This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012PC0164
Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL simplifying the transfer of motor vehicles registered in another Member State within the Single Market
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forenklede regler for overførsel i det indre marked af motorkøretøjer, der er indregistreret i en anden medlemsstat
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forenklede regler for overførsel i det indre marked af motorkøretøjer, der er indregistreret i en anden medlemsstat
/* COM/2012/0164 final - 2012/0082 (COD) */
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forenklede regler for overførsel i det indre marked af motorkøretøjer, der er indregistreret i en anden medlemsstat /* COM/2012/0164 final - 2012/0082 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Uanset den fremadskridende integration af det
indre marked udgør problemerne med indregistrering af motorkøretøjer fortsat en
hindring i det indre marked, både for virksomheder og borgere. Problemerne med indregistrering
af motorkøretøjer blev fremhævet som et af de 20 største problemområder i det
nuværende indre marked på en liste opstillet af Kommissionen. I rapporten om
unionsborgerskab 2010 "Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes
rettigheder"[1] identificerede
Kommissionen problemerne med indregistrering af køretøjer som en af de største
hindringer for borgerne i den daglige udøvelse af deres rettigheder i henhold
til EU-lovgivningen og meddelte blandt de planlagte foranstaltninger til
fjernelse af disse hindringer en forenkling af formaliteterne og betingelserne
for omregistrering af køretøjer, der allerede har været indregistreret i en
anden medlemsstat (foranstaltning 6 i rapporten om unionsborgerskab 2010). Forpligtelsen til at lade et motorkøretøj, der er
registreret i oprindelsesmedlemsstaten, omregistrere i værtsmedlemsstaten har i
mange år givet anledning til klager og retssager. Borgere og virksomheder, der
køber et motorkøretøj i et andet land og tager det med tilbage til det land,
hvor de normalt bor, skal igennem komplekse og tunge registreringsprocedurer og
tidskrævende ekstra papirarbejde. Som følge heraf har problemerne med registrering
af motorkøretøjer negative konsekvenser for den frie bevægelighed for varer, en
grundlæggende frihed, som er en af hjørnestenene i EU. Dette blev understreget
i Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst[2],
hvori det blev fremhævet, at erhvervslivet og borgerne hver dag oplever, at der
fortsat er flaskehalsproblemer i forbindelse med tværnationale aktiviteter,
selv om det indre marked eksisterer retligt. I sin udtalelse af 11. marts 2011 støttede Gruppen
af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder
et eventuelt kommissionsinitiativ om forenkling af registreringsbetingelser og
-formaliteter. Derudover opfordrede gruppen de nationale myndigheder til at
stræbe mod en forbedring af registreringsprocesserne snarest muligt, navnlig
vedrørende gensidig anerkendelse af de fornødne oplysninger, og undlade besværlige
anmodninger om supplerende oplysninger. Alle medlemsstater har et registreringssystem for
motorkøretøjer. Det udgør den administrative tilladelse til ibrugtagning af et
køretøj, som omfatter identificering af køretøjet og tildeling af et
registreringsnummer. Oplysninger i køretøjsregistre anvendes ved beskatning af
motorkøretøjer. Ved afslutningen af registreringsproceduren udsteder
medlemsstaterne en registreringsattest, som attesterer, at køretøjet er
registreret i en medlemsstat. Registreringsattesten indeholder også navn og
adresse på den person, i hvis navn et køretøj er registreret
("indehaveren" af registreringsattesten, som ikke nødvendigvis er
ejeren af motorkøretøjet). Men hvis motorkøretøjet er registreret i én
medlemsstat og ofte anvendes i en anden medlemsstat, opstår der ofte to vigtige
kategorier af problemer: 1) Borgere, der flytter til en anden
medlemsstat, grænsearbejdere, biludlejningsfirmaer og personer, der leaser et
motorkøretøj i en anden medlemsstat, er ofte forpligtet til at registrere
køretøjet der, hvor de bor, eller hvor køretøjet anvendes, selv om
motorkøretøjet allerede er registreret i en anden medlemsstat. Dette er
eksempelvis tilfældet, når indehavere af registreringsattester skifter bopæl og
flytter permanent til en anden medlemsstat med deres motorkøretøj. Men det er
dog et besværligt problem for borgere, der bor en del af året i én medlemsstat
og resten af året i en anden, samt for grænsependlere, der i deres egen
medlemsstat bruger et motorkøretøj, som er registreret af deres arbejdsgiver i
en anden medlemsstat. I dette tilfælde registreres motorkøretøjet i en af
medlemsstaterne, men indehaveren anmodes ofte af den anden medlemsstat om at
lade køretøjet registrere på dets område. Leasingvirksomheder står også over for
registreringsproblemer, i det mindste hvis de er indehavere af
registreringsattesten, og hvis motorkøretøjet anvendes af en person, der er
etableret i en anden medlemsstat. Endelig er biludlejningsfirmaer, som ønsker
at flytte en del af deres bilpark til en anden medlemsstat for en kort periode
for at efterkomme en sæsonpræget efterspørgsel, almindeligvis nødt til at
registrere de pågældende motorkøretøjer i den pågældende medlemsstat. 2) Omregistreringsformaliteterne for et
motorkøretøj, der overføres fra en medlemsstat til en anden, er ofte meget
besværlige og langvarige. Indførsel af et motorkøretøj i en anden medlemsstat
for en længere periode medfører nyt papirarbejde i værtsmedlemsstaten og
normalt også ekstra papirarbejde, når køretøjet skal afmeldes fra registrering
i oprindelsesmedlemsstaten. Den ekstra byrde skyldes hovedsageligt, at
registreringsmyndighederne i værtsmedlemsstaten kun har få eller ingen
oplysninger om motorkøretøjet ud over de oplysninger, der findes på
registreringsattesten. Hvis køretøjet skulle omregistreres i den samme
medlemsstat, kunne registreringsmyndighederne anvende oplysningerne i deres
nationale databaser. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE
PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Dette forslag ledsages af et resumé af konsekvensanalysen
og et udkast til konsekvensanalyse, som blev vurderet af Europa-Kommissionens
udvalg for konsekvensanalyse, der afgav sin udtalelse den 16. december 2011.
Den endelige konsekvensanalyse blev ændret i overensstemmelse hermed. Dette forslag vil medføre en betydelig
administrativ forenkling for virksomheder, borgere og registreringsmyndigheder.
Nedbringelsen af den administrative byrde vil give en besparelse på mindst 1 445
mio. EUR om året. Fra marts til maj 2011 blev der afholdt en
offentlig høring af de interesserede parter via I.P.M, som bestod af
skræddersyede spørgeskemaer til borgere, erhvervsdrivende og offentlige
myndigheder ("Kom til orde i Europa"). En sammenfatning af
resultaterne af den offentlige høring kan findes i bilag 1 i konsekvensanalysen
og på Europa-webstedet[3]. Kommissionens
mindstekrav er alle blevet opfyldt. Der blev afholdt en konference den 21. juni
2011 for at forelægge de foreløbige resultater af den offentlige høring og
skabe et ekstra forum for debat og informationsudveksling mellem de forskellige
berørte parter, og navnlig for de offentlige myndigheder med ansvar for
registrering i medlemsstaterne. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET 3.1 Formålet med forslaget Det generelle formål med dette initiativ er at
forbedre det indre markeds funktion gennem fjernelse af de administrative
barrierer, der er forbundet med omregistreringsproceduren for motorkøretøjer,
og som på nuværende tidspunkt hindrer den frie bevægelighed for varer. De specifikke mål med initiativet er at harmonisere,
ensrette og forenkle procedurerne for omregistrering af motorkøretøjer, der er
registreret i en anden medlemsstat, for borgere, arbejdstagere, arbejdsgivere,
biludlejnings- og leasingfirmaer og registreringsmyndigheder. Formålet med
dette initiativ er desuden at reducere de administrative byrder for alle
berørte aktører uden at hindre trafiksikkerheden eller forebyggelsen af
lovovertrædelser eller svig. Følgende operationelle mål skal nås gennem dette
initiativ: –
afgøre, i hvilken medlemsstat et motorkøretøj, som
er overført mellem to medlemsstater, bør indregistreres –
reducere tidsforbruget til
omregistreringsprocedurer –
reducere den administrative byrde for borgere og
virksomheder ved at begrænse antallet af dokumenter, som kræves for at
gennemføre omregistreringsproceduren, og lette dataudvekslingen mellem de
nationale registreringsmyndigheder. 3.2. Retsgrundlag – Retsaktens
form De aktuelle problemer og forskelligheder i
forbindelse med de administrative regler på nationalt plan for så vidt angår
omregistrering af motorkøretøjer, som er registreret i en anden medlemsstat,
hæmmer den frie bevægelighed for disse køretøjer inden for EU. EU har derfor
ret til at handle på grundlag af artikel 114 i TEUF for at sikre, at det indre
marked fungerer, når det gælder brugte motorkøretøjer, som er købt i en anden
medlemsstat. Derudover vil dette forslag ligeledes være nyttigt for borgere,
der indfører et motorkøretøj i en anden bopælsmedlemsstat, for borgere, der
anvender et motorkøretøj, som er registreret i beskæftigelsesmedlemsstaten,
samt for biludlejningsfirmaer (og i mindre omfang leasingfirmaer), der som
følge af registreringskrav gældende for dem eller deres kunder støder på
hindringer for den grænseoverskridende anvendelse af disse køretøjer. Den foreslåede retsakt har form af en forordning
af følgende årsager: En forordning gælder umiddelbart i hver medlemsstat uden
behov for gennemførelse i de forskellige nationale love. Da lovinstrumentet kun
vil finde anvendelse i grænseoverskridende situationer inden for EU, vil en
forordning skabe retssikkerhed og forenkling i det indre marked. Derudover er
en forordning et mere effektivt instrument til organisering af den elektroniske
informationsudveksling mellem de nationale registreringsmyndigheder. Endelig er
der ingen risiko for, at medlemsstaterne indfører strengere krav, når retsakten
har form af en forordning. 3.3 Forslagets indhold Artikel 1 bekræfter
princippet om, at medlemsstaterne har ret til at fritage visse kategorier af
motorkøretøjer fra registrering. Det faktum, at et motorkøretøj har været indregistreret
i en anden medlemsstat, indebærer ikke, at det samme motorkøretøj bør være
omfattet af registreringskrav i den medlemsstat, hvortil det er blevet
overført. Det påpeges også udtrykkeligt i artikel 1, at motorkøretøjer, der er
registreret i tredjelande, falder uden for anvendelsesområdet for dette
forslag. Endvidere skal forslaget fortolkes således, at det udelukker
registrering af motorkøretøjer, der har været registreret i samme medlemsstat.
