This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014PC0221
Proposal for a DECISION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on establishing a European Platform to enhance cooperation in the prevention and deterrence of undeclared work
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde
/* COM/2014/0221 final - 2014/0124 (COD) */
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde /* COM/2014/0221 final - 2014/0124 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET På EU-plan defineres sort arbejde som
"enhver lønnet aktivitet, som i sig selv er lovlig, men som ikke
registreres hos de offentlige myndigheder, under behørig hensyntagen til
forskellene i medlemsstaternes retssystem"[1]. Sort arbejde er ikke synligt og registreres
ikke, hvilket gør det vanskeligt at indhente pålidelige skøn over problemets
udbredelse i medlemsstaterne. Desuden kan sort arbejde defineres forskelligt i
de nationale lovgivninger. Derfor varierer skønnene over sort arbejde meget[2]. I henhold til den seneste undersøgelse[3] fra Eurobarometer fra
2013[4] indrømmer kun 4 %
af de adspurgte, at de har udført sort arbejde. 11 % indrømmer imidlertid,
at de inden for det år har indkøbt varer eller tjenesteydelser, hvor de havde
god grund til at tro, at disse var forbundet med sort arbejde. Der kan
konstateres betydelige variationer på tværs af EU-landene. Forekomsten af sort
arbejde og politikker til imødegåelse af problemet analyseres i afsnittet
"Undeclared work: recent developments" i 2013-udgaven af Employment and Social Developments in Europe[5]. Sort arbejde har også alvorlige budgetmæssige
konsekvenser på grund af lavere skatte- og socialsikringsindtægter. Det har en
negativ indvirkning på beskæftigelse, produktivitet og arbejdsvilkår,
kompetenceudvikling og livslang læring. Det medfører ringere
pensionsrettigheder og begrænset adgang til sundhedssystemet. Sort arbejde
skaber ulige konkurrenceforhold mellem virksomheder. At sikre en overgang fra
uformelt eller sort arbejde til lovlig beskæftigelse kan desuden bidrage til
opnåelse af beskæftigelsesmålene i Europa 2020-strategien[6]. Et fænomen, som er nært forbundet hermed, er
uretmæssigt angivet arbejde eller proformaselvstændighed, som forekommer, når
en arbejdstager formelt er anført som selvstændig erhvervsdrivende i henhold
til en tjenesteydelseskontrakt, men det arbejde, som vedkommende udfører,
faktisk opfylder alle kriterier, som efter national lov og praksis
karakteriserer et ansættelsesforhold. Proformaselvstændighed har negative
konsekvenser for de berørte arbejdstageres sundhed og sikkerhed samt
socialsikringsdækning og skatteindtægter, selv om det oftest er mindre
skadeligt end sort arbejde. I sin meddelelse "Et opsving med høj
beskæftigelse"[7]
understregede Kommissionen, at styrkelse af vækst med høj beskæftigelse kræver
beskæftigelsespolitikker, der skaber gunstige vilkår for jobskabelse, og at
omdannelsen af uformelt eller sort arbejde til rigtige job kan have en positiv
indvirkning på efterspørgslen efter arbejdskraft. I beskæftigelsesretningslinje 7: "Øge
arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder og mænd, reducere strukturel
arbejdsløshed og fremme jobkvalitet"[8]
opfordres medlemsstaterne derfor til at fremme den sociale dialog og tackle
segmenteringen af arbejdsmarkedet gennem foranstaltninger vedrørende usikre
ansættelsesforhold, underbeskæftigelse og sort arbejde. I de landespecifikke henstillinger fra 2012 og
2013[9] fik flere medlemsstater
henstillinger vedrørende bekæmpelse af sort arbejde, skyggeøkonomi,
skatteunddragelse og/eller overholdelse af skattereglerne. I sin beslutning af 14. januar 2014 opfordrede
Europa-Parlamentet til et tættere samarbejde og en styrkelse af
arbejdstilsynsordningerne for at bekæmpe sort arbejde[10]. Det nye håndhævelsesdirektiv om udstationerede
arbejdstagere vil bidrage til en bedre håndtering af bedrageri og misbrug og
visse former for sort arbejde. Hovedansvaret for bekæmpelse af sort arbejde
ligger hos medlemsstaterne. Bekæmpelse af sort arbejde varetages oftest af tre
slags håndhævelsesorganer: a) arbejdstilsyn, som behandler misbrug af
arbejdsvilkår og/eller sundheds- og sikkerhedsregler, b)
socialsikringsmyndigheder, som bekæmper bedrageri i forbindelse med
socialsikringsbidrag, og c) skattemyndigheder, som bekæmper skatteunddragelse.
I nogle medlemsstater deltager arbejdsmarkedets parter[11] også i disse opgaver.
I flere medlemsstater er toldmyndighederne, migrationsorganer, politiet og
anklagemyndigheden desuden involveret. Det er dog blevet bemærket, at i nogle
tilfælde er samarbejdet mellem disse forskellige organer på nationalt plan ikke
så velorganiseret og effektivt, som man kunne ønske sig. Da det stadig er en stor udfordring at måle
omfanget af sort arbejde, er det endnu vanskeligere at udvikle målrettede
politiske tiltag og forbedre tilsynene med henblik på at forebygge, begrænse
eller i det mindste overvåge tilfælde af sort arbejde. Den fælles udfordring,
som regeringerne står over for i forbindelse med mindskelse af sort arbejde og
sikring af ordentlige arbejdsvilkår for sorte arbejdstagere, kræver bedre
koordinering af tiltag fra regeringerne og de offentlige myndigheders side. Der
er behov for politiske tiltag, som vil mindske både arbejdsgivernes
incitamenter til at anvende sort arbejde og arbejdstagernes incitamenter til at
deltage i sådanne aktiviteter. Sort arbejde findes i en lang række sektorer.
Den enkeltsektor, som oftest er allermest udsat for sort arbejde, er
byggesektoren[12].
Andre sektorer er tjenesteydelser til husholdninger, som omfatter
rengøringstjenester i hjemmet samt børnepasning og ældrepleje, personlige
tjenesteydelser, private sikkerhedstjenester, industriel rengøring, landbrug
samt hotel-, restaurations- og cateringbranchen. Sort arbejde forekommer på en lang række
arbejdspladser og involverer arbejdstagere med forskellige profiler og
baggrunde. Denne kompleksitet gør det vanskeligt at håndtere sort arbejde og
kræver specifikke strategier. At forebygge og afskrække fra sort arbejde
bidrager til bedre håndhævelse af EU-lovgivning og national lovgivning, især på
beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og sundheds- og sikkerhedsområdet og i
forbindelse med koordinering af socialsikringsområdet. Da udfordringerne er
fælles for medlemsstaterne, og eftersom sort arbejde ofte har en
grænseoverskridende dimension, kan tiltag på EU-plan spille en afgørende rolle
ved at styrke samarbejdet mellem håndhævelsesmyndighederne inden for og mellem
forskellige medlemsstater i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra
sort arbejde. Der findes for øjeblikket ingen formel mekanisme for alle de
relevante myndigheder i medlemsstaterne til behandling af spørgsmål vedrørende
grænseoverskridende aspekter af sort arbejde. Tiltag på EU-plan vil derfor hjælpe
medlemsstaterne til at tackle sort arbejde på en mere effektiv måde. De vil
også bidrage til på EU-plan og på en positiv og konstruktiv måde at tackle
udfordringerne i forbindelse med arbejdsmobilitet, samtidig med at
arbejdstagernes frie bevægelighed beskyttes som en af EU's grundlæggende
frihedsrettigheder. Der eksisterer allerede et samarbejde mellem
de nationale håndhævelsesmyndigheder på EU-plan, hvor flere udvalg og
arbejdsgrupper behandler spørgsmål vedrørende sort arbejde. Det gør de
imidlertid kun lejlighedsvist og i et begrænset omfang: Udvalget af Arbejdstilsynschefer
betragter sort arbejde fra et perspektiv vedrørende sundhed og sikkerhed på
arbejdspladsen, ekspertudvalget for udstationering af arbejdstagere beskæftiger
sig med sort arbejde i relation til omgåelse af reglerne for udstationering af
arbejdstagere, Beskæftigelsesudvalget (EMCO) drøfter beskæftigelsespolitikkens
indvirkning på sort arbejde, Den Administrative Kommission for Koordinering af
Sociale Sikringsordninger undersøger fejl og bedrageri i forbindelse med
koordinering af sociale sikringsordninger, Arbejdsgruppen vedrørende
Administrativt Samarbejde om Direkte Beskatning sigter mod at lette
udvekslingen af information, erfaringer og god praksis på dette område. Desuden er der blevet udvekslet nyttige
erfaringer enten i forbindelse med programmet for gensidig læring under den
europæiske beskæftigelsesstrategi eller som led i multilaterale projekter[13], hvilket viser, at
medlemsstaterne er interesseret i at samarbejde om bekæmpelse af sort arbejde.
