52018DC0409

(3)Den 7. marts 2018 blev landerapporten for Frankrig 2018 5 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Frankrigs fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 11. juli 2017, opfølgningen på de henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Frankrigs nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis resultater også blev offentliggjort den 7. marts 2018 6 . Kommissionen konkluderer i sin analyse, at Frankrig oplever makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne skyldes især stor offentlig gæld og en svag konkurrenceevne i en situation med lav produktivitetsvækst. Risikoen for negative konsekvenser for den franske økonomi og i betragtning af landets størrelse afsmittende skadelige følger for Den Økonomiske og Monetære Union er særlig stor.

(4)Den 25. april 2018 fremlagde Frankrig sit nationale reformprogram for 2018 og sit stabilitetsprogram for 2018. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(5)Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 7 kan Kommissionen, hvor det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring 8 .

(6)[Efter en rettidig og varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud og Rådets afgørelse af [XX] juni 2018 om ophævelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er Frankrig underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. I sit stabilitetsprogram for 2018 forventer regeringen en gradvis forbedring af den offentlige saldo fra -2,6 % af BNP i 2017 til 0,3 % af BNP i 2022. Den mellemfristede budgetmålsætning, dvs. et strukturelt underskud på 0,4 % af BNP, forventes ikke at blive opfyldt i stabilitetsprogrammets periode. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2018 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 97,0 % i 2017 til 89,2 % i 2022. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Samtidig er de foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2019, ikke blevet tilstrækkeligt præciseret.

(7)Den 11. juli 2017 henstillede Rådet, at Frankrig sikrer, at den nominelle vækstrate i de primære 9 offentlige nettoudgifter ikke overstiger 1,2 % i 2018, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,6 % af BNP. Samtidig blev det præciseret, at man i vurderingen af udkastet til budgetplan for 2018 og den efterfølgende vurdering af budgetresultaterne i 2018 er nødt til at tage behørigt hensyn til målet om at opnå en finanspolitisk kurs, som bidrager til at styrke den igangværende genopretning og sikrer holdbarheden i de offentlige finanser. Efter Kommissionens vurdering af opsvingets styrke i Frankrig, som blev foretaget i forbindelse med dens udtalelse om Frankrigs udkast til budgetplan, idet der samtidig blev taget behørigt hensyn til landets udfordringer for så vidt angår holdbarheden, er det ikke nødvendigt at tage yderligere elementer i betragtning. På basis af Kommissionens forårsprognose 2018 er der risiko for en væsentlig afvigelse fra denne anbefalede tilpasning hen imod den mellemfristede budgetmålsætning i 2018.

(8)I lyset af Frankrigs offentlige gældskvote på over 60 % af BNP og det forventede produktionsgab på 0,6 % bør den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter i 2019 ikke overstige 1,4 % af BNP i overensstemmelse med den strukturelle tilpasning på 0,6 % af BNP som følge af den matrix, der er fastlagt i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 er der med uændret politik risiko for en væsentlig afvigelse fra dette krav i 2019 og i 2018 og 2019 samlet set. Frankrig forventes umiddelbart ikke at overholde overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2018 og i 2019. Rådet er af den generelle opfattelse, at der er behov for foranstaltninger fra 2018 for at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Det vil være klogt at anvende eventuelle ekstraordinære indtægter til yderligere at reducere den offentlige gældskvote.

(9)Frankrig har det højeste niveau af offentlige udgifter i EU. Udgiftskvoten forventes at nå op på 56 % af BNP i 2018, hvilket er 10,6 procentpoint højere end gennemsnittet i EU. Konsolideringsstrategien har i de senere år hovedsagelig nydt godt af faldende rentesatser og nedskæringer i de offentlige investeringer. De lave rentesatser vil dog sandsynligvis ikke blive fastholdt på mellemlang sigt, og nedskæringerne i de produktive investeringer vil kunne skade det fremtidige økonomiske potentiale. Udgiftsanalyserne har siden 2014 ikke givet væsentlige besparelser, og der har været begrænsede effektivitetsgevinster på grund af manglende passende opfølgning og et lavt niveau af politisk ejerskab. Den seneste udgiftsanalysestrategi er blevet opgivet og vil blive erstattet af Action Publique 2022, hvis principper er fastlagt i den flerårige finansprogrammeringslov for 2018-2022. Comité Action Publique 2022 forventes at udarbejde en køreplan inden sommeren 2018 og vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Der er dog endnu ikke foreslået klart definerede foranstaltninger, og der vil først blive opnået nye besparelser inden for denne ramme fra 2020 og fremefter. Det vil gavne indsatsen for at imødekomme de nuværende behov for finanspolitisk konsolidering, hvis der hurtigt gennemføres udgiftsbesparende foranstaltninger.