Omregistreringer af motorkøretøjer inden for samme medlemsstat er derfor stadig
omfattet af de nationale bestemmelser i den pågældende medlemsstat og vil ikke
blive berørt af dette forslag. Medlemsstaterne kan desuden fortsat frit udøve
deres beskatningskompetence for så vidt angår motorkøretøjer i overensstemmelse
med EU-retten. Artikel 2 indeholder
definitioner, som i høj grad afspejler de eksisterende definitioner i
EU-retten, og navnlig i direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om
registreringsdokumenter for motorkøretøjer[4]. Dette direktiv
gælder for motorkøretøjer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
rammedirektiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for
godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter
og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer[5]
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002 om
standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om
ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EØF[6], men ikke for landbrugs-
eller skovbrugstraktorer. Direktiv 1999/37/EF indeholder dog ikke nogen
udtømmende harmonisering i henhold til Domstolens nyere retspraksis[7].
Artikel 3 fastsætter,
at en medlemsstat kun kan kræve registrering på dens område af et køretøj, der
er indregistreret i en anden medlemsstat, hvis indehaveren af
registreringsattesten har sin sædvanlige bopæl på dens område. I artikel 3
foreslås flere kriterier med henblik på bestemmelse af sædvanligt opholdssted.
For fysiske personer, der ikke handler som led i deres erhvervsvirksomhed,
svarer de foreslåede kriterier til dem, der er fastsat i artikel 7 i Rådets
direktiv 83/182/EØF af 28. marts 1983 om afgiftsfritagelse inden for
Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler[8].
For virksomheder tager de foreslåede kriterier udgangspunkt i etableringsstedet
eller forretningsstedet, hvilket betyder, at der for køretøjer, der er
indregistreret i virksomhedens navn i dens etableringsmedlemsstat, og som
anvendes af en arbejdstager, der har sin sædvanlige bopæl i en anden
medlemsstat, ikke kan stilles krav fra sidstnævnte medlemsstat om, at der sker
indregistrering på dens område. Man undgår således, at medlemsstaten, hvor
arbejdstageren har sin sædvanlige bopæl, i hvert enkelt tilfælde skal foretage
en vurdering af, hvorvidt en firmabil hovedsagelig anvendes til private eller
erhvervsmæssige formål, og om transporten mellem arbejde og bopæl skal betragtes
som erhvervsmæssig eller privat kørsel. I artikel 4 fastsættes en enkel og klar
regel: En indehaver af en registreringsattest, der ændrer sin sædvanlige bopæl
til en anden medlemsstat, skal søge om indregistrering af sit køretøj senest
seks måneder efter sin ankomst. Værtsmedlemsstaten kan i denne periode ikke
træffe foranstaltninger til at begrænse anvendelsen af køretøjet. Artikel 4
indeholder ligeledes en drastisk forenkling af registreringsprocedurerne for
motorkøretøjer, der har været indregistreret i en anden medlemsstat. Den
anvender Domstolens faste retspraksis vedrørende frie varebevægelser, ifølge
hvilken medlemsstaterne bør lette samhandelen inden for EU ved at anerkende
beviser, der i en anden medlemsstat er udstedt for, at f.eks. et køretøj, der
er indregistreret i den pågældende medlemsstat, er blevet godkendt ved en
teknisk kontrol i en anden medlemsstat. Domstolen anførte også, at dette
princip om gensidig anerkendelse af oplysninger om registrering og teknisk
kontrol bør suppleres med et samarbejde mellem myndighederne i medlemsstaterne
om eventuelle data, som måtte mangle[9]. Ifølge artikel 4
tilrettelægges dette samarbejde dog elektronisk, hvorefter
køretøjsregistreringsmyndigheden søger efter data i køretøjsregistret i den
medlemsstat, hvor motorkøretøjet er indregistreret, via den
softwareapplikation, der er nævnt i artikel 7 og bilag II. Dette princip for
administrativt samarbejde via elektroniske midler fungerer også i den anden
retning: Når en medlemsstat registrerer et køretøj, der har været
indregistreret i en anden medlemsstat, skal registreringsmyndigheden i
bestemmelsesmedlemsstaten for motorkøretøjet i henhold til artikel 4 underrette
registreringsmyndigheden i den medlemsstat, hvor køretøjet tidligere har været
indregistreret. Endelig indeholder artikel 4 i dette forslag bestemmelser om
yderligere kontrol af motorkøretøjer i visse specifikke tilfælde. I artikel 5 defineres præcist, i hvilke
tilfælde registreringsmyndighederne har ret til at nægte registrering af et
motorkøretøj, som har været indregistreret i en anden medlemsstat.
Hovedformålet med artikel 5 er at forebygge svig og sikre trafiksikkerheden,
eftersom omregistrering af et motorkøretøj, der er registreret i en anden
medlemsstat, undertiden anvendes til legalisering af stjålne køretøjer eller
registreringsdokumenter. Stjålne motorkøretøjer sælges ofte med ændret
identitet, f.eks. gennem kloning (dvs. at et stjålet køretøj får fjernet eller
ændret sine oprindelige identitetskendetegn og påføres et lovligt køretøjs
identitet, som på dette tidspunkt allerede er i brug, således at det stjålne
køretøj overtager det lovlige køretøjs identitet, hvorefter der anvendes to
køretøjer med samme registreringsnummer) eller bedrageri med
identifikationsnumre til motorkøretøjer (dvs. at et stjålet køretøjs identitet
ombyttes med et totalskadet køretøjs identitet). Dette kan kun undgås ved et
tæt samarbejde mellem registreringsmyndighederne. Denne artikel bør derfor også
bidrage til gennemførelsen af: ·
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF
af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer[10]. Dette direktiv
forpligter bl.a. medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger
for at sikre, at alle udrangerede køretøjer afleveres til anerkendte
behandlingsvirksomheder. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne indføre en
ordning, hvorefter det er en betingelse for, at det udrangerede køretøj kan
afmeldes, at der forevises en skrotningsattest. En sådan attest udstedes til
indehaveren og/eller ejeren, når det udrangerede køretøj afleveres til en
behandlingsvirksomhed. ·
Rådets afgørelse 2004/919/EF af 22. december 2004
om bekæmpelse af grænseoverskridende køretøjskriminalitet[11],
som sigter mod at forbedre samarbejdet inden for EU med henblik på forebyggelse
og bekæmpelse af grænseoverskridende køretøjskriminalitet, hvorved der lægges
særlig vægt på forholdet mellem biltyveri og ulovlig bilhandel. Afgørelsen
forpligter medlemsstaterne til at sikre, at de kompetente myndigheder træffer
de nødvendige foranstaltninger til at forhindre misbrug og tyveri af
registreringsdokumenter til køretøjer. Afgørelsen forpligter nationale køretøjsregistreringsmyndigheder
til at lade sig informere af de retshåndhævende myndigheder om, hvorvidt et
køretøj, der er i færd med at blive registreret, vides at være blevet stjålet.
