EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.5.2018

COM(2018) 355 final

2018/0180(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår benchmarks for lille COFMT:Superscript2-effekt og benchmarks for positiv COFMT:Superscript2-effekt

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2018) 257 final}
{SWD(2018) 264 final}
{SWD(2018) 265 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Dette forslag indgår i Kommissionens bredere initiativ om bæredygtig udvikling. Det danner grundlag for en EU-ramme, hvor miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter (ESG-kriterier) er fokusområde for det finansielle system, med det formål at bidrage til omstillingen af EU's økonomi til et grønnere, mere modstandsdygtigt og cirkulært system. For at sikre mere bæredygtige investeringer bør der tages hensyn til ESG-kriterier i investeringsbeslutningsprocessen, således at investeringerne bliver mere bæredygtige i forhold til drivhusgasemissioner, ressourceudtømning eller arbejdsvilkår. Dette forslag og de foreslåede retsakter har til formål at indarbejde ESG-kriterier i investerings- og rådgivningsprocessen på en ensartet måde på tværs af sektorer. Dette burde sikre, at alle deltagere på det finansielle marked (investeringsinstitutters administrationsselskaber, FAIF'er, forsikringsselskaber, IORP'er, forvaltere af EuVECA- og EuSEF-fonde), forsikringsdistributører eller investeringsrådgivere, som får et mandat fra deres kunder eller investeringsmodtagerne til at træffe investeringsbeslutninger på deres vegne, integrerer ESG-kriterier i deres interne processer og giver deres kunder meddelelse herom. For at hjælpe investorerne med at sammenligne investeringernes CO2-fodaftryk indfører forslagene desuden nye kategorier af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt. Disse forslag, som gensidigt forstærker hinanden, skal fremme investeringer i bæredygtige projekter og aktiver i hele EU.

Kommissionens pakke er i overensstemmelse med den globale indsats i retning af en mere bæredygtig økonomi. Verdens regeringer valgte i 2016 med vedtagelsen af Parisaftalen om klimaændringer og FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling en mere bæredygtig kurs for vores planet og vores økonomi.

EU arbejder hen imod en udvikling, der opfylder behovene i dag, uden at det går ud over de kommende generationers muligheder for at opfylde deres egne behov. Bæredygtighed har længe været en central del af det europæiske projekt. EU-traktaterne anerkender dets økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner, der bør tackles under ét.

I Kommissionens meddelelse fra 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid knyttes målene for bæredygtig udvikling (SDG) 1 i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling til den europæiske politiske ramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til de bæredygtige udviklingsmål i alle EU's foranstaltninger og politiske initiativer i EU og på globalt plan. EU er også fast besluttet på at opfylde EU's klima- og energimål for 2030 og at integrere bæredygtig udvikling i EU's politikker som bebudet i Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2 fra 2014. Mange af Kommissionens politiske prioriteter for perioden 2014-2020 indgår derfor i EU's klimamål og gennemfører FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Disse omfatter investeringsplanen for Europa 3 , pakken om cirkulær økonomi 4 , energiunionspakken 5 , opdateringen af EU's bioøkonomiske strategi 6 , kapitalmarkedsunionen 7 og EU-budgettet for 2014-2020, herunder Samhørighedsfonden og forskningsprojekter. Kommissionen har desuden lanceret en multiinteressentplatform, der skal følge op på og udveksle bedste praksis for gennemførelse af bæredygtige udviklingsmål.

I den forbindelse nedsatte Kommissionen i december 2016 en ekspertgruppe på højt plan, der skulle udvikle en sammenhængende EU-strategi for bæredygtig finansiering. Ekspertgruppen offentliggjorde sin endelige rapport 9 den 31. januar 2018. Denne rapport indeholdt en omfattende vision for en bæredygtig finansiering for Europa, og der blev identificeret to akutte behov for det finansielle system i Europa. Det første er at forbedre finansieringens bidrag til bæredygtig og inklusiv vækst. Det andet er at styrke den finansielle stabilitet ved at indarbejde ESG-kriterier i investeringsbeslutningerne. Ekspertgruppen fremsatte otte centrale anbefalinger, som efter gruppens opfattelse er de væsentlige byggesten i et bæredygtigt europæisk finansielt system. Ekspertgruppen anbefaler bl.a., at indeksproducenterne anmodes om at fremlægge oplysninger om indeksets eksponering for bæredygtighedsparametre baseret på de værdipapirer, der indgår i indekset, og deres vægt. ESMA bør ligeledes henvise til bæredygtighedshensyn i sin vejledning om "benchmarkerklæringen", som klart bør vise, hvordan ESG-kriterierne, herunder overgangen til en lavemissionsøkonomi, afspejles i benchmarkmetodologien.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Dette forslag indgår i en pakke af foranstaltninger vedrørende bæredygtig finansiering, som er et prioriteret tiltag i forbindelse med kapitalmarkedsunionen. Det omfatter foranstaltninger til udnyttelse af forandringspotentialet ved den finansielle teknologi og til at flytte privat kapital over i bæredygtige investeringer. Det bidrager til udviklingen af mere integrerede kapitalmarkeder ved at gøre det lettere for investorer at drage nytte af det indre marked og samtidig træffe kvalificerede beslutninger.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

Målrettede interviews med interesserede parter

En forskelligartet gruppe af interesserede parter blev interviewet, herunder respondenter inden for kapitalforvaltning, benchmarkadministratorer, markedsinfrastruktur, bankvæsen, interesseorganisationer og tænketanke.

