EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den14.6.2018

COM(2018) 461 final

2018/0244(CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side
("associeringsafgørelsen")

{SWD(2018) 337 final}
{SEC(2018) 310 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Dette forslag kommer i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, der er beskrevet i meddelelserne fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer 1 . I meddelelserne blev de vigtigste prioriteter og den overordnede budgetramme for EU's programmer vedrørende foranstaltninger udadtil under udgiftsområdet "Naboområder og verden" fastlagt. En af disse prioriteter er en rådsafgørelse om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelserne mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side.

Oversøiske lande og territorier (OLT'er) har været associeret med Den Europæiske Union (EU) siden Romtraktatens ikrafttræden i 1958. Disse 25 øer, som er beliggende i Atlanterhavet, Antarktis, Arktis, Vestindien, Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet 2 , er ikke suveræne lande, men hører under fire EU-medlemsstater: Danmark, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Nederlandene.

Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Det finder derfor ikke anvendelse på de 12 OLT'er, der er knyttet til Det Forenede Kongerige. De 13 resterende OLT'ers associering med Unionen udspringer af den forfatningsmæssige tilknytning, som disse lande og territorier har til de tre medlemsstater: Danmark, Frankrig og Nederlandene.

Rådets afgørelse EU/2013/755 3 - associeringsafgørelsen - dækker forbindelserne mellem OLT'erne (inkl. Grønland), de medlemsstater, som de er knyttet til, og Den Europæiske Union. I afgørelsen redegøres der de særlige forbindelser, som OLT'er har med EU som en del af "EU-familien" og den specifikke retlige ramme, der gælder for dem. Den vigtigste finansielle kilde for den nuværende associeringsafgørelse er den 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF), der omfatter programmering og finansiering af territoriale og regionale programmer for OLT'er undtagen Grønland, for hvilke der findes en specifik afgørelse, der finansieres over EU's budget.

En fiskeriaftale 5 blev undertegnet den 13. marts 1984. I forlængelse af midtvejsrevisionen af den fjerde fiskeriprotokol konkluderede Det Europæiske Råd i 2003, at den indførte ordning bør tage hensyn til fiskeriets betydning og de strukturelle problemer i Grønland. I den fælles erklæring fra 2006 6 mellem EU, Grønland og Danmark, fastsættes de fælles mål for et nyt partnerskab. Det udgjorde det politiske grundlag for Rådets afgørelse 2006/526/EF 7 , der definerede rammerne for samarbejdet i perioden 2007-2013. Rådets afgørelse 2014/137/EU 8 omfatter nu dækker perioden 2014-2020 og er i overensstemmelse med den efterfølgende fælles erklæring fra 2015 fra EU, Grønland og Danmark, hvori det bekræftes, at der er tætte forbindelser mellem parterne.

Associeringsafgørelsen og Grønlandsafgørelsen kan ikke omfattes af det nye instrument for naboskabs, udvikling og internationalt samarbejde eller af nogen anden retsakt, der er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure. Det skyldes, at de begge er omfattet af en særlig vedtagelsesprocedure: Rådets afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet 11 . For at reducere antallet af programmer foreslås det imidlertid, at de to afgørelser samles i én afgørelse, der omfatter alle OLT'er, herunder Grønland.

Desuden udgør artikel 203 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) retsgrundlaget for associeringsafgørelsen og for Grønlandsafgørelsen. I forlængelse af forslaget om at opføre EUF på budgettet bør finansieringen til både Grønland og de andre oversøiske lande og territorier komme fra den nye budgetpost 6 "Naboområder og verden".

·samlet forvaltning – med alle OLT'er under den samme finansieringskilde (EU-budgettet) vil der blive skabt synergier med hensyn til programmering og gennemførelse

·konsolidering af fælles målsætninger

·forenkling og sammenhæng i den retlige ramme

·højnet profil for OLT'erne og Unionen som helhed.

Idet begge beslutninger anses for "egnet til formålet", er det ledende princip at bevare det, der fungerer godt, og samtidig forbedre det, der nedsætter partnernes evne til effektivt at levere resultater med hensyn til deres politikker og prioriteter. På den anden side har de pågældende medlemsstater insisteret kraftigt på at bevare strukturen og den gældende EU-ret i den nuværende associeringsafgørelse.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

I "Europa 2030" 14 fastsættes en målestok for sammenhæng på tværs af alle politikområder, hvad angår energieffektivitet og dennes bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030. Der vil ligeledes blive sikret sammenhæng med Parisaftalen om klimaændringer.

Foranstaltninger, der finansieres i henhold til dette forslag, skal stemme overens med dem, der gennemføres inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den nyligt foreslåede europæiske fredsfacilitet. Humanitære foranstaltninger bør ikke finansieres gennem dette forslag, da de fortsat vil blive finansieret gennem forordningen om humanitær bistand 16 .

I Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev der opstillet et mere ambitiøst mål for klimamainstreaming på tværs af alle EU-programmer med en målsætning om, at mindst 25 % af EU's udgifter skal bidrage til realiseringen af klimamålene. Foranstaltninger i medfør af dette program forventes at bidrage med 20 % af programmets samlede finansieringsramme til klimamålsætningerne. Dette programs bidrag til at opnå dette overordnede mål vil blive overvåget via et EU-klimamarkørsystem med en detaljeret opdeling, og i den forbindelse vil mere præcise metoder blive anvendt, såfremt de er til rådighed. Kommissionen vil fortsætte med at fremlægge oplysningerne årligt i form af forpligtelsesbevillinger inden for rammerne af det årlige budgetforslag.

For at understøtte den fulde udnyttelse af programmets potentiale til at bidrage til klimamålsætningerne vil Kommissionen søge at identificere relevante aktioner gennem hele programforløbet, fra forberedelse og gennemførelse til gennemgang og evaluering.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Associeringsafgørelsen er baseret på fjerde del af TEUF. Associeringens nærmere regler og procedurer er fastsat i Rådets afgørelser truffet på grundlag af artikel 203 i TEUF, ifølge hvilken sådanne afgørelser vedtages via en særlig lovgivningsprocedure.

Artikel 198-204 i TEUF finder anvendelse på Grønland, medmindre andet følger af de særlige bestemmelser, der er fastsat i protokol nr. 34 om særlige ordninger for Grønland, som er knyttet som bilag til TEUF.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Tilgangen til samarbejdet med OLT'erne i Kommissionens lovgivningsmæssige forslag er i overensstemmelse med partnerskabs-, komplementaritets- og nærhedsprincippet. Det foreslås, at Unionens finansielle bistand til OLT'erne baseres på programmeringsdokumenter, som de kompetente OLT-myndigheder og Kommissionen vil have det fælles ansvar for, og hvori strategierne for samarbejdet mellem Unionen og OLT'erne vil være defineret. Disse samarbejdsstrategier vil bygge på de udviklingsmål, strategier og prioritetsområder, som de kompetente OLT-myndigheder vedtager. Kommissionen, OLT'erne og deres medlemsstater vil arbejde tæt sammen for at træffe beslutning om aktiviteter, idet hver enkelt partners institutionelle, juridiske og finansielle beføjelser fuldt ud respekteres.

Uden at dette berører Kommissionens beføjelser, vil OLT'ernes myndigheder have det primære ansvar for at gennemføre de tiltag, som vedtages i henhold til samarbejdsstrategien. Kommissionen får til opgave at fastsætte de generelle regler og betingelser vedrørende disse programmer og projekter.

•Proportionalitetsprincippet

I henhold til artiklerne 198 og 199 i TEUF vil associeringen fortsat afstedkomme et omfattende partnerskab, som omfatter en institutionel ramme og handelsordninger og dækker mange samarbejdsområder samt de grundlæggende principper, som Unionens finansielle bistand til OLT'erne bygger på.

I betragtning af de særlige forhold i OLT'erne og deres særlige forhold til EU bør der gennemføres en ny retsakt for alle OLT'er, der omfatter de politiske og retlige rammer for samarbejdet og angivelse af, hvordan dette bør gennemføres, som sikrer effektivitet, konsolidering af de fælles målsætninger og sammenhæng samt en højere grad af synlighed for OLT'erne som gruppe betragtet. Dette forslag afspejler derfor en strategi, som er fleksibel og tilpasset situationen i de enkelte OLT'er.

3.RESULTATER AF EX POST-EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

I rapporten, som Kommissionen vedtog i december 2017 19 , blev det vurderet, om disse 10 instrumenter var egnede til formålet med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af EU's bistand. Den bestod af en overordnet analyse og 10 individuelle arbejdsdokumenter med vurdering af hvert enkelt finansielt instrument baseret på evalueringer foretaget af eksterne konsulenter i 2016-2017.

Rapportens samlede konklusion var, at de eksterne finansieringsinstrumenter er formålstjenlige, relevante, stort set i overensstemmelse med EU's mål og partnerlandenes behov og fleksible nok til at støtte og muliggøre gennemførelsen af en dynamisk politisk ramme. Imidlertid blev det påpeget, at mangfoldigheden af instrumenter og procedurer underminerer den overordnede sammenhæng i og synligheden af EU's optræden udadtil, så synergier og komplementariteter ikke udnyttes fuldt ud.

•Høringer af interesserede parter

Forbindelserne med OLT'erne, herunder Grønland, blev drøftet på et tematisk møde om tiden efter 2020 under det 16. EU-OLT-forum i Bruxelles den 23. februar 2018 og i et baggrundsdokument om debatten om perioden efter 2020 og betydningen heraf for OLT'er 22 , som blev bestilt af OLT'ernes sammenslutning (OCTA).

Desuden fandt der i forbindelse med den eksterne evaluering af de eksterne finansieringsinstrumenter, herunder Grønlandsafgørelsen og den 11. EUF, en åben offentlig høring sted over 12 uger, der blev afsluttet den 3. maj 2017 23 . Under høringen blev der også indsamlet foreløbige input til fremtidige eksterne finansieringsinstrumenter. Høringen tog form af i) en onlineundersøgelse, der omfattede nogle vejledende spørgsmål for at fremme feedback, og ii) personlige møder med centrale interessenter.

Følgende emner blev fremhævet under høringen:

Af baggrundsdokumentet, der var bestilt af OCTA, fremgår det, at OLT'er generelt finder, at den nuværende associeringsafgørelse har bibragt mange fremskridt og er et godt retsinstrument, som der ikke er behov for at ændre væsentligt. Fremtidigt OLT-EU-samarbejde ville vinde ved at fokusere på at indfri målene for bæredygtig udvikling. Fremtidige forbindelser kunne finansieres via et selvstændigt OLT under budgettet med passende regler, der giver mulighed for enkel, fleksibel og smidig programmering. En indarbejdelse af EUF i EU-budgettet ville blive hilst velkommen, hvis visse fleksibilitetsaspekter ved EUF kan opretholdes. Nogle OLT'er opfordrede til øget finansiel støtte i anerkendelse af deres særlige geografiske forhold og deres tilhørsforhold til EU-familien.

Dette synspunkt blev støttet af medlemsstaterne, som er af den opfattelse, at associeringsafgørelsen er det rette grundlag for OLT-EU-samarbejdet, selv om der forventes betydelige ændringer i gennemførelsen. I baggrundsdokumentet blev det også konstateret, at medlemsstaterne kunne acceptere et særligt instrument under budgettet, så længe vedlagte bestemmelser fortsat er hensigtsmæssige, og mere specifikt at budgetstøtten og princippet om flerårighed bevares.

•Ekstern ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

I konsekvensanalysen blev det også konkluderet, at de fleste instrumenter, bortset fra dem med et meget specifikt retsgrundlag eller formål, kan slås sammen. De instrumenter, der kan slås sammen, omfatter instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, Den Europæiske Udviklingsfond, det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, og partnerskabsinstrumentet. De instrumenter, der skal forblive separate, omfatter: Humanitær bistand, budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, en del af instrumentet for sikkerhed og samarbejde på det nukleare område, oversøiske lande og territorier (herunder Grønland), EU-civilbeskyttelsesmekanismen, instrumentet til førtiltrædelsesbistand, ordningen for EU-bistandsfrivillige, støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund, nødhjælpsreserven og den europæiske fredsfacilitet.

Udvalget for Forskriftskontrol gennemgik konsekvensanalysen den 25. april 2018 og fik en positiv udtalelse med bemærkninger.

•Forenkling

Endvidere vil overførslen (så vidt muligt) af EUF-karakteristika såsom princippet om flerårighed give mulighed for endnu mere enkle og fleksible procedurer, der tidligere ikke kunne anvendes for Grønland. Forslaget til afgørelse vil således forenkle forvaltningen af og opbygningen af tilsynet med de nuværende instrumenter.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Med Kommissionens meddelelser om et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer 25 er der under posten "Naboområder og verden" øremærket 500 mio. EUR til samarbejdet med OLT'erne.

I denne afgørelse fastsættes det, at der skal tildeles et samlet beløb på 500 000 000 EUR (i løbende priser) til associeringen med OLT'erne. Af dette beløb skal 225 000 000 EUR afsættes til Grønland, 225 000 000 EUR til andre OLT'er, hvilket omfatter 159 000 000 EUR til territoriale programmer og 66 000 000 EUR til regionale programmer. Desuden står en intraregional finansieringsramme på 15 000 000 til rådighed for alle OLT'erne, herunder Grønland. Endvidere er der afsat et beløb på 22 000 000 EUR til teknisk bistand i overensstemmelse med den nye afgørelse samt et ikke-tildelt beløb på 13 000 000 EUR.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Gennemførelse, overvågning, evaluering og rapportering vil følge de regler, der er fastsat i bestemmelserne om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, medmindre andet er fastsat i afgørelsen.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget til afgørelse

Da associeringsafgørelsen og Grønlandsafgørelsen slås sammen, vil alle områder, som ligner hinanden, eller mellem hvilke der er synergier blive slået sammen. Strukturen af den nuværende associeringsafgørelse og de fleste bestemmelser heri opretholdes, når det er nødvendigt, de særlige forhold ved EU's forbindelser til og samarbejde med Grønland vil blive fremhævet, såsom målet om at bevare de nære og varige forbindelser mellem Unionen, Grønland og Danmark, anerkendelsen af Grønlands geostrategiske placering, den politiske dialog og det potentielle samarbejde om arktiske spørgsmål samt fødevaresikkerheden. Som følge heraf opretholdes de positive resultater af Grønlandsafgørelsen.

Den nye associeringsafgørelse bør bestå af samme struktur med samme søjler inden for politik, handel og samarbejde som den nuværende afgørelse. De vigtigste ændringer omfatter:

·Forslaget til afgørelse tager hensyn til konsekvenserne af Det Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og det faktum, at den særlige ordning i del IV i TEUF ikke længere vil finde anvendelse på de 12 britiske OLT'er. 

·Formelt foretages der en generel ajourføring af teksten og bilagene hertil, navnlig for at tage højde for de seneste ændringer på beskatningsområdet og inden for handelslovgivningen.

·Med indarbejdelsen af EUF i EU-budgettet vil bilag IV og V i den nuværende afgørelse blive ophævet. Endvidere er bilag I om isolerede OLT'er blevet indarbejdet i afgørelsen. Bilag III om EIB's forvaltning af egne ressourcer vil blive ophævet.

·Tilføjelse til og ajourføring af bestemmelser, der afspejler status over forbindelserne med Grønland i henhold til artikel 3 (mål, principper og værdier), artikel 5 (gensidige interesser, komplementaritet og prioriteter), artikel 13 (retningsgivende principper for dialog), artikel 23 (ny artikel om råstoffer), artikel 31 (samarbejde inden for forskning og innovation) og artikel 35 (folkesundhed og fødevaresikkerhed).

·Del IV om finansielt samarbejde omfatter en særlig finansieringsramme under budgetpost 6 "Naboområder og verden" til OLT'erne. Der fastsættes også:

·En generel klausul med henvisning til instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, hvad angår gennemførelse af det finansielle samarbejde i forslaget til afgørelse. Ikke desto mindre vil forslaget til afgørelse fortsat udgøre rammen for en specifik og forenklet programmering for OLT'erne.

·OLT'erne vil også som et princip fortsat være berettigede til at deltage i EU-programmer under den kommende flerårige finansielle ramme. De vil være berettigede til støtte under de tematiske programmer og hurtige indsatstiltag under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.

·En specifik bestemmelse/facilitet vil gøre det muligt for Kommissionen aktivt at fremme intraregionale projekter mellem OLT'er, stater/territorier i og udenfor AVS og regionerne i EU's yderste periferi.

2018/0244 (CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side
("associeringsafgørelsen")

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 203,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 26 ,

under henvisning til en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I denne afgørelse, som erstatter Rådets afgørelse 2013/755/EU 27 ("associeringsafgørelsen") og Rådets afgørelse 2014/137/EU 28 ("Grønlandsafgørelsen"), fastlægges regler og procedurer for EU's associering med oversøiske lande og territorier (OLT'er), herunder Grønland.

(2)I henhold til artikel 204 i TEUF finder artikel 198-203 i TEUF anvendelse på Grønland, medmindre andet følger af de særlige bestemmelser, der er fastsat i protokol nr. 34) i TEUF om særlige ordninger for Grønland. I henhold til Grønlandstraktaten 29 er forbindelserne mellem Unionen på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side reguleret ved Rådets afgørelse 2014/137/EU 30 , hvori de nære historiske, politiske, økonomiske og kulturelle forbindelser mellem Unionen fremhæves, og et specifikt partnerskab og samarbejde fastlægges. Afgørelse 2014/137/EU udløber den 31. december 2020.

(3)Fra den 1. januar 2021 bør EU's bistand til OLT'er, som tidligere blev finansieret af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), finansieres over EU's almindelige budget.

(4)For at reducere antallet af eksterne finansieringsinstrumenter og forbedre de resultater, de kaster af sig, bør forbindelserne med alle OLT'er, herunder Grønland, samles ved at erstatte associeringsafgørelsen eller Grønlandsafgørelsen med en enkelt afgørelse.

(5)Partnerskabet i medfør af denne afgørelse bør gøre det muligt at bevare de stærke forbindelser mellem Unionen på den ene side og alle OLT'erne på den anden side.

(6)I denne nye afgørelse bør fremhæves de særlige forhold vedrørende samarbejdet med Grønland, såsom målet om at bevare de nære og varige forbindelser mellem Unionen, Grønland og Danmark, anerkendelsen af Grønlands geostrategiske placering, betydningen af politisk dialog mellem Grønland og Unionen, eksistensen af en fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Grønland, og et muligt samarbejde om arktiske spørgsmål. Afgørelsen bør udgøre svar på de globale udfordringer samt bane vej for udviklingen af en proaktiv dagsorden og fremme gensidige interesser, navnlig klimaændringernes stigende indvirkning på menneskelige aktiviteter og miljøet, søtransport, naturressourcer, herunder råvarer og fiskebestande samt forskning og innovation.

(7)TEUF og deraf afledt ret finder ikke automatisk anvendelse på OLT'erne, bortset fra et antal bestemmelser, hvori der eksplicit fastsættes det modsatte. OLT'er er ikke tredjelande, men de udgør heller ikke en del af det indre marked og skal i handelsmæssig sammenhæng opfylde de forpligtelser, som er fastlagt i forholdet til tredjelande, navnlig med hensyn til oprindelsesregler, overholdelse af sundheds- og plantesundhedsstandarder og beskyttelsesforanstaltninger.

(8)Det særlige forhold mellem Unionen og OLT'erne udvikler sig fra at være et udviklingssamarbejde til at bevæge sig i retning af et gensidigt partnerskab til støtte for OLT'ernes bæredygtige udvikling. Solidariteten mellem Unionen og OLT'erne bør desuden baseres på deres unikke bånd og deres tilhørsforhold til den samme "europæiske familie".

(9)2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling ("2030-dagsordenen"), der blev vedtaget af FN i september 2015, er det internationale samfunds svar på globale udfordringer og tendenser med hensyn til bæredygtig udvikling. Med målene for bæredygtig udvikling, Parisaftalen om klimaændringer og Addis Abeba-handlingsplanen som byggesten er 2030-dagsordenen en transformativ ramme til at udrydde fattigdom og opnå bæredygtig udvikling på globalt plan. Dens anvendelsesområde er universelt og sikrer en omfattende fælles ramme for handling, som gælder både Unionen og dens partnere. Den skaber ligevægt mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling, idet de vigtige indbyrdes forbindelser mellem forskellige mål anerkendes. Hensigten med 2030-dagsordenen er, at ingen skal lades i stikken. Gennemførelsen vil blive nøje samordnet med andre internationale forpligtelser. Når der træffes foranstaltninger i medfør af denne afgørelse, bør der især ses på de indbyrdes forbindelser mellem bæredygtige udviklingsmål og integrerede foranstaltninger, der kan skabe sidegevinster og opfylde flere mål på en sammenhængende måde.

(10)Associeringen mellem Unionen og OLT'erne bør fortsat bygge på tre centrale søjler for at øge konkurrenceevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden og fremme samarbejde og integration mellem OLT'erne og andre partnere og naboregioner.

(11)Den finansielle EU-bistand, der ydes via partnerskabet, bør tilføre udviklingen af Grønland et europæisk perspektiv og bør bidrage til at styrke de tætte og langvarige forbindelser med det og samtidig styrke OLT'ernes position som en fremskudt forpost for Unionen på basis af de fælles værdier og den fælles historie, der knytter partnerne sammen.

(12)I betragtning af OLT'ernes geografiske beliggenhed og trods de enkelte aktørers forskellige status i forhold til EU-retten i et givet geografisk område bør samarbejdet mellem dem og deres naboer fortsættes i alle parters interesse med særligt fokus på områder af fælles interesse og på fremme af Unionens værdier og standarder.

(13)Mange OLT'er er naboer til regioner i den yderste periferi, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF, og til landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og andre tredjelandsterritorier og tredjelande, og deler fælles behov med deres naboer fra tilpasning til og afbødning af klimaforandringer og bevarelse af biodiversitet til forhold vedrørende havene, økonomisk diversificering og nedbringelse af katastroferisici.

(14)I Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017 "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" 31 , konklusionerne af 15. og 16. OLT-EU-fora og Kommissionens henstillinger om forhandlingerne om en partnerskabsaftale mellem EU og AVS-landene 32 opfordres der til at styrke regionale samarbejdsprogrammer, der omfatter OLT'er og deres naboer.

(15)OLT'ernes landarealer og havområder rummer en stor biodiversitet. Klimaændringer påvirker OLT'ernes naturmiljø og udgør en trussel mod deres bæredygtige udvikling. Tiltagene på områderne bevarelse af biodiversitet og økosystemtjenester, katastroferisikobegrænsning, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og fremme af vedvarende energi bidrager til tilpasningen til og afbødningen af klimaændringer i OLT'erne. Associeringen bør være rettet mod at sikre bevarelsen, genopretningen og den bæredygtige udnyttelse af den biologiske mangfoldighed og økosystemtjenester som et vigtigt led i opnåelsen af bæredygtig udvikling.

(16)Med henblik på at understrege betydningen af at tackle klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til integration af klimatiltag i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til opfyldelsen af klimamålsætninger. Foranstaltninger i medfør af dette program forventes at bidrage med 20 % af programmets samlede finansieringsramme til klimamålsætningerne. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under gennemførelsen af programmet og på ny vurderet som led i dets midtvejsevaluering og revisionsprocedurer.

(17)Den vigtige rolle, som OLT'er kan spille ved at bidrage til opfyldelsen af Unionens forpligtelser i multilaterale miljøaftaler, bør anerkendes i forholdet mellem Unionen og OLT'erne.

(18)Unionen og OLT'erne anerkender den særlige betydning af uddannelse og erhvervsuddannelse som en løftestang for OLT'ernes bæredygtige udvikling.

(19)Associeringen mellem Unionen og OLT'erne bør tage højde for og bidrage til bevarelsen af OLT'ernes kulturelle mangfoldighed og identitet.

(20)Handelssamarbejdet og det handelsrelaterede samarbejde mellem Unionen og OLT'erne bør bidrage til målet om bæredygtig økonomisk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse.

(21)Denne afgørelse bør resultere i mere fleksible oprindelsesregler, herunder nye muligheder for oprindelseskumulation. Kumulation bør ikke kun være en mulighed for OLT'er og lande med økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA-lande), men bør på visse betingelser også gælde produkter fra lande, som er omfattet af en frihandelsaftale med Unionen, samt, også på visse betingelser, produkter, som indføres told- og kvotefrit i Unionen under den generelle toldpræferenceordning. Det er nødvendigt at opstille betingelser for at undgå handelsfordrejning og sikre, at kumulationsordningerne fungerer efter hensigten.

(22)Procedurerne for certificering af OLT-oprindelsen bør ajourføres af hensyn til de berørte virksomheder og administrative myndigheder i OLT'erne. Bestemmelserne om administrativt samarbejde mellem Unionen og OLT'erne bør ajourføres i overensstemmelse hermed.

(23)Der bør desuden fastsættes tilstrækkeligt detaljerede beskyttelses- og overvågningsbestemmelser. Dette vil sikre, at OLT'ernes og Unionens kompetente myndigheder og de erhvervsdrivende har adgang til klare og gennemsigtige regler og procedurer. Endelig er det et spørgsmål af fælles interesse at sikre en korrekt anvendelse af de procedurer og ordninger, der giver OLT'erne mulighed for told- og kvotefrit at eksportere varer til Unionen.

