EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.12.2017

COM(2017) 815 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Første rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen

{SWD(2017) 480 final}

I. Indledning

Visumliberalisering er et af EU's mest effektive midler til at fremme mellemfolkelige kontakter og styrke forbindelserne mellem borgerne i EU og tredjelande. I denne rapport følges der op på Kommissionens opgave med at føre tilsyn med tredjelandes fortsatte opfyldelse af de gældende visumliberaliseringskrav og aflægge rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet mindst én gang om året som omhandlet artikel 1a, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 539/2001 1  og i tråd med Kommissionens erklæring af 17. februar 2017 2 .

Vurderingen af de benchmarks, der er fastsat med hensyn til visumliberalisering, gælder for de lande, som har afsluttet dialogen om visumliberalisering i overensstemmelse med relevante handlingsplaner og køreplaner, dvs. landene på det vestlige Balkan og landene i det østlige partnerskab. I rapporten fokuseres der på særlige områder 3 , der er udpeget for hvert land, og hvor yderligere tilsyn og foranstaltninger betragtes som nødvendige for at sikre kontinuitet og bæredygtighed for så vidt angår de fremskridt, der opnås i forbindelse med visumliberaliseringsprocessen. Således er benchmarks og forpligtelser, der er præget af stabil gennemførelse, ikke omfattet af denne rapport. Kommissionen rapporterer nærmere om den generelle situation på området for retlige og indre anliggender, som også er relevant for gennemførelsen af forpligtelserne med hensyn til visumliberalisering, inden for rammerne af udvidelsespakken for landene på det vestlige Balkan 4 og for landene i det østlige partnerskab i forbindelse med gennemførelsen af de respektive associeringsaftaler. Denne rapports vurderingsperiode starter på datoen for vedtagelse af de sidste relevante rapporter, dvs. den femte rapport om tilsynet efter visumliberaliseringen, der blev vedtaget i februar 2015 for landene på det vestlige Balkan 5 , og de endelige statusrapporter om visumliberalisering for landene i det østlige partnerskab, som blev vedtaget for Republikken Moldova 6 i december 2013 og for Ukraine og Georgien i december 2015.

Rapportens statistiske del dækker medlemsstaterne og de associerede lande, dvs. de 26 medlemsstater, der anvender forordning (EF) nr. 539/2001, og de fire associerede Schengenlande (i det følgende benævnt "Schengen+-området") 7 . Vurderingen af særlige områder baseres primært på oplysninger, som Eurostat får forelagt fra Schengen+-området og fra EU's agenturer (Europol, eu-LISA, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (EBCGA) og gennem udveksling af oplysninger mellem Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og visumfri lande.

Rapporten ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som rummer mere udførlige baggrundsoplysninger om den udvikling, der bemærkes inden for særlige områder.

II. Vurdering af særlige områder i overensstemmelse med benchmarks for visumliberalisering

II.1 Det vestlige Balkan

Albanien

Irregulær migration, herunder tilbagetagelse

For så vidt angår udfordringer i forbindelse med irregulær migration, steg antallet af nægtelser af indrejse betragteligt mellem anden halvdel af 2016 og første halvdel af 2017, mens antallet af ulovlige ophold faldt lidt. Antallet af asylansøgninger fra albanske statsborgere i EU er stadig det absolut højeste for noget visumfrit land, men det faldt med 28 % i første halvdel af 2017 sammenholdt med anden halvdel af 2016 (fra 17 165 til 12 440). Mellem 2015 og 2016 steg antallet af nægtelser af indrejse med 91 % (fra 15 835 til 30 305), mens antallet af tilfælde af ulovligt ophold faldt med 30 % (fra 47 755 til 33 445), og antallet af asylansøgninger faldt med 54 % (fra 66 715 til 30 840). Asylanerkendelsesraten er lav (1,84 % i 2015 og 2,61 % i 2016). Mellem 2015 og 2016 faldt antallet af afgørelser om tilbagesendelse med 19 % fra 39 310 til 31 975. Tilbagetagelsesordningen fungerer godt, idet landet hurtigt imødekommer anmodninger om tilbagetagelse fra medlemsstaterne, og tilbagesendelsesraten er steget mærkbart fra 86 % i 2015 til 129 % i 2016.

Albanien har i de seneste måneder truffet en række foranstaltninger for at tage hånd om udfordringen med grundløse asylansøgninger, der indgives af albanske statsborgere, men gennemførelsen skal fortsættes med uformindsket styrke. Umiddelbart har Albanien opnået fine resultater med at gennemføre en handlingsplan mod irregulær migration, hvori der fokuseres på praktisk samarbejde om håndtering af denne migration, identifikation og beskyttelse af uledsagede mindreårige og bekæmpelse af dokumentfalsk. Albanien har intensiveret udvekslingen af oplysninger med medlemsstaterne om indrejseforbud i Schengenområdet. Landet har desuden styrket kontrollen af dokumenter ved bestemte grænseovergangssteder, herunder i Rinas lufthavn, men grænsekontrollen bør forbedres ved alle grænseovergangssteder.

Albanien har endvidere intensiveret det praktiske samarbejde med de medlemsstater, der er mest berørt af irregulær migration. Landets nylige praksis med at afholde samtaler i forbindelse med udrejse ved grænseovergangssteder er en effektiv, men midlertidig foranstaltning, som bør gennemføres under hensyntagen til de rejsendes grundlæggende rettigheder. Albanien har desuden bestræbt sig på at øge sin kapacitet til at modtage asylansøgere ved at etablere et nyt åbent center i Babrru og på at forbedre modtagelsesforholdene ved grænsen til Grækenland.

Den offentlige orden og den offentlige sikkerhed

Albansktalende organiserede kriminelle grupper er særlig aktive inden for en bred vifte af kriminelle aktiviteter i EU. Disse grupper beskæftiger sig normalt med mange former for kriminalitet, herunder smugling af narkotika (navnlig cannabis, kokain og heroin), smugling af migranter og menneskehandel, organiseret berigelseskriminalitet, afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning.

Albanien har taget skridt til at forbedre effekten af de retshåndhævende myndigheders indsats for at bekæmpe grov og organiseret kriminalitet. Beslaglæggelsen af ulovlige narkotika, navnlig cannabis, steg mærkbart fra 2015 til 2017, og gennem hele produktionsåret 2017 blev der observeret et betydeligt fald i dyrkningen af cannabis. 