Afgørelsen har også til formål at forhindre misbrug af registreringsattester
til køretøjer: Hver medlemsstat skal sikre, at de kompetente myndigheder
træffer de nødvendige foranstaltninger til at kræve registreringsattesten
udleveret af ejeren og/eller indehaveren af køretøjet, når køretøjet er blevet
alvorligt skadet ved en påkørsel (totalskade). Registreringsattesten kræves i
overensstemmelse med national lovgivning også udleveret, når der ved den
retshåndhævende myndigheds kontrol opstår formodning om, at der er manipuleret
ved køretøjets identitetskendetegn, såsom køretøjets identifikationsnummer. Artikel 6 sikrer, at
samhandelen med brugte biler inden for EU gøres lettere ved harmoniserede
regler for midlertidig registrering af motorkøretøjer. Sådanne regler er i
første omgang nødvendige for personer, der køber et motorkøretøj i en anden
medlemsstat, således at de kan køre køretøjet til deres egen medlemsstat med
henblik på endelig registrering. Når et motorkøretøj, som allerede er
registreret i en medlemsstat, sælges til en person, der er etableret i en anden
medlemsstat, vil sælger typisk afregistrere motorkøretøjet på det tidspunkt,
hvor det sælges. Sælgeren vil typisk ikke give køberen tilladelse til at føre
motorkøretøjet med det tidligere registreringsnummer. Derfor er en ordning med
midlertidig registrering en forudsætning for at forbedre den måde, markedet for
brugte motorkøretøjer fungerer på, og sikre midlertidig sammenhæng mellem
indregistreringen i den første medlemsstat og den nye registrering i den anden
medlemsstat. En ordning med midlertidig registrering giver også
registreringsmyndighederne mulighed for at sikre kvaliteten af oplysningerne i
deres registre, så de let kan udveksles gennem det i det i artikel 7 omhandlede
softwareprogram. Artikel 6 foreslår at begrænse gyldighedsperioden for den
midlertidige registrering til 30 dage, således at denne er i overensstemmelse
med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16.
september 2009 om ansvarsforsikring af motorkøretøjer og kontrollen med
forsikringspligtens overholdelse[12]. Artikel 15 i direktiv
2009/103/EF regulerer forsikringsdækningen af motorkøretøjer, der sendes fra en
medlemsstat til en anden, og præciserer, at i sådanne tilfælde betragtes den
medlemsstat, hvor risikoen foreligger, som bestemmelsesmedlemsstat i 30 dage
fra det tidspunkt, hvor køber har accepteret leveringen, selv om køretøjet ikke
formelt er registreret i bestemmelsesmedlemsstaten. Såfremt et køretøj bliver
involveret i en ulykke i denne periode, mens det er uforsikret, skal det organ,
der er ansvarligt for erstatning i bestemmelsesmedlemsstaten, udrede den
erstatning, der er fastsat i artikel 10 i direktiv 2009/103/EF. Forslagets artikel 7 regulerer den
elektroniske udveksling af data fra køretøjsregistre mellem medlemsstaterne med
henblik på omregistrering af motorkøretøjer. Artikel 7 giver Kommissionen
beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter for de fælles procedurer og
specifikationer for softwareprogrammet, herunder dataudvekslingsformatet, de
tekniske procedurer for elektronisk søgning i og adgang til de nationale
elektroniske registre, adgangsprocedurer og sikkerhedsmekanismer. Elektronisk
udveksling af oplysninger i køretøjsregistre mellem medlemsstaterne bør foregå
i overensstemmelse med de europæiske interoperabilitetsrammer[13]. Artikel 8 tager sigte
på at lette erhvervsmæssig handel med brugte motorkøretøjer inden for EU gennem
harmoniserede regler om "erhvervsmæssig registrering" af
motorkøretøjer. For øjeblikket findes der særlige registreringsordninger for
erhvervsdrivende i de fleste medlemsstater, så forhandlere kan køre
motorkøretøjer på offentlig vej i kortere tidsrum, uden at de behøver at
registrere dem formelt. Ordningerne er sædvanligvis forbeholdt fabrikanter,
samlefabrikker og forhandlere, for så vidt angår de motorkøretøjer, de ejer,
eller til prøvningsformål. De fleste medlemsstater udsteder i denne forbindelse
ikke en egentlig registreringsattest for erhvervsdrivende, som omfatter
identificering af motorkøretøjet. De udsteder ofte en anden form for dokument,
der viser sammenhængen mellem nummerpladerne og indehaveren, og/eller kræver,
at indehaveren af dokumentet fører en logbog over al kørsel på
prøvenummerplader. Men i praksis viser det sig, at de fleste
"erhvervsmæssige registreringer" ikke anerkendes af andre
medlemsstater, sædvanligvis i mangel af en formel registreringsattest, hvorfor
de fleste professionelle distributører og forhandlere afstår fra at bruge
erhvervsmæssige registreringer uden for deres nationale område. Formålet med
artikel 8 er at afskaffe disse hindringer for samhandelen med brugte
motorkøretøjer inden for EU gennem en fælles ordning, hvorved
"erhvervsmæssige registreringer" til fordel for fabrikanter,
samlefabrikker, distributører og forhandlere, der er etableret i en
medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater. Artikel 8 giver Kommissionen
beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af formatet og
modellen for den erhvervsmæssige registreringsattest for køretøjer. Artikel 9 pålægger
medlemsstaterne at underrette Kommissionen om navn og kontaktadresse på de
køretøjsregistreringsmyndigheder, der er ansvarlige for forvaltningen af
officielle registre over køretøjer på deres område og for anvendelsen af denne
forordning. Kommissionen vil derefter offentliggøre en liste over
køretøjsregistreringsmyndigheder og enhver ajourføring af denne liste på sit
websted. Desuden pålægger artikel 9 køretøjsregistreringsmyndighederne at
sikre, at oplysningerne om indregistrering af køretøjer i den relevante
myndigheds medlemsstat og navnet og kontaktoplysningerne om myndigheden er nemt
tilgængelige for offentligheden. Artikel 10 og 11
delegerer beføjelser til Kommissionen til at vedtage ændringerne til bilag I og
II på baggrund af den tekniske udvikling, navnlig for at tage hensyn til
relevante ændringer af direktiv 1999/37/EF eller ændringer af andre
EU-retsakter, som er direkte relevante for ajourføringen af bilag I og II.
Disse artikler giver ligeledes Kommissionen beføjelse til at fastsætte de betingelser,
der skal opfyldes af virksomheder, som anvender erhvervsmæssige
registreringsattester, med henblik på opfyldelse af kravene til godt omdømme og
passende erhvervskompetence, og til at fastsætte gyldighedsperioden for
erhvervsmæssige registreringsattester: –
Bilag I bør svare til indholdet af den
harmoniserede registreringsattest, der er fastsat i direktiv 1999/37/EF for så
vidt angår oplysninger om motorkøretøjet. Da der hverken kræves
personoplysninger om indehaveren af den tidligere registreringsattest eller
personoplysninger om enhver anden person, der er anført på attesten (f.eks.
ejeren, brugeren osv.), med henblik på en ny registrering af køretøjet, er
disse data ikke medtaget i bilag I, selv om de er en del af de obligatoriske
oplysninger, der er fastsat i den harmoniserede registreringsattest i direktiv
1999/37/EF. Men eventuelle fremtidige ændringer til f.eks. indholdet af den
typeattest, der skal danne grundlag for den første registrering, kan ikke
udelukkes. Sådanne ændringer kan f.eks. skyldes en ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets rammedirektiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om
fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer
dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne
køretøjer. Delegationen af beføjelser bør gøre det muligt for Kommissionen at
tilpasse bilag I til disse ændringer. –
I bilag II henvises udtrykkeligt til
softwareprogrammet, der sandsynligvis vil kræve flere fremtidige tekniske
ajourføringer for at afspejle den teknologiske udvikling på
informationsteknologiområdet. Delegationen af beføjelser bør gøre det muligt
for Kommissionen at tilpasse bilag II i overensstemmelse hermed. –
Delegationen af beføjelser bør ligeledes give
Kommissionen beføjelse til at fastsætte de betingelser, der skal opfyldes af
virksomheder, der anvender erhvervsmæssige registreringsattester, med henblik
på opfyldelse af kravene til godt omdømme og passende erhvervskompetence, jf.
artikel 8, stk. 1, litra c). Det bør endvidere give Kommissionen mulighed for
at fastsætte gyldighedsperioden for erhvervsmæssige registreringsattester. Artikel 12 fastsætter
udvalgsproceduren for gennemførelsen af artikel 7 og 8, dvs.
gennemførelsesretsakterne for de fælles procedurer og specifikationer
vedrørende det i artikel 7 omhandlede softwareprogram, herunder dataudvekslingsformatet,
de tekniske procedurer for elektronisk søgning i og adgang til de nationale
elektroniske registre, adgangsprocedurer og sikkerhedsmekanismer, samt
gennemførelsesretsakterne om fastlæggelse af formatet og modellen for den
erhvervsmæssige registreringsattest for køretøjer. Disse
gennemførelsesretsakter vil være af generel karakter, således at
undersøgelsesproceduren finder anvendelse i overensstemmelse med artikel 2,
stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af
16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser[14]. Artikel 13 fastsætter
bestemmelser om evaluering af denne forordning, hvilket bør resultere i en rapport
til Europa-Parlamentet og Rådet fire år efter forordningens ikrafttræden.
