler ved vejsiden

·indføre obligatoriske test af elektroniske sikkerhedskomponenter (f.eks. ABS, ESC og airbags)

·slå ned på svig med kilometertallet gennem registreret aflæsning af kilometertal.

I jernbanesektoren har Domstolen bekræftet , at medlemsstaterne skal sikre, at jernbanevirksomhedernes regnskaber føres på en sådan måde, at der er mulighed for at overvåge forbuddet mod, at offentlige midler, der er øremærket til drift af infrastruktur, overføres til transporttjenester. Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at føre et særskilt regnskab for hver enkelt kontrakt om offentlig tjeneste. Kommissionen vil aktivt følge op på gennemførelsen af dommen.

I en vigtig dom har Domstolen præciseret, at den formidlingstjeneste, der leveres af den elektroniske platform Uber, hvorved ikke-erhvervsdrivende chauffører, som anvender egne køretøjer, ved hjælp af en applikation til en smartphone, mod vederlag sættes i forbindelse med personer, som ønsker at foretage en køretur i byområder, skal klassificeres som en "tjenesteydelse på transportområdet". Det er derfor op til medlemsstaterne at regulere de betingelser, hvorunder formidlingstjenester såsom Uber skal leveres i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

5.En dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær union

En "dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær union" er en grundlæggende del af Kommissionens reaktion på den økonomiske og finansielle krise. Denne politik tager sigte på at styrke EU's økonomi på en måde, som skaber flere job og forbedrer befolkningens levestandard. 

Håndhævelse af reglerne for den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union er kernen i EU's integrationsproces. At opnå en økonomisk og monetær union er ikke et mål i sig selv, men et middel til at skabe stabilitet og stærkere, mere bæredygtig og inklusiv vækst i euroområdet og EU som helhed med henblik på at forbedre dagligdagen for os alle.

Som reaktion på den finansielle og økonomiske krise i 2008 blev der vedtaget en række retsakter ( pakken om økonomisk styring fra 2011, "sixpack " og pakken fra 2013, "twopack" ) med henblik på at styrke EU's ramme for økonomisk styring. I 2017 lagde Kommissionen særlig vægt på gennemførelsen af direktivet om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer .

Derudover kan euroen kun være en stærk og pålidelig valuta i offentlighedens og virksomhedernes øjne, hvis den er tilstrækkeligt beskyttet mod forfalskning. Kommissionen kontrollerede i 2017, hvordan medlemsstaterne gennemførte direktivet om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning .

Håndhævelse af reglerne for EU's bankunion

Med hensyn til bankunionen fortsatte Kommissionen med at kontrollere gennemførelsen af direktivet om kapitalkrav IV , direktivet om indskudsgarantiordninger og direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter . Disse EU-instrumenter har til formål at sikre, at bankerne er stærkere og bedre overvåget, og at problemer kan løses lettere uden at bruge skatteydernes penge.

En stærk økonomisk og monetær union og bankunion kræver også, at medlemsstaterne er opmærksomme på at bevare og respektere centralbankernes uafhængige og selvstændige funktion. Denne uafhængighed gør det muligt for dem at bidrage til og udføre de mange opgaver, som de har i henhold til EU-retten med hensyn til monetær politik og banktilsyn. Kommissionen er derfor fortsat opmærksom på dette problem.

6.Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid

På retsområdet sikrer Kommissionen, at retsstatsprincippet og chartret om grundlæggende rettigheder respekteres. Den sikrer også overholdelse af specifikke rettigheder såsom retten til fri bevægelighed, databeskyttelse, ligestilling mellem kønnene, ikkediskrimination, ofres rettigheder og retten til en retfærdig rettergang i straffesager. Disse emner står højt på Kommissionens dagsorden, da de påvirker borgernes liv.

Som led i det europæiske semester fortsatte Kommissionen med at opfordre medlemsstaterne til at forbedre effektiviteten af deres håndhævelseskapacitet. Dette gælder især uafhængigheden, kvaliteten og effektiviteten af deres nationale retssystemer.