Alt i alt opfyldes de fastsatte benchmarks for visumliberalisering fortsat. Der forventes yderligere forbedringer af gennemførelsen, navnlig med hensyn til at overvinde udfordringerne i forbindelse med irregulær migration. Der er behov for en ekstra indsats på følgende områder:

·bedre grænsekontrol, bl.a. i kraft af samtaler i forbindelse med udrejse ved grænseovergangssteder, som afholdes under fuld hensyntagen til de rejsendes grundlæggende rettigheder

·fortsat effektiv gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen, om nødvendigt ved at indgå gennemførelsesprotokoller med flere medlemsstater

·fortsat gennemførelse af foranstaltninger, som der på bilateralt plan er indgået aftale om med medlemsstaterne for at mindske irregulære migrationsstrømme

·tilrettelæggelse af en højt profileret informationskampagne vedrørende rettigheder og forpligtelser i forbindelse med visumfrie rejser, hvor der fokuseres på områder, som er særlig berørt af irregulær migration

·forøgelse af bistanden til sårbare befolkningsgrupper, der er særlig tilbøjelige til at forlade landet ulovligt, idet formålet er at styrke deres socioøkonomiske integration på lang sigt, bl.a. ved at yde støtte til genintegrering af albanere, der sendes tilbage

·sikring af yderligere effektivisering af de retshåndhævende myndigheders indsats for at bekæmpe menneskehandel, smugling af migranter, narkotikasmugling og organiseret berigelseskriminalitet

·intensivering af efterforskningen og retsforfølgningen af organiserede kriminelle grupper, navnlig grupper, der beskæftiger sig med narkotikasmugling og smugling af migranter

·indsættelse af en Europol-forbindelsesofficer, hvilket vil bidrage yderligere til forbedret samarbejde i kampen mod organiseret kriminalitet.

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien

Irregulær migration, herunder tilbagetagelse

For så vidt angår udfordringer i forbindelse med irregulær migration, forblev antallet af nægtelser af indrejse stabilt mellem anden halvdel af 2016 og første halvdel af 2017, mens antallet af ulovlige ophold steg lidt. I samme periode faldt antallet af asylansøgninger, som statsborgere fra den tidligere jugoslaviske republik Makedonien indgav i EU, med 28 % (fra 5 240 til 3 755). Mellem 2015 og 2016 faldt antallet af nægtelser af indrejse med 2 % (fra 2 555 til 2 495), mens antallet ulovlige ophold faldt med 13 % (fra 5 265 til 4 595), og antallet af asylansøgninger faldt med 44 % (fra 16 110 til 9 100). Asylanerkendelsesraten er lav (1,34 % i 2015 og 0,80 % i 2016). Mellem 2015 og 2016 steg antallet af afgørelser om tilbagesendelse med 6,8 % fra 5 700 til 6 085.

Tilbagetagelsesordningen fungerer godt, idet landet hurtigt imødekommer anmodninger om tilbagetagelse fra EU-medlemsstaterne og havde en meget høj tilbagesendelsesrate på 127 % i 2016. Der er vedtaget gennemførelsesprotokoller med fem medlemsstater, og yderligere seks sådanne instrumenter vedtages snart. Landet har indledt forhandlinger med Kommissionen om en aftale, der gør det muligt at indsætte medlemmer af hold fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning på dets område. Desuden har landet ændret sin lovgivning på udlændingeområdet for at bringe den i overensstemmelse med EU-standarderne for lovlig migration.

Den offentlige orden og den offentlige sikkerhed

Hvad angår organiseret kriminalitet, er organiserede kriminelle grupper fra den tidligere jugoslaviske republik Makedonien aktive inden for ulovlig handel med og distribution af narkotika, navnlig heroin. Landet er fortsat en kilde til ulovlig handel med arkæologiske og religiøse genstande samt kulturgenstande til EU. Visse kriminelle grupper beskæftiger sig desuden med korruption i forbindelse med sport, navnlig væddemålsrelateret svindel. Tilbagevendende udenlandske terrorkrigere, der rejser gennem Makedonien, udgør også en risiko.

Makedonien har udviklet sin egen metode til trusselvurdering af grov og organiseret kriminalitet, ligesom landet har indført en metode på regionalt plan sammen med Serbien og Montenegro. For så vidt angår retshåndhævelse, har bestræbelserne på at bekæmpe narkotikasmugling ført til et øget antal beslaglæggelser af narkotika, navnlig cannabis og syntetisk narkotika, ligesom flere bander, der medvirker ved narkotikasmugling, er blevet forhindret i deres forehavende. Der er udpeget en national koordinator, som skal føre tilsyn med bestræbelserne på at bekæmpe terrorisme. Samarbejdet om retshåndhævelse med partnere i det vestlige Balkan, Italien og Slovenien er blevet forbedret, og det samme gælder det praktiske samarbejde med Europol. Så længe den nuværende samarbejdsaftale med Eurojust er i kraft, er samarbejdet meget begrænset, og der er ikke udpeget et nyt kontaktpunkt.

Alt i alt opfyldes de fastsatte benchmarks for visumliberalisering fortsat. Der forventes yderligere forbedringer af gennemførelsen. Der er behov for en ekstra indsats på følgende områder:

·fortsat effektiv gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Makedonien, om nødvendigt ved at indgå gennemførelsesprotokoller med flere EU-medlemsstater

·styrkelse af grænsekontrollen under fuld hensyntagen til de rejsendes grundlæggende rettigheder

·tilrettelæggelse af en højt profileret informationskampagne vedrørende rettigheder og forpligtelser i forbindelse med visumfrie rejser, hvor der fokuseres på områder, som er særlig berørt af irregulær migration

·forøgelse af bistanden til sårbare befolkningsgrupper, idet formålet er at styrke deres socioøkonomiske integration på lang sigt

·effektivisering af de retshåndhævende myndigheders indsats for at bekæmpe smugling af narkotika, navnlig heroin, ulovlig handel med arkæologiske genstande og korruption på sportsområdet samt andre ulovlige aktiviteter

·intensivering af efterforskningen og retsforfølgningen af organiserede kriminelle grupper, navnlig grupper, der beskæftiger sig med narkotikasmugling

·hurtig udpegelse af et kontaktpunkt for Eurojust og sikring af fuldstændig gennemførelse af den indgåede samarbejdsaftale.