Det fremgik af interviewene, at kapitalforvaltere generelt anvender to typer lavemissionsindekser: "mainstream"-indekser for lille CO2-effekt og "pure-play"-indekser for lille CO2-effekt. Kapitalforvaltere betragter lavemissionsindekser som et værktøj til styring af risikoen for fremtidige reguleringsindgreb, der kan føre til "strandede" aktiver. De fokuserer primært på "dekarboniserede" indekser. Disse indekser er baseret på et standardbenchmark eller moderbenchmark ("parent benchmark"), hvor virksomheder med et relativt højt CO2-fodaftryk udtages eller vægtes lavere. 

Producenter af lavemissionsindekser søger at reducere det samlede CO2-fodaftryk i indeksets underliggende portefølje i forhold til standardindekserne, hvor vægtningen normalt er baseret på markedsværdi. De kan f.eks. have som mål at reducere CO2-fodaftrykket med 40 % i forhold til standard- eller moderindekset. Producenter af "pure-play"-indekser hævder, at disse mainstream "dekarboniserede" indekser ikke er tilpasset 2 °C-målet i Parisaftalen om klimaændringer. De slår til lyd for en strengere metodologi til udvælgelse af benchmarkkomponenter såsom CO2-effekten. 

Interviewene viste også betydelige forskelle mellem, hvordan indeksproducenter måler CO2-fodaftrykket. De fleste mainstream indeksproducenter skelner ofte mellem CO2emissioner, der er direkte forbundet med en virksomheds produktion ("anvendelsesområde 1-emissioner"), og indirekte emissioner, der er knyttet til forsyning af råvarer eller andre "input" erhvervet af virksomheden i foregående led med henblik på produktion af varer eller levering af tjenester ("anvendelsesområde 2-emissioner"). Repræsentanter for "pure-play"-indeksproducenter mener imidlertid ikke, at denne tilgang i tilstrækkelig grad afspejler en virksomheds CO2-fodaftryk, da der ses helt bort fra emissioner knyttet til en virksomheds kunder ("anvendelsesområde 3-emissioner").

Spørgeskema

Kapitalforvaltere, genforsikringsselskaber, benchmarkproducenter og en enkelt banksammenslutning besvarede spørgsmål om nytteværdien af harmoniserede standarder for metodologien for lavemissionsindekser.

Respondenterne anførte, at de ikke anvender lavemissionsindekser, fordi: i) de nuværende metodologier ikke afspejler alle CO2-emissionskilder, ii) deres kunder (investorer) ikke har tillid til den anvendte metodologi for eksisterende lavemissionsindekser, og iii) der ikke er nogen lavemissionsindekser, som afspejler deres investeringstilgang og -stil.

Respondenterne bemærkede, at det er hensigtsmæssigt at udvikle harmoniserede standarder for metodologien for lavemissionsindekser på EU-plan, og understregede betydningen af pålidelige data om indirekte CO2-emissioner fra en virksomheds kunder eller leverandører.

Adspurgt om, hvad de vigtigste elementer i lavemissionsindekser bør være, anførte størstedelen af respondenterne, at anvendelsesområde 3-emissioner bør indgå i vurderingen af CO2-emissionerne. Nogle respondenter bemærkede, at metodologien for lavemissionsindekser bør bringes på linje med et potentielt kommende EU-klassificeringssystem. Nogle respondenter var imidlertid skeptiske over udviklingen af en harmoniseret metodologi på EU-plan og udtrykte bekymring over de tilgængelige data, den uklare forbindelse mellem CO2-fodaftrykket og miljørisici med finansielle virkninger (f.eks. omstillingsrisiko) og den bagudrettede karakter af de fleste metoder.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

·et overblik over og en analyse af globale tiltag vedrørende definitioner af grønne obligationer og lån og grøn noteret egenkapital

·en redegørelse for metoderne til og mulighederne for at identificere grønne aktiver og aktiviteter gennem begrebsmæssige definitioner, klassificeringssystemer, vurderingsmetodologier og andre mekanismer og behovet for at afspejle disse i de metodologier, der anvendes til at udvikle grønne benchmarks og fonde

·en sammenligning af de meget store forskelle i metodologierne for udvikling af indekser for grønne obligationer og grøn egenkapital.

•Konsekvensanalyse

De overordnede politikalternativer, som blev undersøgt i konsekvensanalysen, bestod af følgende løsningsmodeller:

1)ingen EU-indsats (løsningsmodel 1)

2)forbedring af metodologiens gennemsigtighed og fastsættelse af minimumsstandarder for "dekarboniserede" indekser eller lavemissionsindekser 16 – generel tilgang med minimumsharmonisering (løsningsmodel 2)

3)harmoniserede EU-regler for "pure-play"-indekser for lille CO2-effekt eller "positiv CO2-effekt", der er tilpasset 2 °C-målet – specialisttilgang med et detaljeret regelsæt (løsningsmodel 3)

4)minimumsstandarder for harmonisering af den metodologi, der skal anvendes til indekser for lille CO2-effekt eller "positiv" CO2-effekt (løsningsmodel 4, delmodel a), eller harmoniserede EU-regler for forskellige typer lavemissionsindekser – samlet reguleringsmæssig tilgang (løsningsmodel 4, delmodel b).

Med løsningsmodel 1 vil markedet sandsynligvis blive yderligere fragmenteret over tid, og investorernes omkostninger vil fortsat være høje. Investorer, der ønsker at investere med en reel indvirkning i aktiver, der er i overensstemmelse med 2 °C-målet, vil stadig ikke have de rette værktøjer (benchmarks) til at vurdere resultaterne af deres lavemissionsfonde/-portefølje. Den manglende harmonisering af metodologierne for lavemissionsindekser vil fortsat påvirke deres sammenlignelighed og relevans. Desuden vil modellen ikke tilskynde virksomhederne til at tilpasse deres strategier til klimamål.