Opretholdelse af retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder

I 2017 videreførte Kommissionen sine bestræbelser på at fremme og opretholde respekten for retsstatsprincippet i hele EU. Kommissionen fortsatte navnlig sin dialog med de polske myndigheder i forbindelse med rammen for styrkelse af retsstatsprincippet.

Kommissionen har handlet beslutsomt, når politiske og lovgivningsmæssige udviklinger i nogle medlemsstater har truet EU's fælles grundlag.

Bedre databeskyttelse

I hele 2017 støttede Kommissionen medlemsstaterne med at udarbejde og anvende den generelle forordning om databeskyttelse fra maj 2018. Forordningen indfører et enkelt sæt EU-regler om databeskyttelse, styrker tilliden og sikkerheden for den enkelte og fastsætter ensartede regler for erhvervslivet. En ensartet anvendelse af disse regler er væsentlig.

Kommissionen har også hjulpet medlemsstaterne med at forberede gennemførelsen af direktivet om politiets eller strafferetlige myndigheders behandling og frie udveksling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner. Dette direktiv vil sikre, at oplysninger om ofre, vidner og personer, der mistænkes for forbrydelser, er behørigt beskyttet i forbindelse med en strafferetlig efterforskning eller retshåndhævende foranstaltning. Samtidig vil mere harmoniseret lovgivning også lette grænseoverskridende samarbejde mellem politi og anklagemyndigheder i forbindelse med bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme.

I januar 2017 vedtog Kommissionen en meddelelse om internationale datastrømme . Dette direktiv beskriver Kommissionens politik for at lette de voksende internationale overførsler af oplysninger inden for handel og retshåndhævelse, samtidig med at der sikres et højt databeskyttelsesniveau.

Bekæmpelse af forskelsbehandling

Kommissionen har ført nøje tilsyn med anvendelsen af direktivet om racelighed , især vedrørende romabefolkningens adgang til uddannelse og bolig. Dette direktiv er en central EU-retsakt til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og gennemførelse af princippet om ligebehandling.

I 2017 tog EU-Domstolen et yderligere skridt til at afklare de EU-regler, der gælder for forbud mod forskelsbehandling på arbejdspladsen. I to sager om kvinder, der blev afskediget af deres arbejdsgivere, fordi de bar islamisk hovedtørklæde på arbejdspladsen ( Achbita og Bougnaoui ), fandt Domstolen en hårfin balance mellem religionsfrihed, frihed til at oprette og drive egen virksomhed og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

Domstolen fastslog, at virksomheder kan forbyde ansatte at bære synlige religiøse symboler på arbejdspladsen som led i en generel virksomhedspolitik, hvor der er forbud mod alle religiøse og politiske symboler. En politisk, filosofisk og religiøs neutralitet kan udgøre et legitimt formål, der kan begrunde en ulige behandling, under forudsætning af, at midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Domstolen præciserede endvidere, at kunder ikke blot kan anmode arbejdstagere om at fjerne hovedtørklæder, hvis virksomheden ikke har en politik mod religiøse symboler.

Håndhævelse af reglerne på sikkerhedsområdet

I 2017 fortsatte håndhævelsesarbejdet inden for rammerne af den europæiske dagsorden om sikkerhed og udviklingen af den europæiske sikkerhedsunion. Gennemførelsen af EU's regler på dette område er afgørende for at sikre et højt sikkerhedsniveau i hele EU. De regelmæssige statusrapporter om sikkerhedsunionen vedrører igangværende bestræbelser på at sikre en fuldstændig og korrekt gennemførelse af reglerne.

Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union om fremskridt med at skabe en effektiv og ægte sikkerhedsunion. Dette omfatter også anvendelsen af håndhævelsesværktøjer, der bidrager til at konsolidere sikkerhedsunionen.

Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i strafferetlige anliggender og det fjerde hvidvaskdirektiv er væsentlige værktøjer for et effektivt samarbejde om bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Disse direktiver bidrager til målene i dagsordenen om sikkerhed.