Medlemsstaterne har også gennemført multilaterale projekter vedrørende visse
aspekter af sort arbejde og indgået bilaterale aftaler. Platformen vil ikke
forhindre anvendelsen af bilaterale aftaler eller ordninger vedrørende
administrativt samarbejde. Erfaringerne viser imidlertid, at ikke alle
medlemsstater tager del i disse programmer. I tilfælde hvor der findes et
frivilligt, multilateralt samarbejde, har medlemsstaterne ingen forpligtelse
til at deltage heri, og der findes ingen mekanisme til at gøre deres deltagelse
obligatorisk, hvis en medlemsstat konstaterer, at det er nødvendigt at
involvere en anden medlemsstat. Samarbejde på EU-plan er derfor stadig spredt,
både for så vidt angår de deltagende medlemsstater og de spørgsmål, som
behandles. Eksistensen af fælles udfordringer for de
relevante håndhævelsesmyndigheder i alle medlemsstaterne udgør endnu et
incitament for deres samarbejde på dette område. Tilsynsmyndighederne har det
vanskeligt i grænseoverskridende tilfælde, især når det gælder om at
identificere eller indføre sanktioner i tilfælde af sort arbejde, da deres
traditionelle metoder er udformet til i første omgang at håndtere nationale
aspekter af sort arbejde. At føre tilsyn med karakteren af og/eller vilkårene
for migrantarbejderes ansættelsesforhold kan være vanskeligt på grund af kommunikationsproblemer,
manglende kendskab til reglerne, eller hvis der findes organiserede netværk,
der opererer på kanten af loven, og som ofte gør brug af komplicerede juridiske
konstruktioner, der involverer agenturer eller mellemled i flere medlemsstater,
og som gør brug af proformaselvstændige former for arbejde. Mange medlemsstater
har vanskeligt ved at sikre en tilstrækkelig grad af kommunikation og
samarbejde mellem de forskellige håndhævelsesorganer inden for medlemsstaten og
i grænseoverskridende tilfælde. Desuden er det en udbredt opfattelse, at
overbeskatning eller overregulering af arbejdsmarkedet kan bidrage til
udbredelsen af sort arbejde, og at der må findes effektive metoder, som
tilskynder arbejdsgiverne til at erklære det udførte arbejde og overholde loven
på en måde, som ikke indebærer straf. Til sidst skal det bemærkes, at selv om alle
medlemsstaterne generelt er enige om behovet for at forebygge og afskrække fra
sort arbejde, kan der i praksis være forskellige metoder og grader af engagement
med hensyn til at nå dette mål. Det kan medføre, at problemet får en lav
politisk prioritet, og at der bliver en ringe forståelse for, at det haster med
at sætte ind over for sort arbejde. I meddelelsen "Et opsving med høj
beskæftigelse" blev behovet for bedre samarbejde mellem medlemsstaterne
derfor fremhævet, og der blev lanceret høringer om oprettelse af en platform på
EU-plan for arbejdstilsyn og andre håndhævelsesorganer med henblik på at
bekæmpe sort arbejde, forbedre samarbejdet, udveksle god praksis og udpege
fælles principper for tilsyn. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Dette forslag er baseret på forskellige nyligt
gennemførte undersøgelser og høringer. I 2010 blev der gennemført en ekstern
gennemførlighedsundersøgelse[14]
om oprettelsen af en europæisk platform for samarbejde mellem arbejdstilsyn og
andre relevante overvågnings- og håndhævelsesorganer med henblik på at
forebygge og bekæmpe sort arbejde. Undersøgelsen analyserede de eksisterende
nationale institutionelle rammer og politiske foranstaltninger og de
vanskeligheder, som håndhævelsesorganerne på nationalt og internationalt plan
står over for, samt god praksis, og der blev udpeget mulige modeller for en
europæisk platform for forebyggelse og bekæmpelse af sort arbejde. Den særlige Eurobarometerundersøgelse[15] om sort arbejde og en
nylig rapport fra Eurofound om bekæmpelse af sort arbejde i medlemsstaterne[16] bidrog ligeledes til
udarbejdelsen af dette initiativ. Rapporten fra Eurofound blev ledsaget af en opdateret
database[17]
over foranstaltninger, som er truffet i årene 2008-2013. Databasen indeholder
186 casestudies fra alle EU's medlemsstater og kandidatlande. Databasen kan
bruges til at søge efter foranstaltninger efter land, type af foranstaltninger,
målgruppe og sektor. Høringen af interesseparter blev gennemført i
forbindelse med møder i gruppen af generaldirektører med ansvar for
arbejdsmarkedsforhold (GD IR), Udvalget af Arbejdstilsynschefer og Den
Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger.
Medlemsstaternes repræsentanter anerkendte generelt merværdien af tiltag på
EU-plan, som sigter mod at forebygge og afskrække fra sort arbejde, og hilste
Kommissionens intention om at engagere sig mere i dette politiske område velkommen.
Synspunkter fra arbejdsmarkedets parter i
Europa blev indsamlet i første fase af høringen[18] (4. juli 2013 til 4.
oktober 2013). Kommissionen identificerede de vigtigste problemer i forbindelse
med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde, mindede om Kommissionens
seneste aktiviteter på området og redegjorde for målene og initiativets mulige
indhold. Målet med høringen var at konsultere arbejdsmarkedets parter med
hensyn til de mulige retningslinjer for et EU-tiltag. Kommissionen modtog 15
svar fra arbejdsmarkedets parter (2 fælles svar, 3 svar fra arbejdstagernes
repræsentanter og 10 svar fra arbejdsgiverorganisationer). Arbejdsmarkedets
parter var enige om den overordnede beskrivelse af problemet og fastslog, at et
tiltag på EU-plan med henblik på at bistå de nationale myndigheder, bl.a.
arbejdstilsyn, socialsikrings- og skattemyndigheder, er velbegrundet for at
forebygge og afskrække fra sort arbejde. Arbejdsmarkedets parter var generelt
enige om, at en europæisk platform kan være et passende middel til at forbedre
samarbejdet mellem medlemsstaterne. Deres synspunkter var imidlertid
forskellige. De fleste arbejdsgiverrepræsentanter mente, at
der burde oprettes en platform. De mente imidlertid, at der ikke var behov for
en ny særskilt struktur. I stedet burde man overveje at oprette et underudvalg
inden for en eksisterende arbejdsgruppe eller sikre en bedre koordinering af de
eksisterende grupper. Alle fagforenings- og arbejdstagerrepræsentanter foretrak
oprettelsen af et uafhængigt organ for at sikre, at alle aspekter af sort
arbejde bliver dækket, hvilket ikke kan garanteres ved anvendelsen af de
eksisterende strukturer. For så vidt angår deltagelse i platformen
argumenterede fagforenings- og nogle arbejdsgiverrepræsentanter for en
obligatorisk ordning for medlemsstaterne, mens andre arbejdsgiverorganisationer
foretrak en ordning baseret på frivillighed. Arbejdsmarkedets parter støttede
Kommissionens mål om at fremlægge et initiativ, men ønskede ikke at indgå i de
nærmere drøftelser heraf. Anden fase af høringen af arbejdsmarkedets
parter blev gennemført fra den 30. januar til den 13. marts 2014[19]. Ved denne høring
fremlagde Kommissionen et overblik over resultaterne af den første fase af
høringen og redegjorde for indholdet i det planlagte initiativ. Målet med
høringen var at indhente synspunkter fra arbejdsmarkedets parter vedrørende
indholdet af det planlagte initiativ om forbedring af samarbejdet mellem
medlemsstaterne i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort
arbejde. Kommissionen modtog 16 svar (1 fælles svar, 4 svar fra arbejdstagernes
repræsentanter og 11 svar fra arbejdsgiverorganisationer). Arbejdsmarkedets
parter bakkede generelt op et tiltag på EU-plan for at forebygge og afskrække
fra sort arbejde og gentog de synspunkter, som kom til udtryk under den første
fase af høringen med hensyn til platformens mål, anvendelsesområde,
opgaver/initiativer, deltagelse og form. Der blev foreslået nye elementer med
hensyn til deltagelsen af arbejdsmarkedets parter i platformen. Fagforenings-
og arbejdsgiverrepræsentanterne blev enige om, at arbejdsmarkedets parter på
EU-plan, både inden for og på tværs af sektorer med en høj forekomst af sort
arbejde, burde deltage i platformen som observatører. Nogle fagforenings- og
arbejdsgiverrepræsentanter foreslog, at arbejdsmarkedets parter burde få
medlemsstatus[20].