(24)Det er under hensyntagen til målet om integration og udvikling af den globale handel med tjenesteydelser og om etablering nødvendigt at støtte udviklingen af markederne for tjenesteydelser og investeringsmulighederne ved at forbedre OLT-tjenesteydelsers og -investeringers adgang til EU-markedet. Unionen bør i den forbindelse tilbyde OLT'erne den bedst mulige behandling, som tilbydes enhver anden handelspartner gennem omfattende mestbegunstigelsesklausuler, og samtidig sikre OLT'erne mere fleksible muligheder for handelsforbindelser, idet den behandling, som OLT'erne tilbyder Unionen, begrænses til, hvad andre større handelsøkonomier er blevet tilbudt.

(25)På området finansielle tjenesteydelser bør samarbejdet mellem Unionen og OLT'erne bidrage til opbygningen af et mere sikkert, forsvarligt og gennemsigtigt finansielt system, som er afgørende, hvis den globale finansielle stabilitet skal forbedres og den bæredygtige vækst understøttes. Indsatsen på dette område bør have fokus på konvergens med internationalt vedtagne standarder og tilnærmelse af OLT'ernes lovgivning til EU-retten om finansielle tjenesteydelser. Der bør rettes behørig opmærksomhed mod at styrke den administrative kapacitet hos OLT-myndighederne, herunder på tilsynsområdet.

(26)Den finansielle EU-bistand bør koncentreres om de områder, hvor den har størst virkning, under hensyntagen til dens kapacitet til at handle globalt og til at imødegå globale udfordringer såsom udryddelse af fattigdom, fremme af en bæredygtig og inklusiv udvikling eller fremme af demokrati, god regeringsførelse, menneskerettigheder og retsstatsprincipper overalt i verden samt dens langsigtede og forudsigelige engagement i udviklingsbistand og dens rolle i samordningen med medlemsstaterne.

(27)Af effektivitets- og forenklingshensyn og for at anerkende OLT-myndighedernes forvaltningsmæssige kapacitet bør de finansielle ressourcer, der tildeles OLT'erne, forvaltes på grundlag af et gensidigt partnerskab. OLT'ernes myndigheder bør desuden påtage sig ansvaret for at formulere og gennemføre de politikker, der vedtages mellem parterne i form af samarbejdsstrategier. Der bør tages hensyn til OLT'ernes begrænsede administrative og menneskelige ressourcer i programmerings- og gennemførelsesprocessen.

(28)I denne afgørelse fastlægges en finansieringsramme for associeringen mellem OLT'erne og Unionen, associeringsafgørelsen, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 16 i den interinstitutionelle aftale [---] mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning, for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(29)De horisontale finansielle bestemmelser vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse på denne afgørelse. I disse bestemmelser, der er fastlagt i finansforordningen, fastlægges navnlig proceduren for oprettelse og gennemførelse af budgettet gennem tilskud, indkøb, priser, indirekte gennemførelse og kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne, for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(30)Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne afgørelse vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 125, stk. 1, i finansforordningen.

(31)Unionen bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af sine foranstaltninger udadtil. Dette bør ske ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet blandt Unionens eksterne finansieringsinstrumenter samt skabelse af synergier med andre EU-politikker og -programmer. For at få størst mulig virkning af kombinerede interventioner med henblik på at nå et fælles mål bør denne afgørelse give mulighed for en kombination af finansiering med andre EU-programmer, så længe bidragene ikke dækker de samme omkostninger.

(32)I denne afgørelse bør der om nødvendigt henvises til [NDICI -forordningen] (instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde) med henblik på gennemførelsen af samarbejdet og derved sikres sammenhæng i forvaltningen på tværs af instrumenter.

(33)For at tage hensyn til udvikling og ændringer i told- og handelslovgivning bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår indholdet i bilag II, III og IV, for at sætte Kommissionen i stand til at indføre disse ændringer i afgørelsen. Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 33 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for at evaluere programmets praktiske virkninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 34 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(34)Henvisningerne til de eksterne bistandsinstrumenter i artikel 9 i Rådets afgørelse 2010/427/EU 35 bør læses som en henvisning også til denne afgørelse. Kommissionen bør sikre, at denne afgørelse gennemføres i overensstemmelse med den rolle, EU-Udenrigstjenesten har i henhold til afgørelsen.

(35)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 10, stk. 6, og artikel 16, stk. 8, i bilag II, artikel 2 i bilag III og artikel 5 og 6 i bilag IV til denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(36)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af effektive og forholdsmæssige foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 36 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 37 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 38 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 39 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 40 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Af denne grund bør aftaler med lande og territorier uden for EU og med internationale organisationer, og enhver anden kontrakt eller aftale, der følger af denne afgørelses gennemførelse, indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage en revision, kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, og sikrer, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler gives tilsvarende rettigheder.

(37)Rådet bør på grundlag af denne afgørelse kunne reagere på alle ovennævnte faktorer på en innovativ måde, der både er i tråd med og tilpasset til de forskellige situationer —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

DEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE DE OVERSØISKE LANDES OG TERRITORIERS ASSOCIERING MED UNIONEN

KAPITEL 1

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1
Genstand

1.Ved denne afgørelse fastlægges de oversøiske landes og territoriers (OLT'ers) associering med Unionen ("associeringen"), der udgør et partnerskab på grundlag af artikel 198 i TEUF til støtte for OLT'ernes bæredygtige udvikling og til fremme af Unionens værdier og standarder i resten af verden.

2.Partnerne i associeringen er Unionen, OLT'erne og de medlemsstater, som de hører under.

3.I denne afgørelses artikel 73 fastlægges finansieringsprogrammet for associering med alle OLT'erne i perioden 2021-2027 ("programmet"). I afgørelsen fastsættes programmets mål, EU-finansieringsformerne og reglerne for at yde en sådan finansiering, som anført i bilag I til denne afgørelse.

Artikel 2
Territorialt anvendelsesområde

Associeringen finder anvendelse på de OLT'er, der er opført i bilag II til TEUF.

Artikel 3
Mål, principper og værdier

1.Associeringen mellem Unionen og OLT'erne bygger på mål, principper og værdier, som OLT'erne, de medlemsstater, som de hører under, og Unionen har til fælles.

2.Partnerne anerkender hinandens ret til at fastsætte egne politikker og mål for bæredygtig udvikling, fastsætte egne niveauer for national miljøbeskyttelse og beskyttelse af arbejdstagere og vedtage eller ændre berørte love og politikker i overensstemmelse hermed under hensyntagen til deres tilslutning til internationalt anerkendte standarder og aftaler. De tilstræber i den forbindelse at sikre et højt niveau for beskyttelse af miljø og arbejdstagere.

3.Ved gennemførelsen af denne afgørelse følger partnerne gennemsigtigheds- og nærhedsprincippet og imødekommer behovet for effektivitet og tager ligeligt hensyn til de tre grundsten i OLT'ernes bæredygtige udvikling: økonomisk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse.

4.Det overordnede mål med denne afgørelse er at fremme OLT'ernes økonomiske og sociale udvikling og at etablere nære økonomiske forbindelser mellem OLT'erne og Den Europæiske Union som helhed. Associeringen tilstræber at opfylde dette overordnede mål ved at styrke OLT'ernes konkurrenceevne, styrke deres modstandsdygtighed, mindske deres økonomiske og miljømæssige sårbarhed og fremme samarbejdet mellem dem og andre partnere.

5.Afgørelsens specifikke mål er, jf. artikel 3, stk. 5, og artikel 21 i TEU:

(a)at fremme og støtte samarbejdet med OLT'er

(b)at støtte og samarbejde med Grønland om at imødegå dets væsentlige udfordringer såsom at højne uddannelsesniveauet og bidrage til den grønlandske forvaltnings kapacitet til at formulere og gennemføre nationale politikker.

6.I bestræbelserne på at nå disse mål respekterer associeringen de grundlæggende principper om frihed, demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, retsstaten, god regeringsførelse og bæredygtig udvikling, som OLT'erne og de medlemsstater, som de hører under, har til fælles.

Artikel 4
Forvaltning af associeringen

Kommissionen og OLT'ernes myndigheder og om nødvendigt de medlemsstater, som OLT'erne hører under, forvalter associeringen i overensstemmelse med deres respektive institutionelle, retlige og finansielle beføjelser.

Artikel 5
Gensidige interesser, komplementaritet og prioriteter

1.Associeringen udgør rammen for politisk dialog og samarbejde om spørgsmål af fælles interesse.

2.Samarbejde på områder af fælles interesse prioriteres, bl.a.:

(a)økonomisk diversificering af OLT'ernes økonomier, herunder deres videre integrering i verdensøkonomien og i de regionale økonomier i det særlige tilfælde med Grønland, behovet for at øge arbejdsstyrkens færdigheder

(b)fremme af grøn og blå økonomi

(c)bæredygtig forvaltning af naturressourcer, herunder bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten og økosystemtjenester

(d)modvirkning af klimaændringer og tilpasning til virkningerne af klimaændringer

(e)fremme af katastroferisikobegrænsning

(f)fremme af forskning, innovation og videnskabelige samarbejdsaktiviteter

(g)fremme af den sociale, kulturelle og økonomiske udveksling mellem OLT'erne, deres nabolande og andre partnere

(h)arktiske spørgsmål.

3.Samarbejdet på områderne af fælles interesse er rettet mod at fremme OLT'ernes autonomi og udviklingen af OLT'ernes kapacitet til at udforme, gennemføre og kontrollere de strategier og politikker, der er nævnt i stk. 2.

Artikel 6
Fremme af associeringen

1.Med henblik på at styrke de gensidige forbindelser tilstræber Unionen og OLT'erne at udbrede kendskabet til associeringen blandt deres borgere, især ved at fremme udviklingen af forbindelserne og samarbejdet mellem myndighederne, det akademiske miljø, civilsamfundet og erhvervslivet i OLT'erne på den ene side og deres forhandlingspartnere i Unionen på den anden.

2.OLT'erne gør en indsats for at styrke og fremme deres forbindelser med Unionen som helhed. Medlemsstaterne støtter denne indsats.

Artikel 7
Regionalt samarbejde, regional integration og samarbejde med andre partnere

1.Med forbehold af artikel 3 i denne afgørelse støtter associeringen OLT'erne i deres indsats for at deltage i relevante internationale, regionale og/eller subregionale samarbejdsinitiativer samt i regionale eller subregionale integrationsprocesser i tråd med deres egne forhåbninger og i overensstemmelse med de mål og prioriteter, som de kompetente OLT-myndigheder har fastsat.

2.Unionen og OLT'erne kan med henblik herpå udveksle oplysninger og bedste praksis eller etablere enhver anden form for tæt samarbejde og koordinering med andre partnere som led i OLT'ernes deltagelse i regionale og internationale organisationer og eventuelt gennem internationale aftaler.

3.Associeringen tilstræber at støtte samarbejdet mellem OLT'erne og andre partnere på de samarbejdsområder, der er fastsat i denne afgørelses del II og III. Målet med associeringen er i den forbindelse at fremme samarbejdet mellem OLT'erne og regionerne i den yderste periferi, som er nævnt i artikel 349 i TEUF, deres nabolande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS-staterne) og ikke-AVS-stater. Med henblik på at opfylde dette mål forbedrer Unionen koordineringen og synergierne mellem de relevante EU-programmer. Unionen bestræber sig også på at inddrage OLT'erne i sine dialogfora med disses nabolande, hvad enten de er stater eller territorier i eller uden for AVS, og eventuelt med regionerne i den yderste periferi.

4.Støtten til OLT'ernes deltagelse i relevante regionale integrationsorganisationer har navnlig fokus på:

(a)kapacitetsopbygning i relevante regionale organisationer og institutioner, som OLT'erne er medlem af

(b)regionale og subregionale initiativer såsom gennemførelse af sektorspecifikke reformpolitikker, der vedrører de samarbejdsområder, som er beskrevet i denne afgørelses del II og III

(c)OLT'ernes kendskab til og viden om betydningen af regionale integrationsprocesser på forskellige områder

(d)OLT'ernes deltagelse i udviklingen af regionale markeder inden for rammerne af regionale integrationsorganisationer

(e)investeringer på tværs af grænserne mellem OLT'erne og deres nabolande.

Artikel 8
Deltagelse i europæiske grupper for territorialt samarbejde

Ved anvendelse af denne afgørelses artikel 7, stk. 1, 2 og 3, indebærer samarbejdsinitiativer og andre former for samarbejde ligeledes, at statslige myndigheder, regionale og subregionale organisationer, lokale myndigheder og eventuelt andre offentlige og private organer eller institutioner (herunder leverandører af offentlige tjenesteydelser) fra en OLT kan deltage i en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) under overholdelse af reglerne og målene for samarbejdsaktiviteterne i denne afgørelse samt reglerne og målene i forordning (EU) nr. 1302/2013 41 og i overensstemmelse med de ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som OLT'et hører under.

Artikel 9
Særbehandling

1.Associeringen tager højde for OLT'ernes forskelligartethed hvad angår økonomisk udvikling og kapacitet til at drage fuldt udbytte af det regionale samarbejde og den regionale integration, der er omhandlet i artikel 7.

2.Der indføres særbehandling af isolerede OLT'er.

3.Med henblik på at sætte isolerede OLT'er i stand til at håndtere bl.a. strukturelle hindringer, som står i vejen for deres udvikling, tages der i denne særbehandling højde for OLT'ernes særlige vanskeligheder, bl.a. ved fastsættelsen af størrelsen af den finansielle bistand og betingelserne for at modtage bistanden.

4.De OLT'er, der betragtes som isolerede, er Saint-Pierre og Miquelon.

KAPITEL 2

SAMARBEJDE

Artikel 10
Generel fremgangsmåde

1.Associeringen bygger på en bred dialog og samråd om spørgsmål af gensidig interesse mellem OLT'erne, de medlemsstater, som de hører under, Kommissionen og eventuelt Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

2.OLT'erne afholder eventuelt en dialog eller samråd med myndigheder og instanser såsom:

(a)de kompetente lokale myndigheder og andre offentlige myndigheder

(b)arbejdsmarkedets parter og økonomiske partnere

(c)ethvert andet relevant organ, der repræsenterer civilsamfundet såsom miljøpartnere, ikke-statslige organisationer og organer, som er ansvarlige for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

Artikel 11 Samarbejdsaktører

1.Samarbejdsaktørerne i OLT'erne omfatter:

(a)OLT'ernes statslige myndigheder

(b)de lokale myndigheder i OLT'erne

(c)leverandører af offentlige tjenesteydelser, civilsamfundsorganisationer såsom samfunds- og erhvervsorganisationer, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt lokale, nationale eller internationale ikkestatslige organisationer

(d)regionale og subregionale organisationer.

2.De medlemsstater, som OLT'erne hører under, giver Kommissionen meddelelse om de statslige og lokale myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b).

Artikel 12
De ikkestatslige aktørers opgaver

1.Ikkestatslige aktører kan spille en rolle i forbindelse med udveksling af oplysninger, samråd vedrørende samarbejdet og navnlig i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af samarbejdsbistand, -projekter og -programmer. De kan få delegeret finansielle forvaltningsbeføjelser til at gennemføre sådanne projekter eller programmer med det formål at støtte lokale udviklingsinitiativer.

2.De ikkestatslige aktører, som kan varetage den decentraliserede forvaltning af projekter eller programmer, udvælges efter aftale mellem OLT'ernes myndigheder, Kommissionen og den medlemsstat, som det pågældende OLT hører under, under hensyn til det behandlede spørgsmål og deres kompetence og virksomhed. Udvælgelsen sker i hvert enkelt OLT som led i den brede dialog og de samråd, der er nævnt i artikel 10.

3.Associeringen tilstræber at bidrage til OLT'ernes indsats for at styrke civilsamfundsorganisationer, navnlig deres oprettelse og udvikling, og udviklingen af de ordninger, der er nødvendige for at åbne op for deres inddragelse i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af udviklingsstrategier og -programmer.

KAPITEL 3

ASSOCIERINGENS INSTITUTIONELLE RAMMER

Artikel 13
Retningsgivende principper for dialog

1.Unionen, OLT'erne og de medlemsstater, som de hører under, deltager regelmæssigt i en omfattende politisk dialog.

2.Dialogen føres i fuld overensstemmelse med de respektive institutionelle, retlige og finansielle beføjelser, som er tildelt henholdsvis Unionen, OLT'erne og de medlemsstater, som de hører under. Dialogen føres på en fleksibel måde. Dialogen kan være formel eller uformel, holdes på et passende niveau og i en passende form og føres inden for de rammer, der er beskrevet i artikel 14.

3.Dialogen sætter OLT'erne i stand til at tage fuld del i gennemførelsen af associeringen.

4.Dialogen har bl.a. fokus på specifikke politiske spørgsmål af gensidig interesse eller af generel betydning for opnåelsen af associeringens mål.

5.Dialogen med Grønland danner navnlig grundlag for et bredt samarbejde og dialog på områder vedrørende bl.a. energi, klimaændringer og miljø, naturressourcer, herunder råmaterialer og fiskebestande, søtransport, forskning og innovation samt den arktiske dimension af disse spørgsmål.

Artikel 14
Associeringsformer

1.Inden for rammerne af associeringen etableres følgende former for dialog:

(a)der afholdes et årligt OLT-EU-dialogforum (OLT-EU-forummet) for at samle repræsentanter for OLT'ernes myndigheder, medlemsstaterne og Kommissionen. Medlemmer af Europa-Parlamentet, repræsentanter for EIB og repræsentanter for regionerne i den yderste periferi tilknyttes OLT-EU-forummet, når det er relevant

(b)Kommissionen, OLT'erne og de medlemsstater, som de hører under, holder regelmæssigt trilaterale samråd. Disse samråd afholdes mindst tre gange om året på initiativ af Kommissionen eller på opfordring fra OLT'erne eller de medlemsstater, som de hører under

(c)efter overenskomst mellem OLT'erne, de medlemsstater, som de hører under, og Kommissionen nedsættes der arbejdsgrupper af rådgivende karakter i en passende form i forhold til de behandlede spørgsmål for at følge op på associeringens gennemførelse. Der kan indkaldes til møde i disse arbejdsgrupper efter anmodning fra Kommissionen eller fra et OLT. I disse arbejdsgrupper afholdes tekniske drøftelser af spørgsmål af specifik betydning for OLT'erne og de medlemsstater, som de hører under, som supplement til det arbejde, der udføres i OLT-EU-forummet og/eller under de trilaterale samråd.

2.Kommissionen varetager formandskabet og sekretariatet for OLT-EU-forummet, de trilaterale samråd og arbejdsgrupperne.

DEL II

SAMARBEJDSOMRÅDER VEDRØRENDE BÆREDYGTIG UDVIKLING INDEN FOR RAMMERNE AF ASSOCIERINGEN

KAPITEL 1

MILJØSPØRGSMÅL, KLIMAÆNDRINGER, HAVE OG KATASTROFERISIKOBEGRÆNSNING

Artikel 15
Generelle principper

Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på området miljø, klimaændringer og katastroferisikobegrænsning vedrøre:

(a)støtte til OLT'ernes indsats for at fastsætte og gennemføre politikker, strategier, handlingsplaner og foranstaltninger

(b)støtte til OLT'ernes indsats for at blive integreret i regionale netværk og initiativer

(c)fremme af bæredygtig ressourceudnyttelse og ressourceeffektivitet og tilskyndelse til at holde økonomisk vækst og miljøødelæggelse adskilt og

(d)støtte til OLT'ernes indsats for at virke som regionale ekspertiseknudepunkter eller -centre.

Artikel 16
Bæredygtig forvaltning og bevarelse af biodiversitet og økosystemtjenester

Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på området bæredygtig forvaltning og bevarelse af biodiversitet og økosystemstjenester vedrøre:

(a)fremme af etablering og effektiv forvaltning af beskyttede hav- og landområder og bedre forvaltning af eksisterende beskyttede områder

(b)tilskyndelse til bæredygtig forvaltning af hav- og landressourcer, som er med til at beskytte arter, habitater og økosystemfunktioner uden for beskyttede områder, navnlig truede, sårbare og sjældne arter

(c)styrkelse af bevarelsen og den bæredygtige udnyttelse af biodiversitet og økosystemer i havet og på land ved at:

i)håndtere de generelle problemer for økosystemerne, som forårsages af klimaændringer, ved at fastholde sunde og modstandsdygtige økosystemer og skabe en grøn og blå infrastruktur og økosystembaserede tilgange til tilpasning til og afbødning af klimaændringer, hvilket ofte medfører flere fordele

ii)styrke kapaciteten på lokalt, regionalt og/eller internationalt plan ved at fremme udveksling af oplysninger, viden og bedste praksis blandt alle interesserede parter, herunder offentlige myndigheder, jordejere, den private sektor, forskere og civilsamfundet

iii)styrke eksisterende naturbevarelsesprogrammer og lignende tiltag inden for og uden for bevarelsesområderne

iv)udvide videnbasen og udfylde videnhullerne, bl.a. ved at beregne værdien af økosystemfunktioner og -tjenester

(d)tilskynde til og fremme regionalt samarbejde for at løse problemer med bl.a. invasive fremmede arter og konsekvenserne af klimaændringer

(e)udvikle mekanismer, der kan øge indtægterne, bl.a. betaling for økosystemtjenester.

Artikel 17
Bæredygtig skovforvaltning

Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på området bæredygtig skovforvaltning vedrøre fremme af bevarelse og bæredygtig forvaltning af skove, herunder deres rolle med hensyn til beskyttelse af miljøet mod erosion og kontrol med ørkendannelse, skovplantning og forvaltning af eksport af træ.

Artikel 18
Integreret kystzoneforvaltning

Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på området integreret kystzoneforvaltning vedrøre:

(a)støtte til OLT'ernes indsats for at skabe en effektiv bæredygtig forvaltning af hav- og kystzoner ved at fastlægge strategiske og integrerede tilgange til planlægning og forvaltning af hav- og kystzoner

(b)samordning af økonomiske og sociale aktiviteter såsom fiskeri og akvakultur, turisme, og søtransport og landbrug med hav- og kystzonernes potentielle muligheder, hvad angår vedvarende energi og råstoffer, under samtidig hensyntagen til konsekvenserne af klimaændringer og menneskelige aktiviteter.

Artikel 19
Have

1.Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på området international havforvaltning vedrøre:

(a)styrkelse af dialogen om spørgsmål af fælles interesse på dette område

(b)fremme af den maritime viden og bioteknologi, havenergi, farvandsovervågning, kystzoneforvaltning og en økosystembaseret forvaltning

(c)fremme af integrerede tilgange på internationalt niveau

(d)aktiv fremme af god forvaltningspraksis, bedste praksis og en ansvarlig fiskeriforvaltning med hensyn til bevarelse og bæredygtig forvaltning af fiskebestande, herunder fiskebestande af almen interesse og fiskebestande, der forvaltes af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer

(e)dialog og samarbejde om bevarelse af fiskebestande, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og udvikling af et effektivt samarbejde med og inden for regionale fiskeriforvaltningsorganisationer. Dialogen og samarbejdet vedrører kontrol- og inspektionsordninger samt incitamenter og forpligtelser, der på lang sigt skal sikre en mere effektiv forvaltning af fiskeriet og kystområderne.

2.Inden for rammerne af associeringen og under samtidig sikring af sammenhæng og komplementaritet med eksisterende fiskeripartnerskabsaftaler baseres det samarbejde, der er omhandlet i stk. 1, litra d) og e), på følgende principper:

(a)tilsagn om at sikre en ansvarlig fiskeriforvaltning og anvende ansvarlige fangstmetoder

(b)afståelse fra at anvende foranstaltninger eller aktiviteter, der er uforenelige med principperne om bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne

(c)under hensyntagen til eksisterende eller eventuelle kommende bilaterale fiskeripartnerskabsaftaler mellem Unionen og OLT'erne tilsigter Unionen og OLT'erne regelmæssigt at konsultere hinanden om bevarelse og forvaltning af havets levende ressourcer og udveksle oplysninger om ressourcernes løbende tilstand inden for rammerne af de relevante associeringsformer, der er omhandlet i artikel 14.

Artikel 20
Bæredygtig vandforvaltning

1.Inden for rammerne af associeringen kan Unionen og OLT'erne samarbejde på området bæredygtig vandforvaltning gennem udformning af vandpolitikker institutionsopbygning, beskyttelse af vandressourcer, vandforsyning i land- og byområder til husholdningsbrug og til brug i industrien og i landbruget, oplagring, distribution og forvaltning af vandressourcer samt spildevandsbehandling.

2.Med hensyn til vandforsyning og kloakering rettes der særlig opmærksomhed mod at sikre adgang til drikkevandsforsyning og kloakering i områder med ringe forsyning og områder, der er særligt udsatte for naturkatastrofer, hvilket vil bidrage direkte til udviklingen af de menneskelige ressourcer ved at forbedre sundhedstilstanden og øge produktiviteten.

3.Samarbejdet på disse områder følger princippet om, at det stadige behov for at udvide forsyningen af basale tjenesteydelser inden for vand og kloakering til både by- og landbefolkning skal afhjælpes på miljømæssigt bæredygtige måder.

Artikel 21
Affaldshåndtering

Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på området affaldshåndtering vedrøre fremme af anvendelsen af bedste miljøpraksis i forbindelse med alle aktiviteter, der vedrører affaldshåndtering, herunder reduktion af affaldsmængden, genanvendelse eller andre metoder til genindvinding, f.eks. energiudnyttelse og bortskaffelse af affald.