(10)Der findes i dag 37 forskellige pensionsordninger i Frankrig. De gælder for forskellige grupper af arbejdstagere og fungerer i henhold til forskellige regelsæt. En gradvis harmonisering af reglerne vil gøre systemet mere gennemsigtigt, øge ligheden mellem generationerne og gøre arbejdskraften mere mobil. En harmonisering af beregningsreglerne vil også bidrage til en bedre kontrol med de offentlige udgifter. De pensionsreformer, der allerede er vedtaget, forventes at nedbringe de offentlige pensionsudgifter på lang sigt, men et enklere og mere effektivt pensionssystem vil kunne give yderligere besparelser og bidrage til at mindske risiciene for de offentlige finansers holdbarhed på mellemlang sigt. Ifølge en undersøgelse, der blev foretaget for nylig, vil en tilpasning af de forskellige pensionsordninger i den offentlige og private sektor kunne skabe offentlige besparelser på mere end 5 mia. EUR frem mod 2022.

(11)Arbejdsløsheden faldt fra 10,4 % i 2015 til 9,4 % i 2017, og den forventes at falde yderligere i de kommende år. Samtidig steg beskæftigelsesfrekvensen til 70,6 % i 2017. Arbejdsmarkedsvilkårene for unge, lavtuddannede arbejdstagere og personer med indvandrerbaggrund (både første og anden generation) er imidlertid forholdsvis vanskeligere. I 2016 var kun 54,5 % af personer født uden for EU (20-64 år) i beskæftigelse, hvilket er 17,5 procentpoint lavere end for personer født i Frankrig. Indbyggere i de dårligst stillede områder ("Quartiers de la politique de la ville"), herunder personer med migrantbaggrund, støder fortsat på vanskeligheder på arbejdsmarkedet. Trods politisk handling har socioøkonomisk baggrund og migrantbaggrund stadig en forholdsvis stor indflydelse på de uddannelsesmæssige resultater, og det hæmmer integrationen på arbejdsmarkedet. Der er også tegn på diskriminerende praksis på arbejdsmarkedet. En effektiv og aktiv beskæftigelsesstøtte, herunder sprogundervisning, intensiv erhvervsvejledning og hjælp til jobsøgning samt en mere konsekvent indsats over for diskriminerende praksis, er nøglen til at fremme lige muligheder på arbejdsmarkedet.

(12)Loven fra 2016 om arbejdskraft, modernisering af den sociale dialog og sikring af karriereforløb tager sigte på at forbedre virksomhedernes evne til at tilpasse sig til de økonomiske konjunkturer og reducere andelen af arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter. Selv om flere ansættes på tidsubegrænsede kontrakter, er segmenteringen af arbejdsmarkedet fortsat en udfordring, og en overgang til flere former for tidsubegrænset beskæftigelse bør støttes. I den forbindelse er det vigtigt at færdiggøre gennemførelsen af det nuværende ambitiøse reformprogram, der omfatter den nyligt vedtagne reform af arbejdsretten, den planlagte reform af arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet og reformen af erhvervsuddannelserne, herunder lærlingeuddannelserne.

(13)Den gradvise gennemførelse af foranstaltninger for at mindske skattekilen på arbejde har forbedret Frankrigs omkostningskonkurrenceevne siden 2013, men tidligere akkumulerede tab er endnu ikke blevet fuldt indhentet. Når man ser på gennemsnitslønnen, havde Frankrig i 2016 stadig et af de højeste arbejdsgiverbidrag til social sikring i forhold til de samlede arbejdskraftomkostninger i EU. De nuværende politiske foranstaltninger for at mindske arbejdskraftomkostningerne forventes at blive yderligere konsolideret og styrket i 2019 med den planlagte omlægning af skattelempelsen for konkurrenceevne og beskæftigelse (CICE) til fordel for en generel nedsættelse af arbejdsgivernes sociale bidrag og indførelsen af yderligere nedsættelser for lavere lønninger for at fremme beskæftigelsen for lavtuddannede.