Bosnien-Hercegovina 

Irregulær migration, herunder tilbagetagelse

For så vidt angår udfordringer i forbindelse med irregulær migration, forblev antallet af nægtelser af indrejse og ulovligt ophold stabilt mellem anden halvdel af 2016 og første halvdel af 2017. Tendensen for asylansøgninger i EU fra statsborgere fra Bosnien-Hercegovina viser et fald på 38 % (fra 2 340 til 1 440) mellem anden halvdel af 2016 og første halvdel af 2017. Antallet af nægtelser af indrejse havde allerede stabiliseret sig mellem 2015 og 2016 (5 185 tilfælde i 2015 mod 5 150 i 2016), og det samme gælder tallene for ulovligt ophold (3 585 tilfælde i 2015 mod 3 645 i 2016). Antallet af asylansøgninger var allerede faldet med 51 % mellem 2015 og 2016 (fra 9 100 til 4 495). Andelen af anerkendte asylansøgninger var på 3,50 % i 2015 og 4,20 % i 2016. Mellem 2015 og 2016 faldt antallet af afgørelser om tilbagesendelse med 10 % (fra 5 675 til 5 080). I denne periode lå tilbagesendelsesraten stabilt på omkring 73 %. Samarbejdet med medlemsstaterne om tilbagetagelse forløber gnidningsløst og tilfredsstillende, men der skal fortsat gøres en indsats.

I marts 2016 vedtog Bosnien-Hercegovina en strategi og handlingsplan for migration og asyl for perioden 2016-2020, hvori landet sigter mod at styrke sine strategiske rammer for migrationsforvaltning. I februar 2016 trådte en ny asyllov i kraft. Formålet med loven er at harmonisere landets asylpolitik yderligere med internationale standarder og EU-regler, navnlig hvad angår de rettigheder, som asylansøgere og personer, der er omfattet af international beskyttelse, har med hensyn til arbejde, uddannelse, social tryghed og sundhed, familiesammenføring og princippet om non-refoulement.

Den offentlige orden og den offentlige sikkerhed

For så vidt angår organiseret kriminalitet, er statsborgere fra Bosnien-Hercegovina nogle af de personer, som der oftest rapporteres om i forbindelse med organiseret berigelseskriminalitet i EU. Organiserede kriminelle grupper fra landet er involveret i tyverier, hjemmerøverier og "rip-deals" (svindel med Nigeriabreve) samt menneskehandel og handel med ulovlige narkotika via den vestlige balkanrute. Landet er desuden bestemmelsesland for køretøjer, der er stjålet i forskellige medlemsstater. Der er fortsat store våbenlagre i Bosnien-Hercegovina, hvilket indebærer en risiko for våbensmugling.

I august 2016 blev der indgået en aftale om praktisk samarbejde med Europol, som skal hjælpe landet med at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, terrorisme og andre former for international kriminalitet. Herefter blev der i maj 2017 underskrevet en aftale om udstationering af en forbindelsesofficer ved Europols hovedkontor. Der arbejdes i øjeblikket på at udpege et nationalt Europol-kontaktpunkt. Der er behov for at intensivere bekæmpelsen af menneskehandel. Der er endnu ikke udviklet en omfattende og tværfaglig strategi til bekæmpelse af menneskehandel, hvor der fokuseres på ofrene, og identifikationen af ofrene skal forbedres.

Alt i alt opfyldes de fastsatte benchmarks for visumliberalisering fortsat. Der forventes yderligere forbedringer af gennemførelsen. Der er behov for en ekstra indsats på følgende områder:

·fortsat effektiv gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Bosnien-Hercegovina, om nødvendigt ved at indgå gennemførelsesprotokoller med de øvrige EU-medlemsstater. Der skal rettes yderligere opmærksomhed mod at overholde tidsfrister og forbedre identifikationsprocesser

·styrkelse af grænsekontrollen under fuld hensyntagen til de rejsendes grundlæggende rettigheder

·tilrettelæggelse af en højt profileret informationskampagne vedrørende rettigheder og forpligtelser i forbindelse med visumfrie rejser, hvor der fokuseres på områder, som er særlig berørt af irregulær migration

·forøgelse af bistanden til sårbare befolkningsgrupper, idet formålet er at styrke deres socioøkonomiske integration på lang sigt

·øget indsats for at bekæmpe menneskehandel

·øget brug af finansiel efterforskning i tilfælde med korruption og organiseret kriminalitet.

Montenegro 

Irregulær migration, herunder tilbagetagelse

For så vidt angår udfordringer i forbindelse med irregulær migration, var der en lille stigning i antallet af nægtelser af indrejse og betydelig flere ulovlige ophold. Der er dog fortsat tale om lave absolutte tal. Mellem anden halvdel af 2016 og første halvdel af 2017 var der et fald på 36 % i antallet af asylansøgninger fra montenegrinske statsborgere i EU (fra 795 til 510). Fra 2015 til 2016 faldt antallet af nægtelser af indrejse med 13 % fra 385 til 335, og tallene for ulovligt ophold faldt med 26 % fra 770 til 570. Det samlede antal asylansøgninger faldt betragteligt fra 2015 til 2016 (fra 4 115 til 1 830, svarende til et fald på 56 %). Andelen af anerkendte asylansøgninger er lav (1,63 % i 2015 og 1,75 % i 2016). Mellem 2015 og 2016 forblev antallet af afgørelser om tilbagesendelse af montenegrinske statsborgere stabilt (1 565 i 2015 og 1 500 i 2016). EU-medlemsstaterne rapporterede om et rigtig godt samarbejde om tilbagetagelse, og tilbagesendelsesraten for Montenegro på 160 % i 2016 er den højeste blandt alle de tredjelande, der drager nytte af den visumfri ordning efter at have opfyldt de gældende benchmarks for visumliberalisering. Det accepterede antal anmodninger fra EU-medlemsstaterne om tilbagetagelse af tredjelandes statsborgere er dog fortsat lavt.

I 2016 blev der vedtaget en strategi for genintegrering af personer, som vender tilbage på baggrund af tilbagetagelsesaftaler, for perioden 2016-2020. Med vedtagelsen af strategien for integreret migrationsforvaltning for perioden 2017-2020 er den overordnede strategiske ramme på plads, og der er gjort fremskridt med at tilpasse reglerne til EU-reglerne på dette område. En tværministeriel arbejdsgruppe, som blev nedsat i august 2017, fører tilsyn med gennemførelsen af denne strategi.

Den offentlige orden og den offentlige sikkerhed

Med hensyn til organiseret kriminalitet har Montenegro været et knudepunkt for handel med ulovlige tobaksvarer til EU. De organiserede kriminelle grupper, der stammer fra landet, er særlig aktive på området for ulovlig handel med kokain. De er kendt for hvidvask og geninvestering af indtægter fra grov organiseret kriminalitet.