Artikel 22
Energi

Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på området bæredygtig energi vedrøre:

(a)bæredygtig energiproduktion, distribution og adgang, navnlig udvikling, fremme, anvendelse og lagring af bæredygtig energi med lavt kulstofindhold fra vedvarende energikilder

(b)energipolitikker og -lovgivning, navnlig udformning af politikker og vedtagelse af lovgivning, der garanterer bæredygtig energi til rimelige priser

(c)energieffektivitet, navnlig udvikling og indførelse af energieffektivitetsstandarder og gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger i forskellige sektorer (industrien, handelsbranchen, den offentlige sektor og husholdningerne) samt tilknyttede uddannelses- og oplysningsaktiviteter

(d)transport, navnlig udvikling, fremme og anvendelse af mere miljøvenlige offentlige og private transportmidler såsom hybride, elektriske og brintdrevne køretøjer, delebilordninger og cykelordninger

(e)byplanlægning og byggeri, navnlig fremme og indførelse af høje miljøkvalitetsstandarder og høj energimæssig ydeevne inden for byplanlægning og byggeri samt

(f)turisme, navnlig fremme af energimæssigt selvforsynende turistinfrastrukturer (der er baseret på vedvarende energi) og/eller grønne turistinfrastrukturer.

Artikel 23
Råstoffer

Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på området for råstoffer, herunder sjældne jordarter, omfatte fremme af en råstofsektor, der er bæredygtig med hensyn til alle operationer i forbindelse med minedrift, og som sigter mod:

(a)ressourceeffektivitet

(b)fremme af genanvendelse

(c)udvikling og styrkelse af miljøbeskyttelse

(d)miljøvenlig håndtering og udnyttelse

(e)styrkelse af kapaciteter, uddannelse, innovation, forskning og erhvervstiltag med henblik på udnyttelse og udvinding af råvarer på lokalt, regionalt og nationalt plan.

Artikel 24
Klimaforandringer

Inden for rammerne af associeringen tilsigter samarbejdet på klimaområdet at støtte OLT'ernes initiativer inden for modvirkning af og tilpasning til de skadelige virkninger af klimaændringer og kan vedrøre:

(a)udarbejdelse af dokumentation udpegning af de vigtigste risici og territoriale, regionale og/eller internationale tiltag, planer eller foranstaltninger med henblik på tilpasning til klimaændringer eller modvirkning af de skadelige virkninger heraf

(b)bidrag til partnerlandenes indsats for at opfylde deres forpligtelser vedrørende klimaændringer i overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer

(c) integrering af tilpasning til og afbødning af klimaændringer i offentlige politikker og strategier

(d)udarbejdelse og udvælgelse af statistiske oplysninger og indikatorer, som er vigtige redskaber i udformningen og gennemførelsen af politikker samt

(e)fremme af OLT'ernes deltagelse i regional og internationale dialoger for at fremme samarbejde, herunder viden- og erfaringsudveksling.

Artikel 25
Katastroferisikobegrænsning

Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på området katastroferisikobegrænsning vedrøre:

(a)udvikling eller optimering af systemer, herunder infrastrukturer, til katastrofeforebyggelse og -beredskab, herunder hurtige varslingssystemer, for at mindske konsekvenserne af katastrofer

(b)udvikling af indgående viden om risikoen for katastrofer og den nuværende indsatskapacitet i OLT'erne og i de regioner, hvori de er beliggende

(c)styrkelse af eksisterende foranstaltninger til katastrofeforebyggelse og -beredskab på lokalt, nationalt og regionalt plan

(d)forbedring af de berørte aktørers indsatskapacitet for at sikre en bedre koordinering og større effektivitet og virkning

(e)forbedring af kampagner og information til borgerne om risikoeksponering, forebyggelse, beredskab og indsatsen i tilfælde af en katastrofe med behørig hensyntagen til handicappedes særlige behov

(f)styrkelse af samarbejdet mellem vigtige aktører, der beskæftiger sig med civilbeskyttelse samt

(g)fremme af OLT'ernes deltagelse i regionale, EU-relaterede og/eller internationale instanser for at give mulighed for en mere regelmæssig udveksling af oplysninger og et tættere samarbejde blandt de forskellige partnere i tilfælde af en katastrofe.

KAPITEL 2

TILGÆNGELIGHED

Artikel 26
Overordnede målsætninger

1.Inden for rammerne af associeringen er samarbejdet på området tilgængelighed rettet mod at:

(a)sikre OLT'erne bedre adgang til globale transportnet samt

(b)sikre OLT'erne bedre adgang til informations- og kommunikationsteknologier og informations- og kommunikationstjenester.

2.Samarbejdet på de i stk. 1 omhandlede områder kan omfatte:

(a)politikudvikling og institutionsopbygning

(b)vej- og jernbanetransport, luftfart, søfart samt transport ad indre vandveje og

(c)lagringsfaciliteter i sø- og lufthavne.

Artikel 27
Søfart

1.Inden for rammerne af associeringen er samarbejdet på søfartsområdet rettet mod udvikling og fremme af rentable og effektive søfartstjenester i OLT'erne og kan vedrøre:

(a)fremme af effektiv godstransport til økonomisk og kommercielt forsvarlige takster

(b)fremme af en større inddragelse af OLT'erne i international søfart

(c)fremme af regionale programmer

(d)støtte til den lokale private sektors inddragelse i søfartsvirksomhed. samt

(e)udvikling af infrastruktur.

2.Unionen og OLT'erne fremmer søfartssikkerheden, besætningernes sikkerhed og forureningsbekæmpelsen.

3.Unionen og OLT'erne fremmer maritim sikring og sikkerhed, beskyttelse af havmiljøet, leve- og arbejdsbetingelserne om bord i overensstemmelse med de relevante internationale konventioner og EU's lovgivningsmæssige rammer.

Artikel 28
Luftfart

Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på luftfartsområdet vedrøre:

(a)reform og modernisering af OLT'ernes luftfartsindustrier

(b)fremme af den kommercielle levedygtighed og konkurrenceevne af OLT'ernes luftfartsindustrier

(c)fremme af den private sektors investeringer og deltagelse samt

(d)fremme af udvekslingen af viden og god forretningsskik.

Artikel 29
Luftfartssikkerhed og -sikring

Inden for rammerne af associeringen er samarbejdet på området luftfartssikkerhed og -sikring rettet mod at støtte OLT'erne i deres indsats for at overholde EU-standarder og internationale standarder på området og kan bl.a. vedrøre:

(a)gennemførelse af EU's luftfartssikkerhedssystem og af internationale standarder, hvor det er relevant;

(b)sikring af lufthavne og styrkelse af de civile luftfartsmyndigheders kapacitet til at forvalte alle aspekter af driftssikkerheden, som henhører under deres kompetence samt

(c)udvikling af infrastrukturer og menneskelige ressourcer.

Artikel 30
Informations- og kommunikationsteknologitjenester

Inden for rammerne af associeringen er samarbejdet på området informations- og kommunikationsteknologitjenester (IKT-tjenester) rettet mod at sætte skub i innovationen og den økonomiske vækst og skabe forbedringer i hverdagen for både borgere og virksomheder i OLT'erne, herunder fremme tilgængeligheden for personer med handicap. Samarbejdet skal navnlig være rettet mod at forbedre OLT'ernes lovgivningsmæssige kapacitet og kan støtte udvidelsen af IKT-net og -tjenester via følgende foranstaltninger:

(a)etablering af forudsigelige lovgivningsmæssige rammer, der holder trit med den teknologiske udvikling, stimulerer vækst og innovation og fremmer konkurrence og forbrugerbeskyttelse

(b)dialog om forskellige politiske aspekter vedrørende fremme og overvågning af informationssamfundet

(c)udveksling af oplysninger om standarder og interoperabilitet

(d)fremme af samarbejdet på området IKT-forskning og på området IKT-baserede forskningsinfrastrukturer

(e)udvikling af tjenesteydelser og applikationer på områder, hvor den samfundsmæssige virkning er stor.

KAPITEL 3

FORSKNING OG INNOVATION

Artikel 31
Samarbejde inden for forskning og innovation

Inden for rammerne af associeringen inden for forskning og innovation kan samarbejdet omfatte videnskab, energi, klimaændringer, modstandsdygtighed over for katastrofer, naturressourcer, herunder råvarer, og bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer.

Det kan også omfatte teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologier, med det formål at bidrage til OLT'ernes bæredygtige udvikling og fremme OLT'ernes rolle som regionale ekspertiseknudepunkter eller -centre samt deres industrielle konkurrencedygtighed. Samarbejdet kan navnlig vedrøre:

(a)dialog, koordinering og synergier mellem OLT'ernes og Unionens politikker og initiativer med hensyn til videnskab, teknologi og innovation

(b)politikudvikling og institutionsopbygning i OLT'erne og en fælles indsats på lokalt, nationalt eller regionalt plan med henblik på at udvikle og anvende videnskabs-, teknologi- og innovationstiltag

(c)samarbejde mellem retlige instanser fra OLT'erne, Unionen, medlemsstaterne og tredjelande

(d)individuelle OLT-forskeres, -forskningsorganers og -retlige instansers deltagelse i europæiske rammeprogrammer for forskning og innovation og programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME) og deres tilknytning til disse programmers allerede støttede aktiviteter med henblik på at sikre aktiviteternes komplementaritet samt

(e)uddannelse og international mobilitet for OLT-forskere og udveksling.

KAPITEL 4

UNGE, SKOLE- OG ERHVERVSUDDANNELSE, SUNDHED, BESKÆFTIGELSE, SOCIAL SIKRING, FØDEVARESIKKERHED OG FØDEVARESIKRING

Artikel 32
Ungdom

1.Unionen sikrer, at fysiske personer fra OLT'erne som defineret i artikel 50 kan deltage i Unionens initiativer vedrørende unge på de samme betingelser som medlemsstaternes statsborgere.

2.Associeringen tilsigter at styrke båndene mellem unge, der bor i OLT'erne og i Unionen, bl.a. ved at fremme uddannelsesmobiliteten for unge i OLT'erne og ved at fremme gensidig forståelse mellem unge.

Artikel 33
Skole- og erhvervsuddannelse

1.Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på området skole- og erhvervsuddannelse omfatte:

(a)sikring af inklusiv uddannelse af høj kvalitet på grundskole- og gymnasieniveau, på de videregående uddannelser og på erhvervsskoleområdet samt

(b)støtte til OLT'erne i arbejdet med at udforme og gennemføre uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker.

2.Unionen sikrer, at fysiske personer fra OLT'erne som defineret i artikel 50 kan deltage i Unionens uddannelses- og erhvervsuddannelsesinitiativer på de samme betingelser som statsborgere i medlemsstaterne.

3.Unionen sørger for, at uddannelsesorganer og -institutter fra OLT'erne kan deltage i Unionens uddannelsesrelaterede samarbejdsinitiativer på de samme betingelser som medlemsstaternes skole- eller erhvervsmæssige uddannelsesorganer og -institutter.

Artikel 34
Beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik

1.Unionen og OLT'erne opretholder dialogen på det beskæftigelses- og socialpolitiske område for at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling af OLT'erne og fremme anstændigt arbejde i OLT'erne og i de regioner, hvori de er beliggende. En sådan dialog er også rettet mod at støtte OLT-myndighedernes bestræbelser på at udvikle politikker og lovgivning på dette område.

2.Dialogen består primært af udveksling af oplysninger og bedste praksis vedrørende politikker og lovgivning på det beskæftigelsesmæssige og socialpolitiske område, som er af fælles interesse for Unionen og OLT'erne. I den forbindelse tages der højde for områder såsom kompetenceudvikling, social beskyttelse, arbejdsmarkedsdialog, lige muligheder, ikkeforskelsbehandling, handicappedes tilgængelighed, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og andre arbejdsstandarder.

Artikel 35
Folkesundhed, fødevaresikkerhed og fødevareforsyningssikkerhed

Inden for rammerne af associeringen tager samarbejdet på området for folkesundhed og fødevarer og fødevaresikkerhed bl.a. sigte på at mindske byrden af overførbare og ikke-overførbare sygdomme, herunder navnlig at udvikle, styrke og opretholde OLT'ernes kapacitet inden for epidemiologisk overvågning, monitorering, tidlig varsling, risikovurdering og reaktion på alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler gennem bl.a. følgende foranstaltninger:

(a)tiltag der kan styrke beredskabs- og indsatsplanlægning rettet mod sundhedskatastrofer som f.eks. udbrud af overførbare sygdomme, herunder via gennemførelsen af det internationale sundhedsregulativ, sikre interoperabilitet mellem sundhedssektoren og andre sektorer og kontinuiteten i forsyningen med kritiske tjenester og produkter

(b)kapacitetsopbygning gennem styrkelse af folkesundhedsnetværk på regionalt plan, fremme af udvekslingen af oplysninger blandt eksperter og fremme af passende uddannelsestiltag, herunder på området for fødevaresikkerhed

(c)udvikling af værktøjer og kommunikationsplatforme, herunder systemer til hurtig varsling, samt e-læringsprogrammer, der er tilpasset til OLT'ernes særlige behov

(d)foranstaltninger til at hindre og reducere udbrud med tilknytning til fødevaresikkerhed og til at imødegå problemer med fødevaresikkerhed og fødevareforsyningssikkerhed

(e)foranstaltninger til at mindske byrden fra ikkeoverførbare sygdomme i forbindelse med opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling.

KAPITEL 5

KULTUR OG TURISME

Artikel 36
Kulturel udveksling og dialog

1.Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på området kulturel udveksling og dialog vedrøre:

(a)OLT'ernes selvstændige udvikling — en proces, der skal have fokus på befolkningen og tage udgangspunkt i de enkelte folks kultur

(b)støtte til de politikker og foranstaltninger, som de kompetente OLT-myndigheder har vedtaget for at styrke de menneskelige ressourcer, øge deres egen kreative kapacitet og fremme deres kulturelle identitet

(c)inddragelse af befolkningen i udviklingsprocessen

(d)udvikling af en fælles forståelse og styrkelse af udvekslingen af oplysninger om kulturelle og audiovisuelle spørgsmål gennem dialog.

2.Unionen og OLT'erne forsøger gennem deres samarbejde at fremme den gensidige kulturelle udveksling gennem:

(a)samarbejde mellem alle parters kulturelle og kreative sektorer

(b)fremme af den gensidige udveksling af kulturelle og kreative værker og aktører

(c)et politisk samarbejde med henblik på at skabe politisk udvikling, innovation, publikumsopbygning og nye forretningsmodeller.

Artikel 37
Samarbejde på det audiovisuelle område

1.Inden for rammerne af associeringen er samarbejdet på det audiovisuelle område rettet mod at fremme hinandens audiovisuelle produktioner og kan omfatte følgende tiltag:

(a)samarbejde og udveksling mellem de respektive radio- og tv-spredningsselskaber

(b)tilskyndelse til udveksling af audiovisuelle værker

(c)udveksling af information og synspunkter mellem de kompetente myndigheder om politikker og regler for det audiovisuelle område og radio- og TV-spredning

(d)tilskyndelse til at besøge og deltage i internationale begivenheder på hinandens territorium og i tredjelande.

2.Samproducerede audiovisuelle værker kan modtage støtte fra enhver ordning til fremme af lokalt eller regionalt kulturelt indhold, der er skabt i Unionen, i OLT'erne og i de medlemsstater, som de hører under.

Artikel 38
Scenekunst

Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på området scenekunst vedrøre:

(a)fremme af øget kontakt mellem udøvende scenekunstnere på områder såsom professionel udveksling og uddannelse, herunder deltagelse i prøver, udvikling af netværk og fremme af netværkssamarbejde

(b)tilskyndelse til fælles produktioner mellem producenter fra en eller flere EU-medlemsstater og et eller flere OLT'er samt

(c)fremme af udviklingen af internationale teaterteknologistandarder og anvendelsen af teaterscenemærkning og -skiltning, bl.a. gennem relevante standardiseringsorganer.

Artikel 39
Beskyttelse af kulturarv og historiske monumenter

Inden for rammerne af associeringen er samarbejdet på området materiel og immateriel kulturarv og historiske monumenter rettet mod at give mulighed for at fremme udveksling af ekspertise og bedste praksis gennem:

(a)fremme af udveksling af eksperter

(b)samarbejde om faglig uddannelse

(c)oplysningsaktiviteter henvendt til lokalbefolkningen samt

(d)rådgivning om beskyttelse af historiske monumenter og beskyttede områder og om lovgivning og gennemførelse af foranstaltninger med tilknytning til kulturarv, særlig integreringen heraf i lokalsamfundet.

Artikel 40
Turisme

Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på turismeområdet omfatte:

(a)foranstaltninger, der har til formål at definere, tilpasse og udvikle bæredygtige politikker for turisme

(b)foranstaltninger og aktiviteter med henblik på at udvikle og støtte bæredygtig turisme

(c)foranstaltninger, der har til formål at integrere bæredygtig turisme i OLT-borgernes sociale, kulturelle og økonomiske liv.

KAPITEL 6

BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET

Artikel 41
Bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskehandel, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, terrorisme og korruption

1.Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på området organiseret kriminalitet omfatte:

(a)udvikling af innovative og effektive metoder for politi- og retssamarbejde, herunder samarbejde med andre interesserede parter såsom civilsamfundet om forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskehandel, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, terrorisme og korruption samt

(b)støtte til forbedring af effektiviteten af OLT'ernes politikker til forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskehandel, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, terrorisme og korruption samt fremstilling og distribution af og ulovlig handel med alle former for narkotika og psykotrope stoffer, forebyggelse og bekæmpelse af stofmisbrug og narkotikarelaterede skader under hensyn til arbejdet på disse områder i internationale instanser, bl.a. gennem:

i)uddannelse og kapacitetsopbygning med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, terrorisme og korruption

ii)forebyggelse, herunder uddannelse, undervisning og sundhedsfremme, behandling og rehabilitering af stofafhængige, bl.a. projekter til reintegrering af stofmisbrugere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet

iii)    udvikling af effektive håndhævelsesforanstaltninger

iv)    teknisk, finansiel og administrativ bistand inden for udvikling af effektive politikker og effektiv lovgivning om menneskehandel, især oplysningskampagner, henvisningsmekanismer og ordninger for beskyttelse af ofre, med inddragelse af alle relevante interesserede parter og civilsamfundet

v)    faglig, finansiel og administrativ bistand til forebyggelse, behandling og bekæmpelse af skader med relation til stofmisbrug

vi)faglig bistand til støtte for udviklingen af lovgivning og politikker mod seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn samt

vii)faglig bistand og uddannelse til støtte for kapacitetsopbygning og tilskyndelse til overholdelse af internationale standarder for bekæmpelse af korruption, navnlig standarderne i FN's konvention mod korruption.

2.Inden for rammerne af associeringen samarbejder OLT'erne med Unionen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med artikel 70.

DEL III

HANDELSSAMARBEJDE OG HANDELSRELATERET SAMARBEJDE

AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 42
Specifikke målsætninger

De overordnede mål for handelssamarbejdet og det handelsrelaterede samarbejde mellem Unionen og OLT'erne er at:

(a)fremme OLT'ernes økonomiske og sociale udvikling ved at etablere nære økonomiske forbindelser mellem OLT'erne og Unionen som helhed

(b)stimulere OLT'ernes effektive integrering i den regionale økonomi og i verdensøkonomien og fremme udviklingen af handelen med varer og tjenesteydelser

(c)støtte OLT'erne i deres arbejde med at skabe et gunstigt investeringsklima til fordel for OLT'ernes sociale og økonomiske udvikling

(d)fremme stabiliteten, integriteten og gennemsigtigheden i det globale finansielle system og god forvaltningspraksis på skatte- og afgiftsområdet

(e)støtte processen med at diversificere OLT'ernes økonomier

(f)støtte OLT'ernes kapacitet til at udforme og gennemføre politikker, der er nødvendige for udviklingen af deres handel med varer og tjenesteydelser

(g)støtte OLT'ernes eksport- og handelskapacitet

(h)støtte OLT'ernes indsats for at tilpasse eller tilnærme deres lokale lovgivning til EU-lovgivningen, hvor det er relevant

(i)skabe muligheder for målrettet samarbejde og dialog med Unionen på handelsområdet og på handelsrelaterede områder.

AFSNIT II
ORDNINGER FOR SAMHANDEL MED VARER OG TJENESTEYDELSER OG FOR ETABLERING

KAPITEL 1

ORDNINGER FOR SAMHANDEL MED VARER

Artikel 43
Fri adgang for varer med oprindelsesstatus

1.Varer med oprindelse i OLT'erne fritages for importafgifter ved indførsel i Unionen.

2.Definitionen af varer med oprindelsesstatus og de tilhørende metoder for administrativt samarbejde findes i bilag II.

Artikel 44
Kvantitative restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning

1.Unionen anvender hverken kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning over for import af varer med oprindelse i OLT'erne.

2.Bestemmelserne i stk. 1 er ikke til hinder for forbud eller restriktioner mod import, eksport eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, beskyttelsen af menneskers, dyrs og planters liv og sundhed, beskyttelsen af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi, bevarelsen af udtømmelige naturressourcer eller beskyttelsen af industriel og kommerciel ejendomsret.

3.Forbud eller restriktioner omhandlet i første afsnit må dog under ingen omstændigheder udgøre et middel til vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen i almindelighed.

Artikel 45
Foranstaltninger truffet af OLT'erne

1.OLT'ernes myndigheder kan med hensyn til import af varer med oprindelse i Unionen opretholde eller indføre told eller kvantitative restriktioner, som de finder det nødvendigt i lyset af deres respektive udviklingsbehov.

2.Med hensyn til de områder, der er omfattet af dette kapitel, indrømmer OLT'erne Unionen en behandling, der ikke er mindre gunstig end den gunstigste behandling, der indrømmes enhver stor handelsøkonomi som defineret i stk. 4.

3.Stk. 2 hindrer ikke, at et OLT indrømmer visse andre OLT'er eller andre udviklingslande en gunstigere behandling end den, der indrømmes Unionen.

4.I dette afsnit forstås ved en "stor handelsøkonomi" ethvert udviklet land eller ethvert land, der tegner sig for over 1 % af verdens vareeksport, eller, uden at dette berører stk. 3, enhver gruppe af lande, der handler individuelt, sammen eller gennem en aftale om økonomisk integration og tilsammen tegner sig for over 1,5 % af verdens vareeksport. Ved beregning heraf anvendes de nyeste tilgængelige officielle WTO-data om førende eksportører inden for verdenshandelen med varer (ekskl. handel EU-medlemsstaterne imellem).

5.OLT'ernes myndigheder giver Kommissionen meddelelse om de toldsatser og lister med kvantitative restriktioner, som de anvender i overensstemmelse med denne afgørelse. OLT'ernes myndigheder underretter ligeledes Kommissionen om senere ændringer af disse foranstaltninger i takt med deres vedtagelse.

Artikel 46
Ikke-forskelsbehandling

1.Unionen udøver ingen forskelsbehandling mellem OLT'erne, og OLT'erne udøver ingen forskelsbehandling mellem medlemsstaterne.

2.I overensstemmelse med artikel 64 anses gennemførelsen af de særlige bestemmelser i denne afgørelse, navnlig i artikel 44, stk. 2, og artikel 45, 48, 49, 51 og 58, stk. 3, ikke for at udgøre forskelsbehandling.

Artikel 47
Betingelser for transport af affald

1.Transport af affald mellem medlemsstaterne og OLT'erne kontrolleres i overensstemmelse med folkeretten, navnlig Baselkonventionen 42 , og EU-retten. Unionen støtter etableringen og udviklingen af et effektivt internationalt samarbejde på dette område med henblik på at beskytte miljøet og folkesundheden.

2.For så vidt angår de OLT'er, der på grund af deres forfatningsmæssige status ikke er part i Baselkonventionen, træffer deres kompetente myndigheder hurtigst muligt de interne retlige og administrative foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelsen af bestemmelserne i Baselkonventionen i disse OLT'er.

3.De medlemsstater, som OLT'erne hører under, fremmer desuden OLT'ernes vedtagelse af de interne retlige og administrative foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre relevant EU-lovgivning vedrørende affald og overførsel af affald.

4.Et OLT og den medlemsstat, som det hører under, kan anvende deres egne procedurer på eksport af affald fra OLT'erne til den pågældende medlemsstat. I sådanne tilfælde meddeler den medlemsstat, som OLT'et har tilknytning til, Kommissionen den gældende lovgivning og eventuelle efterfølgende ændringer af sådan lovgivning.

Artikel 48
Midlertidig tilbagetrækning af præferencer

Hvis Kommissionen finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne afgørelse gennemføres korrekt, afholder Kommissionen konsultationer med det pågældende OLT og den medlemsstat, som OLT'et har særlige forbindelser med, for at sikre en korrekt gennemførelse af denne afgørelse. I tilfælde af at disse konsultationer ikke fører til en gensidigt acceptabel måde at gennemføre denne afgørelse på, kan Unionen midlertidigt tilbagetrække præferencer fra det pågældende OLT i overensstemmelse med bilag III.

Artikel 49
Beskyttelses- og overvågningsforanstaltninger

For at sikre en korrekt gennemførelse af denne afgørelse kan Unionen træffe de beskyttelses- og overvågningsforanstaltninger, som er fastsat i bilag IV.