Løsningsmodel 2 vil forbedre benchmarkmetodologiens gennemsigtighed og tilpasse en række af dens elementer. Med denne løsningsmodel vil investorerne modtage nærmere oplysninger om medtagelsen af klimarelaterede parametre, beskrivelsen af bestanddelene i benchmarket og de kriterier, der anvendes til udvælgelse og vægtning af disse. Det vil være relativt let for benchmarkadministratorer at anvende denne løsningsmodel, og den vil være relativt omkostningseffektiv, da benchmarkadministratorerne kun skal overholde minimumsstandarder i deres metodologi og får en vis fleksibilitet, således at der kan tilføjes andre elementer/kriterier. Denne harmoniserede metodologi vil imidlertid kun gælde for en del af lavemissionsindekser, der ikke er tilpasset 2 oC-målet, og vil dermed muligvis ikke yde et væsentligt bidrag til politikker til afbødning af klimaændringer ved at skabe klarhed på EU-plan over, hvad der udgør bæredygtige aktiver og investeringer. Denne løsningsmodel er således ikke forenelig med den fulde opnåelse af EU's mål for bæredygtighed.

Løsningsmodel 3 består i, at Kommissionen fastlægger et harmoniseret regelsæt vedrørende "pure-play"-indekser for lille CO2-effekt eller "positiv CO2-effekt" 17 . Disse indekser gør det muligt for kapitalforvaltere og institutionelle investorer at måle og vurdere resultaterne af deres fonde, der blev udvalgt i overensstemmelse med 2 °C-målet i Parisaftalen om klimaændringer, og påvise overensstemmelsen med denne investeringsstrategi over for deres kunder og investeringsmodtagere. Denne metodologi vil i modsætning til løsningsmodel 2 gøre det muligt at medtage aktiverne i de selskaber, som bidrager væsentligt til emissionsreduktionen, og således kanalisere flere investeringer til sådanne udstedere 18 . Med "pure-play"-indekser for lille CO2-effekt kan investeringerne imidlertid blive koncentreret i nogle få sektorer, og de anses derfor ikke som egnet til at opbygge en portefølje af egentlig kernekapital af en stor gruppe interesserede parter, hvilket indebærer en risiko for en begrænset udbredelse af benchmarket på markedet.

Med løsningsmodel 4 vil der blive indført harmoniserede regler for 1) "dekarboniserede" standardindekser eller standardindekser for lille CO2-effekt og 2) "pure-play"-indekser for lille CO2-effekt eller "positiv CO2-effekt". Denne løsningsmodel vil således finde anvendelse på en bredere vifte af indekser end løsningsmodel 2 eller 3. Denne model vil give institutionelle investorer og kapitalforvaltere mulighed for at måle/vurdere resultaterne af flere typer lavemissionsfonde og sikre et forholdsvis bredt udvalg af redskaber til at påvise, at de opfylder deres kunders lavemissionspræferencer.

Denne løsningsmodel blev opdelt i to forskellige delmodeller.

Delmodel 4a (den foretrukne løsningsmodel): Ifølge den tilgang, der beskrives i denne delmodel, vil den nye ramme indføre minimumsstandarder for harmonisering af den metodologi, der skal anvendes til indekser for lille CO2-effekt eller "positiv" CO2-effekt. Med denne løsningsmodel opstilles en række centrale minimumselementer i den metodologi, der anvendes til at fastlægge dekarboniserede benchmarks og benchmarks for "positiv CO2-effekt", og standarder for de kriterier og metoder, som anvendes til at udvælge og vægte benchmarkets underliggende aktiver og beregne CO2-fodaftrykket og CO2-besparelserne forbundet med de underliggende aktiver, udnyttelse af eksisterende europæiske metodologier, der er godkendt af Kommissionen og anvendes bredt af virksomheder til at beregne deres miljøpræstationer, f.eks. produkters miljøaftryk (PEF) og organisationers miljøaftryk (OEF) 19 .

Delmodel 4b: Med denne model indføres ordninger for maksimal harmonisering, hvor metodologien bag de to nyligt indførte kategorier af benchmarks vil være fuldt harmoniseret på grundlag af detaljerede og omfattende regler på niveau 1 og nærmere præciseret med detaljerede krav på niveau 2. I disse regler opstilles detaljerede kriterier for udvælgelsen og vægtningen af de underliggende aktiver i benchmarkene for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt. Denne tilgang muliggør en høj grad af sammenlignelighed af metodologierne bag de nye kategorier af benchmarks. Benchmarkadministratorerne vil imidlertid mangle en vis grad af fleksibilitet i udformningen af deres metodologi og blive pålagt betydelige omkostninger i forbindelse med overholdelsen af de nye strenge krav i EU-lovgivningen.

Med delmodel 4a vil investorerne drage fordel af en lidt lavere grad af sammenlignelighed mellem benchmarkmetodologier, men benchmarkadministratorerne vil have en betydelig grad af fleksibilitet i udformningen af formlen til beregning af deres metodologi. Denne tilgang vil mere generelt give markedsaktørerne mulighed for at udvikle nye strategier til håndtering af miljøproblemerne. Benchmarkadministratorerne skal afholde færre omkostninger i forbindelse med tilpasningen af deres egne etablerede metodologier til de minimumsstandarder, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Denne delmodel er også forenelig med andre kommissionsforslag vedrørende bæredygtig finansiering 20 , da den vil bidrage til at forbedre kvaliteten af oplysningerne fra kapitalforvalterne til slutinvestorerne i overensstemmelse med investeringsmålet. I lighed med løsningsmodel 3 kan delmodel 4a også kanalisere flere investeringer i virksomheder fra meget kulstofintensive sektorer, der bidrager væsentligt til emissionsreduktionen. Der er imidlertid en række udfordringer forbundet med denne løsningsmodel: i) de tilgængelige data er ikke stabile og normalt ikke fuldstændige, ii) det kan være komplekst at sammenligne CO2-emissioner fra virksomheder fra forskellige sektorer, og iii) der er en potentiel risiko for, at fastlæggelsen af harmoniserede metodologier kan være til hinder for innovation.