Montenegro har foretaget en yderligere styrkelse af sine institutionelle rammer i kampen mod organiseret kriminalitet. Den særlige politienhed har nu 20 besatte stillinger som planlagt. For at opfylde behovene er det imidlertid stadig nødvendigt at ansætte flere medarbejdere. Montenegro har i de senere år foretaget sine egne trusselsvurderinger af grov og organiseret kriminalitet, på grundlag af hvilke landets sikkerhedsprioriteter fastlægges. Desuden er der vedtaget ændringer af straffeloven, som gør det muligt at gennemføre protokollen til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, for så vidt angår smugling af migranter. Den operationelle aftale med Eurojust trådte i kraft i juni, og i september blev Eurojust-forbindelsesanklageren udnævnt.

Alt i alt opfyldes de fastsatte benchmarks for visumliberalisering fortsat. Der forventes yderligere forbedringer af gennemførelsen. Der er behov for en ekstra indsats på følgende områder:

·fortsat effektiv gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Montenegro, om nødvendigt ved at indgå gennemførelsesprotokoller med EU-medlemsstater

·tilrettelæggelse af en højt profileret informationskampagne vedrørende rettigheder og forpligtelser i forbindelse med visumfrie rejser, hvor der fokuseres på områder, som er særlig berørt af irregulær migration

·yderligere udarbejdelse af en resultatliste vedrørende bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption

·forøgelse af bistanden til sårbare befolkningsgrupper, idet formålet er at styrke deres socioøkonomiske integration på lang sigt.

Serbien 

Irregulær migration, herunder tilbagetagelse

For så vidt angår udfordringer i forbindelse med irregulær migration, var der en lille stigning i antallet af nægtelser af indrejse og ulovligt ophold. Mellem anden halvdel af 2016 og første halvdel af 2017 var der et betydeligt fald på 41 % i antallet af asylansøgninger fra serbiske statsborgere i EU (fra 7 140 til 4 225). 7 910 serbiske statsborgere blev nægtet indrejse i 2016, hvilket er cirka det samme som i 2015, hvor tallet var 7 850. Antallet af ulovlige ophold faldt med 19 % mellem 2015 og 2016 (fra 13 785 til 11 180). Der sås allerede et betydeligt fald på 55 % i antallet af asylansøgninger mellem 2015 og 2016 (fra over 30 325 til 13 515). Asylanerkendelsesraten er lav (1,86 % i 2015 og 1,95 % i 2016). Antallet af afgørelser om tilbagesendelse af serbiske statsborgere faldt med 7 % fra 14 985 i 2015 til 13 870 i 2016. Samarbejdet med Serbien om tilbagetagelse af serbiske statsborgere er rigtig godt, idet tilbagesendelsesraten lå på 86,65 % i 2015 og 89,04 % i 2016. Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere er et problematisk område (navnlig hvad angår borgere fra Bulgarien, Ungarn og Rumænien). Den 3. oktober 2017 forpligtede Serbien sig i Det Blandede Tilbagetagelsesudvalg til fuldt ud at gennemføre bestemmelserne om tredjelandsstatsborgere i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Serbien. Der vil i de kommende måneder blive foretaget tæt tilsyn. Serbiens nylige beslutning om at give iranske statsborgere ret til visumfri indrejse skaber bekymring, og der er behov for at overvåge situationen nøje.

Ved udgangen af 2016 reviderede Serbien sin beredskabsplan, som omfatter et øget antal migranter og dækker perioden frem til december 2017. I februar 2017 påbegyndte Serbien arbejdet med at udforme en ny strategi og handlingsplan til bekæmpelse af irregulær migration for perioden 2017-2020. Vedtagelsen af den nye asyllovgivning er forsinket, og der er endnu ikke vedtaget en ny udlændingelov. Serbien følger løbende udviklingen i antallet af asylansøgere og personer, som sendes tilbage i henhold til tilbagetagelsesaftaler, bl.a. ved at opdatere statistiske data og oprette migrationsprofiler. Serbien har gjort en indsats for at støtte genintegrering af tilbagesendte personer, bl.a. i lokalsamfundene. Endvidere yder Serbien økonomisk støtte til civilsamfundsorganisationer, som gennemfører oplysningskampagner om tilbagetagelsesprocedurerne og de risici, der er forbundet med at misbruge den visumfrie ordning, bl.a. over for bestemte befolkningssegmenter, der er særlig tilbøjelige til at forlade landet ulovligt.

Den offentlige orden og den offentlige sikkerhed

For så vidt angår organiseret kriminalitet, er statsborgere fra Serbien nogle af de personer, som der oftest rapporteres om i forbindelse med organiseret berigelseskriminalitet i EU, navnlig i Belgien, Frankrig, Tyskland og Italien. Serbiske statsborgere er også særlig hyppigt ofre for handel med mennesker fra det vestlige Balkan. Kriminelle fra Serbien er angiveligt involveret i ulovlig handel med kokain via den vestlige balkanrute, og ulovlige tobaksvarer smugles ofte ind i EU via Serbien. Der er fortsat store våbenlagre i Serbien, hvilket indebærer en risiko for våbensmugling.

For at intensivere kampen mod organiseret kriminalitet oprettes der i loven om statslige myndigheder med ansvar for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og korruption samt disses kompetence (som træder i kraft i marts 2018) specialenheder, som skal efterforske, retsforfølge og træffe afgørelser i sager inden for de nævnte områder. Serbien har styrket sit samarbejde med Europol. I marts 2017 udstationerede Serbien en forbindelsesofficer ved Europols hovedkontor. En regional forbindelsesofficer fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning blev udstationeret i Beograd i september 2017. I samme måned underskrev Serbien en samarbejdsaftale med Cepol. En ny strategi for finansiel efterforskning er endnu ikke blevet vedtaget, og der savnes generelt en proaktiv tilgang på området. I 2016 blev der oprettet en permanent taskforce om menneskesmugling. I august 2017 blev der vedtaget en ny strategi for forebyggelse og bekæmpelse af menneskesmugling for perioden 2017-2022, som ledsages af en handlingsplan. På grundlag af denne strategi skal Serbien træffe foranstaltninger for at sikre proaktiv udpegelse og behørig beskyttelse af ofre for menneskehandel. Serbien har endnu ikke indledt forhandlinger om en operationel aftale med Eurojust, da en ny lov om databeskyttelse, som er i overensstemmelse med EU's regler, endnu ikke er vedtaget.    