I
konsekvensanalysen blev der nævnt flere løsningsmodeller for en forbedring af
EU-samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort
arbejde. Den første model, som blev overvejet, var ikke at indføre nogen nye
tiltag ud over de eksisterende arbejdsgrupper og initiativer. En model for
bedre koordinering af arbejdet i de forskellige eksisterende
arbejdsgrupper/udvalg på EU-plan blev desuden overvejet. Den
tredje model var oprettelsen af en europæisk platform for forbedring af
samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde.
Der blev overvejet flere delmuligheder for denne platform, bl.a. at oprette en
platform med frivillig eller obligatorisk deltagelse og at overdrage ansvaret
for koordineringen af medlemsstaternes foranstaltninger til bekæmpelse af sort
arbejde til Eurofound. Det blev også overvejet at oprette et decentraliseret
agentur for håndhævelse af EU-retten og bekæmpelse af sort arbejde. Analysen konkluderede, at den foretrukne model
var oprettelsen af en europæisk platform med obligatorisk medlemsskab.
Platformen vil sørge for, at alle relevante myndigheder i medlemsstaterne
deltager i aktiviteter på EU-plan, og sikre et regelmæssigt og operationelt
samarbejde på området. Som en delmulighed blev det desuden overvejet at
etablere et frivilligt multilateralt samarbejde, eftersom en afvisning af
deltagelse fra flere medlemsstater i høj grad ville begrænse værdien af
EU-samarbejdet for de mere ambitiøse medlemsstater. Det blev anset for særlig
vigtigt at sikre obligatorisk deltagelse, da der ikke kan etableres et fuldt
samarbejde i forbindelse med håndteringen af de grænseoverskridende aspekter af
sort arbejde, hvis nogle medlemsstater deltager i samarbejdet (medlemsstater,
som giver høj prioritet til håndteringen af sådanne aspekter, oftest
bestemmelseslande), mens andre står uden for. De grænseoverskridende aspekter
af sort arbejde kan desuden have negative virkninger for det indre markeds
funktionsmåde, eftersom arbejdsgivere, der under leveringen af tjenesteydelser
i andre medlemsstater benytter sig af sort arbejde, skaber illoyal konkurrence.
Disse arbejdsgivere kan levere billigere tjenesteydelser, da de ikke betaler
skat eller overholder deres forpligtelser i henhold til bestemmelserne om bl.a.
sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår. I betragtning af ovenstående, dvs. behovet for
bedre koordinering på EU-plan, grænseoverskridende aspekter af sort arbejde og
dets indvirkning på det indre markeds funktionsmåde, skal alle medlemsstaterne
på et obligatorisk grundlag deltage i det forbedrede samarbejde med henblik på
bekæmpelse af alle fænomenets aspekter. De andre løsningsmodeller ville ikke garantere
deltagelse af alle relevante myndigheder i alle medlemsstaterne, og samarbejdet
ville være begrænset til udveksling af god parksis, eller det ville ikke i
tilstrækkeligt omfang være muligt at behandle håndhævelsesspørgsmål, og det
ville således blive umuligt at udarbejde den samlede strategi, der er nødvendig
for at imødegå problemet. De andre løsningsmodeller ville desuden indebære, at
problemet ikke opnår tilstrækkelig synlighed og prioritering på EU-plan. Platformen vil samle de forskellige
håndhævelsesmyndigheder fra alle medlemsstaterne som medlemmer. Andre
interesseparter, især arbejdsmarkedets parter på EU-plan, de relevante
decentraliserede EU-agenturer, bl.a. Eurofound og Det Europæiske
Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), og internationale organisationer, bl.a. Den
Internationale Arbejderorganisation (ILO), samt repræsentanter fra EØS-landene,
vil få observatørstatus. Platformen vil varetage en række opgaver, som
skal defineres og gennemføres på grundlag af de aftalte arbejdsprogrammer.
Udveksling af god praksis vil blive samarbejdets første praktiske skridt. Denne
udveksling vil forbedre vores viden om fænomenet og bidrage til at udvikle en
bedre forståelse af, hvordan man kan bekæmpe sort arbejde, og hvem der er de
vigtigste aktører i medlemsstaterne. For at sikre bedst mulig udnyttelse af udvekslingen
kan der oprettes en vidensbank på grundlag af Eurofound-databsen, som bl.a. kan
videreudvikle håndhævelsesspørgsmålene og føre til udviklingen af fælles
retningslinjer og principper. Det forventes, at platformen vil udvikle sig
gradvist fra et forum for udveksling af information og god praksis til en mere
solid form for samarbejde, efterhånden som den gensidige tillid og erfaring
opbygges. Når platformen er færdigudviklet, skal det inden for rammerne heraf
være muligt at gennemføre fælles uddannelse, udveksling af personale og
koordinering af operationelle foranstaltninger, herunder fælles tilsyn og
dataudveksling. Forslaget vil forbedre udviklingen,
gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af Unionens instrumenter,
politikker (fremme af varig beskæftigelse af høj kvalitet, garanti for
tilstrækkelig og anstændig social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse
og fattigdom og forbedring af arbejdsvilkårene) og relevante lovgivning og
fremme evidensbaserede politiske beslutninger og sociale fremskridt i
samarbejde med forskellige interesseparter. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET 3.1. Juridisk
grundlag EU har kompetence til at handle på området for
sort arbejde på grundlag af artiklerne om socialpolitik i TEUF. Navnlig artikel
151 i TEUF, hvori det fastslås, at Unionen og medlemsstaterne "har som
mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene [...],
en passende social beskyttelse [...], der skal muliggøre et varigt højt
beskæftigelsesniveau og bekæmpelse af social udstødelse." I artikel 153,
TEUF, nævnes de områder, hvor Unionen skal støtte og supplere medlemsstaternes
indsats, bl.a. med hensyn til arbejdsvilkår, integration af personer, der er
udstødt fra arbejdsmarkedet, og bekæmpelse af social udstødelse. Forslaget om et forbedret EU-samarbejde i
forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde er baseret på artikel
153, stk. 2, litra a), i TEUF, som giver Europa-Parlamentet og Rådet
mulighed for at vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem
medlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte på at opnå større viden,
udvikle udvekslingen af oplysninger og god praksis, fremme nytænkning og
vurdere erfaringerne, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering
af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Hovedformålet med dette initiativ er fremme af
beskæftigelsen og forbedring af arbejdsvilkårene (artikel 151 i TEUF). Da
bekæmpelse af sort arbejde i de forskellige medlemsstater varetages af
forskellige typer håndhævelsesorganer (som forklaret i afsnit 1), skal dette
initiativ udvides til at omfatte alle nationale myndigheder, herunder dem, der
ikke er direkte involveret i beskæftigelses- og socialområdet, men som er
ansvarlige for eller spiller en rolle i forebyggelse af eller afskrækkelse fra
sort arbejde, bl.a. skatte-, migrations og toldmyndigheder. 3.2. Nærheds-
og proportionalitetsprincippet Valget af reguleringsmiddel –
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse – er det mest hensigtsmæssige i
betragtning af, at artiklen henviser til den almindelige lovgivningsprocedure
for vedtagelse af initiativet. Selv om de vigtigste beføjelser i forbindelse
med bekæmpelse af sort arbejde ligger hos medlemsstaterne, er de udfordringer,
som alle medlemsstaterne står over for, fælles, herunder de negative
konsekvenser af sort arbejde for økonomien og samfundet, vanskeligheder i
forbindelse med håndtering af grænseoverskridende former for sort arbejde,
balancen mellem passende skatte- og reguleringsniveauer og behovet for at forhindre,
at man tilskynder arbejdsgiverne til at ty til sort arbejde, samt manglende
samarbejde mellem de forskellige håndhævelsesmyndigheder. Et EU-tiltag, som
forbedrer samarbejdet på EU-plan vil støtte medlemsstaternes bestræbelser på at
forebygge og afskrække fra sort arbejde ved at gøre disse mere effektive.