KAPITEL 2

ORDNINGER FOR SAMHANDEL MED TJENESTEYDELSER OG FOR ETABLERING

Artikel 50
Definitioner

For anvendelsen af dette kapitel gælder:

(a)"fysisk person fra et OLT": fysisk person, der har sin sædvanlige bopæl i et OLT, som er statsborger i en medlemsstat, eller som har en juridisk status, der er specifik for et OLT. Denne definition berører ikke de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet som omhandlet i TEUF

(b)"juridisk person i et OLT": en juridisk person i et OLT, der er oprettet i overensstemmelse med gældende ret i et givet OLT, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende i dette OLT. Hvis den juridiske person alene har sit vedtægtsmæssige hjemsted eller sit hovedkontor i OLT'et, betragtes den ikke som en juridisk person i OLT'et, medmindre den udøver en virksomhed, som har en reel og fortsat forbindelse til økonomien i dette land eller territorium

(c)de respektive definitioner, som er fastsat i de aftaler om økonomisk integration, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, finder anvendelse på den behandling, som Unionen og OLT'erne indrømmer hinanden.

Artikel 51
Den gunstigste behandling

1.Med hensyn til enhver foranstaltning, som påvirker handelen med tjenesteydelser og etablering af erhvervsvirksomhed:

(a)indrømmer Unionen fysiske og juridiske personer i OLT'erne en behandling, der ikke er mindre gunstig end den gunstigste behandling, der indrømmes lignende fysiske og juridiske personer i ethvert tredjeland, som Unionen indgår eller har indgået en aftale om økonomisk integration med

(b)indrømmer et OLT fysiske og juridiske personer i Unionen en behandling, der ikke er mindre gunstig end den gunstigste behandling, der indrømmes lignende fysiske og juridiske personer i enhver stor handelsøkonomi, som det har indgået en aftale om økonomisk integration med efter den 1. januar 2014.

2.Forpligtelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på en behandling, der indrømmes:

(a)inden for rammerne af et indre marked eller en aftale om økonomisk integration, som forudsætter en væsentlig tilnærmelse af de deltagende parters lovgivning med henblik på at fjerne ikkediskriminerende hindringer for etablering og for handel med tjenesteydelser

(b)i henhold til foranstaltninger vedrørende anerkendelse af kvalifikationer eller licenser. Dette berører ikke OLT-specifikke foranstaltninger i denne artikel

(c)i henhold til enhver international aftale eller ordning, som udelukkende eller hovedsagelig vedrører beskatning

(d)i henhold til foranstaltninger, som er omfattet af en mestbegunstigelsesundtagelse opført på den liste, der er omhandlet i artikel II, stk. 2, i GATS.

3.Intet i denne afgørelse er til hinder for, at Unionen eller OLT'erne vedtager eller opretholder foranstaltninger af forsigtighedshensyn, herunder:

(a)beskyttelse af investorer, indskydere, forsikringstagere eller personer, over for hvem en leverandør af finansielle tjenesteydelser har en tillidsforpligtelse eller

(b)sikring af en parts finansielle systems integritet og stabilitet.

4.Et OLT's myndigheder kan for at fremme eller støtte den lokale beskæftigelse vedtage bestemmelser, der er til fordel for dets fysiske personer og lokale aktiviteter. I så fald underretter det pågældende OLT's myndigheder Kommissionen om de vedtagne bestemmelser, hvorefter Kommissionen underretter medlemsstaterne herom.

AFSNIT III
HANDELSRELATEREDE OMRÅDER

KAPITEL 1

HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING

Artikel 52
Generel fremgangsmåde

Inden for rammerne af associeringen er handelssamarbejdet og det handelsrelaterede samarbejde rettet mod at bidrage til den bæredygtige udvikling og de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter heraf. OLT'ernes nationale love og regler på miljø- og beskæftigelsesområdet skal i den forbindelse ikke lempes for at fremme handel eller investeringer.

Artikel 53
Miljø- og klimastandarder inden for handel

1.Inden for rammerne af associeringen er handelssamarbejdet og det handelsrelaterede samarbejde rettet mod at styrke det positive samspil mellem politikker og forpligtelser på handels- og miljøområdet. Inden for rammerne af associeringen tages der i handelssamarbejdet og det handelsrelaterede samarbejde højde for principperne om international miljøforvaltning og multilaterale miljøaftaler.

2.Det handelsrelaterede samarbejde rettes mod at støtte det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og gennemførelsen af Parisaftalen. Det kan også udvides til at omfatte samarbejde om andre handelsrelaterede multilaterale miljøaftaler såsom konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.

Artikel 54
Arbejdsstandarder i forbindelse med handel

1.Associeringen tilstræber at fremme handel på en måde, der kan bane vejen for fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle.

2.De internationalt anerkendte grundlæggende arbejdsstandarder som fastlagt i Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner skal overholdes og gennemføres i lov og praksis. Sådanne arbejdsstandarder indebærer navnlig overholdelse af foreningsfriheden, retten til kollektiv forhandling, afskaffelse af alle former for tvangsarbejde og de værste former for børnearbejde, overholdelse af minimumsalderen for adgang til at udføre erhvervsarbejde og ikkeforskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse. OLT'er sikrer effektivt arbejdstilsyn, effektive foranstaltninger til fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i overensstemmelse med relevante ILO-konventioner og anstændige arbejdsvilkår for alle, bl.a. med hensyn til løn og indkomst, arbejdstid og øvrige arbejdsvilkår.

Artikel 55
Bæredygtig samhandel med fiskerivarer

Associeringen kan omfatte samarbejde om fremme af bæredygtig forvaltning af fiskebestandene og om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og handel med relation hertil. Samarbejdet på dette område er rettet mod at:

(a)fremme samarbejdet mellem OLT'er og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, navnlig med hensyn til udvikling og effektiv gennemførelse af kontrol- og inspektionsordninger, incitamenter og foranstaltninger til sikring af en effektiv, langsigtet forvaltning af fiskeriet og havets økosystemer

(b)fremme gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og handel med relation hertil i OLT'er.

Artikel 56
Bæredygtig handel med træ

Inden for rammerne af associeringen er samarbejdet på området handel med træ rettet mod at beskytte handelen med lovligt fældet træ. Et sådant samarbejde kan omfatte dialog om lovgivningsmæssige foranstaltninger samt udveksling af oplysninger om markedsbaserede eller frivillige foranstaltninger såsom skovcertificering eller grønne indkøbspolitikker.

Artikel 57
Handel og bæredygtig udvikling

1.Inden for rammerne af associeringen kan samarbejde på området bæredygtig udvikling gennemføres ved at:

(a)lette og fremme handel med og investeringer i miljørigtige varer og tjenesteydelser, herunder gennem udarbejdelse og gennemførelse af lokal lovgivning, samt varer, som bidrager til at forbedre de sociale forhold i OLT'er

(b)gøre det lettere at fjerne hindringer for handel med og investeringer i varer og tjenesteydelser af særlig betydning for afbødningen af klimaændringer såsom bæredygtig vedvarende energi og energieffektive varer og tjenesteydelser, bl.a. ved at vedtage politiske rammer, der kan bane vejen for anvendelsen af de bedste tilgængelige teknologier, og ved at fremme standarder, der opfylder de miljømæssige og økonomiske behov og minimerer tekniske handelshindringer

(c)fremme handel med varer, som bidrager til at forbedre de sociale forhold og til at sikre en miljømæssigt forsvarlig praksis, herunder varer, som er omfattet af frivillige garantiordninger for bæredygtighed såsom fairtradeordninger og etiske handelsordninger, miljømærkning og certificeringsordninger for varer, der er baseret på naturressourcer

(d)fremme internationalt anerkendte principper og retningslinjer for virksomhedernes ansvarlige adfærd og sociale ansvar og tilskynde virksomheder, der opererer i OLT'er, til at gennemføre dem og udveksle oplysninger og bedste praksis.

2.Med hensyn til udformning og gennemførelse af foranstaltninger, der skal beskytte miljøet og arbejdsforholdene, og som kan påvirke handelen og investeringerne, tager Unionen og OLT'erne højde for tilgængelige videnskabelige og tekniske oplysninger og relevante internationale standarder, retningslinjer og anbefalinger, herunder forsigtighedsprincippet.

3.Unionen og OLT'erne udvikler, indfører og gennemfører på en gennemsigtig måde foranstaltninger, der tager sigte på at beskytte miljøet og arbejdsforholdene for at fremme handel eller investeringer.

KAPITEL 2

ANDRE HANDELSANLIGGENDER

Artikel 58
Løbende betalinger og kapitalbevægelser

1.Der må ikke indføres begrænsninger på betalinger i frit konvertibel valuta under betalingsbalancens løbende poster mellem personer med bopæl i Unionen og i OLT'erne.

2.Hvad angår transaktioner på betalingsbalancens kapitalposter, sikrer medlemsstaternes og OLT'ernes myndigheder fri bevægelighed for kapital til direkte investeringer i selskaber stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i værtsmedlemsstaten, -landet eller -territoriet, og sikrer, at aktiver skabt som følge af sådanne investeringer og eventuelt overskud kan realiseres og hjemtages.

3.Unionen og OLT'erne kan træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 64, 65, 66, 75, 143, 144 og 215 i TEUF i overensstemmelse med betingelserne heri mutatis mutandis.

4.OLT-myndighederne, de berørte medlemsstater eller Unionen underretter straks hinanden om enhver sådan foranstaltning og forelægger hurtigst muligt en tidsplan for fjernelsen heraf.

Artikel 59
Konkurrencepolitik

OLT'erne vedtager eller opretholder en konkurrencelovgivning, som gælder for alle virksomheder i alle økonomiske sektorer, og som på effektiv vis bekæmper alle de følgende konkurrenceforvridende praksisser:

1.horisontale og vertikale aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og samordnet praksis, som har til formål eller følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen

2.tilfælde, hvor en eller flere virksomheder misbruger en dominerende stilling

3.fusioner og virksomhedsovertagelser, der medfører en væsentlig hindring af konkurrencen, specielt som følge af dannelse eller styrkelse af en dominerende stilling samt

4.støtte, der ydes ved hjælp af statsmidler af et OLT, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder, i det omfang den har en betydelig negativ indvirkning på handelen og investeringerne.

Artikel 60
Beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

1.Der skal sikres en passende og effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder midler til håndhævelse af sådanne rettigheder, når det er relevant i overensstemmelse med de højeste internationale standarder, med henblik på at mindske fordrejning af og hindringer for den bilaterale handel.

2.Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på dette område vedrøre udarbejdelse af love og regler med henblik på at beskytte og håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder, forhindre, at sådanne rettigheder misbruges af deres indehavere eller krænkes af konkurrenter, samt støtte regionale organisationer, der beskæftiger sig med håndhævelse og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder med uddannelse af personale.

Artikel 61
Tekniske handelshindringer

Inden for rammerne af associeringen kan der indgås et samarbejde på områderne tekniske forskrifter for varer, standardisering, overensstemmelsesvurdering, akkreditering, markedstilsyn og kvalitetssikring med henblik på at fjerne unødige tekniske handelshindringer mellem Unionen og OLT'erne og mindske forskellene på disse områder.

Artikel 62
Forbrugerpolitik, beskyttelse af forbrugersundheden og handel

Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på området forbrugerpolitik, beskyttelse af forbrugersundheden og handel omfatte udarbejdelse af love og regler på områderne forbrugerpolitik og beskyttelse af forbrugersundheden med henblik på at undgå unødige handelshindringer.

Artikel 63
Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger

Inden for rammerne af associeringen kan samarbejdet på området sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger være rettet mod at:

(a)fremme handelen mellem Unionen og OLT'erne som helhed og mellem OLT'erne og tredjelande og samtidig beskytte menneskers, dyrs og planters sundhed og liv i overensstemmelse med WTO's aftale om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger ("WTO's SPS-aftale")

(b)løse handelsrelaterede problemer, der opstår som følge af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger

(c)sikre åbenhed med hensyn til sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, der finder anvendelse på handel mellem Unionen og OLT'erne

(d)fremme harmoniseringen af foranstaltninger efter internationale standarder i overensstemmelse med WTO's SPS-aftale

(e)støtte OLT'ernes effektive deltagelse i organisationer, som fastsætter internationale sundheds- og plantesundhedsstandarder

(f)fremme samråd og udvekslinger mellem OLT'er og europæiske institutter og laboratorier

(g)etablere og styrke OLT'ernes tekniske kapacitet til at gennemføre og føre tilsyn med sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger

(h)fremme teknologioverførsler og hurtig udveksling af oplysninger på området sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger.

Artikel 64
Forbud mod protektionistiske foranstaltninger

Bestemmelserne i kapitel 1 og i dette kapitel må ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen.

KAPITEL 3

MONETÆRE OG SKATTEMÆSSIGE FORHOLD

Artikel 65
Undtagelsesbestemmelser på beskatningsområdet

1.Den mestbegunstigelsesbehandling, der indrømmes i overensstemmelse med denne afgørelse, finder ikke anvendelse på skattefordele, som medlemsstaternes eller OLT'ernes myndigheder i øjeblikket eller i fremtiden indrømmer på grundlag af dobbeltbeskatningsaftaler eller andre skatteordninger eller gældende national skattelovgivning, jf. dog artikel 66.

2.Ingen bestemmelse i denne afgørelse skal fortolkes på en måde, som hindrer vedtagelsen eller håndhævelsen af foranstaltninger, der har til formål at forhindre skattesvig eller skatteunddragelse i henhold til skattebestemmelserne i dobbeltbeskatningsaftaler eller andre skatteordninger eller gældende national skattelovgivning.

3.Ingen bestemmelse i denne afgørelse skal fortolkes på en måde, der forhindrer de respektive kompetente myndigheder i ved anvendelsen af de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning at sondre mellem skatteydere, der ikke befinder sig i samme situation, særlig med hensyn til deres bopælssted eller det sted, hvor deres kapital er investeret.

Artikel 66
Skatte- og toldordninger for kontrakter, der finansieres af Unionen

1.OLT'er må på kontrakter, der finansieres af Unionen, ikke anvende skatte- og toldordninger, der er mindre gunstige end de ordninger, som de anvender over for den medlemsstat, som de hører under, eller over for stater, der er indrømmet mestbegunstigelsesbehandling, eller over for internationale udviklingsorganisationer, som de har forbindelse med, idet den gunstigste ordning skal finde anvendelse.

2.Følgende ordninger finder anvendelse på kontrakter, der finansieres af Unionen, jf. dog stk. 1:

(a)kontrakterne pålægges hverken bestående eller fremtidige stempel- og registreringsafgifter eller andre afgifter med tilsvarende virkning i modtager-OLT'et dog registreres sådanne kontrakter i overensstemmelse med gældende lov i OLT'et, og der kan ved registreringen opkræves et gebyr svarende til den præsterede tjenesteydelse

(b)den fortjeneste og/eller indtægt, der følger af gennemførelsen af kontrakter, er skattepligtig i henhold til det pågældende OLT's nationale skatteordninger, forudsat at de fysiske eller juridiske personer, der opnår en sådan fortjeneste og/eller indtægt, har fast hjemsted i dette OLT, eller at gennemførelsen af kontrakten varer mere end seks måneder

(c)virksomheder, der skal importere udstyr for at kunne udføre bygge- og anlægskontrakter, omfattes efter anmodning herom af den ordning for midlertidig import, der er fastsat i det berørte OLT's lovgivning for sådant udstyr

(d)professionelt udstyr, som er nødvendigt for at udføre opgaver fastlagt i en kontrakt om levering af tjenesteydelser, importeres midlertidigt i et OLT, uden at der pålægges skatter, importafgifter, told eller andre afgifter med tilsvarende virkning, hvis disse skatter og afgifter ikke udgør betaling for en tjenesteydelse

(e)varer, der importeres til et OLT i forbindelse med en leveringskontrakt, indføres uden told, importafgifter, skatter eller afgifter med tilsvarende virkning. Når en kontrakt omfatter en leverance med oprindelse i det pågældende OLT, indgås kontrakten på grundlag af prisen ab fabrik, forhøjet med de interne afgifter, som OLT'et i givet fald selv pålægger disse leverancer

(f)brændstoffer, smøremidler og bindemidler på basis af carbonhydrider samt alle materialer, der indgår i en bygge- og anlægskontrakt, anses for at være indkøbt på det lokale marked og undergives de skatteregler, der finder anvendelse i henhold til gældende lovgivning i det pågældende OLT

(g)fysiske personer, bortset fra lokalt ansatte, der varetager opgaver, som er defineret i en kontrakt vedrørende tjenesteydelser, samt disses familiemedlemmer kan efter bestemmelserne i det pågældende OLT's lovgivning indføre personlige ejendele til personlig og husholdningsmæssig brug uden erlæggelse af told, importafgifter, skatter og andre afgifter med tilsvarende virkning.

3.Ethvert kontraktuelt spørgsmål, der ikke er omhandlet i stk. 1 og 2, forbliver undergivet det pågældende OLT's lovgivning.

KAPITEL 4

UDVIKLING AF SAMHANDELSKAPACITETEN

Artikel 67
Generel fremgangsmåde

For at sikre, at OLT'erne får maksimalt udbytte af denne afgørelses bestemmelser og kan deltage i Unionens indre marked samt regionale, subregionale og internationale markeder på de bedst mulige vilkår, er associeringen rettet mod at udvikle OLT'ernes handelskapacitet ved at:

(a)forbedre OLT'ernes konkurrenceevne, autonomi og økonomiske modstandsdygtighed ved at diversificere udbuddet og øge værdien og mængden af OLT'ernes handel med varer og tjenesteydelser og ved at styrke OLT'ernes evne til at tiltrække private investeringer i forskellige erhvervssektorer

(b)forbedre samarbejdet inden for handel med varer, tjenesteydelser og etablering mellem OLT'erne og nabolandene.

Artikel 68
Handelsdialog, samarbejde og kapacitetsudvikling

Inden for rammerne af associeringen kan initiativer til fremme af handelsdialog, samarbejde og kapacitetsudvikling omfatte:

(a)styrkelse af OLT'ernes kapacitet til at udforme og gennemføre politikker, der er nødvendige for udviklingen af handelen med varer og tjenesteydelser

(b)fremme af OLT'ernes indsats for at indføre relevante retlige, tilsynsmæssige og institutionelle rammer samt de nødvendige administrative procedurer

(c)fremme af udviklingen af den private sektor, især SMV'er

(d)fremme af markeds- og produktudviklingen, herunder forbedring af produktkvaliteten

(e)bidrag til udviklingen af menneskelige ressourcer og faglige kompetencer, der er relevante inden for handel med varer og tjenesteydelser

(f)styrkelse af virksomhedsrådgiveres kapacitet til at tilbyde OLT-virksomheder tjenester, der er relevante for deres eksportaktiviteter, såsom markedskendskab

(g)bidrag til at skabe et erhvervsklima, der kan tiltrække investeringer.

KAPITEL 5

SAMARBEJDE PÅ OMRÅDET FINANSIELLE TJENESTEYDELSER OG SKATTEANLIGGENDER

Artikel 69
Samarbejde om internationale finansielle tjenesteydelser

Med henblik på at fremme stabilitet, integritet og gennemsigtighed i det globale finansielle system kan associeringen omfatte samarbejde om internationale finansielle tjenesteydelser. Dette samarbejde kan vedrøre:

(a)sikring af effektiv og passende beskyttelse af investorer og andre forbrugere af finansielle tjenesteydelser

(b)forebyggelse og bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

(c)fremme af samarbejdet mellem forskellige aktører i det finansielle system, herunder regulerings- og tilsynsmyndigheder

(d)oprettelse af uafhængige og effektive tilsynsmekanismer for finansielle tjenesteydelser.

Artikel 70
Internationale standarder inden for finansielle tjenesteydelser

Unionen og OLT'erne bestræber sig på at sikre, at internationalt anerkendte standarder for regulering og tilsyn i sektoren for finansielle tjenesteydelser og for bekæmpelse af skattesvig og -unddragelse gennemføres og anvendes på deres territorium. Disse internationalt anerkendte standarder er bl.a. Baselkomitéens "Core Principles for Effective Banking Supervision", Den Internationale Forsikringstilsynsorganisations "Insurance Core Principles", Den Internationale Børstilsynsorganisations "Objectives and Principles of Securities Regulation", OECD's aftale om udveksling af oplysninger i skattesager, G20-landenes erklæring om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger til skatteformål og Rådet for Finansiel Stabilitets liste over nøglekarakteristika for effektive afviklingsordninger for finansielle institutioner.

OLT'erne vedtager eller opretholder en retlig ramme til at hindre, at deres finansielle systemer benyttes til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, idet der tages særligt hensyn til de internationale organers instrumenter på dette område, som f.eks. Den Finansielle Aktionsgruppes "Internationale standarder om forebyggelse af hvidvaskning af penge samt finansiering af terrorisme og våbenspredning – FATF-anbefalingerne".

Når Europa-Kommissionen i afgørelser bemyndigelse en medlemsstat til at indgå en aftale med et OLT om overførsel af midler mellem dette OLT og den medlemsstat, det henhører under, skal denne overførsel anses for en overførsel af midler inden for Unionen under pengeoverførselsforordning (EU) 2015/847, og OLT'et skal overholde bestemmelserne i denne forordning.

Denne artikel berører ikke artikel 155 i finansforordningen.

Artikel 71
Samarbejde i skatteanliggender

Unionen og OLT'erne anerkender og forpligter sig til effektivt at gennemføre principperne om god forvaltning på skatteområdet, herunder de globale standarder for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger, fair beskatning og minimumsstandarderne til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud. De vil fremme god forvaltning på skatteområdet, forbedre det internationale samarbejde på skatteområdet og lette opkrævningen af skatteindtægter.

DEL IV

FINANSIELT SAMARBEJDE

KAPITEL 1

PRINCIPPER

Artikel 72
Finansielle ressourcer

Unionen bidrager til opfyldelsen af associeringens overordnede mål ved at tilvejebringe:

(a)passende finansielle ressourcer og passende faglig bistand, der kan styrke OLT'ernes kapacitet til at udforme og gennemføre strategiske og lovgivningsmæssige rammer

(b)langsigtet finansiering til fremme af væksten i den private sektor

(c)hvis det er relevant, kan andre EU-programmer bidrage til foranstaltninger i henhold til denne afgørelse, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Der kan også i henhold til denne afgørelse ydes bidrag til foranstaltninger, der er omfattet af andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. I sådanne tilfælde skal det fremgå af det arbejdsprogram, som omfatter de pågældende foranstaltninger, hvilket regelsæt der finder anvendelse.

Artikel 73
Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 500 000 000 EUR i løbende priser.

2.Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes i bilag I:

3.Det i stk. 1 omhandlede beløb berører ikke anvendelsen af bestemmelser om fleksibilitet i forordning [den nye flerårige finansielle ramme], [forordning (EU) nr. [...] og finansforordningen.

Artikel 74
Definitioner

I denne del forstås ved:

(a)"programmerbar støtte": hjælp uden tilbagebetalingspligt, som er tildelt OLT'erne med henblik på finansiering af de territoriale, regionale eller intraregionale strategier og prioriteter, der er fastsat i programmeringsdokumenter

(b)"programmering": den proces, der består i at planlægge, træffe beslutning om og tildele vejledende finansielle midler til – over flere år – at gennemføre tiltag til opfyldelse af associeringens mål for OLT'ernes bæredygtig udvikling på et område, der er nævnt i denne afgørelses del II

(c)"programmeringsdokument": det dokument, der fastsætter OLT'ets strategi, prioriteter og ordninger og omsætter OLT'ets målsætninger og mål for dets bæredygtige udvikling til en effektiv og virkningsfuld måde at opfylde associeringens mål på

(d)"udviklingsplaner": et sæt sammenhængende aktiviteter, som fastlægges og finansieres alene af OLT'erne inden for rammerne af deres egne udviklingspolitikker og -strategier og de udviklingspolitikker og -strategier, der er vedtaget mellem et OLT og den medlemsstat, som den hører under

(e)"territorial tildeling": beløb, som tildeles det enkelte OLT i form af programmerbar støtte under Den Europæiske Udviklingsfond til finansiering af de territoriale strategier og prioriteter, der er fastsat i programmeringsdokumenter

(f)"regional tildeling": beløb, som tildeles i form af programmerbar støtte til finansiering af de regionale samarbejdsstrategier eller -prioriteter, der er fælles for flere OLT'er og er fastsat i programmeringsdokumenter

(g)"intraregional tildeling": et beløb – indeholdt i den regionale tildeling – tildelt programmerbar støtte med henblik på at finansiere intraregionale samarbejdsstrategier og -prioriteter, der involverer mindst ét OLT og en eller flere regioner i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF og/eller en eller flere ikke-AVS-stater eller -territorier.

Artikel 75
Principper for finansieringssamarbejde

1.Unionens finansielle bistand bygger på principperne om partnerskab, ejerskab, tilpasning til territoriale systemer, komplementaritet og nærhedsprincippet.

2.Tiltag, der finansieres inden for rammerne af denne afgørelse, kan have form af programmerbar eller ikkeprogrammerbar støtte.