Alt i alt opfyldes de fastsatte benchmarks for visumliberalisering fortsat. Der forventes yderligere forbedringer af gennemførelsen. Der er behov for en ekstra indsats på følgende områder:

·fortsat effektiv gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Serbien, om nødvendigt ved at indgå gennemførelsesprotokoller med EU-medlemsstater. behov for yderligere opmærksomhed mod tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere

·tilrettelæggelse af en højt profileret informationskampagne vedrørende rettigheder og forpligtelser i forbindelse med visumfrie rejser, hvor der fokuseres på områder, som er særlig berørt af irregulær migration

·fortsat styrkelse af efterforskningsbaserede undersøgelser med henblik på at udarbejde en holdbar resultatliste over endelige domfældelser og optrævle netværk, der er involveret i organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge, menneskesmugling og menneskehandel

·forøgelse af bistanden til sårbare befolkningsgrupper, idet formålet er at styrke deres socioøkonomiske integration på lang sigt.

II.2 Det østlige partnerskab

Moldova

Irregulær migration, herunder tilbagetagelse

For så vidt angår udfordringer i forbindelse med irregulær migration, steg antallet af nægtelser af indrejse mellem anden halvdel af 2016 og første halvdel af 2017, mens antallet af ulovlige ophold faldt. Antallet af asylansøgninger fra moldoviske statsborgere i EU toppede i foråret 2016, og tendensen for asylansøgninger viser et betydeligt fald på 58 % (fra 1 730 til 720) mellem anden halvdel af 2016 og første halvdel af 2017. Antallet af nægtelser af indrejse ved grænserne steg med 71 % mellem 2015 og 2016 (fra 2 725 til 4 660), og antallet af ulovlige ophold steg også drastisk med 89 % i samme periode (fra 4 050 til 7 660). Mellem 2015 og 2016 steg antallet af asylansøgninger voldsomt med 99 % (fra 1 850 til 3 675). Andelen af anerkendte asylansøgninger var på 10,81 % i 2015, men faldt til 2,07 % i 2016. Antallet af afgørelser om tilbagesendelse af moldoviske statsborgere steg kraftigt med 178 % mellem 2015 og 2016 (fra 1 810 til 5 035). Tilbagesendelsesraten faldt til gengæld fra 67,13 % i 2015 til 48,16 % i 2016. EU-medlemsstaterne sætter stor pris på det fine samarbejde om tilbagetagelse, som også afspejler sig i en høj andel af positive svar på anmodninger om tilbagetagelse. På sit seneste møde den 6. oktober 2017 vurderede Det Blandede Tilbagetagelsesudvalg samarbejdet med Moldova som generelt positivt.

På området for migrationsforvaltning er Moldova i færd med at gennemføre en handlingsplan for 2016-2020 med det mål at implementere den nationale strategi for migration og asyl for perioden 2011-2020. Gennem forskellige projekter såsom informationsplatformen NEXUS, som både har en hjemmeside og kontorer i forskellige byer i Moldova og et enkelt i Paris, informeres borgerne i Moldova om de fordele og risici, der er forbundet med forskellige aspekter ved migration.

Den offentlige orden og den offentlige sikkerhed

De moldoviske organiserede kriminelle grupper er særlig aktive i Østrig, Frankrig, Tyskland, Letland og Polen, og de beskæftiger sig primært med forskellige former for organiseret kriminalitet såsom organiseret berigelseskriminalitet, ulovlig handel med tobak, narkohandel (handel med heroin udgør et særlig alvorligt problem), afgiftssvig, svindel med betalingskort og hvidvaskning af penge. Navnlig russisktalende organiserede kriminelle grupper bruger Moldova som transitland til at hvidvaske penge og tage dem med ind i EU. Moldova er fortsat en af kilderne til menneskehandel. For at forbedre det retlige samarbejde underskrev Moldova i midten af 2014 en aftale med Eurojust, som trådte i kraft i oktober 2016. Samarbejdet om retshåndhævelse blev styrket, da landet underskrev en aftale med Europol i december 2014.

Siden den endelige rapport om visumliberalisering har Moldova vedtaget lovgivning for at styrke de institutionelle rammer for bekæmpelse af korruption (navnlig korruption på højt niveau) og hvidvaskning af penge. Gennemførelsen halter imidlertid alvorligt bagud. Der udtrykkes fortsat bekymring over den politiske påvirkning af indsatsen for at bekæmpe korruption og hvidvaskning af penge. Forsøg på at underminere rammerne for bekæmpelse af korruption (såsom loven om liberalisering af kapitalbevægelser og den såkaldte "erhvervspakke", som bl.a. har til formål at ændre den institutionelle struktur i de organer, der skal bekæmpe korruption) har en negativ indvirkning på tiltroen til den politiske vilje til at bekæmpe korruption. Den sidste rapport om visumliberalisering omfattede planer om at etablere et kontor for inddrivelse af aktiver, men kontoret blev først oprettet i 2017, og indtil videre behandler det kun sager om korruption og hvidvaskning af penge. Forsinkelser i gennemførelsen af loven om den nationale integritetsmyndighed har siden august 2016 ført til interessekonflikter og stilstand i kontrollen af formueangivelser. Der mangler fremdrift i udarbejdelsen af lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (som skal sikre overensstemmelse med det fjerde EU-direktiv på området). 

Alt i alt opfyldes de fastsatte benchmarks for visumliberalisering fortsat. Opfyldelsen af de relevante benchmarks for bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge kan imidlertid bringes i fare, medmindre der straks træffes foranstaltninger for at sikre løbende og bæredygtig gennemførelse. Der er behov for en ekstra indsats på følgende områder:

·intensivering af kampen mod organiseret kriminalitet ved at vedtage ny lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge

·sikring af fuld uafhængighed, effektivitet og ydeevne hos de specialiserede institutioner, der bekæmper korruption. Sikring af, at de fremtidige retlige rammer for den såkaldte "erhvervspakke" ikke får en negativ indvirkning på bekæmpelsen af korruption og efterforskningen af banksvindel

·prioritering af at sikre en velfungerende national integritetsmyndighed ved at udpege en topledelse og en række inspektører

·sikring af et velfungerende agentur for inddrivelse af aktiver fra kriminalitet ved at give adgang til alle nødvendige oplysninger (herunder databaser), afsætte et tilstrækkeligt budget og personale samt udvide agenturets aktivitetsområde, så det omfatter indtægter fra alle former for kriminalitet

·intensivering af indsatsen for at udarbejde en resultatliste til brug i kampen mod korruption på højt plan

·intensivering af en række målrettede informationskampagner, hvor rettigheder og forpligtelser i forbindelse med visumfrie rejser præciseres.