Kommissionen forventer følgende økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger af den foretrukne løsningsmodel:

Med hensyn til økonomiske virkninger vil de harmoniserede EU-standarder for gennemsigtige metodologier for indekser for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt kombineret med de generelt mere detaljerede ESG-oplysningsregler for andre benchmarks have følgende virkninger: i) de vil mindske informationsasymmetrien mellem investorer og indeksproducenter, da kapitalforvaltere og porteføljeforvaltere vil have alle de oplysninger, der er nødvendige for at vælge et indeks for lille CO2-effekt eller positiv CO2-effekt, som afspejler deres investeringsstil, ii) de vil mindske den nuværende fragmentering af markedet, fordi metodologierne for lavemissionsindekser endnu ikke er blevet standardiseret, og iii) de vil forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af de klimarelaterede oplysninger, der offentliggøres af selskaber, som nu vil blive tilskyndet til at offentliggøre disse oplysninger, der skal medtages i indekset. Anvendelsen af harmoniserede EU-standarder for gennemsigtige metodologier vil således resultere i udviklingen af benchmarks, som er bedre egnet til at måle resultaterne af en portefølje eller et finansielt produkt, der enten er baseret på en lavemissionsinvesteringsstrategi eller en strategi for opnåelse af 2 °C-målet.

Med hensyn til miljømæssige virkninger vil de forholdsvis hurtigt kanalisere finansiering til aktiver og projekter med bæredygtige mål, som har en positiv indvirkning på drivhusgasemissionerne og bidrager til at nå målene i Parisaftalen om klimaændringer. En harmonisering af standarderne for og oplysninger om metodologien for forskellige typer indekser for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt vil således give investorer, der forfølger forskellige lavemissionsstrategier, passende værktøjer til at vurdere sammenhængen mellem deres fonde og porteføljer og det valgte benchmark, og gøre det lettere for disse investorer at spore og måle resultaterne i forhold til det relevante benchmark for lille CO2-effekt.

I forslaget tages der hensyn til udtalelserne (den positive udtalelse med forbehold afgivet den 14. maj 2018 og de to foregående negative udtalelser) fra Udvalget for Forskriftskontrol. I forslaget og den reviderede konsekvensanalyse tages der hensyn til bemærkningerne fra Udvalget for Forskriftskontrol, som konkluderede, at der skulle foretages tilpasninger, før man gik videre med dette initiativ (link).

I sine bemærkninger anførte udvalget, at der i konsekvensanalysen ikke tages behørigt hensyn til risiciene ved at pålægge administratorer af benchmarks for lille CO2-effekt at anvende klassificeringssystemet. Udvalget udtrykte også bekymring for, at der i konsekvensanalysen med hensyn til den fremtidige udvikling af metodologien for benchmarks for lille CO2-effekt ikke er tilstrækkelig fokus på omkostningerne for administratorer og brugere af disse benchmarks.

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

·udviklingen i antallet og størrelsen af fonde/porteføljer, der bruger benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt

·antallet af klager, som Kommissionen har modtaget fra brugerne af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt

·omkostningerne forbundet med udarbejdelsen af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt

·en rapport fra Kommissionen udarbejdet i henhold til benchmarkforordningen om gennemgangen af funktionen og effektiviteten af benchmarks for lille CO2-effekt og egnetheden af tilsynet hermed (artikel 54 – Gennemgang).

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I artikel 1, stk. 1, indføres definitionerne af de nye kategorier af benchmarks, nemlig "benchmark for lille CO2-effekt" og "benchmark for positiv CO2-effekt", i benchmarkforordningen.

Artikel 1, stk. 2, ændrer artikel 13, stk. 1, i benchmarkforordningen ("Gennemsigtighed i metodologien") ved at føje et nyt litra d) til listen over oplysninger, som en benchmarkadministrator skal offentliggøre eller give adgang til. Ifølge den nye forpligtelse skal administratorer af benchmarks eller en benchmarkfamilie, der fremmer eller tager hensyn til ESG-mål, ud over de andre oplysninger, der allerede skal offentliggøres, navnlig redegøre for, hvordan de centrale elementer i metodologien afspejler ESG-kriterierne. Kommissionen tillægges beføjelse til at fastlægge minimumsindholdet af denne redegørelse nærmere.

Under artikel 1, stk. 3, indsættes et nyt kapitel 3A i afsnit III i benchmarkforordningen med en enkelt bestemmelse (artikel 29a) om fastsættelse af de centrale krav til metodologien for benchmarks for lille CO2-effekt eller positiv CO2-effekt (opført i et nyligt indført bilag). Kommissionen overvejede indledningsvis at indføre en fuldt harmoniseret ordning for metodologien for de nye benchmarkkategorier på grundlag af et omfattende sæt regler. Ifølge denne tilgang skulle de centrale elementer i den metodologi, der fastlægges i dette lovgivningsforslag, præciseres yderligere med detaljerede krav til udvælgelsen og vægtningen af de underliggende aktiver i delegerede retsakter, der skulle vedtages af Kommissionen på grundlag af ekspertgruppens rådgivning. De pågældende delegerede retsakter skulle desuden pålægge administratorer af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt at anvende EU-klassificeringsforordningen ved udformningen af parametrene for metodologien til udvælgelse af underliggende aktiver.