Det fjerde hvidvaskdirektiv styrker de eksisterende regler og gør bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme mere effektiv og mere gennemsigtig.

Den europæiske efterforskningskendelse forenkler arbejdet for de retslige myndigheder, når de anmoder om bevismateriale, der befinder sig i et andet EU-land. Hvis f.eks. de franske retslige myndigheder er ved at opspore formodede terrorister, der skjuler sig i Tyskland, kan de anmode de tyske myndigheder om at afhøre vidner eller foretage husransagelser på deres vegne. Dette nye værktøj vil forenkle og fremskynde grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgning i straffesager.

7.Mod en ny migrationspolitik

Kommissionens migrationspolitik har til formål at udstyre EU med de relevante værktøjer til at sikre en bedre migrationsstyring på mellemlang og lang sigt. Det omfatter irregulær migration, grænser, asyl og lovlig migration.

I 2017 har Kommissionen intensiveret arbejdet med at gennemføre den europæiske dagsorden for migration med henblik på at håndtere de umiddelbare udfordringer i forbindelse med den igangværende migrations- og flygtningekrise. Kommissionen fokuserede på gennemførelsen af den midlertidige nødomfordelingsordning, som blev etableret i 2015 for at lette presset på Italien og Grækenland. De regelmæssige rapporter om omfordeling og genbosætning mindede alle medlemsstater om deres juridiske forpligtelser i henhold til Rådets afgørelser om omfordeling. I rapporterne opfordredes de medlemsstater, der endnu ikke havde modtaget eller givet tilsagn om at modtage omfordelte personer, migranter fra Grækenland og Italien, til at gøre det straks.

Kommissionen førte fortsat tilsyn med gennemførelsen af EU's migrations- og asyllovgivning, især direktivet om asylprocedurer , direktivet om modtagelsesforhold og tilbagesendelsesdirektivet .

Direktivet om asylprocedurer fastsætter regler for processen for at søge om asyl. Asylprocedurerne omfatter, hvordan der søges, hvordan ansøgningen vil blive behandlet, hvilken hjælp asylansøgeren vil få, hvordan der kan klages, og hvordan gentagne ansøgninger behandles.

Direktivet om modtagelsesforhold har til formål at sikre en værdig levestandard for asylansøgere i EU og sikre, at deres menneskerettigheder respekteres. Det sikrer, at asylansøgere har adgang til bolig, mad, tøj, sundhedspleje, uddannelse for mindreårige og adgang til beskæftigelse på visse betingelser.

Tilbagesendelsesdirektivet fastsætter fælles standarder og procedurer for EU-landene, ifølge hvilke tredjelandsstatsborgere, som opholder sig ulovligt, kan fjernes fra deres område. Det indeholder bestemmelser for ophævelse af ulovlige ophold og for tilbageholdelse af tredjelandsstatsborgere med det formål at fjerne dem, og der angives retssikkerhedsgarantier.

Kommissionen fortsatte med at overvåge den korrekte gennemførelse af Eurodacforordningen, som pålægger medlemsstaterne at tage fingeraftryk af irregulære migranter og asylansøgere. En effektiv gennemførelse af Eurodacforordningen er afgørende for, at Dublinforordningen og EU's omfordelingsordninger kan fungere med henblik på at fastslå, hvilken EU-stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.

I forbindelse med lovlig migration er det en politisk prioritet at forbedre EU's evne til at tiltrække og fastholde højt kvalificerede arbejdstagere. Dette er nødvendigt for at gøre EU's økonomi mere konkurrencedygtig og i stand til at klare de demografiske udfordringer. Det er derfor vigtigt at sikre, at EU-direktiverne om lovlig migration gennemføres fuldt ud og korrekt. De opstiller fælles betingelser for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold.

Kommissionen fortsatte også med at føre tilsyn med gennemførelsen af de øvrige direktiver og iværksatte traktatkrænkelsesprocedurer vedrørende især de uforholdsmæssigt høje gebyrer, som medlemsstater opkræver for udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.