Georgien

Integreret grænseforvaltning, migrationsforvaltning og asyl

For så vidt angår udfordringer i forbindelse med irregulær migration, forblev antallet af ulovlige ophold og nægtelser af indrejse stabilt mellem anden halvdel af 2016 og midten af 2017. Der var heller ikke nogen mærkbar ændring i tallene for asylansøgninger, som georgiske statsborgere indgav i EU mellem anden halvdel af 2016 (4 750) og midten af 2017 (4 630). Antallet af nægtelser af indrejse faldt med 39 % fra 1 330 i 2015 til 810 i 2016, og antallet af ulovlige ophold faldt med 3 % fra 5 405 i 2015 til 5 240 i 2016. Antallet af asylansøgninger steg med 7,2 % (fra 8 110 i 2015 til 8 700 i 2016). Mellem første og anden halvdel af 2016 blev der registreret en stigning på 22 % (fra 3 905 til 4 750). Asylanerkendelsesraten forblev næsten uændret (6,62 % i 2015 mod 6,48 % i 2016). Antallet af georgiske statsborgere, der fik besked på at forlade EU, faldt med 12 % fra 6 415 i 2015 til 5 635 i 2016, mens tilbagesendelsesraten steg fra 45,13 % i 2015 til 55,90 % i 2016. Selv om tilbagesendelsesraten fortsat er forholdsvis beskeden, betragter medlemsstaterne samarbejdet om tilbagetagelse som fremragende, og langt de fleste anmodninger om tilbagetagelse, der blev indgivet i 2016, blev godkendt af de georgiske myndigheder.

Georgien har gjort yderligere fremskridt med at gennemføre migrationsstrategien for 2016-2020 og landets handlingsplan , bl.a. ved at etablere et fælles system til analyse af migration (afprøvningen af systemet blev iværksat i oktober 2016), et fælles system til analyse af risici og trusler ved grænserne og en metode til risikoanalyse i forbindelse med migration og ved at opdatere migrationsprofilen fra 2015. Herved har landet fortsat gennemførelsen af de fastsatte benchmarks for visumliberalisering på bæredygtig vis. Georgien har gennemført tre faser af en række landsdækkende kampagner og forløb med undervisning i reglerne om visumfri rejse og fører tilsyn med rejser til Schengenområdet.

Med hensyn til asylprocedurer ses der med bekymring på det store antal asylansøgninger i Georgien, som er blevet afvist på grund af nationale sikkerhedshensyn i første halvdel af 2017 8 . Denne bekymring er blevet fremhævet i den tredje og fjerde statusrapport om Georgiens gennemførelse af handlingsplanen for visumliberalisering 9 , og der er behov for at tage hånd om dette problem.

Den offentlige orden og den offentlige sikkerhed

Siden den sidste rapport om visumliberalisering har organiserede kriminelle grupper fra Georgien fortsat været en af de oftest rapporterede grupper fra lande uden for EU, som er involveret i grov og organiseret kriminalitet i EU. De georgiske organiserede kriminelle grupper er særdeles mobile, de er hovedsageligt involveret i organiseret berigelseskriminalitet (navnlig organiserede røverier og tyverier), og de er særlig aktive i Frankrig, Grækenland, Tyskland, Italien og Spanien. De udgør en særlig trussel for EU, fordi deres aktiviteter ofte blot betragtes som mindre grov kriminalitet, deres kontrol med de kriminelle markeder gradvist øges, og de samarbejder med andre organiserede kriminelle grupper fra lande uden for EU. Georgien er fortsat et transitland for forskellige ulovlige varer, der smugles ind i EU, navnlig narkotika. Georgien er i stigende grad blevet brugt til at hvidvaske ulovlige indtægter, som diverse organiserede kriminelle grupper har genereret i og uden for EU, og landet bruges stadig oftere som transitland for hvidvaskede indtægter fra kriminelle aktiviteter.

Georgien har sikret fortsat opfyldelse af benchmarks og udvist et seriøst engagement med hensyn til at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet. Landet har intensiveret sit samarbejde på internationalt plan. Der er behov for at fortsætte og konsolidere indsatsen, navnlig hvad angår håndhævelse. Nationale strategier og handlingsplaner opdateres regelmæssigt, og det samme gælder lovgivningen. I den nye nationale strategi for bekæmpelse af organiseret kriminalitet for 2017-2020 og handlingsplanen for 2017-2018 fokuseres der på følgende centrale områder: organiserede kriminelle grupper ("sammensvorne tyve"), narkotika, cyberkriminalitet, moderne politiarbejde og internationalt samarbejde. I de kommende måneder skal der sikres rettidig og effektiv gennemførelse af strategien og handlingsplanen. I 2015 blev der iværksat politireformer, som har sikret fremdrift med hensyn til efterretningsbaseret arbejde og nærpoliti, og der er etableret et fælles system til analyse af kriminalitet. Disse initiativer har afgørende betydning for at forstå og analysere kriminelle aktiviteter og målrette den retshåndhævende og strafferetlige indsats. Politiattachéer er udstationeret i centrale medlemsstater, og man er i færd med at indgå nye aftaler om retshåndhævelse. I april 2017 indgik Georgien en operationel og strategisk samarbejdsaftale med Europol, som trådte i kraft i juli 2017. Der gøres forberedelser på at forhandle en samarbejdsaftale med Eurojust, og de egentlige forhandlinger ventes indledt i januar 2018.

Generelt er Georgien nået langt med at gennemføre reformer med fokus på bekæmpelse af korruption, men der skal rettes særlig opmærksomhed mod effektiv gennemførelse af den mekanisme til kontrol af formueangivelser, der blev indført i januar 2017.