For at imødegå Udvalget for Forskriftskontrols bekymringer over de mulige omkostninger forbundet med den fremtidige udvikling af en sådan stringent metodologi har Kommissionen imidlertid tilpasset dette forslag, således at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter er begrænset til en yderligere præcisering af minimumsstandarderne for benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt. Denne tilgang er ligeledes blevet foretrukket, fordi den stadig i vidt omfang vil gøre det muligt at sammenligne metodologierne for benchmarks for lille CO2-effekt. Benchmarkadministratorerne vil heller ikke skulle afholde høje omkostninger i forbindelse med tilpasningen af deres metodologi til EU-standarden, og de vil bevare en vis grad af fleksibilitet i udformningen af deres metodologi. Denne tilgang vil mere generelt give markedet mulighed for at udvikle innovative strategier til håndtering af miljøproblemerne.

For at tage hensyn til udvalgets bekymringer over risiciene, når administratorer af benchmarks for lille CO2-effekt pålægges at anvende EU-klassificeringssystemet, blev dette forslag yderligere justeret, således at de delegerede retsakter om fastsættelse af minimumsstandarderne for harmonisering ikke pålægger administratorer af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt at anvende EU-klassificeringssystemet ved udformningen af parametre for metodologien til udvælgelse af underliggende aktiver. En adskillelse af metodologien fra EU-klassificeringssystemet vil ligeledes give administratorerne den nødvendige grad af fleksibilitet.

Artikel 1, stk. 4, ændrer artikel 27 i benchmarkforordningen ("Benchmarkerklæring") ved at indsætte et nyt stykke, der pålægger administratorer at redegøre for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer afspejles i hvert enkelt leveret benchmark eller hver enkelt leveret benchmarkfamilie, der fremmer eller tager hensyn til ESG-mål, i benchmarkerklæringen. Kommissionen tillægges beføjelse til at præcisere de oplysninger, der skal fremlægges.

I stk. 5 indføres et nyt bilag III til benchmarkforordningen om fastsættelse af de centrale krav til metodologien for benchmarks for lille CO2-og eller positiv CO2-effekt med angivelse af de oplysninger, som administratorerne skal fremlægge, og den procedure, der skal følges ved ændring af deres metodologi.

I henhold til artikel 2 træder forordningen i kraft dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

2018/0180 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 21 ,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 22 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den 25. september 2015 vedtog FN's generalforsamling en ny global ramme for bæredygtig udvikling, nemlig 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling 23 centreret omkring målene for bæredygtig udvikling (SDG). I Kommissionens meddelelse fra 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid 24 knyttes de bæredygtige udviklingsmål til den europæiske politiske ramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til de bæredygtige udviklingsmål i alle EU's foranstaltninger og politiske initiativer i EU og globalt. I Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017 25 blev det bekræftet, at EU og medlemsstaterne er stærkt engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde og i tæt samarbejde med partnere og andre interessenter.

(2)Unionen indgik Parisaftalen om klimaændringer i 2015 26 . I artikel 2, stk.1, litra c), i nævnte aftale fastsættes målet om at styrke indsatsen mod klimaændringer, bl.a. ved at sikre, at de finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling.

(3)EU's økonomiske konkurrenceevne på lang sigt afhænger af bæredygtighed og overgangen til en kulstoffattig og klimaresistent, mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. Bæredygtighed har længe været fokusområde for EU-projektet, og de sociale og miljømæssige aspekter heraf er anerkendt i EU-traktaterne.

(4)I marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst 27 med en ambitiøs og sammenhængende strategi for bæredygtig finansiering. Et af målene i denne handlingsplan er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst.

(5)I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU 28 blev der opfordret til en forøgelse af den private sektors finansiering af miljø- og klimarelaterede udgifter, navnlig gennem indførelse af incitamenter og metoder, der tilskynder virksomheder til at måle de miljømæssige omkostninger ved deres virksomhed og det overskud, der opnås ved at anvende miljøtjenesteydelser.

(6)Hvis EU's bæredygtige udviklingsmål skal nås, skal kapitalstrømme kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer. Det er vigtigt at udnytte potentialet på det indre marked fuldt ud for at nå disse mål. I denne forbindelse er det afgørende at fjerne hindringer for en effektiv flytning af kapital til bæredygtige investeringer i det indre marked og at undgå, at sådanne forventede hindringer opstår.

(7)I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 29 fastsættes ensartede regler for benchmarks i Unionen, og den omfatter forskellige typer af benchmarks. Et stigende antal investorer forfølger lavemissionsinvesteringer og bruger benchmarks for lille CO2-effekt til at henvise til eller måle resultaterne af investeringsporteføljer.

(8)I øjeblikket er en bred vifte af indekser kategoriseret som lavemissionsindekser. Disse lavemissionsindekser anvendes som benchmarks for investeringsporteføljer og produkter, der sælges på tværs af grænserne. Kvaliteten og integriteten af benchmarks for lille CO2-effekt har indvirkning på det indre marked for en bred vifte af individuelle og kollektive investeringsporteføljer. Mange lavemissionsindekser, der anvendes som resultatindikatorer for investeringsporteføljer, navnlig for separat forvaltede investeringskonti og kollektive investeringsordninger, er udarbejdet i en medlemsstat, men anvendes af portefølje- og kapitalforvaltere i andre medlemsstater. Portefølje- og kapitalforvaltere afdækker desuden ofte deres CO2-eksponeringsrisici ved brug af benchmarks, der er udarbejdet i andre medlemsstater.