3.Finansiel bistand fra Unionen:

(a)gennemføres under behørigt hensyn til OLT'ernes respektive geografiske, sociale og kulturelle kendetegn og deres specifikke potentiale

(b)sikrer, at ressourcerne tildeles på et forudsigeligt og korrekt grundlag

(c)er fleksibel og tilpasset situationen i det enkelte OLT og

(d)organiseres i fuld overensstemmelse med de enkelte partneres respektive institutionelle, juridiske og finansielle beføjelser.

4.Myndighederne i det berørte OLT er ansvarlige for gennemførelsen af tiltag, uden at dette dog berører Kommissionens beføjelse til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med anvendelsen af EU-midler.

KAPITEL 2

SÆRLIGE BESTEMMELSER DET FINANSIELLE SAMARBEJDE

Artikel 76
Genstand og anvendelsesområde

Inden for rammerne af den strategi og de prioriteter, som det berørte OLT har fastlagt på lokalt og regionalt plan, kan der ydes finansiel støtte til følgende:

(a)sektorpolitikker og -reformer samt projekter, der er forenelige hermed

(b)udvikling af institutioner, kapacitetsopbygning og integrering af miljøaspekter

(c)teknisk bistand.

Artikel 77
Kapacitetsudvikling

1.Finansiel bistand kan bidrage til bl.a. at hjælpe OLT'erne med at udvikle den kapacitet, der er nødvendig for at definere, gennemføre og overvåge territoriale og/eller regionale strategier og tiltag med henblik på at nå de overordnede mål for de samarbejdsområder, der er omhandlet i del II og III.

2.Unionen støtter OLT'ernes indsats for at udvikle pålidelige statistiske data vedrørende disse områder.

3.Unionen kan støtte OLT'erne i deres bestræbelser på at forbedre deres makroøkonomiske indikatorers sammenlignelighed.

Artikel 78
Teknisk bistand

1.På Kommissionens foranledning kan EU-finansiering anvendes til at dække støtteudgifter til afgørelsens gennemførelse og virkeliggørelsen af de heri opstillede mål, herunder administrativ støtte i forbindelse med forberedelse, opfølgning, overvågning, revision og evaluering, som er nødvendig for en sådan gennemførelse, samt udgifter i hovedkvarterer og i Unionens delegationer til den administrative støtte, der er nødvendig for at forvalte de foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne afgørelse, herunder informations- og kommunikationstiltag, og institutionelle IT-systemer.

2.Der kan på OLT'ernes initiativ finansieres undersøgelser eller faglig bistand til gennemførelse af de aktiviteter, der er planlagt i programmeringsdokumenterne. Kommissionen kan beslutte at finansiere sådanne aktiviteter enten via den programmerbare støtte eller via den bevillingsramme, der er øremærket til faglige samarbejdsforanstaltninger.

KAPITEL 3

GENNEMFØRELSE AF DET FINANSIELLE SAMARBEJDE

Artikel 79
Generelt princip

Medmindre andet er fastsat i denne afgørelse, gennemføres Unionens finansielle bistand i overensstemmelse med målene og principperne i denne afgørelse, finansforordningen og [NDICI-forordningen], navnlig afsnit II, kapitel I, med undtagelse af artikel 13, artikel 14, stk. 1 og 4, og artikel 15, kapitel III, med undtagelse af artikel 21, stk. 1, artikel 21, stk. 2, litra a) og b), og artikel 21, stk. 3, samt kapitel V, med undtagelse af artikel 31, stk. 1, artikel 31, stk. 4, artikel 36, stk. 6, artikel 31, stk. 9, og artikel 32, stk. 3. Proceduren, der er fastlagt i denne afgørelses artikel 80, finder ikke anvendelse på de sager, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra c), i [NDICI-forordningen].

Artikel 80
Vedtagelse af flerårige vejledende programmer, handlingsplaner og foranstaltninger

Kommissionen vedtager i henhold til denne afgørelse, i form af "enhedsprogrammeringsdokumenter", flerårige vejledende programmer som omhandlet i artikel 12 i [NDICI-forordningen] sammen med de tilsvarende handlingsplaner og foranstaltninger som omhandlet i artikel 19 i [NDICI-forordningen] i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 88, stk. 5, i denne afgørelse. Denne procedure gælder også de revisioner, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3, i [NCDICI-forordningen], og som har den virkning, at de ændrer det flerårige vejledende programs indhold væsentligt.

I Grønlands tilfælde kan handlingsplaner og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 19 i [NDICI-forordningen] vedtages særskilt fra de flerårige vejledende programmer. 

Artikel 81
Berettigelse til territorial finansiering

1.OLT'ernes offentlige myndigheder er berettigede til finansiel støtte i henhold til denne afgørelse.

2.Efter aftale med de berørte OLT'ers myndigheder kan følgende instanser eller organer også modtage finansiel støtte i henhold til denne afgørelse:

(a)lokale, nationale og/eller regionale offentlige eller halvoffentlige agenturer, ministerier eller lokale myndigheder i OLT'erne, navnlig finansieringsinstitutter og udviklingsbanker

(b)selskaber og virksomheder i OLT'erne og i regionale grupper

(c)selskaber og virksomheder i en medlemsstat for som supplement til deres egen indsats at sætte dem i stand til at gennemføre produktionsorienterende projekter i et OLT

(d)finansieringsformidlere i OLT'erne eller Unionen, der fremmer og finansierer private investeringer i OLT'erne samt

(e)aktører i decentralt samarbejde og andre ikkestatslige aktører i OLT'er og i Unionen for at sætte dem i stand til at iværksætte økonomiske, kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige projekter og programmer i OLT'erne som led i det decentrale samarbejde, der er omhandlet i artikel 12 i denne afgørelse.

Artikel 82
Berettigelse til regional finansiering

1.En regional tildeling kan anvendes til aktiviteter, der er til gavn for og involverer:

(a)to eller flere OLT'er, uanset deres beliggenhed

(b)OLT'erne og Unionen som helhed.

(c)to eller flere OLT'er, uanset deres beliggenhed, og mindst en af følgende:

i)en eller flere af regionerne i den yderste periferi, som er omhandlet i artikel 349 i TEUF

ii)en eller flere AVS-stater og/eller en eller flere stater/territorier uden for AVS

iii)et eller flere regionale organer, som OLT'er er medlem af

v)en eller flere enheder, myndigheder eller andre organer fra mindst et OLT, som er medlemmer af en EGTS i overensstemmelse med artikel 8 i denne afgørelse, en eller flere regioner i den yderste periferi og en eller flere nabostater/-territorier i eller uden for AVS.

2.Inden for rammerne af den regionale tildeling, der er nævnt i artikel 74, kan intraregional tildeling anvendes til aktiviteter, der er til gavn for og involverer:

(a)et eller flere OLT'er og en eller flere regioner i den yderste periferi som omhandlet i TEUF artikel 349

(b)et eller flere OLT'er og en eller flere nabostater/-territorier i eller uden for AVS

(c)et eller flere OLT'er, en eller flere regioner i den yderste periferi og en eller flere stater/territorier i eller uden for AVS

(d)to eller flere regionale organer, som OLT'erne er medlem af

(e)en eller flere enheder, myndigheder eller andre organer fra mindst et OLT, som er medlemmer af en EGTS i overensstemmelse med artikel 8 i denne afgørelse, en eller flere regioner i den yderste periferi og en eller flere nabostater/-territorier i eller uden for AVS.

3.De midler, der giver AVS-staterne, regionerne i den yderste periferi og andre lande og territorier mulighed for at deltage i regionale OLT-samarbejdsprogrammer, ydes som supplement til de midler, som OLT'erne bevilges i henhold til denne afgørelse.

4.Det er kun muligt for AVS-stater, regioner i den yderste periferi og andre lande at deltage i programmer oprettet i henhold til denne afgørelse, såfremt:

(a)der findes tilsvarende bestemmelser inden for rammerne af relevante EU-programmer eller i de relevante finansieringsprogrammer i de tredjelande og territorier, som ikke er omfattet af EU's programmer og

(b)proportionalitetsprincippet overholdes.

Artikel 83
Støtteberettigelse under andre EU-programmer

1.Fysiske personer fra et OLT, som defineret i artikel 50 og eventuelt de relevante offentlige og/eller private instanser og institutioner i et OLT, kan deltage i og opnå finansiering fra EU-programmer under overholdelse af disse programmers regler og mål og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som OLT'et hører under.

2.OLT'er kan også opnå støtte fra Unionens programmer og instrumenter til samarbejde med andre lande, navnlig [NDCI-forordningen], under overholdelse af disse programmers regler, mål og foranstaltninger.

3.OLT'erne underretter Kommissionen om denne deltagelse i EU-programmerne hvert år begyndende i 2022.

Artikel 84
Rapportering

Kommissionen undersøger, hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af den finansielle bistand til OLT'erne i henhold til denne afgørelse og indgiver en rapport til Rådet hvert år begyndende i 2022 om gennemførelsen og resultaterne af det finansielle samarbejde. Rapporten sendes til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.  

Artikel 85
Finanskontrol

1.    OLT'er har det primære ansvar for det finansielle tilsyn med EU-midlerne. De gennemfører eventuelt denne kontrol i samordning med de medlemsstater, som de hører under, efter gældende nationale bestemmelser.

2.    Kommissionen har ansvaret for:

a)    at der i det berørte OLT findes et velfungerende forvaltnings- og kontrolsystem, for således at garantere, at EU-midlerne anvendes korrekt og effektivt og

b)    i tilfælde af uregelmæssigheder at rette henstilling eller anmodning om, at der træffes korrigerende foranstaltninger til afhjælpning af disse uregelmæssigheder og eventuelle forvaltningsmæssige mangler.

3.    På årlige eller halvårlige møder samarbejder Kommissionen, OLT'er og eventuelt den medlemsstat, som de hører under, på grundlag af administrative ordninger om at koordinere programmer, metoder og gennemførelsen af kontrol.

4.    Med hensyn til finansielle korrektioner:

a)    har de berørte OLT'er i første række ansvaret for at påvise og rette op på finansielle uregelmæssigheder

b)    griber Kommissionen dog ind, hvis det berørte OLT ikke afhjælper situationen, og hvis mæglingsforsøg ikke giver noget resultat, og nedsætter eller inddrager restbeløbet af den samlede tildeling i henhold til programmeringsdokumentets finansieringsafgørelse.

DEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 86
Delegation af beføjelser til Kommissionen

Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 for at ændre bilag II, III og IV af hensyn til den teknologiske udvikling og ændringer i told- og handelslovgivningen.

For at sikre en effektiv vurdering af denne afgørelse, hvad angår opfyldelsen af dens mål, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at ændre artikel 3 i bilag I for om nødvendigt at gennemgå eller komplementere indikatorerne og supplere denne afgørelse med bestemmelser om oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.

Artikel 87
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 86, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. januar 2021. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.Den i artikel 86 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er beskrevet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den Rådet meddelelse herom.

5.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 86 træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Rådet, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har underrettet Kommissionen om, at det ikke agter at gøre indsigelse. Fristen kan forlænges med to måneder på Rådets initiativ.

Artikel 88
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg ("OLT-Udvalget"). Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011 43 .

2.Kommissionen bistås med henblik på artikel 10, stk. 6, og artikel 16, stk. 8, i bilag II af Toldkodeksudvalget, der er nedsat ved artikel 285, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 44 . Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.Kommissionen bistås med henblik på artikel 2 i bilag III og artikel 5 og 6 i bilag IV af det udvalg, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 45 . Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.

4.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

5.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

6.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 4 anvendelse.

7.Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved en skriftlig procedure, afsluttes denne procedure uden resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for fristen for afgivelse af udtalelsen.

Artikel 89
Information, kommunikation og offentliggørelse

1.Modtagere af EU-midler i henhold til denne afgørelse anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

Artikel 90
Klausul vedrørende Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Denne afgørelse anvendes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU 46 .

Artikel 91
Ophævelse og overgangsbestemmelser

1.Rådets afgørelse 2013/755/EU ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

2.Denne afgørelse påvirker ikke videreførelsen eller ændringer af de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes i henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU, som fortsat finder anvendelse på foranstaltningerne frem til deres afslutning.

3.Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der blev vedtaget under det foregående program, dvs. Rådets afgørelse 2013/755/EU.

4.Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter som nævnt i artikel 78, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 92
Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Afgørelse om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelserne mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side ("associeringsafgørelsen").

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

Afgørelsen er en sammenlægning af den nuværende associeringsafgørelse (2013/755/EU) og af den nuværende afgørelse om Grønland (2014/137/EU).

Politikområderne er følgende:

15. Foranstaltninger udadtil

15.05. Oversøiske lande og territorier (herunder Grønland)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

◻ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 47  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

☒ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Det langsigtede mål med dette instrument er at fremme OLT'ernes økonomiske og sociale udvikling og at etablere nære økonomiske forbindelser mellem OLT'erne og Den Europæiske Union som helhed. Associeringen tilstræber at opfylde dette på kort sigt ved at styrke OLT'ernes konkurrenceevne, forbedre deres modstandsdygtighed, mindske deres økonomiske og miljømæssige sårbarhed og fremme samarbejdet mellem dem og andre partnere.

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

Begrundelse for handling på EU-plan (ex ante)

Oversøiske lande og territorier (OLT'er) har været associeret med Den Europæiske Union (EU) siden Romtraktatens ikrafttræden i 1958. OLT'ernes associering med Unionen udspringer af den forfatningsmæssige tilknytning, som disse lande og territorier har til tre medlemsstater. OLT'erne er ikke en del af Unionens toldområde og står uden for det indre marked. Desuden står de fleste OLT'er over for særlige udfordringer på grund af deres størrelse, beliggenhed, afsondrethed og smalle økonomiske grundlag. På denne baggrund har EU finansieret territoriale og regionale EUF-programmer i OLT i de seneste årtier, hvoraf den seneste finansielle støtte blev kanaliseret gennem den 11. EUF, og bør fortsætte denne finansiering.

Grønland trådte ud af EU efter en folkeafstemning i 1985 og blev et OLT. Som led i udtrædelsesaftalen med Danmark og Grønland (Grønlandstraktaten) modtog sidstnævnte en kompensation for tab af EU-midler via en fiskeriaftale. I 2006 besluttede Rådet at oprette et særligt instrument til at støtte udviklingen af Grønland, ud over fiskeripartnerskabsaftalen, efter at den finansielle kompensation til sidstnævnte blev reduceret.

EU's tilgang til den fremtidige udvikling af et gensidigt forhold har fokus på at sikre et gensidigt fordelagtigt samarbejde med OLT'erne og Grønland og lægger særlig vægt på prioriteter, som er relevante for disse, f.eks. forbedring af deres konkurrenceevne, styrkelse af deres modstandsdygtighed og mindskelse af deres sårbarhed samt fremme af samarbejdet mellem OLT'er og deres regionale, europæiske og internationale partnere.

EU kan tilføre en merværdi på grund af antallet af ressourcer, der kan tilføres via dets instrumenter, dets relativt fleksible forvaltningsmetoder og det forhold, at ressourcerne er forudsigelige i den periode, den flerårige finansielle ramme dækker.

EU har betydelig ekspertise inden for centrale områder, som OLT'erne har et behov indenfor og en interesse i (f.eks. regional samhørighed, økonomisk integration, klimaforandringer), herunder fra de vellykkede EU-politikker (såsom ekspertise inden for fødevaresikkerhed, der er opnået gennem den fælles landbrugspolitik). På visse områder, hvor medlemsstaterne har besluttet ikke at træffe foranstaltninger eller er forhindrede heri, er EU den vigtigste eller somme tider den eneste aktør, der kan gribe ind.

EU er via sine delegationer repræsenteret i hele verden, hvilket sikrer et stort netværk af oplysninger om, hvordan udviklingen opfattes i forskellige lande og regioner rundt om i verden. Det betyder, at EU hele tiden er klar over, hvilke nye behov og problemer der gør sig gældende, og derfor kan tildele ressourcerne i overensstemmelse hermed. Den eksisterende komplementaritet mellem EU's og medlemsstaternes foranstaltninger bliver større og større. Dette forbedrer den politiske dialog og samarbejdet, som i stigende grad finder sted i form af fælles programmering med medlemsstaterne.

EU er også i stand til at supplere medlemsstaternes aktiviteter i forbindelse med potentielt farlige situationer eller i tilfælde af særligt omkostningskrævende indgreb såsom krise som følge af klimaændringer, som OLT'erne hyppigt er udsat for.

Forventet merværdi på EU-plan (ex post):

Den forventede merværdi genereret af den nye associeringsafgørelse bør fremgå af konklusionerne i midtvejsevalueringen af de eksterne finansielle instrumenter. Hvad angår OLT'er og Grønland blev det konkluderet, at begge instrumenter var egnede til formålet, og at associeringen med OLT og partnerskabet med Grønland leverede resultater med hensyn til de forskellige parametre, der blev evalueret (effektivitet osv.). Det forventes, at det foreslåede instrument fortsat vil fremme denne positive tendens.

Mere specifikt og i betragtning af de særlige forhold i OLT'erne og deres særlige forhold til EU vil et nyt finansielt instrument, der dækker alle OLT'er, sikre:

samlet forvaltning – med alle OLT'er under den samme finansieringskilde (budgettet) vil der blive skabt synergier med hensyn til programmering og gennemførelse

konsolidering af fælles målsætninger

forenkling og sammenhæng i den retlige ramme

øget synlighed for OLT'erne og Unionen som helhed.

Den foreslåede retsakt tager hensyn til Det Forenede Kongerige Storbritanniens udtræden af fra Den Europæiske Union den 29. marts 2019, som får virkning med udløbet af overgangsperioden den 1. januar 2021, og finder således ikke anvendelse på britiske OLT'er.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Midtvejsrevision af den 11. EUF og Grønlandsafgørelsen:

11. EUF-OLT: i 2014-2020 og i henhold til associeringsafgørelsen har OLT'er adgang til tre finansieringskilder: den 11. EUF, EU-budgettet (princippet om berettigelse til støtte under alle EU's programmer og instrumenter, herunder f.eks. den tematiske del af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde) og EIB. Under det 11. EUF afsættes der 364,5 mio. EUR til OLT'er.

Den finansielle støtte til OLT'er er ikke begrænset til EUF's overordnede mål om udryddelse af fattigdom, idet associeringen mellem OLT'erne og EU har til formål at "fremme den økonomiske og sociale udvikling i disse lande og territorier og at oprette nære økonomiske forbindelser mellem disse og Unionen som helhed". De sektorer, der ydes støtte i OLT'er under den 11. EUF, omfatter et bredt spektrum af politikker med særligt fokus på miljø/biodiversitet/tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, vedvarende energikilder, uddannelse, telekommunikation/ digital konnektivitet og turisme. Den 11. EUF blev anset for at være et relevant og effektivt instrument til støtte for målene med associeringen mellem EU og OCTer. Ikke desto mindre slår nogle af OLT'erne regelmæssigt til lyd for enklere programmerings- og gennemførelsesprocedurer med henvisning til deres begrænsede administrative kapacitet. Derudover er de gældende bestemmelser, der indebærer begunstigelse af regionalt samarbejde mellem de forskellige kategorier af regionale aktører (OLT'er, AVS-lande og regionerne i den yderste periferi i deres naboområde samt udviklingslande, der ikke er AVS-stater) ikke i tilstrækkelig grad er blevet anvendt indtil nu.

Grønlandsafgørelsen: Afgørelsen for 2014-2020, hvori der afsættes 217,8 mio. EUR til det underliggende budgetstøtteprogram, svarende til 31 mio. EUR pr. år, er det vigtigste finansieringsinstrument og den vigtigste reguleringsmæssige ramme inden for EU-budgettet og udgør grundlaget for forbindelserne mellem EU og Grønland. Det komplementerer associeringsafgørelsen. Grønlandsafgørelsen komplementerer desuden fiskeripartnerskabsaftalen og den fælles erklæring fra 2014 om forbindelserne mellem EU og Grønland. Grønlandsafgørelsen tager sigte på at bevare de nære og varige forbindelser mellem partnerne og samtidig støtte en bæredygtig udvikling af Grønland. De to vigtigste mål er at støtte Grønland i at imødegå dets væsentlige udfordringer (navnlig diversificering af dets økonomi) og at bidrage til den grønlandske forvaltnings kapacitet til at formulere og gennemføre nationale politikker. Det underliggende programmeringsdokument for bæredygtig udvikling i Grønland 2014-2020 udgør støtte for målene i Grønlandsafgørelsen ved at skabe intelligent vækst gennem investeringer i uddannelse og forskning og inklusiv vækst gennem levering af kvalificerende uddannelse til en større del af befolkningen med henblik på at skabe beskæftigelse, nedbringe fattigdom og skabe et bæredygtigt grundlag for økonomisk vækst.

Der er fremskridt med budgetstøtteprogrammet for uddannelse, idet størstedelen af målene (74,12 %) enten blev opfyldt eller overopfyldt i 2016. Dog har det vist sig mere kompliceret at måle virkningen af de økonomiske mål for Grønlandsafgørelsen, idet de er langsigtede og derfor ikke umiddelbart synlige. Ikke desto mindre er der positive tendenser, hvad angår udviklingen af nye sektorer (f.eks. åbning af miner), stigende gennemførelsesprocenter inden for uddannelse og øget regeringskapacitet til at udforme langsigtet politik. Desuden har den fortsatte formelle og uformelle politiske dialog fremmet en gensidig forståelse mellem parterne og et stærkt samarbejde på vigtige områder som f.eks. Arktis, idet Grønland er part i EU's politik for Arktis fra 2016 og støtter EU's ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd. Disse tendenser forventes at fortsætte efter 2020 og endda udvikle sig yderligere.

Grønlandsafgørelsen indebærer et formålstjenligt instrument, der skal sætte EU og Grønland i stand til fortsat at uddybe forbindelserne og samarbejdet efter 2020.

Målene med associeringen med OLT'er, herunder Grønland, som er beskrevet i artikel 198 og 199 i TEUF, er at tilstræbe et omfattende partnerskab, som omfatter en institutionel ramme og handelsordninger og dækker mange samarbejdsområder samt de grundlæggende principper, som Unionens finansielle bistand til OLT'erne bygger på. Det kræver et bredt og vidtrækkende retligt instrument.

I betragtning af de særlige forhold i OLT'erne og deres særlige forhold til EU vil et nyt finansielt instrument, der omfatter alle OLT'er, både med hensyn til de politiske og retlige rammer for samarbejdet og gennemførelse af samarbejdet, sikre effektivitet, konsolidering af de fælles målsætninger og sammenhæng samt en højere grad af synlighed for OLT'erne som gruppe betragtet. Forslaget afspejler en strategi, som er fleksibel og tilpasset situationen i de enkelte OLT'er.

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Den ajourførte associeringsafgørelse har til formål at sikre fuld komplementaritet med de mest relevante lovgivningsmæssige retsakter efter 2020 , navnlig:

Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI): For at sikre sammenhæng og effektivitet vil der i afgørelsen, medmindre andet er angivet, blive anvendt gennemførelses-, evaluerings- og overvågningsbestemmelser fra NDICI. I henhold til udkastet til forordning vil OLT'er være berettiget til støtte fra de tematiske programmer under denne forordning og til søjle 3 af de hurtige indsatstiltag. NDICI-forordningen og den ajourførte associeringsafgørelse indeholder også en bestemmelse, der giver mulighed for at oprette intraregionale initiativer mellem OLT'er, partnerlande og regionerne i EU's yderste periferi.

Regulering af regionalpolitik: den ajourførte associeringsafgørelse og forslagene til regulering af regionalpolitik er udformet med det mål at styrke bestemmelser til fordel for etableringen af intraregionale initiativer mellem OLT'er, partnerlande og regionerne i EU's yderste periferi.

Andre EU-politikker og -programmer: OLT'er vil fortsat være berettiget til støtte under alle EU-politikker og -programmer, medmindre andet er anført i de relevante bestemmelser. De er derfor berettigede til støtte under Erasmus +, Horisont 2020, COSME osv.

1.5.Varighed og finansielle virkninger

◻ Begrænset varighed

◻ Gældende fra […] til […]

◻ Finansielle virkninger fra […] til […] for forpligtelsesbevillinger og fra […] til […] for betalingsbevillinger.

☒ Ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2021

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 48  

☒ Direkte forvaltning ved Kommissionen

☒ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

◻    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☒ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

☒ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

☒ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

☒ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

☒ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

☒ offentligretlige organer

☒ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

☒ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Kommissionens kontrol- og evalueringssystemer fokuserer i stadig højere grad på resultater. De involverer internt personale samt gennemførelsespartnere og ekstern ekspertise.

Projektledere i delegationer og hovedsæder overvåger løbende gennemførelsen af projekter og programmer ved hjælp af oplysninger, de får fra gennemførelsespartnerne som led i deres løbende rapportering, og i det omfang det er muligt, ved besøg på stedet. Intern overvågning giver værdifulde oplysninger om udviklingen og hjælper projektlederne med at indkredse reelle og potentielle flaskehalse og træffe rettidige foranstaltninger for at afhjælpe situationen.

Desuden vurderes EU's eksterne foranstaltninger af eksterne, uafhængige eksperter via tre forskellige systemer. Disse vurderinger bidrager til ansvarlighed samt til forbedring af den løbende indsats; de bygger også på tidligere erfaringer med henblik på fremtidige strategier og foranstaltninger.

De kontrol- og rapporteringsregler, der foreslås i NDICI-forordningen, vil blive anvendt i forbindelse med OLT-instrumentet (artikel 84 i den nye associeringsafgørelse).