(14)Siden 2013 har den franske mindsteløn været underlagt indekseringsregler uden ad hoc-stigninger. Derfor er den steget langsommere end referencelønningerne (1,23 % i 2017, sammenlignet med 1,31 % for gennemsnitslønnen) i en situation med lav inflation og afdæmpet lønudvikling. Mindstelønnen er høj i forhold til gennemsnitslønnen målt med international målestok, men arbejdskraftomkostningerne på mindstelønsniveau er blevet væsentligt reduceret gennem nedsættelser af socialbidrag. Disse nedsættelser vil blive udvidet og gjort permanente i 2019. Indekseringen af mindstelønnen er vigtig for at bevare arbejdstagernes købekraft, men den nuværende mekanisme (der er enestående i EU) risikerer at begrænse løntilpasningerne til ændrede vilkår med potentielle negative konsekvenser for konkurrenceevnen. En gruppe af uafhængige eksperter vurderer hvert år mindstelønnen og afgiver ikkebindende udtalelser om udviklingen heraf. I 2017 anbefalede gruppen at revidere indeksreguleringen, f.eks. ved at begrænse den til inflationsbaseret indeksregulering.

(15)Det nuværende system for erhvervsrettet grunduddannelse støtter ikke i tilstrækkelig grad integrationen på arbejdsmarkedet, især fordi mange studerende ledes i retning af karriereforløb med begrænsede beskæftigelsesudsigter. Desuden opnår franske studerende på erhvervsuddannelser betydeligt lavere uddannelsesmæssige resultater end EU-gennemsnittet, mens studerende fra almene uddannelsesforløb klarer sig meget bedre. I den forbindelse er foranstaltninger til fremme af lærlingeuddannelser, som kan give bedre beskæftigelsesudsigter, sammen med foranstaltninger til at forbedre skoleresultaterne, vigtige for at støtte ungdomsbeskæftigelsen og fremme lige muligheder. Samtidig er det også vigtigt at sikre en bedre adgang til videreuddannelse for lavt kvalificerede arbejdstagere og jobsøgende og fremme mulighederne for opnåelse af højere kvalifikationer sideløbende med passende uddannelsesvejledning. Som følge af disse udfordringer og navnlig behovet for at forbedre styringen af systemet, sikre arbejdsmarkedsrelevans, kvalitet og adgang til uddannelse samt omstilling på arbejdsmarkedet fremlagde regeringen den 27. april 2018 et udkast til lov om reform af lærlingeuddannelserne og den erhvervsrettede uddannelse. Desuden bekræfter det nationale reformprogram for 2018 hensigten om at gennemføre en investeringsplan på 14 mia. EUR for færdigheder og baner vejen for en yderligere reform af den skolebaserede erhvervsrettede grunduddannelse.

(16)Generelt giver socialsikringssystemet gode resultater. Indkomstulighederne efter overførsler ligger under EU-gennemsnittet, og antallet af personer, der risikerer fattigdom og social udstødelse, er til trods for en nylig stigning fortsat relativt lav. Nogle grupper, især familier med enlige forældre, personer, der ikke er født i EU, og personer, der bor i dårligt stillede byområder, er i en højere risiko for fattigdom. Det er stadig et problem at sikre adgang til passende boliger for mennesker, der lever i fattigdom. På trods af forbedringer her på det sidste er der stadig mangel på sociale boliger i visse områder.