Evalueringen bør identificere eventuelle problemer og mangler i forordningen og
kunne være udgangspunktet for yderligere foranstaltninger, herunder et
eventuelt forslag om at ændre forordningen med henblik på en yderligere
administrativ forenkling for borgere og virksomheder og en bedre integration af
det indre marked for brugte motorkøretøjer. Artikel 14 fastsætter,
at forordningen finder anvendelse et år efter dens ikrafttræden. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Forslagets
budgetmæssige virkninger er anført i finansieringsoversigten til forslaget.
Forslaget medfører kun anvendelse af administrationsbevillinger. Det medfører
ikke anvendelse af aktionsbevillinger. 2012/0082 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forenklede regler for overførsel i det
indre marked af motorkøretøjer, der er indregistreret i en anden medlemsstat (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[15], efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse, efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) Alle medlemsstater har et
system til registrering af motorkøretøjer, der udgør en administrativ
tilladelse til ibrugtagning af et køretøj, hvilket omfatter identificering af
køretøjet og tildeling af et registreringsnummer. Men mange af de nationale
regler om registrering af køretøjer er modstridende, komplekse og besværlige.
Derfor skaber problemerne med køretøjsregistrering barrierer i det indre marked
og vanskeligheder i forbindelse med den frie bevægelighed i EU for
motorkøretøjer, der er registreret i en anden medlemsstat. (2) I rapporten om unionsborgerskab
2010 "Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder"[16]
blev problemer med registrering af køretøjer identificeret som en af de største
hindringer, borgerne i deres dagligdag støder på, når de ønsker at udnytte
deres rettigheder i henhold til EU-lovgivningen. I denne rapport understregede
Kommissionen behovet for at fjerne denne hindring ved at forenkle de
formaliteter og betingelser, der skal opfyldes for at få køretøjer, der har
været indregistreret i en anden medlemsstat, omregistreret. (3) Rådets direktiv 1999/37/EF af
29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer[17]
harmoniserer registreringsattestens form og indhold for at lette forståelsen og
dermed bidrage til den frie bevægelighed ved kørsel med et køretøj i andre
medlemsstater end den, det er registreret i. I medfør af nævnte direktiv skal
en registreringsattest, der er udstedt af en medlemsstat, anerkendes af de
øvrige medlemsstater med henblik på identificering af et køretøj, der færdes i
international trafik, eller med henblik på en ny registrering af køretøjet i en
anden medlemsstat. Direktiv 1999/37/EF indeholder imidlertid ikke nogen
bestemmelser om, hvilken medlemsstat der har ansvaret for registrering, eller
om de gældende formaliteter og procedurer. For at fjerne hindringerne for den
frie bevægelighed for motorkøretøjer i det indre marked er det derfor
nødvendigt at fastsætte særskilte harmoniserede regler om fastsættelse af,
hvilken medlemsstat motorkøretøjer skal registreres i, og om forenklede
procedurer for omregistrering af motorkøretøjer, der er indregistreret i en
anden medlemsstat. (4) Ifølge de nationale
bestemmelser i medlemsstaterne er virksomheder og borgere ofte forpligtet til
at registrere et motorkøretøj i den medlemsstat, de er etableret i, når køretøjet
er registreret af en tredjeperson, som er etableret i en af anden medlemsstat,
også når køretøjet ikke anvendes i det væsentlige varigt i en medlemsstat, hvor
der kræves registrering, og det ikke er hensigten at benytte det på denne måde.
Det er derfor nødvendigt at fastslå, i hvilken medlemsstat et motorkøretøj bør
registreres, når indehaveren af køretøjet er etableret eller har bopæl i en
anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor ejeren er etableret eller
bosiddende. Under disse omstændigheder er det hensigtsmæssigt, at
medlemsstaterne gensidigt anerkender den gyldige registrering i en anden
medlemsstat. (5) Registrering af
motorkøretøjer, der er indregistreret i en anden medlemsstat, hæmmes af
omstændelige registreringsformaliteter i medlemsstaterne, navnlig af
forpligtelsen til at fremstille disse køretøjer til supplerende syn for at
vurdere deres generelle stand før registrering eller for at identificere dem.
Det er derfor nødvendigt at begrænse disse formaliteter for at sikre den frie
bevægelighed for motorkøretøjer og mindske den administrative byrde for
borgere, virksomheder og registreringsmyndigheder. Navnlig for borgere eller
virksomheder, der erhverver et motorkøretøj, som er indregistreret i en anden
medlemsstat, er det hensigtsmæssigt at indføre en forenklet
registreringsprocedure, der omfatter anerkendelse af dokumenter og attester for
eftersyn af køretøjer, udstedt i en anden medlemsstat, og organisering af det
administrative samarbejde mellem de kompetente myndigheder om udveksling af manglende
data. (6) Denne forordning bør tage
højde for Rådets afgørelse 2004/919/EF af 22. december 2004 om bekæmpelse af
grænseoverskridende køretøjskriminalitet[18], der har til
formål at opnå bedre samarbejde i EU med henblik på forebyggelse og bekæmpelse
af grænseoverskridende køretøjskriminalitet. I henhold til nævnte afgørelse
skal hver enkelt medlemsstat sikre, at dens kompetente myndigheder træffer de
fornødne foranstaltninger til at forhindre misbrug og tyveri af
registreringsdokumenter for motorkøretøjer. Denne forordning bør derfor give
medlemsstaterne mulighed for at nægte registrering af et motorkøretøj, som er
indregistreret i en anden medlemsstat, i tilfælde af køretøjskriminalitet,
herunder misbrug og tyveri af registreringsdokumenter for motorkøretøjer. (7) Denne forordning bør
fortsætte arbejdet med administrativ forenkling for borgere, virksomheder og registreringsmyndigheder,
især gennem elektronisk udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre. Det er
derfor nødvendigt for den administrative forenkling af
registreringsformaliteterne, at medlemsstaterne yder hinanden adgang til deres
oplysninger i køretøjsregistrene med henblik på at forbedre
informationsudvekslingen og fremskynde registreringsprocedurerne. (8) Behandling af personoplysninger
i medfør af denne forordning er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger[19]. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i
fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne
oplysninger[20] finder anvendelse på
Kommissionens behandling af personoplysninger i forbindelse med nærværende
forordning. (9) Overførsel af et
motorkøretøj, som er indregistreret i en medlemsstat, til en anden medlemsstat
med henblik på registrering i denne anden medlemsstat, kræver en let
tilgængelig, midlertidig registrering med henblik på at sikre trafiksikkerheden
og fremsendelsen af pålidelige oplysninger fra køretøjsregistre ad elektronisk
vej. Det er derfor nødvendigt at indføre en ordning, hvorved motorkøretøjer kan
registreres midlertidigt. (10) Overførsel af motorkøretøjer
til en anden medlemsstat udført af virksomheder, der forhandler motorkøretøjer
eller leverer prøvnings- eller reparations- og vedligeholdelsesydelser for
motorkøretøjer, finder normalt sted med nationale erhvervsmæssige
registreringsnumre. Disse erhvervsmæssige registreringsnumre anerkendes ofte
ikke i andre medlemsstater, således at der lægges hindringer i vejen for
erhvervsmæssig handel med brugte motorkøretøjer på tværs af grænserne, navnlig
i grænseregionerne. Det er derfor nødvendigt at indføre en ordning, hvorved
virksomheder, der forhandler motorkøretøjer eller leverer prøvnings-,
reparations- og vedligeholdelsesydelser for motorkøretøjer, kan overføre disse
køretøjer til en anden medlemsstat med et erhvervsmæssigt registreringsnummer. (11) Målene for denne forordning,
nemlig at mindske registreringsformaliteterne med henblik på at sikre den frie
bevægelighed for motorkøretøjer, der er indregistreret i en anden medlemsstat,
og mindske den administrative byrde for borgere, virksomheder og
registreringsmyndigheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne på grund af de modstridende nationale regler og kan derfor på
grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; EU kan derfor træffe
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i
traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud
over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. (12) Nærværende forordning
overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der er fastlagt ved
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. (13) Med henblik på at opfylde
målsætningen om informationsudveksling mellem medlemsstaterne ved hjælp af
interoperable midler bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændringer af bilag I og II i
denne forordning på baggrund af den tekniske udvikling, navnlig for at tage
hensyn til relevante ændringer af direktiv 1999/37/EF eller ændringer af andre
EU-retsakter, som er direkte relevante for ajourføringen af bilag I og II til
denne forordning, for så vidt angår de betingelser, der skal opfyldes af
virksomheder, der anvender erhvervsmæssige registreringsattester, med henblik
på opfyldelse af kravene til godt omdømme og passende erhvervskompetence, og
for så vidt angår gyldighedsperioden for erhvervsmæssige registreringsattester.
Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under
sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i
forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for
samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet. (14) For at sikre ensartede
betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør gennemførelsesbeføjelser
overdrages til Kommissionen med henblik på at fastlægge fælles procedurer og
specifikationer for softwareprogrammet, der er nødvendige for elektronisk
udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre, herunder
dataudvekslingsformatet, de tekniske procedurer for elektronisk søgning i og
adgang til de nationale elektroniske registre, adgangsprocedurer og
sikkerhedsmekanismer, samt fastlægge formatet og modellen for den
erhvervsmæssige registreringsattest. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser[21] − VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1
Anvendelsesområde 1. Denne forordning finder anvendelse
på følgende køretøjer: a) ethvert motorkøretøj eller påhængskøretøj
som omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF[22]
b) ethvert to- og trehjulet motordrevet
køretøj, også med tvillinghjul, som er bestemt til brug på vej, som omhandlet i
artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF[23]. 2. Denne forordning finder ikke
anvendelse på registrering af motorkøretøjer, der er indregistreret i et
tredjeland. 3. Denne forordning berører ikke
medlemsstaternes ret til at undtage motorkøretøjer fra registreringspligten i
henhold til direktiv 1999/37/EF. Artikel 2
Definitioner I denne forordning forstås ved: 1) "registrering":
administrativ tilladelse til ibrugtagning af et køretøj i vejtrafik, som
omfatter identificering af køretøjet og tildeling af et serienummer, kaldet
registreringsnummeret 2) "køretøj indregistreret
i en anden medlemsstat": et køretøj med en gyldig registreringsattest, som
er udstedt af en anden medlemsstat 3) "indehaver af en
registreringsattest": den person, i hvis navn et køretøj er indregistreret
i en medlemsstat 4) "erhvervsmæssig
køretøjsregistrering": administrativ tilladelse til ibrugtagning af
køretøjer i vejtrafik, som omfatter identificering af køretøjerne og tildeling
af et serienummer, kaldet det erhvervsmæssige registreringsnummer, der kan
anvendes af forskellige køretøjer. Artikel 3
Registreringssted for køretøjer, der er indregistreret i en anden medlemsstat 1. En medlemsstat kan kun kræve
registrering på sit område af et køretøj, der er indregistreret i en anden
medlemsstat, hvis indehaveren af registreringsattesten har sin sædvanlige bopæl
på dens område. 2. Den medlemsstat, hvor
indehaveren af registreringsattesten har sædvanlig bopæl, er en af følgende: a) for et selskab, en forening eller anden
juridisk person, den medlemsstat, hvor den centrale administration er
beliggende b) for et selskabs eller en forenings
filial, agentur eller lignende virksomhed, den medlemsstat, hvor filialen,
agenturet eller den lignende virksomhed er beliggende c) for en fysisk person, der handler som led
i sin erhvervsmæssige virksomhed, den medlemsstat, hvor den pågældende har sin
hovedvirksomhed d) for andre fysiske personer: i) det sted, hvor en person sædvanligvis
opholder sig, dvs. i mindst 185 dage inden for et kalenderår, som følge af sin
personlige eller erhvervsmæssige tilknytning, eller, når der er tale om en
person uden erhvervsmæssig tilknytning, som følge af den personlige
tilknytning, der viser, at der består en tæt forbindelse mellem personen og
dennes bopælssted ii) en person, som ikke har erhvervsmæssigt
og privat tilhørsforhold til samme sted, og som derfor er nødsaget til
skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere medlemsstater,
anses dog for at have sædvanligt opholdssted på stedet for det private
tilhørsforhold på betingelse af, at den pågældende regelmæssigt vender tilbage
hertil. Betingelsen i nr. ii) kræves ikke opfyldt, når den
pågældende opholder sig i en medlemsstat med henblik på udførelse af en
arbejdsopgave af bestemt varighed. At følge undervisningen på et universitet
eller en skole medfører ikke overflytning af det sædvanlige opholdssted. Artikel 4
Registreringsprocedure for køretøjer, der er indregistreret i en anden
medlemsstat 1. Hvis indehaveren af
registreringsattesten flytter sin sædvanlige bopæl til en anden medlemsstat,
skal han anmode om registrering af et køretøj, der er indregistreret i en anden
medlemsstat, inden for en frist på seks måneder efter sin ankomst. I den periode, der er nævnt i første afsnit, skal
køretøjets brug ikke begrænses. 2. Anmodningen om ny
registrering af et køretøj, der er indregistreret i en anden medlemsstat, skal
indgives til en køretøjsregistreringsmyndighed og omfatte de relevante dele af
registreringsattesten i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i direktiv
1999/37/EF eller et andet bevis på forudgående registrering i en anden
medlemsstat. 3. Efter modtagelsen af
anmodningen om registrering af et køretøj, der er indregistreret i en anden
medlemsstat, skal køretøjsregistreringsmyndigheden straks indsamle oplysninger
om dataelementerne i bilag I direkte fra køretøjsregistreringsmyndigheden i den
medlemsstat, hvor køretøjet er indregistreret, i overensstemmelse med artikel
7, og overføre dataene til sit eget register. 4. Køretøjsregistreringsmyndighederne
kan kun foretage fysisk kontrol af et køretøj, der er indregistreret i en anden
medlemsstat, forud for dets registrering i følgende tilfælde: a) hvis de oplysninger, som ansøgeren
indgiver ved registreringen, ikke kan findes i det centrale register i den
medlemsstat, hvor køretøjet formodes at være blevet indregistreret b) hvis de oplysninger, som ansøgeren
indgiver ved registreringen, er forskellige fra oplysningerne i
køretøjsregistret i den medlemsstat, hvor køretøjet er indregistreret c) hvis køretøjsregistreringsmyndighederne
har rimelig grund til at antage, at de tekniske betingelser, i henhold til
hvilke køretøjet blev godkendt i medfør af artikel 23 eller 24 i direktiv
2007/46/EF eller i medfør af artikel 15 i direktiv 2002/24/EF, ikke svarer til
deres egne d) hvis teknisk kontrol er påkrævet i
tilfælde af ejerskifte eller alvorligt beskadigede køretøjer. 5. Efter registrering af et
køretøj, der er indregistreret i en anden medlemsstat, skal den pågældende køretøjsregistreringsmyndighed
straks indberette dette til køretøjsregistreringsmyndigheden i den medlemsstat,
hvor køretøjet sidst var indregistreret, i overensstemmelse med artikel 7. Artikel 5
Afslag om registrering af et køretøj, der er indregistreret i en anden
medlemsstat 1. Køretøjsregistreringsmyndigheder
kan afvise at registrere et køretøj, der er indregistreret i en anden
medlemsstat, i følgende tilfælde: a) når betingelserne i artikel 4, stk. 2,
ikke er opfyldt b) hvis afgifter eller gebyrer for registrering
i den pågældende medlemsstat, som nævnt i artikel 4, ikke er betalt c) hvis kravene i forbindelse med den
fysiske kontrol, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, ikke blev opfyldt d) hvis oplysningerne indsamlet i henhold
til artikel 7 viser følgende: i) køretøjet er alvorligt beskadiget,
stjålet eller destrueret ii) køretøjets registreringsdokumenter er
stjålet, medmindre indehaveren af registreringsattesten klart kan dokumentere
at være køretøjets ejer iii) datoen for den næste obligatoriske synsattest
er overskredet. 2. Enhver beslutning truffet af
en køretøjsregistreringsmyndighed om at nægte registrering af et køretøj, der
er indregistreret i en anden medlemsstat, skal være behørigt begrundet. Den
pågældende person kan inden for en frist på en måned fra modtagelsen af den
negative beslutning anmode den kompetente køretøjsregistreringsmyndighed om at tage
beslutningen op til fornyet vurdering. Anmodningen skal indeholde grundene til
en sådan fornyet vurdering. Senest en måned efter modtagelsen af anmodningen
skal den kompetente køretøjsregistreringsmyndighed bekræfte eller ændre sin
beslutning. Artikel 6
Midlertidig registrering med henblik på overførsel til en anden medlemsstat 1. Enhver person, der har købt
et køretøj i en anden medlemsstat, hvor køretøjet ikke har nogen
registreringsattest, kan anmode køretøjsregistreringsmyndigheden om at udstede
en midlertidig registreringsattest for køretøjet med henblik på overførsel til
en anden medlemsstat. Den midlertidige registreringsattest gælder for en
periode på 30 dage. 2. Efter modtagelsen af
anmodningen om midlertidig registreringsattest, som omhandlet i stk. 1, skal
køretøjsregistreringsmyndigheden straks indsamle oplysninger om de
dataelementer, som er nævnt i bilag I, direkte fra køretøjsregistreringsmyndigheden
i den medlemsstat, hvor køretøjet er registreret, i overensstemmelse med
artikel 7, og overføre dataene til sit eget register. 3. Køretøjsregistreringsmyndighederne
kan afvise at udstede en midlertidig registreringsattest som nævnt i stk. 1 i
følgende tilfælde: a) hvis afgifter eller gebyrer for
midlertidig registrering i den pågældende medlemsstat ikke er betalt b) hvis de oplysninger, der indsamles i
overensstemmelse med artikel 7, eller oplysningerne i de nationale officielle
køretøjsregistre indikerer et af følgende forhold: i) køretøjet er alvorligt beskadiget,
stjålet eller destrueret ii) køretøjets registreringsdokumenter er
stjålet, medmindre indehaveren af registreringsattesten klart kan dokumentere
at være køretøjets ejer iii) datoen for den næste obligatoriske
synsattest er overskredet. Artikel 7
Informationsudveksling vedrørende oplysninger fra køretøjsregistre 1. Med henblik på registrering
af et køretøj, der er indregistreret i en anden medlemsstat, skal
køretøjsregistreringsmyndighederne give køretøjsregistreringsmyndighederne i de
øvrige medlemsstater adgang til de oplysninger, der opbevares i de officielle
køretøjsregistre vedrørende dataelementerne anført i bilag I. 2. Som omhandlet i stk. 1 skal
køretøjsregistreringsmyndighederne anvende softwareprogrammet som fastsat i
bilag II. Kun køretøjsregistreringsmyndighederne har direkte
adgang til de lagrede data, som kan hentes gennem softwareprogrammet.