EU-tiltaget bidrager således til at styrke værdien af medlemsstaternes
foranstaltninger. De nationale håndhævelsesmyndigheder befinder sig på det mest
passende niveau med hensyn til håndtering af udfordringerne i forbindelse med
sort arbejde. De grænseoverskridende aspekter kan bedre håndteres på EU-plan.
Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget er i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, da det er en foranstaltning, som tager sigte på at
fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, uden at der er tale om nogen form
for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Det
blev overvejet at oprette et nyt decentraliseret EU-agentur, men denne model
blev forkastet på grund af de administrative omkostninger, som er forbundet med
oprettelsen af et nyt agentur. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1296/2013[21]
fastlægger Den Europæiske Unions program for beskæftigelse og social innovation
for perioden 2014-2020. Midlerne til platformen vil komme fra Progress-aksen.
Der afsættes et vejledende beløb på 2,1 mio. EUR om året til varetagelsen af
opgaverne, f.eks. indførelse af praktiske redskaber, støtte fra tjenesteleverandører,
offentliggørelse af fælles retningslinjer, principper og håndbøger, udvikling
af en mere permanent uddannelsesordning og en fælles ramme for gennemførelsen
af fælles uddannelsesaktiviteter, tilrettelæggelse af peer reviews og
europæiske kampagner. Derudover afsættes der midler til tilskud til
finansiering af projekter, som støtter opnåelsen af platformens mål. Der vil
blive brugt op mod 224 000 EUR om året til godtgørelse af
omkostninger i forbindelse med deltagelse i platformens møder.
Det skal desuden erindres, at Den Europæiske Socialfond (ESF) støtter
medlemsstaternes indsats for at forbedre kvaliteten af den offentlige
forvaltning og regeringsførelse og således fremmer deres strukturelle reformer.
Midlerne forventes fundet inden for den flerårige finansielle ramme for
2014-2020. Medlemsstaterne opfordres til at anvende ESF til at styrke de
nationale myndigheders kapacitet med hensyn til håndtering af sort arbejde.
Det lovgivningsmæssige forslag er budgetneutralt og kræver ikke yderligere
personaleressourcer. Kommissionens personale – 2,5 fuldtidsækvivalenter – som
for øjeblikket er beskæftiget i Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale
Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion – vil fungere som platformens
sekretariat. Nærmere oplysninger findes i finansieringsoversigten i bilaget til
forslaget. Inddragelse af Den Europæiske Unions
decentraliserede agenturer, Eurofound og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur,
som observatører af platformens arbejde vil ikke medføre en udvidelse af deres
eksisterende mandater. For disse agenturer er forslaget budgetneutralt. 2014/0124 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om en europæisk platform for forbedring af
samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153, stk. 2, litra a), under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[22], under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[23], efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse, efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) I sin meddelelse af 18. april
2012[24]
fremhævede Kommissionen behovet for bedre samarbejde mellem medlemsstaterne og
lancerede høringer om oprettelse af en platform på EU-plan for arbejdstilsyn og
andre håndhævelsesmyndigheder med henblik på at bekæmpe sort arbejde, forbedre
samarbejdet, udveksle god praksis og udpege fælles principper for tilsyn. (2) I henhold til traktatens artikel
18, stk. 4, vedtog Rådet ved afgørelse 2010/707/EU[25] retningslinjer[26] for medlemsstaternes
beskæftigelsespolitikker. Disse integrerede
retningslinjer giver medlemsstaterne vejledende principper for fastlæggelse af
deres nationale reformprogrammer og for gennemførelse af reformer.
Beskæftigelsesretningslinjerne udgør grundlaget for landespecifikke
henstillinger, som Rådet retter til medlemsstaterne i henhold til nævnte
artikel. I de seneste år har disse henstillinger indeholdt
landespecifikke henstillinger om bekæmpelse af sort arbejde. (3) Traktatens artikel 151
fastlægger mål på det socialpolitiske område som fremme af beskæftigelsen og
forbedring af leve- og arbejdsvilkårene. Med henblik på at opnå disse mål kan
Unionen støtte og supplere medlemsstaternes indsats med hensyn til sundhed og
sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsvilkår, integration af personer, der er
udstødt fra arbejdsmarkedet, og bekæmpelse af social udstødelse. (4) Europa-Parlamentet hilste i
sin beslutning om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre
arbejdsvilkårene i Europa Kommissionens initiativ om oprettelse af en europæisk
platform velkommen og opfordrede til et tættere samarbejde på EU-plan med
henblik på bekæmpelse af sort arbejde[27]. (5) På europæisk plan defineres
sort arbejde som "enhver lønnet aktivitet, som i sig selv er lovlig, men
som ikke registreres hos de offentlige myndigheder, under behørig hensyntagen
til forskellene i medlemsstaternes retssystem"[28], og det omfatter
dermed ingen ulovlige aktiviteter. (6) Misbrug af betegnelsen
selvstændig erhvervsdrivende, enten på nationalt plan eller i forbindelse med
grænseoverskridende aktiviteter, forbindes ofte med sort arbejde.
Proformaselvstændig er en betegnelse for en person, der erklærer sig som
selvstændig, selv om vedkommende opfylder alle de kriterier, som karakteriserer
et ansættelsesforhold, for at undgå bestemte retlige eller skattemæssige
forpligtelser. Proformaselvstændige aktiviteter er derfor uretmæssigt angivet
arbejde og bør være omfattet af platformens anvendelsesområde. (7) Sort arbejde har også
alvorlige budgetmæssige konsekvenser på grund af lavere skatte- og
socialsikringsindtægter. Det har en negativ indvirkning på beskæftigelse,
produktivitet, overholdelse af arbejdsvilkår, kompetenceudvikling og livslang
læring. Det undergraver de sociale sikringssystemers finansielle bæredygtighed,
forhindrer arbejdstagerne i at få gavn af passende sociale ydelser og medfører
ringere pensionsrettigheder og begrænset adgang til sundhedssystemet. (8) Der er blevet indført en bred
vifte af politiske strategier og foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af
sort arbejde i medlemsstaterne. Medlemsstaterne har desuden indgået bilaterale
aftaler og gennemført multilaterale projekter vedrørende visse aspekter af sort
arbejde. Platformen vil ikke forhindre anvendelsen af bilaterale aftaler eller
ordninger vedrørende administrativt samarbejde. (9) Samarbejdet på EU-plan er
derfor stadig langt fra dækkende, både for så vidt angår de deltagende
medlemsstater og de spørgsmål, som behandles. Der findes ingen formel mekanisme
for grænseoverskridende samarbejde mellem de relevante myndigheder i
medlemsstaterne i forbindelse med behandling af spørgsmål vedrørende sort
arbejde. (10) Det er nødvendigt med et
forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne på EU-plan for at hjælpe
medlemsstaterne med at forebygge og afskrække fra sort arbejde på en mere
effektiv måde. (11) Platformen sigter mod at lette
udvekslingen af god praksis og information, skabe en ramme på EU-plan for
udviklingen af ekspertviden og analyser og forbedre den operationelle
koordinering af foranstaltninger mellem de forskellige nationale
håndhævelsesmyndigheder i medlemsstaterne. (12) Platformen bør udnytte alle
relevante informationskilder, især undersøgelser, bilaterale aftaler mellem
medlemsstater og multilaterale samarbejdsprojekter, og skabe synergier mellem
eksisterende instrumenter og strukturer på EU-plan for at give disse
foranstaltninger størst mulig effekt med hensyn til at forebygge og afskrække
fra sort arbejde. Den operationelle koordinering af medlemsstaternes
foranstaltninger kan gennemføres som fælles uddannelsesprogrammer, peer reviews
og løsninger for dataudveksling. Europæiske kampagner eller fælles strategier
kan øge bevidstheden om sort arbejde. (13) Tre forskellige nationale
håndhævelsesmyndigheder varetager de vigtigste opgaver i forbindelse sort
arbejde: arbejdstilsyn, socialsikringsmyndigheder og skattemyndigheder. I visse
tilfælde kan migrationsmyndigheder og arbejdsformidlinger samt toldmyndigheder,
politi, anklagemyndigheder og arbejdsmarkedets parter også være involveret. (14) Med henblik på i stort omfang
og med godt resultat at komme sort arbejde til livs skal der gennemføres en
politiksammensætning i medlemsstaterne, som lettes af et struktureret
samarbejde mellem de relevante myndigheder. Samarbejdet bør inddrage alle de
nationale myndigheder, som er ansvarlige for og/eller aktive i forebyggelse af
og/eller afskrækkelse fra sort arbejde. (15) For at opfylde sine mål bør
platformen støttes af et enkelt kontaktpunkt i hver medlemsstat, der bør have
de fornødne beføjelser til at fungere som forbindelsesled mellem de nationale
myndigheder, som varetager de mange forskellige aspekter af sort arbejde. (16) Platformen bør inddrage