Alt i alt opfyldes de fastsatte benchmarks for visumliberalisering fortsat. Der forventes yderligere forbedringer af gennemførelsen. Der er behov for en ekstra indsats på følgende områder:

·fortsat gennemførelse af kampagner om reglerne om visumfri rejse, færdiggørelse af systemerne til risikoanalyse i forbindelse med migration og intensivering af bestræbelserne på at afhjælpe de udpegede grundlæggende årsager til migration

·prioritering af gennemførelsen af den samarbejdsaftale, der er indgået med Europol, og indgåelse af samarbejdsaftalen med Eurojust

·fuldførelse af reformen med efterretningsbaseret politiarbejde og prioritering af etableringen af et fælles system til analyse af kriminalitet

·videreførelse og styrkelse af den grænseoverskridende retshåndhævelse og det retlige samarbejde

·intensivering af håndhævelsen af lovgivningen om hvidvask af penge og sporingen, indefrysningen og konfiskationen af kriminelle aktiver, bl.a. på tværs af grænserne. Udpegelse af et nationalt kontor for inddrivelse af aktiver. Tilpasning af lovgivningen til det fjerde EU-direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge

·vedtagelse af ændringer af lovgivningen til bekæmpelse af forskelsbehandling for at sikre effektiv gennemførelse af den.

Ukraine

Integreret grænseforvaltning, migrationsforvaltning og asyl

For så vidt angår udfordringer i forbindelse med irregulær migration, faldt antallet af ulovlige ophold og nægtelser af indrejse lidt mellem anden halvdel af 2016 og første halvdel af 2017. Antallet af ansøgninger om asyl i EU, som ukrainske statsborgere indgav mellem anden halvdel af 2016 og første halvdel af 2017, var stabilt (idet det faldt fra 5 435 til 5 380). Antallet af nægtelser af indrejse faldt med 5 % fra 23 795 i 2015 til 22 495 i 2016, mens antallet af ulovlige ophold steg med 26 % fra 23 480 i 2015 til 29 565 i 2016. Antallet af asylansøgninger faldt fra 22 100 i 2015 til 12 460 i 2016, hvilket var et fald på ikke mindre end 44 %. Asylanerkendelsesraten var på 30,12 % i 2015 og 24,61 % i 2016. Antallet af ukrainske statsborgere, der fik besked på at forlade EU, steg fra 19 200 i 2015 til 26 865 i 2016, mens tilbagesendelsesraten steg fra 76,41 % i 2015 til 82,58 % i 2016. Samarbejdet med Ukraine om tilbagetagelse er fortsat rigtig godt, hvilket også fremgår af de kvalitative vurderinger, der er foretaget af både EU og medlemsstaterne.

På området for migrationsforvaltning vedtog Ukraine den 12. juli 2017 den statslige migrationspolitik frem mod 2025. I årene 2015-2017 blev der gennemført målrettede nationale forebyggende operationer for at føre tilsyn med gennemførelsen af lovgivningen om migration. I maj 2017 iværksatte Ukraine en landsdækkende informationskampagne for at oplyse om rettigheder og forpligtelser i forbindelse med den visumfrie ordning.

Den offentlige orden og den offentlige sikkerhed

Med hensyn til organiseret kriminalitet bruges Ukraine stadig som transitland for diverse ulovlige varer, der sælges i EU. Heroin smugles i store mængder langs ruten gennem Kaukasus, andre lande i det østlige partnerskab og Ukraine til EU. Organiserede kriminelle grupper fra Ukraine er involveret i afgiftssvig, navnlig produktion og indsmugling af ulovlige tobaksvarer i EU. En række særdeles kyndige IT-kriminelle har base i Ukraine. Ulovlig handel med skydevåben synes p.t. at være begrænset, men Ukraine er en potentiel kilde til handel med disse våben i EU. Det nationale politis enhed med ansvar for at efterforske organiseret kriminalitet blev nedlagt i 2015, og der er ingen planer om at oprette en ny.

Ukraine har ratificeret en aftale med Europol om praktisk og strategisk samarbejde. I september 2017 trådte samarbejdsaftalen med Eurojust om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme i kraft. Som et første skridt i retning af at etablere et cybersikkerhedssystem vedtog parlamentet i oktober 2017 en lov om cybersikkerhed for at fastlægge de første statslige politiske rammer på dette område og skabe de rette betingelser for at beskytte landets informationsinfrastruktur mod cyberkriminalitet. 

Siden den sidste visumliberaliseringsrapport er der gjort fremskridt i gennemførelsen af reformen til bekæmpelse af korruption, navnlig med hensyn til at sikre, at det nationale kontor for bekæmpelse af korruption (NABU) og den særlige anklagemyndighed på området (SAP), som begge er etableret for nylig, fungerer effektivt, men der ligger stadig en udfordring i at gennemføre bæredygtige reformer. Det bør prioriteres at gøre NABU, SAP og det nationale agentur for korruptionsbekæmpelse (NAPC) mere uafhængige og velfungerende. Nylige tendenser såsom indførelsen af korte tidsgrænser for forundersøgelser forud for retssager og det faktum, at anklagemyndigheden ved udgangen af november blotlagde NABU's hemmelige efterforskning, underminerer i alvorlig grad NABU's muligheder for at foretage effektiv efterforskning og offentlighedens tillid til de institutioner, der skal bekæmpe korruption. I starten af december 2017 fik parlamentet forelagt et lovforslag, som vil gøre det alt for nemt at afskedige lederne af de institutioner, der skal bekæmpe korruption. Forslaget blev taget af dagsordenen igen, men det er stadig registreret. Endvidere vækker manglen på domfældelser i sager, der henhører under NABU's og SAP's kompetence, alvorlig bekymring. Etablering af en uafhængig overordnet specialdomstol til bekæmpelse af korruption i overensstemmelse med Venedigkommissionens udtalelse ville bidrage til at afhjælpe disse mangler.

For så vidt angår NAPC, må det siges, at der er store udfordringer i forbindelse med systemet til verifikation af elektroniske erklæringer efter den ellers vellykkede lancering af systemet i september 2016. Problemerne vedrører agenturets forvaltning, omstændelige regelsæt, manglende installation af automatisk verifikationssoftware, manglende direkte og automatisk adgang til relevante databaser og registre samt en vedvarende mangel på samarbejdsvilje hos andre statslige institutioner. Den nylige whistleblower-sag mod NAPC's ledelse giver anledning til yderligere betænkeligheder med hensyn til institutionens troværdighed og evne til at levere resultater.

Endelig ses der med bekymring på det øgede pres på civilsamfundet, bl.a. i form af strafferetlig efterforskning og fysiske angreb. Lovændringer fra marts 2017, som pålægger aktivister, der kæmper mod korruption, at fremlægge formueangivelser, vækker ligeledes bekymring.