(17)Det franske skattesystem er fortsat kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet på trods af igangværende reformer, der skal nedbringe virksomhedernes skattebyrde og støtte produktive investeringer, og skatteudgifter, ineffektive skatter og produktionsskatter udgør hindringer for et velfungerende forretningsmiljø. De mange forskellige skatteudgifter (skattefradrag, skattefritagelser, skattelettelser) lægger en ekstra byrde på virksomhederne, navnlig SMV'er, i form af øgede overholdelsesomkostninger og usikkerhed. Det skaber også ekstra kontrolomkostninger for skattemyndighederne. Med finansloven for 2018 vil skatteudgifterne stige yderligere med hensyn til antal og værdi og forventes at nå op på 99,8 mia. EUR i 2018 (4,5 % af BNP) i 2018, sammenlignet med 93 mia. EUR i 2017. Hertil kommer, at ca. 192 skatter kun giver mindre indtægter (mindre end 150 mio. EUR om året), men kun ganske få er blevet afskaffet siden 2014 10 . Endelig har Frankrig meget høje produktionsskatter i EU 11 (3,1 % af BNP i 2016), der hovedsagelig består af kapital- og indkomstskat, som virksomhederne er underlagt som følge af deres produktionsaktiviteter og uanset deres økonomiske resultater.

(18)Markedsmæssige tjenester tegnede sig for mere end 50 % af værditilvæksten, 40 % af beskæftigelsen og 20 % af værditilvæksten i fremstillingsindustriens eksport i 2016. Men selv om konkurrencen inden for markedsmæssige tjenester har virkninger på tværs af hele økonomien, er den stadig hæmmet af reguleringsmæssige krav og administrative byrder, som ligeledes hæmmer virksomhedernes evne til at vokse. Hvis de er tilstrækkeligt ambitiøse og gennemføres fuldt ud, kan reformer på tjenesteydelsesområdet have en betydelig positiv økonomisk virkning. Når prioriteterne for reformindsatsen fastsættes, er det vigtigt at tage højde for delsektorernes økonomiske betydning og resultater. Ved en indikatorbaseret metode til at klarlægge de prioriterede reformer i tjenesteydelsessektorerne fremhæves en række erhvervstjenester (arkitekt- og ingeniørvirksomhed, juridisk bistand, bogføring og revision, administrative tjenester og støttetjenester), detailhandel, hotel- og restaurationsbranchen samt sundhed. På det særlige område for liberale tjenesteydelser lempede loven om vækst, aktivitet og lige økonomiske muligheder ("Macron-loven") af 6. august 2015 begrænsningerne inden for nogle få erhverv, hovedsagelig juridiske erhverv. Desuden har efterfølgende retsakter udvandet lovens ånd og dermed også dens forventede virkninger. Yderligere reformer kan blive rettet mod bestemte etablerings- og udøvelsesbegrænsninger (f.eks. forbeholdte aktiviteter, restriktioner vedrørende ejerforhold og tværfaglige restriktioner samt adgangsbegrænsninger), som anses for at være for restriktive. Reformer for at afhjælpe de væsentligste hindringer for virksomhedernes vækst kunne bestå i at fjerne tærskeleffekter forbundet med størrelsesrelaterede kriterier i lovgivningen og reducere den administrative byrde for virksomhederne. Endelig vil en større udbredelse af hurtigt bredbånd i Frankrig vil styrke evnen til at drage fordel af den digitale økonomi.

(19)Ifølge den europæiske resultattavle for innovation er Frankrigs innovationsresultater fortsat lavere end EU's førende innovationslande, trods det relativt høje niveau af offentlig støtte. Mere effektive offentlige støtteordninger (herunder hvad angår Crédit d'Impôt Recherche, skattefradrag for forskning og udvikling) vil fremme bedre innovationsresultater. I den forbindelse skal resultaterne af de igangværende evalueringer anvendes til at fastlægge den offentlige støtte til innovation. Overførsel af viden mellem den offentlige forskning og erhvervslivet er fortsat en udfordring, og det begrænser den kommercielle udnyttelse af forskningsresultater. Sammenlignet med andre EU-lande scorer Frankrig lavt med hensyn til offentlig-private sampublikationer og offentlig forskning og udvikling, der finansieres af erhvervslivet. Der er en vis mulighed for at styrke overførselsmekanismerne mellem den akademiske verden og erhvervslivet ved at forenkle partnerskabsforskningen og stimulere forskernes mobilitet.

(20) Som led i det europæiske semester 2018 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Frankrigs økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2018. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2018, det nationale reformprogram for 2018 og de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til Frankrig de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Frankrig, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(21)Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2018, og dets holdning 12 afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(22)På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 til 3 nedenfor,