arbejdsmarkedets parter på EU-plan, både på tværs af og inden for de sektorer,
der er mest udsat for sort arbejde, og samarbejde med relevante internationale
organisationer, bl.a. Den International Arbejderorganisation (ILO) og EU's
decentraliserede agenturer, især Eurofound og Det Europæiske
Arbejdsmiljøagentur. Inddragelse af Eurofound og Det Europæiske
Arbejdsmiljøagentur som observatører af platformens arbejde vil ikke medføre en
udvidelse af deres eksisterende mandater. (17) Platformen bør vedtage sin
egen forretningsorden og sine egne arbejdsprogrammer og regelmæssige rapporter. (18) Direktiv 95/46/EF om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[29] og de nationale
gennemførelsesforanstaltninger dertil finder anvendelse på medlemsstaternes
behandling af personoplysninger i forbindelse med denne afgørelse. Da
Kommissionen er part i den europæiske platform finder forordning (EF)
nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri
udveksling af sådanne oplysninger[30]
desuden anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne
afgørelse. (19) Platformen kan nedsætte
arbejdsgrupper, som skal undersøge specifikke spørgsmål og bør kunne trække på
fagfolks ekspertviden inden for forskellige områder. (20) Platformen vil samarbejde med
relevante ekspertgrupper og udvalg på EU-plan, som arbejder inden for områder
med tilknytning til sort arbejde. (21) Platformen og varetagelsen af
dens opgaver bør finansieres gennem Progress-aksen under programmet for
beskæftigelse og social innovation inden for de bevillinger, der er fastsat af
budgetmyndigheden. (22) Kommissionen vil tage de
nødvendige administrative skridt til at oprette netværket — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Kapitel I Almindelige
bestemmelser Artikel 1 Oprettelse af
platformen 1. Der oprettes en platform for
forbedring af EU-samarbejdet i forbindelse med forebyggelse og afskrækkelse fra
sort arbejde, i det følgende benævnt "platformen". 2. Platformen består af: a) de nationale håndhævelsesmyndigheder, som
udpeges af alle medlemsstaterne b) Kommissionen. 3. Følgende personer kan deltage i
platformens møder som observatører på de betingelser, der er fastlagt i
platformens forretningsorden: a) repræsentanter for arbejdsmarkedets
parter på tværfagligt plan og på EU-plan og arbejdsmarkedets parter inden for
sektorer, som har en høj forekomst af sort arbejde b) en repræsentant for Det Europæiske Institut
til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og en repræsentant for
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) c) en repræsentant for Den Internationale
Arbejderorganisation (ILO) d) repræsentanter for EØS-landene. Artikel 2 Mål Platformen, jf. artikel 1, stk. 1, bidrager til
en bedre håndhævelse af EU-lovgivning og national lovgivning samt mindskelse af
sort arbejde og skabelse af lovlig beskæftigelse og sigter således mod at undgå
en forringelse af kvaliteten i arbejdet og fremme integration på
arbejdsmarkedet og social inklusion ved: a) at forbedre samarbejdet mellem
medlemsstaternes forskellige håndhævelsesmyndigheder på EU-plan for at
forebygge og afskrække fra sort arbejde, herunder proformaselvstændige
aktiviteter, på en mere effektiv måde b) at forbedre medlemsstaternes forskellige
håndhævelsesmyndigheders tekniske kapacitet til at håndtere grænseoverskridende
aspekter af sort arbejde c) at øge bevidstheden i befolkningen om det
presserende behov for en indsats og tilskynde medlemsstaterne til at styrke
deres bestræbelser på at bekæmpe sort arbejde. Kapitel II Kommissorium og opgaver Artikel 3 Kommissorium Med henblik på at opnå målene i artikel 2 skal
platformen: a) udveksle god praksis og information b) udvikle ekspertviden og analyser c) koordinere grænseoverskridende
operationelle foranstaltninger. Artikel 4 Opgaver 1. For at opfylde sit kommissorium skal
platformen især varetage følgende opgaver: a) forbedre vores viden om sort arbejde ved
hjælp af fælles begreber, målingsværktøjer og fremme af fælles komparative
analyser samt relaterede relevante indikatorer b) udvikle analyser af effektiviteten af
forskellige politiske foranstaltninger med hensyn til at mindske udbredelsen af
sort arbejde, herunder forebyggende foranstaltninger og straffeforanstaltninger
samt generelle afskrækkelsesforanstaltninger c) etablere instrumenter, f.eks. en
vidensbank over forskellige praksisser/foranstaltninger, bl.a. bilaterale
aftaler, som anvendes i medlemsstaterne til at forebygge og afskrække fra sort
arbejde d) vedtage ikke-bindende retningslinjer for
tilsyn, håndbøger med god praksis og fælles principper for tilsyn med henblik
på bekæmpelse af sort arbejde e) udvikle samarbejdsformer, som forbedrer
den tekniske kapacitet til håndtering af grænseoverskridende aspekter af sort
arbejde, ved at vedtage en fælles ramme for fælles operationer i forbindelse
med tilsyn og udveksling af personale f) undersøge, hvordan man kan forbedre
dataudvekslingen i overensstemmelse med Unionens databeskyttelsesregler,
herunder undersøge muligheden for at bruge informationssystemet for det indre
marked (IMI) og EESSI-systemet (Electronic Exchange of Social Security
Information). g) udvikle en permanent uddannelsesordning
for håndhævelsesmyndigheder og vedtage en fælles ramme for gennemførelse af
fælles uddannelsesaktiviteter h) tilrettelægge peer reviews med henblik på
at følge medlemsstaternes fremskridt med hensyn til bekæmpelse af sort arbejde,
herunder støtte til gennemførelse af de landespecifikke henstillinger, der er
relateret til bekæmpelse eller forebyggelse af sort arbejde, som er udstedt af
Rådet i) øge bevidstheden om problemet ved at
gennemføre fælles aktiviteter, f.eks. europæiske kampagner og vedtagelse af
strategier på regionalt plan eller EU-plan, herunder sektorspecifikke
strategier. 2. Under udførelsen af sine opgaver
skal platformen anvende alle relevante informationskilder, herunder
undersøgelser og multilaterale samarbejdsprojekter, og tage hensyn til
relevante EU-instrumenter og -strukturer samt erfaringer fra relevante
bilaterale ordninger. Platformen skal etablere samarbejde med Eurofound og
EU-OSHA. Kapitel III Platformens
funktionsmåde Artikel 5 Kontaktpunkter
1. Alle medlemsstater udpeger et
kontaktpunkt som medlem af platformen. De kan desuden udpege en suppleant. 2. Når medlemsstaterne udpeger deres
repræsentanter, bør de inddrage alle offentlige myndigheder, som spiller en
rolle i forbindelse med forebyggelse af og/eller afskrækkelse fra sort arbejde,
bl.a. arbejdstilsyn, socialsikringsmyndigheder, skattemyndigheder,
arbejdsformidlinger og migrationsmyndigheder, i det følgende benævnt
"håndhævelsesmyndigheder". De kan ligeledes i overensstemmelse med
national lov og/eller praksis inddrage arbejdsmarkedets parter. 3. Medlemsstaterne fremsender en liste
med kontaktoplysninger på alle de håndhævelsesmyndigheder, som er involveret i
forebyggelse af og/eller afskrækkelse fra sort arbejde. 4. Kontaktpunkterne fungerer som
forbindelsesled til alle håndhævelsesmyndigheder, som er involveret i forebyggelse
af og/eller afskrækkelse fra sort arbejde for så vidt angår platformens
aktiviteter og sikrer, at de deltager i møderne og/eller bidrager til
platformens aktiviteter eller dens arbejdsgrupper, hvis de behandlede spørgsmål
vedrører deres kompetenceområde. Artikel 6 Repræsentanter
for arbejdsmarkedets parter 1. Repræsentanter for arbejdsmarkedets
parter på tværfagligt plan og inden for sektorer med en høj forekomst af sort
arbejde kan deltage i platformens møder som observatører efter de procedurer, som
vedtages af deres organisationer. 2. På grundlag af forslag fra
arbejdsmarkedets parter på tværfagligt plan og arbejdsmarkedets parter i de
enkelte sektorer på EU-plan består denne gruppe af observatører af: a) maksimalt 8 observatører, som repræsenterer
arbejdsmarkedets parter på tværfagligt plan (fordelt ligeligt mellem
arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer) b) maksimalt 10 observatører, som
repræsenterer arbejdsmarkedets parter i sektorer med en høj forekomst af sort
arbejde (fordelt ligeligt mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer). Artikel 7 Drift 1. Kommissionen koordinerer platformens
arbejde og leder møderne. 2. Med henblik på opfyldelsen af sit
kommissorium vedtager platformen ved flertalsbeslutninger: a) forretningsordenen, som bl.a. indeholder
platformens beslutningsproces b) et toårigt arbejdsprogram for platformen,
som bl.a. fastlægger dens opgaver i detaljer, og hvilke regelmæssige rapporter
der skal udarbejdes hvert andet år c) oprettelsen af arbejdsgrupper, som skal
undersøge de spørgsmål, der er fastlagt i platformens arbejdsprogram. Sådanne
arbejdsgrupper opløses, når deres mandat er opfyldt. 3. Eksperter med specifikke kompetencer
inden for et af de behandlede områder kan fra sag til sag indbydes til at
deltage i platformens eller arbejdsgruppens drøftelser, hvis det er
hensigtsmæssigt og/eller nødvendigt. 4. Platformen bistås af et sekretariat,
som varetages af Kommissionen. Sekretariatet forbereder møderne, platformens