Køretøjsregistreringsmyndighederne træffer de nødvendige foranstaltninger for
at undgå følgende: a) at uautoriserede personer opnår adgang
til databehandlingsudstyret b) at oplysninger læses, kopieres, ændres
eller slettes af uautoriserede personer c) uautoriseret søgning eller videregivelse
af oplysninger d) uautoriseret læsning eller kopiering af
oplysninger under fremsendelsen. 3. Behandlingen af
personoplysninger hos køretøjsregistreringsmyndighederne i medlemsstaterne
foregår i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og under tilsyn af den i
artikel 28 i dette direktiv omhandlede offentlige, uafhængige myndighed i
medlemsstaten. Køretøjsregistreringsmyndighederne for køretøjer
må kun anvende de oplysninger, der er fremsendt i overensstemmelse med denne
forordning, til registrering af et køretøj, der er indregistreret i en anden
medlemsstat. Ved udveksling af oplysninger mellem
køretøjsregistreringsmyndighederne i overensstemmelse med denne forordning
underrettes den registreringsmyndighed, der leverer oplysningerne, på begæring
om anvendelsen af de videregivne oplysninger og de opfølgende foranstaltninger. Den køretøjsregistreringsmyndighed, der leverer
oplysningerne, tager hensyn til nøjagtigheden af de oplysninger, der skal
videregives, og hvorvidt de er nødvendige og forholdsmæssigt afpasset i forhold
til de formål, hvortil de er givet. Den skal overholde de relevante
bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger. Hvis det står klart, at der er meddelt urigtige
oplysninger eller oplysninger, som ikke burde have været har tilvejebragt,
underrettes den køretøjsregistreringsmyndighed, der modtager oplysningerne,
straks. Den køretøjsregistreringsmyndighed, der modtager oplysningerne, retter
eller sletter efterfølgende de oplysninger, der er modtaget. 4. Kommissionen vedtager
gennemførelsesretsakter for at fastsætte fælles procedurer og specifikationer
for det i stk. 2 omhandlede softwareprogram, herunder dataudvekslingsformatet,
de tekniske procedurer for elektronisk søgning i og adgang til de nationale
elektroniske registre, adgangsprocedurer og sikkerhedsmekanismer. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 12,
stk. 2. Artikel 8
Erhvervsmæssig køretøjsregistrering 1. En
køretøjsregistreringsmyndighed kan udstede en eller flere attester for
erhvervsmæssig køretøjsregistrering til enhver virksomhed, der opfylder
følgende kriterier: a) virksomheden er etableret på
registreringsmyndighedens område b) virksomheden forhandler køretøjer eller
leverer reparations-, vedligeholdelses- eller prøvningsydelser i forbindelse
med køretøjer c) virksomheden har et godt omdømme og har
den nødvendige tekniske kompetence. 2. Køretøjsregistreringsmyndighederne
sikrer sig, at de oplysninger om køretøjet, der er nævnt i bilag I, er opført i
deres register for hver erhvervsmæssig køretøjsregistrering. 3. Køretøjer med en
erhvervsmæssig registreringsattest må kun anvendes, hvis køretøjet ikke udgør
en direkte og umiddelbar risiko for trafiksikkerheden. Disse køretøjer må ikke
anvendes til erhvervsmæssig transport af personer eller gods. 4. Medlemsstaterne kan ikke af
grunde, der vedrører køretøjets registrering, hindre den frie bevægelighed for
køretøjer med en erhvervsmæssig registreringsattest. 5. Kommissionen vedtager
gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge formatet og modellen for
den erhvervsmæssige registreringsattest. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 2. Artikel 9
Køretøjsregistreringsmyndigheder 1. Medlemsstaterne underretter
Kommissionen om kontaktoplysningerne på de køretøjsregistreringsmyndigheder,
der er ansvarlige for forvaltningen af officielle registre over køretøjer på
deres område og for anvendelsen af denne forordning. Kommissionen offentliggør en liste over
køretøjsregistreringmyndigheder og enhver ajourføring af denne liste på sit
websted. 2. Køretøjsregistreringsmyndighederne
skal sikre, at følgende oplysninger er nemt tilgængelige for offentligheden: a) oplysninger om registreringen af
køretøjer i den relevante myndigheds medlemsstat b) navn og kontaktoplysninger på myndigheden,
således at den kan kontaktes direkte. Artikel 10
Delegerede retsakter Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11 om: 1) ændringer af bilag I og II
til denne forordning på baggrund af den tekniske udvikling, navnlig for at tage
hensyn til relevante ændringer af direktiv 1999/37/EF eller ændringer af andre
EU-retsakter, som er direkte relevante for ajourføringen af bilag I og II til
denne forordning 2) de betingelser, som skal
opfyldes af virksomheder med henblik på opfyldelse af kravene i artikel 8, stk.
1), litra c) 3) gyldighedsperioden for
erhvervsmæssige registreringsattester, jf. artikel 8, stk. 1. Artikel 11
Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte
betingelser. 2. De delegerede beføjelser i
artikel 10 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for
denne forordnings ikrafttræden. 3. Den i artikel 10 omhandlede
delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet
eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning fra dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den
berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen har
vedtaget en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget
i henhold til artikel 10 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet
eller Rådet har gjort indsigelse inden for den frist på to måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller
hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist
forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. Artikel 12
Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af et
udvalg. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette
stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. 3. Når udvalgets udtalelse
indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget
resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et
simpelt flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom, inden for tidsfristen for
afgivelse af udtalelsen. Artikel 13
Evaluering Kommissionen forelægger en evalueringsrapport
om denne forordning for Europa-Parlamentet og Rådet senest [fire år efter denne
forordnings ikrafttræden]. Kommissionen kan om fornødent fremsætte passende
forslag med henblik på ændring af denne forordning og tilpasning af andre
EU-retsakter, især under hensyntagen til mulighederne for yderligere
administrativ forenkling for borgere og virksomheder. Artikel 14
Ikrafttræden og anvendelse Denne forordning træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den [dato
indsættes: et år efter denne forordnings ikrafttræden]. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 4.4.2012. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand BILAG I Datasæt til elektronisk søgning af
oplysninger i køretøjsregistre som omhandlet i artikel 7, stk. 1 Element || Harmonise-rede koder direktiv 1999/37/EF 1. Registreringsland || -- 2. Registreringsnummer || (A) 3. Dato for køretøjets første registrering || (B) 4. Registreringsattestens identifikationsnummer(numre) || -- 5. Myndighed, der har udstedt registreringsattesten || -- 6. Køretøj: mærke || (D.1) 7. Køretøj: type - variant (hvis denne oplysning foreligger) - version (hvis denne oplysning foreligger) || (D.2) 8. Køretøj: handelsbetegnelse(r) || (D.3) 9. Køretøjets identifikationsnummer (VIN) || (E) 10. Masse: teknisk tilladt totalmasse undtagen for motorcykler || (F.1) 11. Masse: tilladt totalmasse af det ibrugtagne køretøj i den registrerende medlemsstat || (F.2) 12. Masse af det ibrugtagne køretøj med karrosseri, inklusive koblingsanordning, hvis der er tale om trækkende køretøjer i andre klasser end M1 || (G) 13. Registreringens gyldighed, hvis den er tidsbegrænset || (H) 14. Dato for den registrering, som attesten vedrører || (I) 15. Typegodkendelsesnummer (hvis denne oplysning foreligger) || (K) 16. Antal aksler || (L) 17. Akselafstand (i mm) || (M) 18. Fordelingen af den teknisk tilladte totalmasse på akslerne for køretøjer med en totalmasse på over 3500 kg: aksel 1 (i kg) || (N.1) 19. Fordelingen af den teknisk tilladte totalmasse på akslerne for køretøjer med en totalmasse på over 3500 kg: aksel 2 (i kg), hvor det er relevant || (N.2) 20. Fordelingen af den teknisk tilladte totalmasse på akslerne for køretøjer med en totalmasse på over 3500 kg: aksel 3 (i kg), hvor det er relevant || (N.3) 21. Fordelingen af den teknisk tilladte totalmasse på akslerne for køretøjer med en totalmasse på over 3500 kg: aksel 4 (i kg), hvor det er relevant || (N.4) 22. Fordelingen af den teknisk tilladte totalmasse på akslerne for køretøjer med en totalmasse på over 3500 kg: aksel 5 (i kg), hvor det er relevant || (N.5) 23. Teknisk tilladt masse af påhængskøretøj: bremset påhængskøretøj (i kg) || (O.1) 24. Teknisk tilladt masse af påhængskøretøj: ikke-bremset påhængskøretøj (i kg) || (O.2) 25. Motor: slagvolumen (i cm3) || (P.1) 26. Motor: største nettoeffekt (i kW) (hvis denne oplysning foreligger) || (P.2) 27. Motor: brændstoftype eller