Alt i alt opfyldes de fastsatte benchmarks for visumliberalisering fortsat. I lyset af den seneste udvikling skal der imidlertid træffes øjeblikkelige foranstaltninger for at sikre, at tidligere reformer gennemføres fuldt ud og er bæredygtige, navnlig med hensyn til det fastsatte benchmark for bekæmpelse af korruption. Der er behov for en ekstra indsats på følgende områder:

·styrkelse af samarbejdet med EU's relevante agenturer for at undgå risici i forbindelse med irregulær migration

·intensivering af en række målrettede informationskampagner, hvor rettigheder og forpligtelser i forbindelse med visumfrie rejser præciseres

·sikring af uafhængige, effektive og bæredygtige institutionelle rammer for bekæmpelse af korruption, navnlig ved at oprette en uafhængig overordnet specialdomstol til bekæmpelse af korruption i overensstemmelse med Venedigkommissionens udtalelse og ukrainsk lovgivning. Samtidig skal NABU's og SAP's uafhængighed og kapacitet sikres og styrkes, ligesom der er behov for at vende den nuværende udvikling, hvor deres arbejde undermineres

·hurtigst mulig genskabelse af NAPC's troværdighed og etablering af et effektivt system til verifikation af formueangivelser, bl.a. ved brug af software til automatisk verifikation, hvor der sikres direkte og automatisk adgang til statslige databaser og registre

·ophævelse af de ændringer, der udvider forpligtelsen til at indgive formueangivelser, så den omfatter civilsamfundet, og sikring af, at almindelige borgere kan spille en rolle uden at møde uberettigede hindringer og indgreb

·intensivering af indsatsen for at bekæmpe organiseret kriminalitet, bl.a. ved at give det nationale politi tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise, idet der foretages en klar afgrænsning af kompetencerne, og samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder forbedres.

III. Konklusioner

I henhold til artikel 1a, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 539/2001, som pålægger Kommissionen at føre tilsyn med og rapportere om tredjelandes fortsatte opfyldelse af de gældende visumliberaliseringskrav, mener Kommissionen, på baggrund af den analyse, der fremlægges i denne rapport og det vedlagte arbejdsdokument, at visumliberaliseringskravene til de pågældende lande fortsat er opfyldt. I rapporten udpeges yderligere foranstaltninger, som bør træffes inden for bestemte områder for at sikre fortsat bæredygtig gennemførelse. Endvidere skal der sikres fortsat gennemførelse af alle de øvrige benchmarks.

Landene på det vestlige Balkan og i det østlige partnerskab, navnlig Albanien, er fortsat med at træffe foranstaltninger for at overvinde de vedvarende udfordringer i forbindelse med irregulær migration. Disse foranstaltninger giver allerede resultater. Samarbejdet om tilbagetagelse forløber fortsat gnidningsløst, for så vidt angår alle visumfrie lande på det vestlige Balkan og i det østlige partnerskab, og tilbagesendelsesraten er generelt høj.

Med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet er de organiserede kriminelle grupper fra disse lande trods vedvarende bestræbelser stadig aktive i EU-medlemsstaterne på områderne for ulovlig handel med skydevåben, berigelseskriminalitet og handel med diverse ulovlige varer (navnlig narkotika og tobak), hvidvaskning af penge, menneskehandel, smugling af migranter og cyberkriminalitet. Indsatsen skal styrkes på disse områder.

Hvad angår forebyggelse og bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge, er Moldova nødt til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at sikre fortsat gennemførelse af de fastsatte benchmarks og sikre bæredygtige reformer. I lyset af den seneste udvikling skal Ukraine endvidere straks tage skridt til at sikre gennemførelse af de foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, som blev indført i forbindelse med tidligere reformer, og gøre det muligt at opnå yderligere fremskridt.

Gennemførelsen af de fastsatte benchmarks for visumliberalisering er en fortsat løbende proces. Gennem regelmæssige møder i underudvalget for retfærdighed, frihed og sikkerhed og dialog mellem EU og de relevante lande på området for visumliberalisering, herunder i givet fald landene på det vestlige Balkan, og gennem forhandlinger om tiltrædelse af EU og møder blandt ledende embedsmænd vil der blive skabt hensigtsmæssige rammer for en nærmere drøftelse af disse anliggender. Kommissionen vil i 2018 igen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om tredjelandes fortsatte opfyldelse af visumliberaliseringskrav.

(1)

     Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/371 af 1. marts 2017 (EUT L 61 af 8.3.2017, s. 1).

(2)

      http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-6290-2017-ADD-1/da/pdf .

(3)

   De særlige områder udpeges i overensstemmelse med hvert enkelt lands handlingsplaner for visumliberalisering. De gældende benchmarks er opdelt i fire "blokke" af relevante tekniske emner, nemlig 1) dokumentsikkerhed, herunder biometri, 2) integreret grænseforvaltning, migrationsforvaltning og asyl, 3) den offentlige orden og den offentlige sikkerhed samt 4) eksterne forbindelser og grundlæggende rettigheder. I denne rapport rettes fokus mod følgende særlige områder (med tilknytning til blok 2 og 3): Albanien (irregulær migration, retshåndhævelse), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (organiseret kriminalitet, retshåndhævelse), Bosnien-Hercegovina (irregulær migration, organiseret kriminalitet), Montenegro (irregulær migration, organiseret kriminalitet), Serbien (irregulær migration, organiseret kriminalitet), Moldova (irregulær migration, bekæmpelse af korruption, hvidvaskning af penge), Georgien (irregulær migration, asyl, organiseret kriminalitet, bekæmpelse af korruption, bekæmpelse af forskelsbehandling), Ukraine (irregulær migration, bekæmpelse af korruption, organiseret kriminalitet). Kommissionen vil desuden fortsat holde et vågent øje med gennemførelsen af de benchmarks, der vedrører blok 1) og 4), navnlig for så vidt angår bekæmpelse af forskelsbehandling og situationen for sårbare befolkningsgrupper, især foranstaltninger til integration af romaer.

(4)

     Senest vedtaget i november 2016.

(5)

     I tråd med Kommissionens erklæring af 8.11.2010: http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/documents/d-mk/dv/1027_12/1027_12en.pdf.  

(6)

     Herefter benævnt Moldova.

(7)

     Belgien, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland og Sverige samt Schweiz, Norge, Liechtenstein og Island.

(8)

     I perioden fra januar til juni 2017 var 26 % af alle afgørelserne afvisninger baseret på hensyn til den nationale sikkerhed. I 2016 og 2015 lå disse procentsatser på henholdsvis 5 % og 4 % (kilde: UNHCR).

(9)

     COM(2015) 199/SWD(2015) 103 final, vedtaget den 8.5.2015, og COM(2015) 684/SWD(2015) 299 final, vedtaget den 18.12.2015.