arbejdsprogrammer og rapporter. 5. Kommissionen underretter jævnligt
Europa-Parlamentet og Rådet om platformens aktiviteter. Artikel 8 Samarbejde Platformen samarbejder, når det er relevant, med
andre relevante ekspertgrupper og udvalg på EU-plan, hvis arbejde er knyttet
til sort arbejde, især Udvalget af Arbejdstilsynschefer, Ekspertudvalget for
Udstationering af Arbejdstagere, Den Administrative Kommission for Koordinering
af Sociale Sikringsordninger, Beskæftigelsesudvalget (EMCO), Udvalget for
Social Beskyttelse (SPC) og Arbejdsgruppen for Administrativt Samarbejde på
Beskatningsområdet. Der kan desuden tilrettelægges fælles møder. Artikel 9 Godtgørelse af
udgifter Kommissionen godtgør rejseudgifter og, hvis
relevant, opholdsudgifter for medlemmer, observatører og indbudte eksperter i
forbindelse med platformens aktiviteter. Medlemmer, observatører og indbudte eksperter
modtager ikke vederlag for det udførte arbejde. Artikel 10 Finansiel
støtte De samlede midler til gennemførelsen af denne
afgørelse fastlægges som led i programmet for beskæftigelse og social
innovation, hvis årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for
den finansielle ramme. Kapitel IV Afsluttende
bestemmelser Artikel 11 Revision Fire år efter denne afgørelses ikrafttrædelse
forelægger Kommissionen en rapport om anvendelsen af den for
Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget. I rapporten skal det især vurderes, i hvor høj grad platformen
har bidraget til opfyldelsen af målene i artikel 2 og udført de opgaver, der er
fastlagt i artikel 3 og i platformens arbejdsprogram. Artikel 12 Adressater Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne. Artikel 13 Ikrafttræden Denne afgørelse
træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne
Formand Formand FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS
RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse 1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for
ABM/ABB-strukturen 1.3. Forslagets/initiativets art 1.4. Mål 1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.6. Varighed og finansielle virkninger 1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering 2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og
uregelmæssigheder 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS
ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og
udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme 3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de
anslåede virkninger for udgifterne 3.2.2. Anslåede virkninger
for aktionsbevillingerne 3.2.3. Anslåede virkninger
for administrationsbevillingerne 3.2.4. Forenelighed med
indeværende flerårige finansielle ramme 3.2.5. Tredjemands bidrag
til finansieringen 3.3. Anslåede virkninger for indtægterne FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS
RAMME 1.1. Forslagets/initiativets
betegnelse Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde 1.2. Berørt(e) politikområde(r)
inden for ABM/ABB-strukturen[31]
Beskæftigelse, sociale spørgsmål, arbejdsmarked og inklusion 1.3. Forslagets/initiativets art n Forslaget/initiativet drejer sig om en ny
foranstaltning. ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som
opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[32] ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en forlængelse af en
eksisterende foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning
til en ny foranstaltning 1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens
flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører Bidrage til Europa 2020-målene: - fremme øget deltagelse på arbejdsmarkedet - udvikle et sikkert, fleksibelt og mobilt europæisk arbejdsmarked - fremme social inklusion - fremme den sociale og økonomiske samhørighed 1.4.2. Specifikke mål og berørte
ABM/ABB-aktiviteter Specifikt mål nr. 1. Støtte
udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af Unionens
instrumenter, politikker (fremme af varig beskæftigelse af høj kvalitet,
garanti for tilstrækkelig og anstændig social beskyttelse, bekæmpelse af social
udstødelse og fattigdom og forbedring af arbejdsvilkårene) og relevante
lovgivning og fremme evidensbaserede politiske beslutninger, social innovation
og sociale fremskridt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter,
civilsamfundsorganisationer samt offentlige og private organer. Berørte ABM/ABB-aktiviteter: Beskæftigelse,
sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion 1.4.3. Forventede resultater og
virkninger Angiv, hvilke
virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen. Målet med forslaget er at forbedre samarbejdet mellem håndhævelsesmyndigheder på EU-plan, bl.a. arbejdstilsyn, socialsikringsmyndigheder, skattemyndigheder og andre relevante myndigheder, men henblik på at forebygge og afskrække fra sort arbejde på en mere effektiv måde. 1.4.4. Virknings- og
resultatindikatorer Angiv indikatorerne
til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse. De resultater, der skal nås, vil blive fastlagt i toårige arbejdsprogrammer for platformen. Derudover vil Kommissionen en gang årligt forelægge Rådet en rapport om platformens arbejde. I disse rapporter skal der redegøres for platformens detaljerede arbejdsprogrammer, initiativer, der er iværksat af platformen og mødefrekvensen. Fire år efter ikrafttrædelsen af denne afgørelse vil platformens aktiviteter blive evalueret. 1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på
kort eller lang sigt Målet med denne afgørelse er at bidrage til en bedre håndhævelse af EU-lovgivning og national lovgivning, skabelse af lovlig beskæftigelse, forbedring af kvaliteten af arbejdsvilkår, integration på arbejdsmarkedet og den overordnede sociale inklusion ved: a) at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaternes forskellige håndhævelsesmyndigheder på EU-plan for at forebygge og afskrække fra sort arbejde på en mere effektiv måde b) at forbedre medlemsstaternes forskellige håndhævelsesmyndigheders tekniske kapacitet til at håndtere grænseoverskridende aspekter af sort arbejde c) øge bevidstheden i medlemsstaterne om det presserende behov for at gribe ind og støtte indsatsen for bekæmpelse af sort arbejde. 1.5.2. Merværdien ved en indsats fra
EU's side At forebygge og afskrække fra sort arbejde bidrager til en bedre håndhævelse af EU-lovgivning og national lovgivning, især på beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og sundheds- og sikkerhedsområdet og i forbindelse med koordinering af socialsikringsområdet. I overensstemmelse med målene i artikel 151 vil et tiltag på EU-plan med henblik på bekæmpelse af sort arbejde bidrage til skabelse af lovlig beskæftigelse, forbedre kvaliteten af arbejdsvilkår og bidrage til at øge integrationen på arbejdsmarkedet og den overordnede sociale inklusion. I overensstemmelse med artikel 153 i TEUF, hvor medlemsstaterne og Unionen har delt kompetence, vil EU-tiltaget støtte medlemsstaternes indsats ved at øge samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde på EU-plan og gøre deres indsats mere effektiv og dermed forbedre medlemsstaternes foranstaltninger. 1.5.3. Erfaringer fra lignende
foranstaltninger Indtil nu har der ikke været en sammenhængende strategi, som inddrager alle de relevante myndigheder fra alle medlemsstaterne i bekæmpelsen af sort arbejde på EU-plan. 1.5.4. Sammenhæng med andre relevante
instrumenter og eventuel synergivirkning Grundlæggende rettigheder: Forslaget er i overensstemmelse med EU's strategi vedrørende grundlæggende rettigheder, KOM(2010) 573 endelig. Europa 2020-strategien: Initiativet vil bidrage til jobskabelse og social inklusion som led i strategien for intelligent, bæredygtig og socialt inklusiv vækst, KOM(2010) 2020. 1.6. Varighed og finansielle
virkninger ¨ Forslag/initiativ af begrænset
varighed –
¨ Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ –
¨ Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ n Forslag/initiativ af ubegrænset
varighed –
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra datoen
for vedragelse af denne afgørelse –
derefter gennemførelse i fuldt omfang. 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r)[33] n Direkte forvaltning ved Kommissionen –
n ved dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i Unionens
delegationer –
¨ ved forvaltningsorganerne ¨ Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne ¨ Indirekte forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til: –
¨ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget –
¨ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere) –
¨ EIB og Den Europæiske Investeringsfond –
¨ organer omhandlet i finansforordningens artikel 208 og artikel 209 –
¨ offentligretlige organer –
¨ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige
tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de stiller tilstrækkelige finansielle
garantier –
¨ privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en
medlemsstat, og som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat
partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier –
¨ personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i FUSP
i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er
identificeret i den relevante basisretsakt. – Hvis der angives flere forvaltningsmetoder,
gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger". Bemærkninger 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og
rapportering Angiv hyppighed og
betingelser. Fire år efter ikrafttrædelsen af denne afgørelse vil platformens aktiviteter blive evalueret. Evalueringen skal baseres på resultatindikatorer, bl.a. på kvaliteten af samarbejdet med andre medlemsstater, regelmæssige rapporter og yderligere forskning. I evalueringen skal det vurderes, i hvor høj grad platformen har bidraget til opfyldelsen af målene. Rapporten forelægges for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. 2.2. Forvaltnings- og
kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici For så vidt angår ledsageforanstaltninger under EU-programmet for beskæftigelse og social innovation: Under dette program vil direkte forvaltning indebære, at tildelingen af kontrakter og tilskud til specifikke aktiviteter og betalingen af tilskud varetages af statslige og ikke-statslige organisationer. Den primære risiko vedrører kapaciteten hos (især) mindre organisationer til effektivt at kontrollere udgifterne og sikre gennemsigtigheden i de gennemførte foranstaltninger. 2.2.2. Oplysninger om det indførte
interne kontrolsystem For så vidt angår ledsageforanstaltninger under EU-programmet for beskæftigelse og social innovation: kontrolforanstaltningerne i forordning 1296/2013 finder anvendelse. 2.2.3. Anslåede omkostninger og
fordele ved kontrollen og evaluering af det forventede fejlrisikoniveau 2.3. Foranstaltninger til
forebyggelse af svig og uregelmæssigheder Angiv eksisterende og
påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. For så vidt angår ledsageforanstaltninger under EU-programmet for beskæftigelse og social innovation: Foranstaltningerne til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder i forordning 1296/2013 finder anvendelse. 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS
ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet
og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme · Eksisterende udgiftsposter på budgettet I samme rækkefølge
som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer […]Udgiftsområde………………………………………...……….] || OB/IOB ([34]) || fra EFTA-lande[35] || fra kandidat-lande[36] || fra tredjelande || iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) 1 || 04.03.02.01 EaSI || Opdelte || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ 1 || 04.01.04.02 EaSI || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ 3.2. Anslåede virkninger for
udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede
virkninger for udgifterne i mio. EUR (tre decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 1 || Intelligent og inklusiv vækst GD: EMPL || || || År 2014[37] || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || 04.03.02.01 (EaSI) || Forpligtelser || (1) || 0,150 || 2,100 || 1,200 || 1,800 || 1,100 || 1,800 || 1,000 || 9,150 Betalinger || (2) || 0 || 2,100 || 1,200 || 1,800 || 1,100 || 1,800 || 1,000 || 9,000 Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1a) || || || || || || || || Betalinger || (2a) || || || || || || || || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[38] || || || || || || || || 04.01.04.02 (EaSI) || || (3) || 0,115 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 1,459 Bevillinger I ALT til GD EMPL || Forpligtelser || =1+1a +3 || 0,265 || 2,324 || 1,424 || 2,024 || 1,324 || 2,024 || 1,224 || 10,609 Betalinger || =2+2a +3 || 0,115 || 2,324 || 1,424 || 2,024 || 1,324 || 2,024 || 1,224 || 10,459 Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 0,150 || 2,100 || 1,200 || 1,800 || 1,100 || 1,800 || 1,000 || 9,150 Betalinger || (5) || 0 || 2,100 || 1,200 || 1,800 || 1,100 || 1,800 || 1,000 || 9,000 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 0,115 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 1,459 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….> i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 0,265 || 2,324 || 1,424 || 2,024 || 1,324 || 2,024 || 1,224 || 10,609 Betalinger || =5+ 6 || 0,115 || 2,324 || 1,424 || 2,024 || 1,324 || 2,024 || 1,224 || 10,459 Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || || Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 5 || Administration i mio. EUR (tre decimaler) || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT GD: EMPL || || Menneskelige ressourcer || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 2,310 Andre administrationsudgifter || || || || || || || || I ALT GD EMPL || Bevillinger || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 2,310 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 0,330 || 2,310 i mio. EUR (tre decimaler) || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 0,595 || 2,654 || 1,754 || 2,354 || 1,654 || 2,354 || 1,554 || 12,919 Betalinger || 0,445 || 2,654 || 1,754 || 2,354 || 1,654 || 2,354 || 1,554 || 12,769 3.2.2. Anslåede virkninger for
aktionsbevillingerne –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger –
n Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som
anført herunder: Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler) Der angives mål og resultater ò || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT RESULTATER Type[39] || Gnsntl. omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Samlede resultater (antal) || Samlede omkostninger SPECIFIKT MÅL NR. 1[40]: Støtte udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af Unionens instrumenter, politikker og relevante lovgivning og fremme evidensbaserede politiske beslutninger, social innovation og sociale fremskridt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer samt offentlige og private organer. Udveksling af god praksis og information, uddannelsesaktiviteter, teknisk kapacitetsopbygning med henblik på forbedring af samarbejdet, oplysningskampagner || Vidensbank, fælles retningslinjer mv., fælles operationer, udveksling af personale, uddannelsesaktiviteter, kampagner, strategier, evaluering || 0,366 || 1 || 0,15 || 4 || 2,100 || 4 || 1,200 || 4 || 1,800 || 4 || 1,100 || 4 || 1,800 || 4 || 1,000 || 25 || 9,150 || || || || || || || || || || || || || || || || || || Subtotal for specifikt mål nr. 1 || 1 || 0,150 || 4 || 2,100 || 4 || 1,200 || 4 || 1,800 || 4 || 1,100 || 4 || 1,800 || 4 || 1,000 || 25 || 9,150 OMKOSTNINGER I ALT || 1 || 0,150 || 4 || 2,100 || 4 || 1,200 || 4 || 1,800 || 4 || 1,100 || 4 || 1,800 || 4 || 1,000 || 25 || 9,150 3.2.3. Anslåede virkninger for
administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger –
n Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
administrationsbevillinger som anført herunder: i mio. EUR (tre decimaler) || År 2014[41] || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 0,33 || 0,33 || 0,33 || 0,33 || 0,33 || 0,33 || 0,33 || 2,31 Andre administrationsudgifter || || || || || || || || Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[42] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || || || || || || || || Andre administrationsudgifter || 0,115 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 0,224 || 1,459 Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || I ALT || 0,445 || 0,554 || 0,554 || 0,554 || 0,554 || 0,554 || 0,554 || 3,769 Bevillingerne til
menneskelige ressourcer vil blive dækket ved hjælp af de af
generaldirektoratets bevillinger, som allerede er afsat til forvaltning af
aktionen, og/eller ved omfordeling i generaldirektoratet, hvortil kommer de
eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under
hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. 3.2.3.2. Anslået behov for
menneskelige ressourcer –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige
ressourcer. –
n Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer
som anført herunder: Overslag angives i fuldtidsækvivalenter || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) || || XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) (2AD+0,5AST) || 2,5 || 2,5 || 2,5 || 2,5 || 2,5 || 2,5 || 2,5 XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || || XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[43] || XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) || || || || || || || XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og UED i delegationerne) || || || || || || || XX 01 04 yy[44] || - i hovedsædet || || || || || || || - i delegationerne || || || || || || || XX 01 05 02 (KA, UNE, V - indirekte forskning) || || || || || || || 10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || I ALT || || || || || || || XX angiver det