(9)Forskellige kategorier af lavemissionsindekser med forskellige mål er dukket op på markedet. Nogle benchmarks sigter mod at nedbringe en standardinvesteringsporteføljes CO2-fodaftryk, og andre benchmarks er udelukkende baseret på komponenter, der bidrager til at nå 2 °C-målet i Parisaftalen om klimaændringer. På trods af de forskellige mål og strategier markedsføres alle disse benchmarks normalt som benchmarks for lille CO2-effekt.

(10)Forskellige tilgange til benchmarkmetodologier fører til fragmentering af det indre marked, da brugerne af benchmarks ikke har klarhed over, hvorvidt et bestemt lavemissionsindeks er tilpasset 2 C°-målet eller blot tager sigte på at mindske en standardinvesteringsporteføljes CO2-fodaftryk. For at imødegå administratorernes potentielt uberettigede påstande om, at deres benchmarks er benchmarks for lille CO2-effekt, vil medlemsstaterne sandsynligvis vedtage forskellige regler for at undgå den efterfølgende investorforvirring og tvetydighed omkring de mål og det ambitionsniveau, der ligger til grund for forskellige kategorier af såkaldte lavemissionsindekser, der anvendes som benchmarks for en lavemissionsinvesteringsportefølje.

(11)Hvis der ikke indføres en harmoniseret ramme for at sikre nøjagtigheden og integriteten af hovedkategorierne af benchmarks for lille CO2-effekt, der bruges i individuelle eller kollektive investeringsporteføljer, er det sandsynligt, at de forskellige tilgange i medlemsstaterne vil skabe hindringer for et velfungerende indre marked.

(12)For at sikre, at det indre marked fungerer effektivt, og forbedre betingelserne for dets gennemførelse, og for at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse er det hensigtsmæssigt at tilpasse forordning (EU) 2016/1011 for at fastsætte en retlig ramme for harmoniserede benchmarks for lille CO2-effekt på EU-plan.

(13)Det er endvidere nødvendigt at indføre en klar skelnen mellem benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt. De underliggende aktiver i et benchmark for lille CO2-effekt bør udvælges med det formål at reducere indeksporteføljens CO2-emissioner i forhold til moderindekset, og et benchmark for positiv CO2-effekt bør kun omfatte bestanddele, hvis emissionsbesparelser overstiger deres CO2-emissioner.

(14)CO2-emissionsbesparelserne i det enkelte selskab, hvis aktiver udvælges som underliggende aktiv i et benchmark for positiv CO2-effekt, bør overstige selskabets CO2-emissioner og dermed have en positiv indvirkning på miljøet. Kapital- og porteføljeforvaltere, der angiver, at de forfølger en investeringsstrategi, som er i overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer, bør derfor bruge benchmarks for positiv CO2-effekt.

(15)Mange benchmarkadministratorer angiver, at deres benchmarks fremmer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige mål ("ESG-mål"). Brugerne af disse benchmarks har imidlertid ikke altid de nødvendige oplysninger om, i hvilket omfang der i disse benchmarkadministratorers metodologi tages højde for disse ESG-mål. De foreliggende oplysninger er desuden ofte spredte og gør det ikke muligt at foretage en effektiv sammenligning i investeringsøjemed på tværs af grænserne. For at gøre det muligt for markedsdeltagerne at foretage velovervejede valg bør benchmarkadministratorer være forpligtet til at redegøre for, hvordan der i deres metodologi tages hensyn til ESG-faktorerne for hvert benchmark eller hver benchmarkfamilie, der markedsføres som værende baseret på ESG-mål. Disse oplysninger bør også anføres i benchmarkerklæringen. Administratorer af benchmarks, der ikke fremmer eller tager hensyn til ESG-målene, bør ikke være omfattet af denne oplysningspligt.

(16)Af samme årsag bør administratorer af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt ligeledes offentliggøre den metodologi, de anvender til deres beregning. Disse oplysninger bør beskrive, hvordan de underliggende aktiver blev udvalgt og vægtet, og hvilke aktiver, der blev udelukket, og hvorfor. Benchmarkadministratorerne bør også oplyse, hvordan benchmarkene for lille CO2-effekt adskiller sig fra det underliggende moderindeks, navnlig med hensyn til vægtning, markedskapitalisering og finansielle resultater af de underliggende aktiver. For at vurdere, hvordan benchmarket bidrager til miljømålene, bør benchmarkadministratoren redegøre for, hvordan de underliggende aktivers CO2-fodaftryk og CO2-besparelser blev målt, for deres respektive værdier, herunder benchmarkets samlede CO2-fodaftryk, og for datatypen og -kilden. For at gøre det muligt for kapitalforvaltere at vælge det mest hensigtsmæssige benchmark for deres investeringsstrategi bør benchmarkadministratorer redegøre for baggrunden for parametrene for deres metodologi og forklare, hvordan benchmarket bidrager til miljømålene, herunder dets indvirkning på modvirkning af klimaændringer. De offentliggjorte oplysninger bør også omfatte nærmere oplysninger om hyppigheden af gennemgangen og den anvendte procedure.

(17)Administratoren af benchmarks for positiv CO2-effekt bør desuden oplyse om den positive CO2-effekt for hvert underliggende aktiv, der indgår i disse benchmarks, med angivelse af den metodologi, der anvendes til at beregne, om emissionsbesparelserne overstiger aktivets CO2-fodaftryk.

(18)For at sikre, at de fastlagte mål om modvirkning af klimaændringer fortsat forfølges, bør administratorer af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt regelmæssigt gennemgå deres metodologier og oplyse brugerne om de gældende procedurer for enhver væsentlig ændring. Ved indførelse af en væsentlig ændring bør benchmarkadministratorerne oplyse om årsagerne til denne ændring og forklare, hvordan ændringen er i overensstemmelse med benchmarkets oprindelige mål.