drivmiddel || (P.3) 28. Motor: største omdrejningstal (i min-1) || (P.4) 29. Motorens identifikationsnummer || (P.5) 30. Effekt/vægt-forhold (i kW/kg) (udelukkende for motorcykler) || (Q) 31. Køretøjets farve || (R) 32. Antal pladser: antal siddepladser inklusive førerens plads || (S.1) 33. Antal pladser: antal ståpladser (hvor det er relevant) || (S.2) 34. Maksimal hastighed (i km/h) || (T) 35. Lydtrykniveau: standmåling (i dB(A)) || (U.1) 36. Lydtrykniveau: motoromdrejningstal (i min-1) || (U.2) 37. Lydtrykniveau: kørselsmåling (i dB(A)) || (U.3) 38. Udstødning: CO (i g/km eller g/kWh) || (V.1) 39. Udstødning: HC (i g/km eller g/kWh) || (V.2) 40. Udstødning: NOx (i g/km eller g/kWh) || (V.3) 41. Udstødning: HC + NOx (i g/km) || (V.4) 42. Udstødning: partikler for dieselmotorer (i g/km eller g/kWh) || (V.5) 43. Udstødning: korrigeret absorptionskoefficient for dieselmotorer (i m-1) || (V.6) 44. Udstødning: CO2 (i g/km) || (V.7) 45. Udstødning: samlet brændstofforbrug (i l pr. 100 km) || (V.8) 46. Udstødning: angivelse af miljøklasse ved EF-typegodkendelse: oplysning om gældende version i medfør af direktiv 70/220/EØF eller direktiv 88/77/EØF || (V.9) 47. Brændstofbeholderens (-beholdernes) rumindhold (i l). || (W) 48. Dato for seneste syn || -- 49. Dato for næste syn || -- 50. Kilometerstand (hvis denne oplysning foreligger) || -- 51. Er køretøjet skrottet (ja/nej) || -- 52. Dato for udstedelse af skrotningsattest[24] || -- 53. Virksomhed eller foretagende, der udsteder skrotningsattesten || -- 54. Årsag til skrotning || -- 55. Er køretøjet stjålet (ja/nej) || -- 56. Er registreringsattest og/eller plader stjålet (ja/nej) || -- 57. Inaktiv registrering || -- 58. Suspenderet registrering || -- 59. Ændring af registreringsnummer || -- 60. Teknisk kontrol påkrævet efter uheld med alvorlige skader || -- 61. Yderligere kontrol påkrævet efter ændring af et af numrene 9 til 47 || BILAG II Anvendelse af softwareprogrammet
som omhandlet i artikel 7 1. Udvekslingen af oplysninger
skal finde sted ved hjælp af interoperable elektroniske midler uden udveksling
af data, der involverer andre databaser. Denne udveksling af oplysninger skal
foregå på en omkostningseffektiv og sikker måde, der ligeledes sikrer en
effektiv beskyttelse af de oplysninger, der overføres, i det omfang det er
muligt med de eksisterende softwareprogrammer. 2. I denne forordning skal
softwareprogrammet muliggøre online-realtidsudveksling og/eller udveksling af
serier af oplysninger. Gennem udveksling af serier af oplysninger kan der
udveksles flere anmodninger og svar ved hjælp af en enkelt meddelelse. 3. Hver medlemsstat afholder
sine egne omkostninger i forbindelse med forvaltning, anvendelse og
vedligeholdelse af det i stk. 1 nævnte softwareprogram. 4. Registreringsmyndighederne
henter ved hjælp af de elektroniske procedurer som omhandlet i punkt 1 og 2
oplysninger om de dataelementer, som er omhandlet i bilag I, i de elektroniske
køretøjsregistre i en eller flere andre medlemsstater. 5. Softwareprogrammet skal give
mulighed for sikker kommunikation med de øvrige medlemsstater og kommunikerer
til medlemsstaternes back-end legacy-systemer via XML. Medlemsstaterne
udveksler meddelelser ved at sende dem direkte til modtageren. 7. XML-meddelelser, der sendes
over nettet, skal være krypteret. FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse 1.2. Berørt(e)
politikområde(r) i ABM/ABB-strukturen 1.3. Forslagets/initiativets
art 1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.6. Varighed
og finansielle virkninger 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r) 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser
om tilsyn og rapportering 2.2. Forvaltnings-
og kontrolsystem 2.3. Foranstaltninger
til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e)
udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme 3.2. Anslåede
virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af den anslåede virkning for
udgifterne 3.2.2. Anslåede
virkninger for aktionsbevillingerne 3.2.3. Anslåede
virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.4. Forenelighed
med indeværende flerårige finansielle ramme 3.2.5. Tredjeparts
bidrag til finansieringen 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne FINANSIERINGSOVERSIGT
TIL FORSLAGET 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets
betegnelse Forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forenklede regler for
overførsel i det indre marked af motorkøretøjer, der er indregistreret i en
anden medlemsstat 1.2. Berørt(e) politikområde(r)
inden for ABM/ABB-strukturen[25] Afsnit
02 – Erhvervspolitik – Kapitel 02 03: Det indre marked for varer og
sektorpolitikker 1.3. Forslagets/initiativets art Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning 1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens
flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører 1a.
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse 1.4.2. Specifikke mål og berørte
ABM/ABB-aktiviteter Specifikt
mål nr. 1: Kontinuerlig overvågning af de opnåede resultater på det indre
marked og fremsættelse af nye lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige
aktioner, når dette er hensigtsmæssigt. 1.4.3. Forventede resultater og
virkninger Det angives, hvilke
virkninger forslaget/initiativet forventes at have for modtagerne/målgruppen. Det
forventede resultat af dette initiativ er en forbedring af det indre markeds
funktion gennem fjernelse af administrative barrierer i forbindelse med
omregistreringsproceduren for motorkøretøjer, som på nuværende tidspunkt
hindrer den frie bevægelighed for motorkøretøjer. Dette forslag bør
harmonisere, ensrette og forenkle procedurerne for omregistrering af
motorkøretøjer, der er registreret i en anden medlemsstat, for borgere,
arbejdstagere, arbejdsgivere, biludlejnings- og leasingfirmaer og registreringsmyndigheder.
Dette forslag bør også mindske de administrative byrder for alle berørte
aktører uden at hindre trafiksikkerheden eller forebyggelsen af
lovovertrædelser og svig. Dette
forslag vil have konsekvenser for borgere, der flytter fra et land til et
andet, eller personer med feriebolig i en anden medlemsstat, og personer, der
bor i en medlemsstat og anvender et motorkøretøj, der er indregistreret af
deres arbejdsgiver i en anden medlemsstat. Borgerne er også den vigtigste
kundegruppe på EU’s marked for brugte motorkøretøjer. Brugtvognsforhandlere er
også direkte berørt af dette forslag på samme måde som leasingselskaber og
biludlejningsfirmaer. Endelig vil dette forslag have konsekvenser for
registreringsmyndighederne for motorkøretøjer. De specifikke indvirkninger er
angivet mere detaljeret i den vedlagte konsekvensanalyse. 1.4.4. Virknings- og
resultatindikatorer Angiv indikatorerne
til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse. - Antal klager - Antal SOLVIT-sager - Antal retssager - Antal anmodninger til de europæiske forbrugercentre - Antal om- og afregistreringer - Offentlig høring, navnlig om administrative byrder - Undersøgelse, der specielt er rettet mod denne sektor - Undersøgelse, der specielt er rettet mod de nationale registreringsmyndigheder - Eucaris-statistikker. 1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på
kort eller lang sigt Det
generelle formål med dette initiativ er at forbedre det indre markeds funktion
gennem fjernelse af de administrative barrierer i forbindelse med
omregistreringsproceduren for motorkøretøjer, som på nuværende tidspunkt
hindrer den frie bevægelighed for motorkøretøjer. 1.5.2. Merværdien ved en indsats fra
EU's side De
grænseoverskridende aspekter af indregistrering af biler skaber fortsat
problemer i det indre marked. Eksempelvis er der siden 2000 blevet afsagt 17
domme og kendelser af EU-Domstolen vedrørende barrierer for den frie
bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, der skyldes
bilregistreringsforhold. Forskellene i de administrative regler på nationalt
plan for så vidt angår omregistrering af motorkøretøjer, der er registreret i
en anden medlemsstat, hæmmer den frie bevægelighed for disse køretøjer inden
for EU. Derfor har EU ret til at handle på grundlag af artikel 114 i TEUF for
at sikre et velfungerende indre marked for brugte motorkøretøjer, der er købt i
en anden medlemsstat, for borgere, der overfører et motorkøretøj til en anden
bopælsmedlemsstat, for borgere, der anvender et motorkøretøj, der er
indregistreret i beskæftigelsesmedlemsstaten, samt for biludlejningsfirmaer (og
i mindre omfang leasingvirksomheder), der som følge af registreringskrav
gældende for dem eller deres kunder støder på hindringer for
grænseoverskridende anvendelse af disse køretøjer. Med henblik på at overholde
nærhedsprincippet berører forslaget imidlertid ikke omregistreringer inden for
samme medlemsstat eller overførsel af et motorkøretøj inden for samme
medlemsstat. 1.5.3. Erfaringer fra lignende
foranstaltninger Ud
over at indlede overtrædelsesprocedurer har Kommissionen offentliggjort
fortolkningsmeddelelser, der sammenfatter EU-lovgivningen på området.