berørte politikområde eller budgetafsnit. Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte (2AD + 0,5 AST) || AD1: Overblik over aktiviteterne i forbindelse med sort arbejde, tilrettelæggelse af sekretariatets arbejde for platformen, ledelse af platformens møder, herunder udarbejdelse af udkast til dagsordner, diskussionsoplæg og udkast til mødereferater. Koordinering af samarbejdet Koordinering af forslagsindkaldelser/udbud. AD2: Overblik over platformens operationelle aktiviteter, bl.a. forvaltning af vidensbanken, fælles uddannelsesaktiviteter, tilsyn, personaleudveksling, offentliggørelse af fælles dokumenter mv. Støtte til koordinering af samarbejdet. Støtte til forslagsindkaldelser/udbud. 0,5AST: Administrativ støtte til sekretariatet, herunder dokumentstyring, tilrettelæggelse af møder (lokalereservation, indbydelser, behandling af anmodninger om godtgørelse mv.), distribution af mødedokumenter, almindelige korrespondance. Eksternt personale || 3.2.4. Forenelighed med indeværende
flerårige finansielle ramme –
n Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige
finansielle ramme. –
¨ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde
i den flerårige finansielle ramme Der redegøres for omlægningen med angivelse af de
berørte budgetposter og beløbenes størrelse. –
¨ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes,
eller at den flerårige finansielle ramme revideres[45]. Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte
udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse. 3.2.5. Tredjemands bidrag til
finansieringen –
n Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering
med tredjemand. –
¨ Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf.
følgende overslag: Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler) || År n || År n + 1 || År n + 2 || År n + 3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6). || I alt Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || || Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || || 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne –
n Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for
indtægterne –
¨ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger: –
¨ for egne indtægter –
¨ for diverse indtægter i mio. EUR (tre decimaler) Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[46] År n || År n + 1 || År n + 2 || År n + 3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6). Artikel […] || || || || || || || || For diverse indtægter,
der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes. Det oplyses, hvilken
metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne. [1] Meddelelse fra Kommissionen "Øget indsats til
bekæmpelse af sort arbejde" KOM(2007) 628, http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:52007DC0628:DA:HTML. [2] Jf. konsekvensanalysen om en europæisk platform for
forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra
sort arbejde, bilag II. [3] Alle tal er fremkommet ved direkte undersøgelser, som er
baseret på personlige interviews med EU-borgere. Det betyder, at viden,
nationale definitioner, åbenhed omkring sort arbejde og tillid til spørgeren er
væsentlige faktorer for, at de udspurgte borgere har været i stand til at
angive, om de har udført eller nydt godt af sort arbejde. [4] Special Eurobarometer 402 "Undeclared work in the
European Union", 2013 http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_402_en.pdf. [5] Europa-Kommissionen, Employment and Social Developments
in Europe 2013, Luxembourg, 2014. [6] Meddelelse fra Kommissionen "Europa 2020 – En
strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", KOM(2010) 2020 af
3.3.2010
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:2020:FIN:DA:PDF
Meddelelse fra Kommissionen "En dagsorden for nye
kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse",
KOM(2010) 682 endelig af 23.11.2011. [7] Meddelelse fra Kommissionen "Et opsving med høj
beskæftigelse", COM(2012) 173 final af 18.4.2012. [8] Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om
retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. [9] http://ec.europa.eu/europe2020/making-it-happen/country-specific-recommendations/index_da.htm [10] http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&language=DA&reference=P7-TA-2014-0012. [11] I Tyskland er der indgået en aftale mellem
forbundsregeringens finansministerium og arbejdsmarkedets parter inden for
bygge- og malerbranchen og sektoren for industrielle tekstiltjenesteydelser, i
Bulgarien er der blevet oprettet et nationalt center for virksomhedsregler, og
i Luxembourg er der blevet indført et ID-kort for alle arbejdstagere på
byggepladserne. [12] Special Eurobarometer 402, Undeclared work in the European
Union Report, 2013. [13] Jf. konsekvensanalysen om en europæisk platform for
forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra
sort arbejde, afsnit 3.2.2, tabel 1. [14] "Joining
up in the fight against undeclared work in Europe: Feasibility study on
establishing a European platform for cooperation between labour inspectorates,
and other relevant monitoring and enforcement bodies, to prevent and fight
undeclared work", Regioplan 2010 http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=6676&langId=en
. [15] Special Eurobarometer 402, Undeclared work in the European
Union Report
http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_402_en.pdf. [16] "Tackling
undeclared work in 27 European Union Member States and Norway. Approaches and
measures since 2008", Eurofound 2013 http://www.eurofound.europa.eu/publications/htmlfiles/ef13243.htm. [17] http://www.eurofound.europa.eu/areas/labourmarket/tackling/search.php. [18] "Consultation
of social partners under article 154 TFEU on enhancing EU cooperation in the
prevention and deterrence of undeclared work", høringsdokument C(2013) 4145
http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=10345&langId=en. [19] "Second stage consultation of Social Partners under
Article 154 TFEU on enhancing EU cooperation in the prevention and deterrence
of undeclared work" C(2014) 452 final.
http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=11424&langId=en. [20] Yderligere oplysninger findes i konsekvensanalysen om en
europæisk platform for forbedring af EU-samarbejdet i forbindelse med
forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde, bilag I. [21] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social
innovation ("EaSI") og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om
oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel
for beskæftigelse og social integration. [22] EUT C […] af […], s. […]. [23] EUT C […] af […], s. […]. [24] Meddelelse fra Kommissionen "Et opsving med høj
beskæftigelse", COM(2012) 173 final af 18.4.2012 http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=da&catId=101&newsId=1270&furtherNews=yes. [25] Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om
retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 308 af
24.11.2010, s. 46). [26] Retningslinjerne er blevet ajourført i 2011, 2012 og 2013. [27] Europa-Parlamentets
beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at
forbedre arbejdsvilkårene i Europa (2013/2112/INI) http://www.europarl.europa.eu/oeil/popups/ficheprocedure.do?lang=en&reference=2013/2112(INI). [28] Meddelelse fra Kommissionen "Øget indsats til
bekæmpelse af sort arbejde"
KOM (2007) 628 af 24. oktober 2007.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:52007DC0628:DA:HTML. [29] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281,
23.11.1995, s. 31). [30] Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 45/2001
af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og
om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8, 12.01.2001, s. 1). [31] ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)
– ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning). [32] Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i
finansforordningen. [33] Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og henvisninger
til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html. [34] EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1. [35] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. [36] Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle
kandidatlande på Vestbalkan. [37] År n er det år, hvor gennemførelsen af
forslaget/initiativet begynder. [38] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [39] Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal
leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej
osv.). [40] Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål
...". [41] År n er det år, hvor gennemførelsen af
forslaget/initiativet begynder. [42] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [43] KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE:
udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationerne. [44] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne
(tidligere BA-poster). [45] Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale (for
perioden 2007-2013). [46] Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told,
sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra
opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.