(19)For at øge gennemsigtigheden og sikre en tilstrækkelig grad af harmonisering bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på nærmere fastlæggelse af mindsteindholdet af de oplysningsforpligtelser, som benchmarkadministratorer, der tager hensyn til ESG-målene, bør være underlagt, og fastlæggelse af minimumsstandarder for harmonisering af metodologien for benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt, herunder metoden til beregning af CO2-emissioner og CO2-besparelser forbundet med de underliggende aktiver under hensyntagen til metoden vedrørende produkters miljøaftryk (Product Environmental Footprint Method) og metoden vedrørende organisationers miljøfodaftryk (Organisation Environmental Footprint Method) som defineret i punkt 2, litra a) og b), i Kommissionens henstilling 2013/179/EU 30 . Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. 

(20)Forordning (EU) 2016/1011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EU) 2016/1011

I forordning (EU) 2016/1011 foretages følgende ændringer:

1.I artikel 3, stk. 1, indsættes som nr. 23a) og 23b):

"23a) "benchmark for lille CO2-effekt": et benchmark, hvor de underliggende aktiver med henblik på dette stykkes nr. 1), litra b), nr. ii), er udvalgt således, at den deraf følgende benchmarkportefølje har lavere CO2-emissioner end de aktiver, der er omfattet af et kapitalvægtet standardbenchmark, og som er sammensat i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i de i artikel 19a, stk. 2, omhandlede delegerede retsakter

23b) "benchmark for positiv CO2-effekt": et benchmark, hvor de underliggende aktiver med henblik på dette stykkes nr. 1), litra b), nr. ii), er udvalgt således, at deres CO2-emissionsbesparelser overstiger aktivets CO2-fodaftryk, og som er sammensat i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i de i artikel 19a, stk. 2, omhandlede delegerede retsakter."

2.I artikel 13 foretages følgende ændringer:

a)    I stk. 1 indsættes følgende litra d):

"d) en redegørelse for, hvordan de centrale elementer i den metodologi, der er fastlagt i litra a), afspejler miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige faktorer ("ESG-kriterier") for hvert benchmark eller hver benchmarkfamilie, der fremmer eller tager hensyn til ESG-mål."

b)    Som stk. 2a indsættes:

"2a.    Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for yderligere at præcisere minimumsindholdet af den i stk. 1, litra d), omhandlede redegørelse."

3.I afsnit III indsættes følgende som kapitel 3a:

"Kapitel 3a

Benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt

Artikel 19a

Benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt

1.Kravene i bilag III finder anvendelse på levering af og bidrag til benchmarks for lille CO2-effekt eller positiv CO2-effekt ud over eller i stedet for kravene i afsnit II, III og IV.

2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for yderligere at præcisere minimumsstandarderne for benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt, herunder:

a)kriterierne for valg af underliggende aktiver, herunder, hvor det er relevant, kriterier for udelukkelse af aktiver

b)kriterierne og metoden til vægtning af de underliggende aktiver i benchmarket

c)metoden til beregning af CO2-emissioner og CO2-besparelser forbundet med de underliggende aktiver."

4.I artikel 27 indsættes følgende som stk. 2a og 2b:

"2a. For hvert krav i stk. 2 skal der i benchmarkerklæringen redegøres for, hvordan de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer afspejles for hvert benchmark eller hver benchmarkfamilie, der leveres og offentliggøres, og som fremmer eller tager hensyn til ESG-mål.

2b.    Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for yderligere at præcisere de i stk. 2a omhandlede oplysninger."

5.Teksten i bilaget til denne forordning indsættes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    De 17 bæredygtige udviklingsmål omfatter kvalitative og kvantitative målsætninger for de næste 15 år, for at vi kan forberede os på fremtiden og arbejde hen imod menneskelig værdighed, stabilitet, en sund planet, retfærdige og modstandsdygtige samfund og fremgangsrige økonomier.

(2)    En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring. Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission, Strasbourg, 15. juli 2014, findes på: https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/juncker-political-guidelines-speech_da.pdf  

(3)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank: En investeringsplan for Europa (COM(2014) 0903 final).

(4)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi (COM(2015) 614 final).

(5)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank: En rammestrategi for en robust energiunion med en fremadskuende klimapolitik (COM(2015) 80 final).

(6)    Ares(2018)975361.

(7)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion (COM(2015) 468 final).

(8)    Vurderingen er det gennemsnitlige årlige investeringsunderskud for perioden 2021 til 2030 baseret på PRIMES-modellens prognoser som anvendt af Europa-Kommissionen i forbindelse med konsekvensanalysen af forslaget til direktivet om energieffektivitet (2016): http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1483696687107&uri=CELEX:52016SC0405 .

(9)    Endelig rapport fra 2018 fra ekspertgruppen på højt plan om bæredygtig finansiering: "Financing A Sustainable European Economy".

(10)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst (COM(2018) 097 final).

(11)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, 1094/2010, 1095/2010, 345/2013, 346/2013, 600/2014, 2015/760, 2016/1011, 2017/1129 (COM(2017) 536 final).

(12)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(13)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(15)    Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk personligt pensionsprodukt (PEPP) (COM(2017) 343 final).

(16)    Disse indekser er typisk baseret på et standardbenchmark, f.eks. S&P 500 eller NASDAQ 100, hvor virksomheder med et relativt højt CO2-fodaftryk udtages eller vægtes lavere. For en nærmere redegørelse henvises til bilag 9 i konsekvensanalysen [link].