Kommissionen undersøger, hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af foranstaltningerne i Unionens eksterne finansiering, fra 2021 og fremefter, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport om gennemførelsen af de finansierede foranstaltninger, og denne rapport fremsendes også til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Desuden finder alle Kommissionens interne værktøjer til overvågning (f.eks. ROM), evaluering og rapportering anvendelse på den ajourførte associeringsafgørelse efter 2020.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Gennemførelsesmetoder:

Hvad angår forvaltningsmetoderne, er der ikke planlagt nogen grundlæggende ændringer, og de erfaringer, som Kommissionens tjenestegrene og de gennemførende aktører har gjort sig i forbindelse med tidligere programmer, vil bidrage til at forbedre resultaterne fremover.

De foranstaltninger, der finansieres i henhold til afgørelsen, vil blive gennemført ved direkte forvaltning af Kommissionen fra hovedsæderne og/eller EU-delegationerne og ved indirekte forvaltning af en af de enheder, der er omhandlet i den nye finansforordnings artikel 62, stk. 1, litra c), således at målene i denne afgørelse bedre kan opfyldes.

Med hensyn til indirekte forvaltning skal enheder, jf. den nye finansforordnings artikel 154, sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes på et niveau, som svarer til beskyttelsesniveauet for direkte forvaltning. Der vil blive foretaget en forudgående vurdering af enhedernes systemer og procedurer i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og under behørig hensyntagen til, hvilken type foranstaltning og hvilke finansielle risici der er tale om. Der vil blive udarbejdet og gennemført handlingsplaner med specifikke risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen, eller der er givet udtryk for forbehold i aktivitetsrapporterne. Derudover kan gennemførelsen være ledsaget af hensigtsmæssige tilsynsforanstaltninger pålagt af Kommissionen.

Intern kontrolstruktur

Den interne kontrol/forvaltningsprocedure er udformet således, at den giver rimelig sikkerhed for opfyldelse af målene om effektivitet og gennemslagskraft i indsatsen, regnskabernes pålidelighed og overholdelse af alle relevante bestemmelser og procedurer

Effektivitet og gennemslagskraft

For at sikre, at tiltagene er effektive og virkningsfulde (og for at afbøde det høje risikoniveau i det eksterne bistandsmiljø) vil forvaltningstjenesterne – ud over alle elementerne i den samlede strategiske politiske planlægningsproces, det interne revisionsmiljø og andre krav i de interne kontrolstandarder – fortsat have et skræddersyet regelsæt for bistandsforvaltning under alle instrumenter, som vil omfatte:

·overdragelse af forvaltningen af størstedelen af den eksterne støtte til EU-delegationerne på stedet

·en klar og formaliseret finansiel ansvarsfordeling (fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede) (generaldirektøren) ved hjælp af en subdelegation fra den ved subdelegation anvisningsberettigede (direktør) i hovedsædet til lederen af delegationen

·regelmæssige rapporter fra EU-delegationerne til hovedsædet (rapporter om forvaltning af ekstern bistand), herunder delegationslederens årlige revisionserklæring

·et omfattende uddannelsesprogram for personalet både i hovedsædet og EU-delegationerne

·betydelig støtte og vejledning mellem hovedsædet og EU-delegationerne (herunder via internettet)

·regelmæssige kontrolbesøg til delegationer hver 3.-6. år

·en metode til styring af et projekts og programs livscyklus, herunder: kvalitetsstøtteværktøjer med henblik på udformning af tiltaget, dets formidlingsmetode, finansieringsmekanisme, forvaltningssystem og vurdering samt udvælgelse af eventuelle gennemførelsespartnere osv. program- og projektforvaltning, kontrol- og rapporteringsredskaber med henblik på en effektiv gennemførelse, herunder regelmæssig ekstern projektkontrol på stedet og omfattende evaluerings- og revisionskomponenter.

·Forenkling vil blive tilstræbt ved udvidet brug af forenklede omkostningsmodeller og gensidig tillid til partnerorganisationers revision. Der vil fortsat blive anvendt risikodifferentieret kontrol i overensstemmelse med de underliggende risici.

Regnskabsaflæggelse og bogføring

Forvaltningstjenesterne vil fortsat følge de højeste standarder for bogføring og regnskabsaflæggelse ved anvendelse af Kommissionens omkostningsbaserede regnskabssystem (ABAC) samt specifikke redskaber vedrørende ekstern bistand, såsom det fælles Relexinformationssystem (CRIS) og dets efterfølger (OPSYS).

Hvad angår overholdelsen af relevante lovgivnings- og procedureregler, beskrives metoderne til kontrol af overholdelsen i afsnit 2.3 (foranstaltninger til at bekæmpe svig og uregelmæssigheder).

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Risikosituationen

Bistandens operationelle kontekst i henhold til dette instrument er karakteriseret ved risikoen for, at instrumentets mål ikke nås, en suboptimal finansiel forvaltning og/eller manglende overholdelse af gældende regler (lovligheden og den formelle rigtighed):

·økonomisk/politisk ustabilitet og/eller naturkatastrofer kan medføre problemer og forsinkelser i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger, især i skrøbelige stater

·manglende institutionel og administrativ kapacitet i partnerlandene kan medføre problemer og forsinkelser i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger

·geografisk spredte projekter og programmer (som dækker forholdsvis mange stater/territorier/regioner), hvilket kan skabe logistiske/ressourcemæssige udfordringer for overvågningen – især ved opfølgning på foranstaltninger gennem kontrol på stedet

·de meget forskelligartede potentielle partnere/modtagere med deres forskellige interne kontrolstrukturer og kapaciteter, hvilket kan betyde, at Kommissionens ressourcer til at støtte og overvåge gennemførelsen bliver fragmenterede og dermed mindre effektive

·dårlige og få tilgængelige data om resultaterne og virkningerne af den eksterne bistand/gennemførelsen af nationale udviklingsplaner i partnerlandene kan betyde, at Kommissionen ikke er i stand til at rapportere om og stå til ansvar for resultaterne.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

Omkostningerne til intern kontrol/forvaltning udgør ca. 4 % af det skønnede årlige gennemsnitlige beløb på 12,78 mia. EUR, der er afsat til de samlede (operationelle + administrative) forpligtelser i udgiftsporteføljen, der finansieres over EU's almindelige budget og Den Europæiske Udviklingsfond i perioden 2021-2027. Beregningen af omkostningerne til kontrol vedrører kun Kommissionens omkostninger og omfatter ikke medlemsstater og bemyndigede enheder. Bemyndigede enheder kan tilbageholde op til 7 % til forvaltning af midlerne, som delvis kan benyttes til kontrolformål.

I disse forvaltningsomkostninger er medtaget alt personale i hovedsæder og delegationer, infrastruktur, rejser, uddannelse, overvågning, evaluering og revisionskontrakter (herunder dem, der iværksættes af støttemodtagere).

Forholdet mellem antallet af henholdsvis forvaltningsaktiviteter og operationelle aktiviteter kan reduceres over tid inden for rammerne af det nye instruments forbedrede og forenklede ordninger med udgangspunkt i de forandringer, der vil blive resultatet af den nye finansforordning. Disse forvaltningsudgifter sikrer navnlig, at de strategiske mål nås, at midlerne anvendes effektivt, og at der træffes solide og omkostningseffektive forebyggende foranstaltninger og foretages anden kontrol for at sikre en lovlig og korrekt anvendelse af midlerne.

Selv om det fortsat vil blive tilstræbt at forbedre arten og omfanget af forvaltningsaktiviteterne og kontrollen med overholdelsen af reglerne, er der tale om udgifter, der er nødvendige for effektivt at nå målene for instrumenterne med en minimal risiko for, at reglerne ikke overholdes (en resterende fejlprocent på under 2 %). Disse udgifter vurderes til at være betydelig lavere end de potentielle tab, der ville kunne opstå, hvis den interne kontrol på dette højrisikoområde fjernes eller reduceres.

Forventet risikoniveau ved manglende overholdelse af gældende regler.

Målet for dette instrument er at holde risikoen for manglende overholdelse af reglerne (fejlprocenten) på det hidtidige niveau, som (på et flerårigt grundlag efter alle planlagte kontroller og korrektioner af afsluttede kontrakter) svarer til en netto-restfejlfrekvens på under 2 %. Det har traditionelt betydet, at den skønnede fejlprocent har ligget på 2-5 % ved et årligt tilfældigt udsnit af transaktioner, som Den Europæiske Revisionsret har undersøgt nærmere med henblik på den årlige revisionserklæring. Kommissionen mener, at det er den lavest mulige risiko for manglende overholdelse af gældende regler i forbindelse med det højrisikomiljø, der opereres i, og under hensyntagen til den administrative byrde og den nødvendige omkostningseffektivitet ved kontrollen af overholdelsen af reglerne. Hvis der konstateres svagheder, vil der blive truffet målrettede korrigerende foranstaltninger for at sikre minimumsfejlprocenter.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

I lyset af højrisikomiljøet er det nødvendigt, at der i systemerne tages højde for, at der temmelig hyppigt kan ske fejl, hvad angår overholdelsen af reglerne (uregelmæssigheder) i forbindelse med transaktioner, og at indbygge en høj grad af kontrol, som så tidligt som muligt i betalingsproceduren forhindrer, påviser og korrigerer fejl. Det betyder i praksis, at der i overensstemmelseskontrollen vil være fokus på omfattende forudgående kontrol forestået af både eksterne revisorer og Kommissionens medarbejdere på stedet forud for de endelige projektudbetalinger (der udføres dog fortsat visse efterfølgende kontroller og revisioner); denne forudgående kontrol rækker langt ud over de obligatoriske finansielle foranstaltninger, der er fastlagt i finansforordningen. Rammen for overholdelsen af reglerne består bl.a. af følgende væsentlige komponenter:

forebyggende foranstaltninger:

·obligatoriske grundlæggende kurser om svig for personale og revisorer, der beskæftiger sig med forvaltning af bistand

·tilbud om vejledning (bl.a. via internettet), herunder Practical Guide to Contracts, DEVCO Companion og Financial Management Toolkit (til gennemførelsespartnere)

·forudgående vurdering for at sikre, at de myndigheder, der forvalter de relevante midler under fælles og decentraliseret forvaltning, har truffet passende foranstaltninger til forebyggelse og sporing af svig i forbindelse med forvaltningen af EU-midler

·forudgående screening af, hvilke mekanismer til bekæmpelse af svig der er til rådighed i partnerlandet, som led i vurderingen af støtteberettigelseskriteriet "forvaltning af offentlige finanser" med henblik på modtagelse af budgetstøtte (dvs. aktiv forpligtelse til at bekæmpe svig og korruption og sikre kompetente inspektionsmyndigheder, tilstrækkelig retlig kapacitet og effektive indsats- og sanktionsmekanismer)

·foranstaltninger til afsløring og korrektion af fejl

·ekstern revision og kontrol (både obligatorisk og risikobaseret), bl.a. forestået af Den Europæiske Revisionsret

·efterfølgende kontrol (risikobaseret) og tilbagesøgning

·indstilling af EU-finansieringen i alvorlige tilfælde af svig, herunder storstilet korruption, indtil myndighederne har truffet passende foranstaltninger, der kan rette op på og forhindre denne type svig fremover

·systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES)

·suspension/ophævelse af kontrakt

·udelukkelsesprocedure

de pågældende tjenesters strategier for bekæmpelse af svig, som jævnligt revideres, vil blive tilpasset efter behov, når Kommissionens nye strategi for bekæmpelse af svig er blevet offentliggjort, for bl.a. at sikre, at:

interne kontrolforanstaltninger vedrørende bekæmpelse af svig er bragt på linje med CAFS

tilgangen til forvaltning af risikoen for svig er gearet til at identificere områder med risiko for svig og egnede aktioner

de systemer, der benyttes ved anvendelse af EU-midler i tredjelande, gør det muligt at indhente relevante data til brug i risikostyringen af svig (f.eks. dobbeltfinansiering)

der kan om nødvendigt nedsættes netværksgrupper og indføres hensigtsmæssige IT-redskaber, der er specielt egnede til at analysere tilfælde af svig i relation til ekstern bistand.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af (arket vedrørende) de administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten , som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

☒    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

☒    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført nedenfor:

Overslag angives i årsværk

Opgavebeskrivelse:

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

☒    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

◻ indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

☒    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

- ◻    for egne indtægter

- ◻    for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

(1)    COM(2018) 98 final af 14.2.2018; COM(2018) 321 final af 2.5.2018.

(2)    Bilag II i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(3)    Afgørelse (EU) nr. 2013/755 af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelsen") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(4)    Traktat om ændring af traktaterne om oprettelse af De europæiske Fællesskaber for så vidt angår Grønland (EFT L 29 af 1.2.1985, s. 1).

(5)    Fiskeriaftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (EFT L 29 af 1.1.1985, s. 9).

(6)    Fælleserklæring fra Det Europæiske Fællesskab på den ene side og det grønlandske landsstyre og den danske regering på den anden side om et partnerskab mellem Det Europæiske Fællesskab og Grønland (EUT L 2018 af 29.7.2006, s. 32).

(7)    Afgørelse (EF) 2006/526 af 17. juli 2006 om forbindelserne mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (EUT L 208 af 29.7.2006, s. 28).

(8)    Afgørelse (EU) 2014/137 af 14. marts 2014 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side ("Grønlandsafgørelsen") (EUT L 76 af 15.3.2014, s. 1).

(9)    Rapporten om midtvejsrevisionen bygger på ti arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, én pr. instrument (se listen nedenfor), som hver især bygger på ti uafhængige evalueringer Alle dokumenterne kan findes her: https://ec.europa.eu/europeaid/public-consultation-external-financing-instruments-european-union_en .

(10)    EUT L 76 af 15.3.2014, s. 1.

(11)    Artikel 203 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 1).

(12)    EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1.

(13)    EUT L 76 af 15.3.2014, s. 1.

(14)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030 (COM (2014) 520 final).

(15)    JOIN (2016) 21.

(16)    Skal ajourføres.

(17)    [NDICI-forordningen].

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 (EUT L 77 af 14.3.2014, s. 95).

(19)    Rapporten om midtvejsrevisionen bygger på ti arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, én pr. instrument (se listen nedenfor), som hver især bygger på ti uafhængige evalueringer Alle dokumenterne kan findes her: https://ec.europa.eu/europeaid/public-consultation-external-financing-instruments-european-union_en .

(20)     https://ec.europa.eu/europeaid/mid-term-review-report-external-financing-instruments_en  

(21)     https://ec.europa.eu/europeaid/mid-term-review-report-external-financing-instruments_en  

(22)    Rapporten er endnu ikke offentlig, men er godkendt af Kommissionen.

(23)     https://ec.europa.eu/europeaid/public-consultation-external-financing-instruments-european-union_en

(24)    Navnlig i oplægget om fremtiden for EU's finanser (juni 2017) og Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet (COM (2018) 98 final af 14.2.2018).

(25)    COM(2018) 98 final af 14.2.2018; COM(2018) 321 final af 2.5.2018.

(26)    udtalelse af xx/xx/xxxx (endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).

(27)    Afgørelse nr. 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelsen") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(28)    Rådets afgørelse 2014/137/EU af 14. marts 2014 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side ("Grønlandsafgørelsen") (EUT L 76 af 15.3.2014, s. 1).

(29)    Traktat om ændring af traktaterne om oprettelse af De europæiske Fællesskaber for så vidt angår Grønland (EFT L 29 af 1.2.1985, s. 1).

(30)    EUT L 76 af 15.3.2014, s. 1.

(31)    COM (2017) 623 final af 24.10.2017.

(32)    COM (2017) 763 final af 12.12.2017.

(33)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(34)    Idem.

(35)    Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).

(36)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(37)    Forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(38)    Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(39)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(40)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Unionens finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(41)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303).

(42)    Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf, undertegnet den 22. marts 1989.

(43)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(44)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(45)    Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning ( EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1 ).

(46)    Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).

(47)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(48)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(49)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(50)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(51)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(52)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(53)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(54)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere ved delegationerne.

(55)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(56)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den14.6.2018

COM(2018) 461 final

BILAG

til

Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE

om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side
("associeringsafgørelsen")

{SWD(2018) 337 final}
{SEC(2018) 310 final}

INDHOLD

   INDHOLDSFORTEGNELSE

BILAG I: FINANSIEL STØTTE FRA UNIONEN    2

BILAG II Vedrørende definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde    4

Afsnit I: Almindelige bestemmelser    4

Afsnit II: Definition af begrebet produkter med oprindelsesstatus    5

Afsnit III: Territorialkrav    15

Afsnit IV: Oprindelsesbevis    16

Afsnit V: Ordninger for administrativt samarbejde    25

Afsnit VI: Ceuta og Melilla    30

Tillæg I-VI    32

BILAG III: MIDLERTIDIG TILBAGETRÆKNING AF PRÆFERENCER    78

BILAG IV: BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSPROCEDURER    80

BILAG I

FINANSIEL STØTTE FRA UNIONEN

Artikel 1
Fordeling mellem OLT'erne

1.Inden for rammerne af denne afgørelse tildeles for syvårsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2027 det samlede beløb på 500 000 000 EUR i løbende priser i finansiel bistand fra Unionen således:

(a)159 000 000 EUR i form af tilskud til bilateral programmerbar støtte til langsigtet udvikling af OLT'er undtagen Grønland, navnlig med henblik på finansiering af de initiativer, der er omhandlet i programmeringsdokumentet. Dette beløb tildeles på basis af OLT'ernes behov og resultater efter følgende kriterier: Efter omstændighederne skal programmeringsdokumentet lægge særlig vægt på aktioner, der er rettet mod at styrke god regeringsførelse og den institutionelle kapacitet i de støttemodtagende OLT'er, og, hvor det er relevant, den sandsynlige tidsplan for de planlagte reformer. Ved tildelingen af dette beløb skal der tages hensyn til befolkningens størrelse, bruttonationalproduktet (BNP), størrelsen af tidligere tildelinger og begrænsninger som følge af OLT'ernes geografiske isolation som nævnt i artikel 9 i denne afgørelse.

(b)225 000 000 EUR i form af tilskud til bilateral programmerbar støtte til langsigtet udvikling af Grønland, navnlig med henblik på finansiering af det initiativ, der er omhandlet i programmeringsdokumentet.

(c)81 000 000 EUR afsættes til støtte til OLT'ernes regionale programmer, hvoraf 15 000 000 EUR kunne gå til støtte til intraregionale operationer, idet Grønland alene er støtteberettiget til de intraregionale operationer. Dette samarbejde gennemføres under hensyntagen til artikel 7 i denne afgørelse, navnlig med hensyn til de områder af fælles interesse, der er omhandlet i denne afgørelses artikel 5, og gennem høring via de EU-OLT-partnerskabsinstanser, der er omhandlet i denne afgørelses artikel 14. Samarbejdet tilstræber koordinering med andre relevante EU-finansieringsprogrammer og -instrumenter og navnlig i samarbejde mellem regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF.

(d)22 000 000 EUR til undersøgelser eller faglig bistand i overensstemmelse til alle OLT'er inklusive Grønland i overensstemmelse med artikel 78 i denne afgørelse 1 .

(e)13 000 000 EUR til en reservefond for alle OLT'er inklusive Grønland til bl.a.:

i) at sikre, at Unionen kan reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af uforudsete omstændigheder

ii)at håndtere nye behov eller spirende udfordringer såsom migrationspresset ved Unionens eller dens naboers grænser

iii)at fremme nye internationale initiativer eller prioriteter.

2.Kommissionen kan på grundlag af en revision beslutte, hvordan ikketildelte midler, der er omhandlet i denne artikel, skal fordeles.

3.Der må ikke disponeres over midlerne efter den 31. december 2027, medmindre Rådet med enstemmighed træffer en anden afgørelse på forslag af Kommissionen.

Artikel 2
Forvaltning af midlerne

Alle finansielle midler under denne afgørelse forvaltes af Kommissionen.

Artikel 3
Indikatorer

Opfyldelsen af målene i afgørelsens artikel 3.5 måles ved:

1.for OLT'er undtagen Grønland, eksport af varer og tjenester i % af BNP og de samlede offentlige indtægter i % af BNP.

2.for Grønland, eksport af varer og tjenester i % af BNP og fiskerisektorens procentandel af den samlede eksport.

BILAG II

Vedrørende definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde

Afsnit I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Definitioner

I dette bilag forstås ved:

(a)"ØPA-stater": regioner eller stater, der er en del gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), og som har indgået aftaler om, eller aftaler, der fører til, oprettelse af økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), når en sådan ØPA enten anvendes midlertidigt eller træder i kraft, alt efter hvad der indtræffer først

(b)"fremstilling": alle former for bearbejdning eller forarbejdning, herunder også samling

(c)"materialer": alle former for bestanddele, råmaterialer, komponenter eller dele osv., der er anvendt til fremstillingen af produktet

(d)"produkt": det produkt, der fremstilles, også når det er bestemt til senere anvendelse i en anden fremstillingsproces

(e)"varer": både materialer og produkter

(f)"fungible materialer": materialer, som er af samme art og kommercielle kvalitet, har de samme tekniske og fysiske kendetegn, og som ikke kan skelnes fra hinanden, når de indgår i det færdige produkt

(g)"toldværdi": den værdi, der er fastlagt i overensstemmelse med aftalen om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel fra 1994 (WTO-aftalen om toldværdiansættelse)

(h)"materialernes værdi" i listen i tillæg I: toldværdien på importtidspunktet for de benyttede materialer uden oprindelsesstatus eller, såfremt denne værdi ikke er kendt og ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i OLT'et. Hvis det er nødvendigt at fastsætte værdien af de anvendte materialer med oprindelsesstatus, finder bestemmelserne i dette afsnit tilsvarende anvendelse

(i)"prisen ab fabrik": den pris, der betales for produktet ab fabrik til den producent, i hvis virksomhed den sidste bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, såfremt prisen indbefatter værdien af alle anvendte materialer og alle andre omkostninger i tilknytning til fremstillingen af produktet, minus alle interne afgifter, der tilbagebetales eller kan tilbagebetales, når det fremstillede produkt eksporteres.

Såfremt den faktisk betalte pris ikke indbefatter alle omkostninger i tilknytning til fremstillingen af produktet, som faktisk er påløbet i OLT'et, betyder prisen ab fabrik summen af alle disse omkostninger minus eventuelle interne afgifter, der tilbagebetales eller kan tilbagebetales, når det fremstillede produkt eksporteres.

I forbindelse med denne definition kan udtrykket "producent", som nævnes i første afsnit i dette stykke, i de tilfælde, hvor den sidste bearbejdning eller forarbejdning er overdraget i underentreprise til en producent, betegne den virksomhed, som har ansat underleverandøren

(j)"maksimalt indhold af materialer uden oprindelsesstatus": det maksimale indhold af materialer uden oprindelsesstatus, som er tilladt, hvis en fremstilling skal kunne betragtes som en bearbejdning eller forarbejdning, der er tilstrækkelig til at give et produkt oprindelsesstatus. Dette indhold kan udtrykkes som en procentdel af produktets pris ab fabrik eller som en procentdel af nettovægten af disse anvendte materialer henhørende under en nærmere angivet gruppe af kapitler, et kapitel, en position eller en underposition

(k)"nettovægt": selve varernes vægt uden nogen form for emballagemateriale eller pakningsgenstand

(l)"kapitler", "positioner" og "underpositioner": de kapitler, positioner og underpositioner (fire- eller sekscifrede koder), der anvendes i den nomenklatur, som udgør det harmoniserede system, med de ændringer, der følger af Toldsamarbejdsrådets henstilling af 26. juni 2004

(m)"tariferet": et produkts eller materiales tarifering under en bestemt position eller underposition i det harmoniserede system

(n)"sending": produkter, som enten:

–sendes samtidig fra en bestemt eksportør til en bestemt modtager eller

–er omfattet af et og samme transportdokument, der dækker transporten fra eksportøren til modtageren, eller, såfremt et sådant dokument ikke foreligger, af en samlet faktura

(o)"eksportør": en person, som eksporterer varer til EU eller til et OLT, og som er i stand til at bevise varernes oprindelse, uanset om denne person er producenten deraf, og uanset om vedkommende selv opfylder eksportformaliteterne

(p)"registreret eksportør": en eksportør, som er registreret hos det pågældende OLT's kompetente myndigheder med henblik på at udfærdige udtalelser om oprindelse i forbindelse med eksport i henhold til denne afgørelse

(q)"udtalelse om oprindelse": en udtalelse, som udfærdiges af eksportøren, om at de produkter, som udtalelsen omfatter, opfylder oprindelsesreglerne i dette bilag, således at enten den person, der angiver varerne til overgang til fri omsætning i Den Europæiske Union, kan anmode om toldpræferencebehandling, eller den erhvervsdrivende i et OLT, som importerer materialer til yderligere forarbejdning inden for rammerne af kumulationsreglerne, kan bevise de pågældende varers oprindelsesstatus

(r)"præferenceberettiget land": et land eller territorium som defineret i artikel 2, litra d), i forordning (EU) nr. 978/2012 2

(s)"REX-system": systemet til registrering af eksportører, der er godkendt til at attestere varers oprindelse som omhandlet i artikel 80, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2447 3 .