EU-lovgivningen og Domstolens retspraksis på området er imidlertid under
konstant udvikling, således at de fleste fortolkningsmeddelelser om
indregistrering af biler ret hurtigt forældes, herunder den meddelelse, der
blev offentliggjort i 2007. Desuden er en fortolkningsmeddelelse ikke-bindende
og har hidtil ikke fungeret som en effektiv vejledning eller restriktiv ramme
for medlemsstaterne. Selv om Kommissionen allerede har udsendt disse
forskellige fortolkningsmeddelelser, kan det ikke hævdes, at de har reduceret
antallet af problemer væsentligt. De nationale indregistreringsmyndigheder har
– eller bør have – kendskab til den seneste fortolkningsmeddelelse, men
anvender normalt national ret i tilfælde af uoverensstemmelse mellem de
nationale regler og fortolkningsmeddelelsen. Der er ingen tegn på, at borgere
og virksomheder har kendskab til meddelelsen, og det forekommer urealistisk at
forvente, at meddelelsen, som opridser de vigtigste elementer af
EU-lovgivningen og Domstolens retspraksis, vil være specielt nyttig for dem i
tilfælde af en konflikt. 1.5.4. Sammenhæng med andre relevante
instrumenter og eventuel synergivirkning Dette
initiativ er helt i tråd med andre relevante instrumenter, navnlig direktiv
1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om
ansvarsforsikring af motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens
overholdelse, Rådets afgørelse 2004/919/EF af 22. december 2004 om bekæmpelse
af grænseoverskridende køretøjskriminalitet, Rådets afgørelse 2008/615/RIA af
23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig
om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, og Rådets
afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni 2008 om gennemførelse af afgørelse
2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om
bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. 1.6. Varighed og finansielle
virkninger Forslag/initiativ af ubegrænset varighed 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r) Direkte central forvaltning ved Kommissionen 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og
rapportering Hyppighed og
betingelser angives. Artikel
13 i dette forslag fastsætter bestemmelser om evaluering af denne forordning,
hvilket bør resultere i en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet fire år
efter forordningens ikrafttræden. Evalueringen bør identificere eventuelle
problemer og mangler i forordningen og kunne være udgangspunktet for yderligere
foranstaltninger, herunder et eventuelt forslag om at ændre forordningen, med
henblik på en yderligere administrativ forenkling for borgere og virksomheder
og en bedre integration af det indre marked for brugte motorkøretøjer. 2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1. Konstaterede risici Der
er ikke konstateret finansielle risici. 2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r) De
påtænkte kontrolmetoder er fastlagt i finansforordningen og forordning (EF,
Euratom) nr. 2342/2002. 2.3. Foranstaltninger til forebyggelse
af svig og uregelmæssigheder Angiv eksisterende og
påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. Kommissionen
skal sikre, at EU's finansielle interesser beskyttes ved anvendelse af
forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og andre ulovlige
aktiviteter, ved effektiv kontrol og ved inddrivelse af uretmæssigt udbetalte
beløb og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved hjælp af effektive,
forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner i overensstemmelse med forordning
(EF, Euratom) nr. 2988/95, (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EF) nr. 1073/1999. 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i
budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme · Eksisterende udgiftsposter i budgettet I samme rækkefølge som
udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer [Betegnelse…] || OB/IOB ([26]) || fra EFTA-lande[27] || fra kandidat-lande[28] || fra tredje-lande || artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen 1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse || [XX.YY.YY.YY] || OB/IOB || JA || NEJ || NEJ || NEJ 3.2. Anslåede virkninger for
udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af den anslåede
virkning for udgifterne i mio. EUR (tre decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer || 1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse || || GD: ENTR || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || I ALT || Aktionsbevillinger || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || Bevillinger I ALT til GD ENTR || Forpligtelser || =1+1a +3 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || Betalinger || =2+2a +3 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administration" || || GD ENTR || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || I ALT || Menneskelige ressourcer || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 1,0 || Andre administrationsudgifter || 0,1 || 0,1 || 0,1 || 0,1 || 0,1 || 0,5 || I ALT GD ENTR || Bevillinger || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 1,5 || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 1,5 || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 1,5 || Betalinger || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 1,5 3.2.2. Anslåede virkninger for
aktionsbevillingerne Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
aktionsbevillinger. 3.2.3. Anslåede virkninger for
administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
administrationsbevillinger som anført herunder: i mio. EUR (tre
decimaler) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || Menneskelige ressourcer || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 1,0 Andre administrationsudgifter || 0,1 || 0,1 || 0,1 || 0,1 || 0,1 || 0,5 Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 1,5 Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[29] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || Menneskelige ressourcer || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Andre administrationsudgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 I ALT || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 1,5 3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige
ressourcer Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
menneskelige ressourcer som anført herunder: Overslag angives i hele tal (eller med højst
en decimal) || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) || || 02 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || FTÆ = 1,5 || FTÆ = 1,5 || FTÆ = 1,5 || FTÆ = 1,5 || FTÆ = 1,5 || XX 01 01 02 (i delegationer) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || XX 01 05 01 (indirekte forskning) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 10 01 05 01 (direkte forskning) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTÆ)[30] || || XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || XX 01 04 yy [31] || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || XX 01 05 02 (KA, V, UNE - indirekte forskning) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || Andre budgetposter (skal angives) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || I ALT || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || FTÆ = 1,5 || FTÆ = 1,5 || FTÆ = 1,5 || FTÆ = 1,5 || FTÆ = 1,5 Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Forvalte gennemførelsen af forordningen, bl.a. gennem udarbejdelse af gennemførelsesbestemmelser og eventuelt de delegerede retsakter og iværksættelse af evalueringen. 3.2.4. Forenelighed med indeværende
flerårige finansielle ramme Forslaget/initiativet
er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme. 3.2.5. Tredjemands bidrag til
finansieringen Forslaget indeholder ikke bestemmelser om
samfinansiering med tredjemand. 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne Forslaget har ingen finansielle virkninger for
indtægterne. [1] KOM(2010) 603 af 27.10.2010. [2] KOM(2010) 2020 af 3.3.2010. [3] http://ec.europa.eu/enterprise/policies/single-market-goods/free-movement-non-harmonised-sectors/car-registration/view_contributions_en.htm [4] EFT L 138 af
1.6.1999, s. 57. [5] EUT L 262 af 9.10.2007, s. 1. [6] EFT L 124 af 9.5.2002, s. 1. [7] Domstolens dom af 6. oktober 2011, Philippe Bonnarde mod
Agence de Services et de Paiement, sag C-443/10. [8] EFT L 105 af 23.4.1983, s. 59. [9] Dom af 20. september 2007, Kommissionen for De
Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene, sag C-297/05. [10] EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34. [11] EUT L 389 af 30.12.2004, s. 28. [12] EUT L 263 af 7.10.2009, s. 11. [13] KOM(2010) 744 af 16.12.2010. [14] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. [15] EUT C af …, s. . [16] KOM(2010) 603 af 27.10.2010. [17] EFT L 138 af 1.6.1999, s. 57. [18] EUT L 389 af 30.12.2004, s. 28. [19] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. [20] EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1. [21] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. [22] EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1. [23] EFT L 124 af 9.5.2002, s. 1. [24] Som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af
21.10.2000, s. 34) med senere ændringer. [25] ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)
– ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning). [26] OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger. [27] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. [28] Kandidatlande og i givet fald
potentielle kandidatlande fra Vestbalkan. [29] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [30] KA = kontraktansatte, V = vikarer, UED = unge eksperter
ved delegationerne, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale
eksperter. [31] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne
(tidligere BA-poster).