(17)    Disse indekser er typisk baseret på virksomheder i investeringsuniverset, der bidrager til en betydelig nedbringelse af CO2-fodaftrykket baseret på nøgletal såsom CO2-effekten (Carbon Impact Ratio – CIR). For en nærmere redegørelse henvises til bilag 9 i konsekvensanalysen.

(18)    For en redegørelse henvises til bilag 9 i konsekvensanalysen [link].

(19)    Henstilling 179/2013 vedtaget af kollegiet den 9. april 2013 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 4. maj 2013.

(20)    LINK til andre tekster fra maj-pakken.

(21)    EUT C […] af […], s. […].

(22)    EUT C […] af […], s. […].

(23)    Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (FN 2015).

(24)    COM(2016) 739 final.

(25)    CO EUR 17, CONCL. 5.

(26)    EUT L 282 af 19.10. 2016, s. 4.

(27)    COM(2018) 097 final.

(28)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).

(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).

(30)    Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den24.5.2018

COM(2018) 355 final

BILAG

til

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt

{SEC(2018) 257 final}
{SWD(2018) 264 final}
{SWD(2018) 265 final}

BILAG

Benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt

Metodologien for benchmarks for lille CO2-effekt

1.Administratoren af et benchmark for lille CO2-effekt skal formalisere, dokumentere og offentliggøre enhver metodologi, som anvendes til beregning af benchmarks for lille CO2-effekt, ved at redegøre for følgende:

a)listen over de underliggende aktiver, der er anvendt til at beregne benchmarket for lille CO2-effekt

b)alle kriterier og metoder, herunder udvælgelses- og vægtningsfaktorer, parametre og proxies, der er anvendt i benchmarkberegningen

c)de kriterier, som er anvendt til at udelukke aktiver eller selskaber med et vist CO2-fodaftryk eller et niveau af fossile reserver, som er uforeneligt med optagelse i benchmarket for lille CO2-effekt

d)kriterierne og metoderne for, hvordan benchmarket for lille CO2-effekt måler CO2-fodaftrykket og CO2-besparelserne forbundet med de underliggende aktiver i indeksporteføljen

e)trackingfejlen mellem benchmarket for lille CO2-effekt og moderindekset

f)den positive omvægtning af kulstoffattige aktiver i benchmarket for lille CO2-effekt versus moderindekset og redegørelsen for, hvorfor denne omvægtning er nødvendig for at afspejle de valgte mål for benchmarket for lille CO2-effekt

g)forholdet mellem markedsværdien af de værdipapirer, der indgår i benchmarket for lille CO2-effekt, og markedsværdien af værdipapirerne i moderindekset

h)typen af og kilden til de inputdata, der er anvendt ved udvælgelsen af aktiver eller virksomheder, der kan indgå i benchmarket for lille CO2-effekt, herunder:

i)emissioner fra kilder, der kontrolleres af virksomheden

ii)emissioner fra forbruget af købt elektricitet, damp eller andre energikilder genereret i foregående led fra virksomheden

ii)emissioner fra driften af en virksomhed, der ikke kontrolleres direkte af virksomheden

iv)emissioner, som fortsat ville blive udledt, hvis virksomhedens produkter eller tjenesteydelser blev erstattet af mere CO2-udledende produkter eller tjenesteydelser ("emissionsbesparelser")

v)om inputdataene er baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftryk (Product Environmental Footprint Method) og metoden vedrørende organisationers miljøfodaftryk (Organisation Environmental Footprint Method) som defineret i punkt 2, litra a) og b), i Kommissionens henstilling 2013/179/EU

i)indeksporteføljens samlede eksponering for CO2-fodaftryk og den forventede indvirkning på modvirkningen af klimaændringer af den lavemissionsstrategi, som benchmarket er baseret på

j)begrundelsen for at anvende en bestemt lavemissionsmetodologi for strategien eller målet og en redegørelse for, hvorfor den anvendte metodologi er hensigtsmæssig til beregning af benchmarkets lavemissionsmål

k)proceduren for intern gennemgang og godkendelse af en bestemt metodologi og hyppigheden af en sådan intern gennemgang.

Metodologien for benchmarks for positiv CO2-effekt

2.Administratoren af et benchmark for positiv CO2-effekt skal, ud over de forpligtelser, der gælder for administratoren af et benchmark for lille CO2-effekt, oplyse om den positive CO2-effekt for hvert underliggende aktiv, der indgår i benchmarket, med angivelse af den formel eller beregning, der anvendes til at beregne, om emissionsbesparelserne overstiger investeringsaktivets eller selskabets CO2-fodaftryk ("positiv CO2-effekt").

Ændringer af metodologi

3.Administratorerne af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt skal vedtage og give brugerne oplysning om procedurer og begrundelsen for forslag til væsentlige ændringer af deres metodologi. Disse procedurer skal være i overensstemmelse med det overordnede mål om, at benchmarkberegninger altid skal være baseret på målene for lille CO2-effekt eller positiv CO2-effekt. Sådanne procedurer skal:

a)inden for en klar tidsramme give forhåndsmeddelelse, således at brugerne får lejlighed til at analysere og kommentere virkningen af de foreslåede ændringer, hvad angår administratorernes beregning af de overordnede omstændigheder

b)give brugere mulighed for at kommentere disse ændringer og administratorerne mulighed for at svare på disse kommentarer, når alle markedsbrugere har adgang til disse kommentarer efter en høringsperiode, medmindre der er anmodet om fortrolighed.

4.Administratorerne af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt skal regelmæssigt gennemgå deres metodologier med henblik på at sikre, at de pålideligt afspejler målene for lille CO2-effekt eller positiv CO2-effekt, og der skal være indført en procedure for, hvordan relevante brugeres synspunkter tages i betragtning."