Afsnit II

Definition af begrebet produkter med oprindelsesstatus

Artikel 2

Generelle krav

1.Nedenstående produkter anses for at have oprindelse i et OLT:

(a)produkter, der er fuldt ud fremstillet i et OLT i den i artikel 3 fastlagte betydning

(b)produkter, der er fremstillet i et OLT, og som indeholder materialer, der ikke er fuldt ud fremstillet dér, dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i den i artikel 4 fastlagte betydning.

2.Produkter med oprindelsesstatus bestående af materialer, der er fuldt ud fremstillet eller tilstrækkeligt forarbejdet i to eller flere OLT'er, betragtes som produkter med oprindelse i det OLT, hvor den sidste bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted.

Artikel 3

Fuldt ud fremstillede produkter

1.Som produkter, der er fuldt ud fremstillet i et OLT, anses følgende:

(a)mineralske produkter, som er udvundet af dets jord eller havbund

(b)planter og vegetabilske produkter, der er dyrket eller høstet dér

(c)levende dyr, som er født og opdrættet dér

(d)produkter fra levende dyr, som er opdrættet dér

(e)produkter fra slagtede dyr, som er født og opdrættet dér

(f)produkter fra jagt og fiskeri, som drives dér

(g)akvakulturprodukter i de tilfælde, hvor de pågældende fisk, krebsdyr og bløddyr er født og opdrættet dér

(h)produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af dets fartøjer uden for noget søterritorium

(i)produkter, som er fremstillet på dets fabriksskibe udelukkende på grundlag af de i litra h) nævnte produkter

(j)brugte genstande, som kun kan anvendes til genindvinding af råmaterialer

(k)affald og skrot, der hidrører fra fremstillingsvirksomhed, som udøves dér

(l)produkter, som er udvundet af havbunden eller -undergrunden beliggende uden for noget søterritorium, for så vidt det har eneret på udnyttelsen af denne havbund eller -undergrund

(m)varer, som er fremstillet dér udelukkende på grundlag af de i litra a)-l) nævnte produkter.

2.Udtrykket "dets fartøjer" og "dets fabriksskibe" i stk. 1, litra h) og i), omfatter kun de fartøjer og fabriksskibe, som opfylder hvert af nedenstående krav:

(a)de er registreret i et OLT eller i en medlemsstat

(b)de fører et OLT's eller en medlemsstats flag

(c)    de opfylder en af de følgende betingelser:

–de ejes for mindst 50 %'s vedkommende af statsborgere i OLT'erne eller i medlemsstaterne eller

–de er ejet af selskaber

i) hvis hovedkontor og vigtigste forretningssted er beliggende i OLT'erne eller i medlemsstater, og

ii) som er mindst 50 % ejet af OLT'er, offentlige organer i dette land, statsborgere i dette land eller i medlemsstaterne.

3.Betingelserne i stk. 2 kan hver især være opfyldt i medlemsstaterne eller i forskellige OLT'er. I så fald anses produkterne for at have oprindelse i det OLT, hvor fartøjet eller fabriksskibet er registreret, jf. stk. 2, litra a).

Artikel 4

Tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede produkter

1.Produkter, som ikke er fuldt ud fremstillet i et OLT, jf. artikel 3, anses for at have oprindelse dér, såfremt betingelserne i listen i tillæg I for de pågældende varer er opfyldt, jf. dog artikel 5 og 6.

2.Hvis et produkt, som har opnået oprindelsesstatus i et OLT i overensstemmelse med stk. 1, forarbejdes yderligere i det pågældende OLT og anvendes som materiale i fremstillingen af et andet produkt, tages der ikke hensyn til de materialer uden oprindelsesstatus, som eventuelt er anvendt ved fremstillingen af det.

3.Det skal for hvert enkelt produkt fastslås, om kravene i stk. 1 er opfyldt.

I de tilfælde, hvor den relevante regel er baseret på overholdelsen af et maksimalt indhold af materialer uden oprindelsesstatus, kan værdien af materialerne uden oprindelsesstatus dog for at tage hensyn til udsving i omkostninger og valutakurser beregnes på et gennemsnitligt grundlag som anført i stk. 4.

4.I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 3, andet afsnit, beregnes der en gennemsnitlig pris ab fabrik for produktet og en gennemsnitlig værdi for de anvendte materialer uden oprindelsesstatus på grundlag af henholdsvis summen af de priser ab fabrik, der er opkrævet for alt salg af produkterne i løbet af det foregående regnskabsår, og summen af værdien af alle de materialer uden oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen af produkter i løbet af det foregående regnskabsår, som fastlagt af eksportlandet, eller, hvis der ikke foreligger tal for et fuldt regnskabsår, en kortere periode, som dog ikke må være på under tre måneder.

5.De eksportører, som har valgt at anvende beregninger på et gennemsnitligt grundlag, skal konsekvent anvende denne metode i året efter referenceregnskabsåret eller, efter omstændighederne, året efter den kortere referenceperiode. De kan ophøre med at anvende denne metode, hvis de i løbet af et givet regnskabsår eller en kortere repræsentativ periode på ikke under tre måneder konstaterer, at de udsving i omkostninger eller valutakurser, som gjorde det berettiget at anvende metoden, er ophørt.

6.De gennemsnit, der er anført i stk. 4, skal anvendes som henholdsvis prisen ab fabrik og værdien for materialer uden oprindelsesstatus, således at det kan fastlås, om kravet om det maksimale indhold af materialer uden oprindelsesstatus er opfyldt.

Artikel 5

Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning

1.Uden at dette berører stk. 3, anses følgende bearbejdninger eller forarbejdninger som utilstrækkelige til at give produkterne oprindelsesstatus, uanset om betingelserne i artikel 4 er opfyldt:

(a)bevarende behandlinger, som har til formål at sikre, at produkternes tilstand ikke forringes under transport og oplagring

(b)adskillelse og samling af kolli

(c)vask, rensning afstøvning, fjernelse af oxidlag, olie, maling eller andre belægninger

(d)strygning eller presning af tekstiler og tekstilartikler

(e)enkel maling og polering

(f)afskalning og hel eller delvis slibning af ris polering og glasering af korn og ris

(g)farvning af sukker, tilsætning af smagsstoffer til sukker eller formning af sukker i stykker hel eller delvis formaling af krystalsukker

(h)skrælning, udstening og afskalning/udbælgning af frugter, nødder og grøntsager

(i)hvæsning, enkel slibning eller enkel tilskæring

(j)sigtning, sortering, klassificering, tilpasning (herunder samling i sæt)

(k)enkel aftapning på flasker, påfyldning af dåser, flakoner, anbringelse i sække, kasser, æsker, på bræt, plader eller bakker samt alle andre enkle emballeringsarbejder

(l)anbringelse eller trykning af mærker, etiketter, logoer og andre lignende kendetegn på selve produkterne eller deres emballage

(m)enkel blanding af produkter, også af forskellig art blanding af sukker med ethvert materiale

(n)enkel tilsætning af vand eller fortynding eller dehydrering eller denaturering af produkter

(o)enkel samling af dele for at kunne danne et komplet produkt eller adskillelse af produkter i dele

(p)kombination af to eller flere af de i litra a) til o) nævnte processer

(q)slagtning af dyr.

2.I forbindelse med stk. 1 anses behandlinger for at være enkle, når der hverken kræves særlige færdigheder eller maskiner, apparater eller redskaber, som er specielt fremstillet eller installeret til gennemførelsen deraf.

3.Alle de bearbejdninger eller forarbejdninger, der udføres i et OLT på et givet produkt, skal tages i betragtning, når det skal bestemmes, om den bearbejdning eller forarbejdning, som det pågældende produkt har undergået, skal anses som utilstrækkelig i henhold til stk. 1.

Artikel 6

Tolerancer

1.Uanset artikel 4 og med forbehold af stk. 2 og 3 i denne artikel kan materialer uden oprindelsesstatus, som ifølge betingelserne i listen i tillæg I ikke må anvendes til fremstilling af et givet produkt, dog anvendes, hvis deres samlede værdi eller den nettovægt, produktet vurderes at have, ikke overstiger:

(a)15 % af produktets vægt for produkter henhørende under kapitel 2 og kapitel 4-24, bortset fra forarbejdede fiskerivarer henhørende under kapitel 16

(b)15 % af produktets pris ab fabrik for andre produkter, bortset fra produkter henhørende under kapitel 50-63 i det harmoniserede system, for hvilke de tolerancer, der er anført i bestemmelse 6 og 7 i tillæg I, finder anvendelse.

2.Stk. 1 tillader ikke, at nogen af procenttallene for det maksimale indhold af materialer uden oprindelsesstatus, der er fastlagt i listen i tillæg I, overskrides.

3.Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på produkter, der er fuldt ud fremstillet i et OLT i den i artikel 3 fastlagte betydning. Den tolerance, der er fastlagt i nævnte stykker, gælder ikke desto mindre for summen af de materialer, der anvendes til fremstillingen af et produkt, og for hvilke det i henhold til listen i tillæg I for det pågældende produkt kræves, at de pågældende materialer skal være fuldt ud fremstillet, jf. dog artikel 5 og artikel 11, stk. 2.

Artikel 7

Bilateral kumulation

1.Med forbehold af artikel 2 anses materialer med oprindelse i EU som materialer med oprindelse i et OLT, når de indgår i et produkt, som fremstilles dér, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1.

2.Med forbehold af artikel 2 anses bearbejdning eller forarbejdning, der er foretaget i EU, for at have fundet sted i et OLT, når materialerne undergår efterfølgende bearbejdning eller forarbejdning dér.

3.I forbindelse med kumulation som omhandlet i denne artikel fastlægges materialernes oprindelse i overensstemmelse med dette bilag.

Artikel 8

Kumulation med ØPA-stater

1.Med forbehold af artikel 2 anses materialer med oprindelse i ØPA-staterne som materialer med oprindelse i et OLT, når de indgår i et produkt, som fremstilles dér, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1.

2.Uden at dette berører artikel 2 anses bearbejdning eller forarbejdning, der er foretaget i ØPA-staterne, for at have fundet sted i et OLT, når materialerne undergår efterfølgende bearbejdning eller forarbejdning dér.

3.I forbindelse med stk. 1 i denne artikel fastlægges oprindelsen af materialer med oprindelse i en ØPA-stat i overensstemmelse med de oprindelsesregler, der gælder for den pågældende ØPA, og de relevante bestemmelser om bevis for oprindelse og om administrativt samarbejde.

Den i denne artikel fastsatte kumulation finder ikke anvendelse på materialer med oprindelse i Den Sydafrikanske Republik, der ikke kan importeres direkte til EU told- og kvotefrit inden for rammerne af ØPA'en mellem EU og Southern Africa Regional Development Community (SADC)

4.Kumulation efter denne artikel er kun mulig, hvis:

(a)den ØPA-stat, der leverer materialerne, og det OLT, der fremstiller det endelige produkt, har forpligtet sig til:

–at overholde eller sikre overholdelsen af bestemmelserne i dette bilag, og

–tilvejebringe det administrative samarbejde, der er nødvendigt for at sikre, at bestemmelserne i dette bilag gennemføres korrekt, både i relation til EU og mellem dem indbyrdes

(b)det pågældende OLT har meddelt Kommissionen, at det påtager sig den i litra a) omhandlede forpligtelse.

5.I de tilfælde, hvor landene allerede har opfyldt betingelserne i stk. 4, inden denne afgørelse træder i kraft, kræves der ikke en ny bekræftelse af forpligtelserne.

Artikel 9

Kumulation med andre lande, der er omfattet af told- og kvotefri adgang til EU's marked under GSP

1.Med forbehold af bestemmelserne i artikel 2 anses materialer med oprindelse i de lande og territorier, der er omhandlet i stk. 2 i denne artikel, som materialer med oprindelse i et OLT, når de indgår i et produkt, som fremstilles dér, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1.

2.I forbindelse med stk. 1 skal materialerne have oprindelse i et land eller et territorium:

(a)der er omfattet af den særlige ordning for de mindst udviklede lande under det generelle toldpræferencearrangement, som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 978/2012 eller

(b)der er omfattet af told- og kvotefri adgang til EU's marked for produkter med 6-cifrede positioner i det generelle toldpræferencearrangement, som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 978/2012.

3.Oprindelsen af materialerne fra de pågældende lande eller territorier fastlægges efter de oprindelsesregler, der i medfør af artikel 33 i forordning (EU) nr. 978/2012 er fastsat i forordning (EU) 2015/2446 4 .

4.Kumulation i henhold til dette stykke finder ikke anvendelse på følgende:

(a)materialer, der ved import til EU er underlagt antidumping- eller udligningstold, når de har oprindelse i det land, der er omfattet af denne antidumping- eller udligningstold

(b)tunprodukter, der er klassificeret i kapitel 3 og 16 i det harmoniserede system, og som er omfattet af artikel 7 i forordning (EU) nr. 978/2012 og senere ændringsretsakter og tilsvarende retsakter

(c)materialer, der er omfattet af artikel 8 og artikel 22-30 i forordning (EU) nr. 978/2012 og senere ændringsretsakter og tilsvarende retsakter.

OLT'ernes kompetente myndigheder meddeler hvert år Kommissionen de eventuelle materialer, som kumulation i henhold til stk. 1 har fundet anvendelse på.

5.Kumulation efter stk. 1 i denne artikel er kun mulig, hvis:

(a)de lande og territorier, der er involveret i kumulationen, har forpligtet sig til at overholde og sikre overholdelsen af bestemmelserne i dette bilag og gennemføre det administrative samarbejde, der er nødvendigt for at sikre, at bestemmelserne i dette bilag gennemføres korrekt, både i forholdet til EU og mellem dem indbyrdes

(b)det pågældende OLT har meddelt Kommissionen, at det påtager sig den i litra a) omhandlede forpligtelse.

6.Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, fra hvilken dato den i denne artikel omhandlede kumulation kan anvendes i forbindelse med de i denne artikel omhandlede lande og territorier, der har opfyldt de nødvendige betingelser.

Artikel 10

Udvidet kumulation

1.Efter anmodning fra et OLT kan Kommissionen give tilladelse til oprindelseskumulation mellem et OLT og et land, med hvilket EU har en gældende frihandelsaftale i overensstemmelse med artikel XXIV i den gældende almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), når følgende betingelser er opfyldt:

(a)de lande og territorier, der er involveret i kumulationen, har forpligtet sig til at overholde og sikre overholdelsen af bestemmelserne i dette bilag og gennemføre det administrative samarbejde, der er nødvendigt for at sikre, at bestemmelserne i dette bilag gennemføres korrekt, både i forholdet til EU og mellem dem indbyrdes det indgår i denne forpligtelse, at disse lande eller territorier yder OLT'erne bistand i spørgsmål om administrativt samarbejde på samme måde, som de ville yde en sådan bistand til medlemsstaternes toldmyndigheder, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den pågældende frihandelsaftale

(b)det pågældende OLT har meddelt Kommissionen, at det påtager sig den i litra a) omhandlede forpligtelse.

(c)Kommissionen, der tager hensyn til risikoen for handelsfordrejning og specifikke følsomme materialer, der skal anvendes ved kumulation, kan indføre yderligere betingelser for at give tilladelse til den anmodede kumulation.

2.Den anmodning, der er omhandlet i stk. 1, fremsendes skriftligt til Kommissionen. Den skal angive de(t) pågældende tredjeland(e), indeholde en liste over de materialer, der er omfattet af kumulationen, og ledsages af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1, litra a) og b), i denne artikel er opfyldt.

3.De anvendte materialers oprindelse og oprindelsesbeviserne fastlægges i overensstemmelse med reglerne i den relevante frihandelsaftale. For produkter, der skal eksporteres til EU, fastlægges oprindelsen i overensstemmelse med de oprindelsesregler, der er fastlagt i dette bilag.

4.For at det fremstillede produkt kan opnå oprindelsesstatus, er det ikke nødvendigt, at de materialer, der har oprindelse i tredjelandet, og som anvendes i OLT'et ved fremstillingen af det produkt, der skal eksporteres til EU, har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, forudsat at den bearbejdning eller forarbejdning, som foretages i det pågældende OLT, er mere vidtgående end de behandlinger, der er beskrevet i artikel 5, stk. 1.

5.Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, fra hvilken dato den udvidede kumulation træder i kraft, den partner i EU's frihandelsaftale, som er involveret i denne kumulation, de gældende betingelser og listen over de materialer, som kumulationen finder anvendelse på.

6.Kommissionen vedtager en foranstaltning med henblik på at tillade den i stk. 1 omhandlede kumulation ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i denne afgørelses artikel 88, stk. 5.

Artikel 11

Kvalificerende enhed

1.Ved anvendelsen af bestemmelserne i dette bilag er den kvalificerende enhed det produkt, der anses for at være basisenheden ved tarifering i det harmoniserede systems nomenklatur.

2.Når en sending består af et antal identiske produkter, der tariferes under samme position i det harmoniserede system, tages hvert enkelt produkt i betragtning ved anvendelsen af bestemmelserne i dette bilag.

3.Når emballagen i henhold til punkt 5 i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system er indbefattet i produktet ved tariferingen, skal dette også være tilfældet ved bestemmelsen af oprindelsen.

Artikel 12

Tilbehør, reservedele og værktøj

Tilbehør, reservedele og værktøj, der leveres som standardudstyr til materiel, maskiner, apparater eller køretøjer, og hvis pris er indbefattet i produktets pris ab fabrik, betragtes som værende en del af dette materiel eller disse maskiner, apparater eller køretøjer.

Artikel 13

Sæt

Sæt som defineret i punkt 3 i de almindelige tariferingsbestemmelser i det harmoniserede system betragtes som produkter med oprindelsesstatus, når alle dele har oprindelsesstatus.

Når et sæt består af produkter med og uden oprindelsesstatus, anses sættet som helhed dog for at have oprindelsesstatus, hvis værdien af de produkter, der ikke har oprindelsesstatus, ikke overstiger 15 % af sættets pris ab fabrik.

Artikel 14

Neutrale elementer

Ved bestemmelse af, om et produkt har oprindelsesstatus, er det ikke nødvendigt at undersøge, om følgende, som må anvendes ved dets fremstilling, har oprindelsesstatus:

(a)energi og brændsel

(a)anlæg og udstyr

(b)maskiner og værktøj

(c)andre varer, som ikke indgår og ikke er bestemt til at indgå i det pågældende produkts endelige sammensætning.

Artikel 15

Regnskabsmæssig adskillelse

1.Hvis der anvendes fungible materialer med og uden oprindelsesstatus ved bearbejdningen eller forarbejdningen af et produkt, kan medlemsstaternes toldmyndigheder efter skriftlig anmodning fra de erhvervsdrivende tillade, at materialerne i EU forvaltes efter metoden med regnskabsmæssig adskillelse med henblik på efterfølgende eksport til et OLT inden for rammerne af bilateral kumulation, uden at materialerne opbevares i særskilte lagre.

2.Medlemsstaternes toldmyndigheder kan give tilladelse i henhold til stk. 1 på betingelser, som de anser for at være hensigtsmæssige.

Der gives kun tilladelse, hvis det ved anvendelsen af den i stk. 3 anførte metode kan sikres, at antallet af fremstillede produkter, som kunne betragtes som "produkter med oprindelse i EU", til enhver tid er det samme som det antal, der ville være fremstillet, hvis der var opretholdt en fysisk adskillelse af lagrene.

Hvis der gives tilladelse hertil, skal metoden anvendes, og anvendelsen af den registreres i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, der gælder i Unionen.

3.Indehaveren af tilladelsen til at anvende metoden, jf. stk. 2, udfærdiger eller anmoder, indtil systemet med registrerede eksportører anvendes, om oprindelsesbeviser for den mængde produkter, som kan anses for at have oprindelse i EU. Efter anmodning fra medlemsstaternes toldmyndigheder skal indehaveren af tilladelsen fremlægge en redegørelse for, hvordan mængderne er blevet forvaltet.

4.Medlemsstaternes toldmyndigheder overvåger brugen af den i stk. 1 omhandlede tilladelse.

De kan tilbagekalde tilladelsen, såfremt:

(a)indehaveren af tilladelsen på nogen som helst måde benytter tilladelsen på ukorrekt vis, eller

(b)indehaveren af tilladelsen ikke opfylder de øvrige betingelser i dette bilag.

Artikel 16

Undtagelser

1.På Kommissionens initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat eller et OLT kan et OLT indrømmes en midlertidig undtagelse fra bestemmelserne i dette bilag i hvert af følgende tilfælde:

(a)interne eller eksterne faktorer forhindrer det i midlertidigt og i modsætning til tidligere at overholde reglerne for opnåelse af oprindelsesstatus i henhold til artikel 2

(b)det har brug for en forberedelsesperiode, inden det vil være i stand til at overholde reglerne for opnåelse af oprindelsesstatus i henhold til artikel 2

(c)videreudvikling af bestående industrier eller oprettelse af nye industrier begrunder dette.

2.Den i stk. 1 omhandlede anmodning fremsendes skriftligt til Kommissionen ved hjælp af den formular, der findes i tillæg II. Den skal indeholde en begrundelse og være ledsaget af behørig dokumentation.

3.Ved behandlingen af anmodningerne tages der navnlig hensyn til:

(a)det pågældende OLT's udviklingsniveau og geografiske beliggenhed og især de økonomiske og sociale, herunder ikke mindst de beskæftigelsesmæssige, følger af den afgørelse, der skal træffes

(b)tilfælde, hvor anvendelse af de eksisterende oprindelsesregler i mærkbar grad vil kunne påvirke muligheden for en bestående industri i det pågældende OLT for at fortsætte sin eksport til EU, og navnlig tilfælde, hvor denne anvendelse vil kunne medføre ophør af industriens aktiviteter

(c)særlige tilfælde, hvor det klart kan bevises, at oprindelsesreglerne vil være en hindring for betydelige investeringer inden for en bestemt industri, og hvor en undtagelse, der virker fremmende for realiseringen af investeringsprogrammet, vil gøre det muligt trinvist at opfylde disse regler.

4.Kommissionen imødekommer enhver anmodning om undtagelse, der er behørigt begrundet efter denne artikel, og som ikke kan påføre en etableret erhvervsgren i EU alvorlig skade.

5.Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger til, at der hurtigst muligt træffes en afgørelse, og tilstræber at vedtage sin holdning senest 75 dage efter, at Kommissionen har modtaget anmodningen.

6.Den midlertidige undtagelse skal kun gælde, indtil virkningerne af de interne eller eksterne faktorer, der begrunder den, er ophørt, eller indtil OLT'et er i stand til at overholde reglerne eller til at virkeliggøre de mål, der er blevet fastsat med undtagelsen, under hensyntagen til det pågældende OLT's særlige situation og vanskeligheder.

7.Når der indrømmes en undtagelse, forudsætter det, at ethvert krav om oplysninger, der skal forelægges Kommissionen vedrørende anvendelsen af undtagelsen og forvaltningen af de mængder, for hvilke undtagelsen er givet, overholdes.

8.Kommissionen vedtager en foranstaltning med henblik på at indrømme en midlertidig undtagelse som omhandlet i stk. 1 ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i denne afgørelses artikel 88, stk. 5.

Afsnit III

Territorialkrav

Artikel 17

Territorialprincippet

1.Betingelserne i dette bilag vedrørende opnåelse af oprindelsesstatus skal opfyldes uden afbrydelse i OLT'et, jf. dog artikel 7-10.

2.Såfremt produkter med oprindelsesstatus, der er eksporteret fra OLT'et til et andet land, genimporteres, anses de som produkter uden oprindelsesstatus, medmindre det over for de kompetente myndigheder kan godtgøres:

(a)at de genimporterede produkter er de samme som dem, der blev eksporteret og

(b)at de ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for deres bevarelse, medens de befandt sig i det pågældende land eller blev eksporteret.

Artikel 18

Klausul om ikkebehandling

1.De produkter, som angives til overgang til fri omsætning i EU, skal være de samme som dem, der er eksporteret fra det OLT, i hvilket de anses for at have oprindelse. De må ikke være ændret, omdannet på nogen måde eller være gjort til genstand for andre behandlinger end behandlinger, som har til formål at bevare dem i god stand, før de angives til overgang til fri omsætning. Oplagring af produkter eller sendinger og deling af sendinger kan finde sted, hvis det sker under eksportørens eller en efterfølgende vareihændehavers ansvar, og produkterne forbliver under toldtilsyn i transitlandet eller transitlandene.

2.Stk. 1 anses for overholdt, medmindre toldmyndighederne har grund til at tro, at det modsatte er tilfældet; i sådanne tilfælde kan toldmyndighederne anmode klarereren om at dokumentere overholdelsen, hvilket kan gøres ved hjælp af ethvert middel, bl.a. kontraktmæssige transportdokumenter som f.eks. konnossementer eller faktuelle eller konkrete beviser på grundlag af mærkning eller nummerering af kolli eller enhver form for bevis med tilknytning til selve varerne.

3.Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når der anvendes kumulation i henhold til artikel 7-10.

Artikel 19

Udstillinger

1.Produkter med oprindelsesstatus, der afsendes fra et OLT til en udstilling i et andet land end et OLT, en ØPA-stat eller en medlemsstat, og som efter udstillingen sælges til import i EU, opnår ved importen de fordele, som følger af afgørelsens bestemmelser, forudsat at det over for toldmyndighederne kan godtgøres:

(a)at en eksportør har sendt disse produkter fra et OLT til udstillingslandet og har ladet dem udstille dér

(b)at eksportøren har solgt produkterne eller på anden måde overdraget produkterne til en modtager i Unionen

(c)at produkterne under udstillingen eller umiddelbart derefter er afsendt i den stand, i hvilken de blev sendt til udstillingen

(d)at produkterne fra det tidspunkt, da de blev afsendt til udstillingen, ikke har været benyttet til andre formål end til fremvisning på udstillingen.

2.Der skal udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis i henhold til bestemmelserne i afsnit IV, og dette bevis skal fremlægges for importlandets toldmyndigheder på de normale betingelser. Udstillingens navn og adresse skal anføres derpå. Om fornødent kan der kræves supplerende dokumentation for de omstændigheder, under hvilke produkterne har været udstillet.

3.Stk. 1 gælder for alle udstillinger, messer eller tilsvarende offentlige arrangementer af kommerciel, industriel, landbrugsmæssig eller håndværksmæssig karakter, under hvilke produkterne er under konstant toldkontrol, og som ikke er tilrettelagt med privat formål i forretninger eller handelslokaler med henblik på salg af udenlandske produkter.

Afsnit IV

Oprindelsesbevis

Afdeling 1
Generelle krav

Artikel 20

Beløb udtrykt i euro

1.Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i artikel 29 og 30, i tilfælde hvor produkter er faktureret i en anden valuta end euroen, fastsættes modværdien i EU-medlemsstaternes nationale valutaer af de i euro udtrykte beløb årligt af hvert af de pågældende lande.

2.En sending er omfattet af bestemmelserne i artikel 29 og 30 med udgangspunkt i den valuta, hvori fakturaen er udstedt.

3.De beløb, der skal benyttes i en given national valuta, er modværdien i den pågældende nationale valuta af de i euro udtrykte beløb på den første hverdag i oktober. Beløbene meddeles Kommissionen inden den 15. oktober og anvendes fra den 1. januar det følgende år. Kommissionen underretter alle de berørte lande om de pågældende beløb.

4.En EU-medlemsstat kan op- eller nedrunde det beløb, der fremkommer ved omregningen af et beløb udtrykt i euro til deres nationale valuta. Det afrundede beløb må ikke afvige mere end 5 procent fra det beløb, der fremkommer ved omregningen. En EU-medlemsstat kan bibeholde modværdien i national valuta af et beløb udtrykt i euro uændret, hvis omregningen af dette beløb ved den årlige tilpasning i henhold til stk. 3 fører til en stigning af den i national valuta udtrykte modværdi på mindre end 15 %, inden ovennævnte afrunding foretages. Modværdien i national valuta kan bibeholdes uændret, hvis omregningen fører til en lavere modværdi.

5.De i euro udtrykte beløb og modværdien heraf i nogle medlemsstaters nationale valutaer kontrolleres af Kommissionen på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat eller et OLT. Som led i denne kontrol overvejer Kommissionen, om det er ønskeligt at bevare de pågældende beløbsgrænsers virkninger i faste priser. Med henblik herpå kan det træffe afgørelse om at ændre de i euro udtrykte beløb.

Afdeling 2

Procedurer ved eksport fra et OLT

Artikel 21

Generelle krav

De fordele, der følger af denne afgørelse, gælder i følgende tilfælde:

(a)når varer, der opfylder kravene i dette bilag, eksporteres af en registreret eksportør i den i artikel 22 fastsatte betydning

(b)ved enhver sending af et eller flere kolli, der indeholder produkter med oprindelsesstatus, som eksporteres af en hvilken som helst eksportør, såfremt den samlede værdi af de forsendte produkter med oprindelsesstatus ikke overstiger 10 000 EUR.

Artikel 22

Anmodning om registrering

1.Eksportører skal for at blive registreret indgive en ansøgning til OLT'ernes kompetente myndigheder, jf. artikel 39, stk. 1, ved hjælp af modellen i tillæg V.

2.Ansøgningen godtages kun af de kompetente myndigheder, hvis den er komplet.

3.Registreringen gælder fra den dato, hvor de kompetente myndigheder i OLT'erne modtager en fuldstændig ansøgning om registrering i henhold til stk. 1 og 2.

Artikel 23

Registrering

1.De kompetente myndigheder i de OLT'erne tildeler efter at have modtaget det udfyldte ansøgningsskema, jf. tillæg III, med det samme eksportøren et registreret eksportørnummer og indfører det registrerede eksportørnummer, registreringsoplysningerne og registreringens gyldighedsdato i REX-systemet, jf. artikel 22, stk. 3.

OLT'ernes kompetente myndigheder underretter eksportøren om det registrerede eksportørnummer, der tildeles denne eksportør, og om datoen fra hvilken registreringen gælder.

De kompetente myndigheder i OLT'erne holder de oplysninger, som de har registreret, ajour. De ændrer med det samme disse oplysninger efter meddelelse fra den registrerede eksportør i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1.

2.Registreringen skal indeholde følgende oplysninger:

(a)navnet på den registrerede eksportør, som angivet i rubrik 1 i formularen i tillæg III

(b)adresse på det sted, hvor den registrerede eksportør er etableret, som angivet i rubrik 1 i formularen i tillæg III, herunder landets eller territoriets identifikationskode (ISO alfa 2-landekode)

(c)kontaktoplysninger som angivet i rubrik 2 i formularen i tillæg III

(d)vejledende beskrivelse af de varer, der kan opnå præferencebehandling, herunder en vejledende liste med positioner eller kapitler i det harmoniserede system, som angivet i rubrik 4 i formularen i tillæg III

(e)identifikationsnummeret for erhvervsdrivende (TIN) for den registrerede eksportør som angivet i rubrik 1 i formularen i tillæg III

(f)hvorvidt eksportøren er erhvervsdrivende eller producent som angivet i rubrik 3 i formularen i tillæg III

(g)datoen for registreringen af den registrerede eksportør

(h)registreringens gyldighedsdato

(i)hvis det er relevant, datoen for tilbagetrækning af registreringen.

Artikel 24

Tilbagetrækning af registreringen

1.Registrerede eksportører, som ikke længere opfylder betingelserne for at eksportere nogen varer, som er omfattet af denne afgørelse, eller som ikke længere har til hensigt at eksportere sådanne varer, skal underrette OLT'ernes kompetente myndigheder, som straks fjerner dem fra det pågældende OLT's fortegnelse over registrerede eksportører.

2.I de tilfælde, hvor en registreret eksportør forsætligt eller uagtsomt har udfærdiget eller fået udfærdiget en udtalelse om oprindelse eller eventuelle støttedokumenter, som indeholder ukorrekte oplysninger, der fører til, at toldpræferencebehandlingen opnås uregelmæssigt eller svigagtigt, fjerner OLT'ets kompetente myndigheder eksportøren fra det pågældende OLT's fortegnelse over registrerede eksportører, uden at dette berører det sanktionssystem, der gælder i OLT'erne.

3.En fjernelse fra fortegnelsen over registrerede eksportører har virkning for fremtiden, f.eks. med hensyn til udtalelser, der udfærdiges efter datoen for fjernelsen, uden at dette berører de eventuelle virkninger af uregelmæssigheder, som konstateres under igangværende kontrolforanstaltninger.

4.Eksportører, der af de kompetente myndigheder er blevet fjernet fra fortegnelsen over registrerede eksportører i overensstemmelse med stk. 2, kan først blive genopført på fortegnelsen over registrerede eksportører, når de over for OLT'ets kompetente myndigheder har bevist, at de har afhjulpet den situation, der førte til fjernelsen.

Artikel 25

Støttedokumenter

1.Eksportører skal, uanset om de er registrerede eller ej, opfylde følgende forpligtelser:

(a)de skal opretholde passende handelsmæssige regnskaber over produktion og forsyning af varer, der kan opnå præferencebehandling

(b)de skal opbevare enhver form for dokumentation for de materialer, der er anvendt ved fremstillingen

(c)de skal opbevare enhver form for tolddokumentation for de materialer, der er anvendt ved fremstillingen

(d)de skal i mindst tre år fra udgangen af det år, hvor udtalelsen om oprindelse blev udfærdiget, eller længere, hvis det kræves i henhold til national ret, opbevare fortegnelser over:

–de udtalelser om oprindelse, de har udfærdiget samt

–deres materialer med og uden oprindelsesstatus samt produktions- og lagerregnskaber.

2.De fortegnelser, der er anført i stk. 1, litra d), kan være elektroniske, men skal gøre det muligt at spore de materialer, der er anvendt til fremstillingen af de eksporterede produkter, og bekræfte deres oprindelsesstatus.

3.De i stk. 1 og 2 omhandlede forpligtelser gælder også for leverandører, der forsyner eksportører med leverandørerklæring, jf. artikel 27.

Artikel 26

Udtalelse om oprindelse og oplysninger med henblik på kumulation

1.Eksportøren udfærdiger en udtalelse om oprindelse ved eksport af de produkter, som udtalelsen vedrører, hvis de pågældende varer kan anses for at have oprindelse i OLT'et.

2.Uanset stk. 1 kan der undtagelsesvis udfærdiges en udtalelse om oprindelse efter eksporten (efterfølgende udtalelse) på betingelse af, at den forelægges i den medlemsstat, hvor varerne er angivet til overgang til fri omsætning, senest to år efter eksporten.

3.Eksportøren skal forsyne sin kunde i EU med udtalelsen om oprindelse, som skal indeholde de oplysninger, der er angivet i tillæg IV. En udtalelse om oprindelse skal udfærdiges på enten engelsk eller fransk.

Den kan udfærdiges på ethvert handelsdokument, som gør det muligt at identificere den pågældende eksportør og de pågældende varer.

4.Med henblik på artikel 2, stk. 2, eller på bilateral kumulation efter artikel 7 gælder følgende:

(a)dokumentation for, at materialer, der kommer fra et andet OLT eller fra EU, har oprindelsesstatus, udformes som en udtalelse om oprindelse i henhold til dette bilag og gives til eksportøren af leverandøren i det OLT eller i det EU-land, hvorfra materialerne kom

(b)dokumentation for bearbejdning eller forarbejdning i et andet OLT eller i EU, udformes som en leverandørerklæring i overensstemmelse med artikel 27 og gives til eksportøren af leverandøren i det OLT eller i det EU-land, hvorfra materialerne kom.

I så fald skal den udtalelse om oprindelse, som eksportøren udfærdiger, alt efter tilfældet indeholde angivelsen "EU cumulation", "OCT cumulation" eller "Cumul UE", "cumul PTOM".

5.Med henblik på kumulation med en ØPA-stat efter artikel 8 gælder følgende:

(a)dokumentation for at materialer, der kommer fra en ØPA-stat, har oprindelsesstatus, udformes som et oprindelsesbevis udstedt eller udfærdiget i overensstemmelse med ØPA'en mellem EU og den pågældende ØPA-stat og gives til eksportøren af leverandøren i den ØPA-stat, hvorfra materialerne kom

(b)dokumentation for bearbejdning eller forarbejdning i ØPA-staten udformes som en leverandørerklæring i overensstemmelse med artikel 27 og gives til eksportøren af leverandøren i den ØPA-stat eller i det EU-land, hvorfra materialerne kom.

I så fald skal den udtalelse om oprindelse, som eksportøren udfærdiger, indeholde angivelsen "'cumulation with EPA country [landets navn]" eller "cumul avec le pays APE [landets navn]".

6.Med henblik på kumulation med andre lande, der er omfattet af told- og kvotefri adgang til EU's marked under GSP efter artikel 9, godtgøres dokumentationen for oprindelsesstatus ved de beviser for oprindelse, der er fastlagt i forordning (EU) 2015/2447, og gives til eksportøren af leverandøren i det præferenceberettigede land, hvorfra materialerne kom.

I så fald skal den udtalelse om oprindelse, som eksportøren udfærdiger, indeholde angivelsen "'cumulation with GSP country [landets navn]" eller "cumul avec le pays SPG [landets navn]".

7.Med henblik på udvidet akkumulation efter artikel 10 udformes dokumentation for, at materialer, der kommer fra en stat, som EU har indgået en frihandelsaftale med, har oprindelsesstatus, som et oprindelsesbevis udstedt eller udfærdiget i overensstemmelse med den pågældende frihandelsaftale og gives til eksportøren af leverandøren i det land, hvorfra materialerne kom.

I så fald skal den udtalelse om oprindelse, som eksportøren udfærdiger, indeholde angivelsen "'extended cumulation with country [landets navn]" eller "cumul étendu avec le pays [landets navn]".

Artikel 27

Leverandørerklæring

1.I forbindelse med artikel 26, stk. 4, litra b), og stk. 5, litra b), skal leverandøren for hver sending materialer udfærdige en særskilt leverandørerklæring på fakturaen for den pågældende sending, på et bilag til fakturaen eller på en følgeseddel eller i et andet handelsdokument vedrørende sendingen, som beskriver de pågældende materialer tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres. Et standardeksemplar af leverandørerklæringen er vist i tillæg V.

2.Leverer en leverandør på regelmæssig basis en bestemt kunde varer, hvis status for så vidt angår reglerne om præferenceoprindelse forventes at forblive den samme for betydelige perioder, kan han for efterfølgende leveringer af disse varer fremlægge en enkelt erklæring, herefter betegnet "langtids-leverandørerklæring", såfremt de forhold eller omstændigheder, der ligger til grund for erklæringen, forbliver uændrede.

En langtids-leverandørerklæring kan udstedes for en periode på op til et år regnet fra datoen for udstedelsen af erklæringen. En langtids-leverandørerklæring kan udstedes med tilbagevirkende kraft. I sådanne tilfælde kan dens gyldighedsperiode ikke overstige en periode på et år at regne fra ikrafttrædelsesdatoen. Gyldighedsperioden skal være anført i langtids-leverandørerklæringen.

Toldmyndighederne kan tilbagekalde en langtids-leverandørerklæring, hvis omstændighederne forandrer sig, eller hvis der er blevet fremlagt upræcise eller forkerte oplysninger.

Leverandøren underretter straks kunden, når langtids-leverandørerklæringen ikke længere er gyldig i forhold til de varer, der leveres.

3.Leverandørerklæringen kan udfærdiges på en fortrykt formular.

4.Leverandørerklæringen skal underskrives i hånden. Når fakturaen og leverandørerklæringen imidlertid udstedes elektronisk, behøver leverandørerklæringen ikke at blive underskrevet i hånden, såfremt den ansvarlige medarbejder i leverandørvirksomheden på tilfredsstillende vis identificeres over for toldmyndighederne i det land eller territorium, hvor leverandørerklæringen er udstedt. De pågældende toldmyndigheder kan fastsætte betingelser for anvendelsen af dette stykke.

Artikel 28

Fremlæggelse af bevis for oprindelse

1.Der udfærdiges en udtalelse om oprindelse for hver sending.

2.En udtalelse om oprindelse er gyldig i tolv måneder fra den dato, eksportøren udfærdigede den.

3.En enkelt udtalelse om oprindelse kan omfatte flere sendinger, hvis varerne opfylder følgende betingelser:

(a)produkterne er i demonteret eller ikkemonteret stand i henhold til punkt 2a i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system

(b)de henhører under afsnit XVI eller XVII eller pos. 7308 eller 9406 i det harmoniserede system og

(c)det er hensigten, at de skal importeres i form af delforsendelser.

Afdeling 3

Procedurer ved overgang til fri omsætning i EU

Artikel 29

Indgivelse af oprindelsesbevis

1.I toldangivelsen til overgang til fri omsætning skal der henvises til udtalelsen om oprindelse. Udtalelsen om oprindelse skal holdes til rådighed for toldmyndighederne, som kan kræve, at den forelægges til brug for kontrol af angivelsen. Disse myndigheder kan også forlange en oversættelse af udtalelsen til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i den berørte medlemsstat.

2.I de tilfælde hvor klarereren anmoder om anvendelse af de fordele, der følger af denne afgørelse, uden at være i besiddelse af en udtalelse om oprindelse på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne godtager angivelsen til overgang til fri omsætning, anses angivelsen for at være forenklet i henhold til artikel 166, i forordning (EU) nr. 952/2013 og behandles i overensstemmelse hermed.

3.Før varer angives til overgang til fri omsætning, påser klarereren, at varerne opfylder reglerne i dette bilag, navnlig ved:

(a)i den i artikel 40, stk. 3 og 4, omhandlede database at kontrollere, at eksportøren er registreret til at udfærdige udtalelser om oprindelse, medmindre den samlede værdi af de forsendte produkter med oprindelsesstatus ikke overstiger 10 000 EUR og

(b)at kontrollere, at udtalelsen om oprindelse er udfærdiget i overensstemmelse med tillæg IV.

Artikel 30

Undtagelse fra bevis for oprindelse

1.Følgende produkter er undtaget fra forpligtelsen til at udfærdige og fremlægge en udtalelse om oprindelse:

(a)produkter, der indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere, såfremt deres samlede værdi ikke overstiger 500 EUR

(b)produkter, der medbringes af rejsende i deres personlige bagage, såfremt deres samlede værdi ikke overstiger 1 200 EUR.

2.De produkter, der er omhandlet i stk. 1, skal opfylde følgende betingelser:

(a)de må ikke indgå i import af erhvervsmæssig karakter

(b)de er angivet som produkter, der opfylder betingelserne for at være omfattet af denne afgørelse

(c)der må ikke være nogen tvivl om den i litra b) omhandlede angivelses rigtighed.

3.I forbindelse med stk. 2, litra a), anses import ikke for at være import af erhvervsmæssig karakter, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

(a)der er tale om lejlighedsvis import

(b)importerne består udelukkende af produkter bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie

(c)det fremgår klart af produkternes beskaffenhed og mængde, at importen ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed.

Artikel 31

Uoverensstemmelser og formelle fejl

1.Konstateres der mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i en udtalelse om oprindelse og oplysningerne i de dokumenter, der forelægges toldmyndighederne med henblik på opfyldelse af formaliteterne i forbindelse med produkternes import, medfører dette ikke i sig selv, at en udtalelse om oprindelse er ugyldig, når det på fyldestgørende måde godtgøres, at dokumentet svarer til de pågældende produkter.

2.Åbenlyse formelle fejl såsom skrivefejl på en udtalelse om oprindelse fører ikke til en afvisning af det pågældende dokument, hvis fejlene ikke er af en sådan karakter, at de rejser tvivl om rigtigheden af påtegningerne i dokumentet.

Artikel 32
Oprindelsesbevisets gyldighed

Udtalelser om oprindelse, som fremlægges for importlandets toldmyndigheder efter udløbet af den i artikel 28, stk. 2, nævnte gyldighedsperiode, kan godtages som grundlag for anvendelse af toldpræferencer, når overskridelsen af fristen skyldes ekstraordinære omstændigheder. I andre tilfælde af forsinket fremlæggelse kan importlandets toldmyndigheder godtage udtalelser om oprindelse, når produkterne er blevet frembudt for toldvæsenet inden udløbet af den nævnte frist.

Artikel 33

Procedure for import i form af delforsendelser

1.Den i artikel 28, stk. 3, omhandlede procedure gælder i en periode, som fastlægges af medlemsstaternes toldmyndigheder.

2.De toldmyndigheder i importmedlemsstaterne, som overvåger de successive overgange til fri omsætning, kontrollerer, at de successive sendinger udgør en del af de demonterede eller ikkemonterede produkter, for hvilke udtalelsen om oprindelse er udfærdiget.

Artikel 34

Kontrol af udtalelser om oprindelse

1.Toldmyndighederne kan i de tilfælde, hvor de nærer tvivl om produkternes oprindelsesstatus, anmode klarereren om inden for en rimelig frist, som de fastsætter, at forelægge al tilgængelig dokumentation med henblik på at kontrollere, om den anførte oprindelse på angivelsen er korrekt, eller om betingelserne i artikel 18 er overholdt.

2.Toldmyndighederne kan suspendere anvendelsen af toldpræferenceforanstaltningen, så længe den i artikel 43 fastlagte kontrolprocedure varer, når:

(a)de oplysninger, klarereren forelægger, ikke er tilstrækkelige til at bekræfte produkternes oprindelsesstatus eller opfyldelsen af betingelserne i artikel 17, stk. 2, eller artikel 18

(b)klarereren ikke svarer inden for den frist, der er givet til at forelægge de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

3.Indtil de oplysninger, som klarereren er blevet anmodet om at forelægge, jf. stk. 1, eller resultaterne af verifikationsproceduren, jf. stk. 2, foreligger, skal toldmyndighederne tilbyde at frigive produkterne til importøren med forbehold af de sikkerhedsforanstaltninger, de måtte finde nødvendige.

Artikel 35

Afslag på anmodning om præferencebehandling

1.Importmedlemsstatens toldmyndigheder afslår, uden at de er forpligtet til at anmode om yderligere dokumentation eller sende en anmodning om kontrol til OLT'et, at give adgang til fordelene ved denne afgørelse, når:

(a)varerne ikke er de samme som dem, der er anført i udtalelsen om oprindelse

(b)klarereren ikke forelægger en udtalelse om oprindelse for de pågældende produkter, når en sådan erklæring kræves

(c)den udtalelse om oprindelse, som klarereren er i besiddelse af, ikke er udfærdiget af en eksportør, som er registreret i OLT'et, jf. dog artikel 21, litra b), og artikel 30, stk. 1

(d)udtalelsen om oprindelse ikke er udfærdiget i overensstemmelse med tillæg IV

(e)betingelserne i artikel 18 ikke er opfyldt.

2.Importmedlemsstatens toldmyndigheder afslår at give adgang til fordelene ved denne afgørelse, efter at der er sendt en anmodning om kontrol i henhold til artikel 43 til OLT'ernes kompetente myndigheder, når importmedlemsstatens toldmyndigheder:

(a)har modtaget et svar, hvoraf det fremgår, at eksportøren ikke havde ret til at udfærdige udtalelsen om oprindelse

(b)har modtaget et svar, hvoraf det fremgår, at de pågældende produkter ikke har oprindelse i OLT'et, eller at betingelserne i artikel 17, stk. 2, ikke er opfyldt

(c)har næret begrundet tvivl om, hvorvidt udtalelsen om oprindelse er gyldig, eller om, hvorvidt de af klarereren forelagte oplysninger om de pågældende produkters virkelige oprindelse er korrekte, da de anmodede om kontrol og

–ikke har modtaget noget svar inden for den frist, der er tilladt i henhold til artikel 43

eller

–har modtaget et svar, som ikke udgør en tilfredsstillende besvarelse af de spørgsmål, der blev stillet i anmodningen.

Afsnit V

Ordninger for administrativt samarbejde

AFDELING 1

GENERELLE FORHOLD

Artikel 36

Almindelige principper

1.For at sikre, at præferencerne anvendes korrekt, skal OLT'erne:

(a)etablere og opretholde de administrative strukturer og systemer, der er nødvendige for i det pågældende land at gennemføre og forvalte de bestemmelser og procedurer, som er fastlagt i dette bilag, herunder i givet fald de ordninger, der kræves for anvendelsen af kumulation

(b)gennem deres kompetente myndigheder samarbejde med Kommissionen og med medlemsstaternes toldmyndigheder.

2.Det i stk. 1, litra b), omhandlede samarbejde omfatter:

(a)ydelse af enhver form for nødvendig bistand, som Kommissionen anmoder om for at overvåge, om dette bilag gennemføres korrekt i det pågældende land, herunder kontrolbesøg på stedet, som foretages af Kommissionen eller af medlemsstaternes toldmyndigheder

(b)kontrol af produkters oprindelsesstatus og af overholdelsen af de øvrige betingelser, der er fastlagt i dette bilag, herunder kontrolbesøg på stedet, hvis Kommissionen eller medlemsstaternes myndigheder anmoder herom inden for rammerne af oprindelsesundersøgelser, jf. dog artikel 34 og 35

(c)hvis det af kontrolproceduren eller andre foreliggende oplysninger synes at fremgå, at bestemmelserne i dette bilag overtrædes, skal OLT'et på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen eller medlemsstaternes toldmyndigheder hurtigt foretage eller lade foretage passende undersøgelser for at afsløre og forebygge sådanne overtrædelser. Kommissionen eller medlemsstaternes toldmyndigheder kan deltage i disse undersøgelser.

3.OLT'erne giver inden den 1. januar 2015 Kommissionen et formelt tilsagn om, at de vil overholde kravene i stk. 1.

Artikel 37

Offentliggørelseskrav og overholdelse

1.Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) listen over OLT'er og den dato, fra hvilken de anses for at opfylde betingelserne i artikel 39. Kommissionen ajourfører denne liste, når et nyt OLT opfylder samme betingelser.

2.Produkter med oprindelsesstatus i dette bilags betydning i et OLT er ved overgang til fri omsætning i EU kun omfattet af toldpræferencerne, hvis de er eksporteret på eller efter den dato, der er angivet i den i stk. 1 omhandlede liste.

3.Et OLT anses for at overholde artikel 36 og 39 på den dato, hvor det har:

(a)indgivet den i artikel 39, stk. 1, omhandlede meddelelse og

(b)tilkendegivet, at det påtager sig den forpligtelse, der er omhandlet i artikel 36, stk. 3.

Artikel 38

Sanktioner

Der iværksættes sanktioner mod enhver person, der udfærdiger eller lader udfærdige et dokument med urigtige oplysninger for at opnå præferencebehandling af produkter.

AFDELING 2

METODER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE, SOM GÆLDER FOR SYSTEMET MED REGISTREREDE EKSPORTØRER