BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

1.1.      Begrundelse og formål

Gennemførelsen af EU's politikker kræver sammenlignelige og pålidelige statistikker om økonomiske, sociale og miljømæssige forhold i EU som helhed samt på nationalt og regionalt plan. Europæiske statistikker er også nødvendige, for at Europa kan forstås af offentligheden, og for at borgerne kan tage del i den demokratiske proces og i debatten om EU nu og i fremtiden.

I de senere år har det europæiske statistiske system (ESS) stået over for en række udfordringer. For det første har behovet for europæiske statistikker været konstant stigende, og tendensen ser ikke ud til ændre sig i fremtiden. For det andet har statistikkernes art ændret sig: evidensbaseret beslutningstagning kræver statistikker, der opfylder kvalitetskriterier, som har relation til de specifikke mål, de forfølger, og der er et stigende behov for komplekse flerdimensionale statistikker til støtte for integrerede politikområder. For det tredje er det prioriterede mål for ESS i fremtiden høj kvalitet, og når der er tale om konjunkturstatistik, især aktualitet, fordi der er kommet nye aktører på informationsmarkedet, hvoraf nogle leverer information næsten i realtid. For det fjerde er udfordringerne blevet endnu større på grund af budgetstramninger på både nationalt og EU-niveau, og fordi det er blevet nødvendigt at mindske byrden yderligere for virksomhederne og borgerne. Meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om produktionsmetoden for EU-statistikker: en vision for det kommende årti[1] og ESS-strategien for dens implementering[2] fokuserer på alle disse udfordringer og sigter mod at imødegå dem ved at omlægge ESS' arbejdsmetoder, så det bliver mere effektivt og smidigt. Gennemførelsen af meddelelsen og den fælles ESS-strategi er kernen i det europæiske statistiske program (ESP).

På baggrund heraf er målet for dette forslag til europæisk statistisk program at etablere et omfattende program, som udgør en overordnet ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker for 2013-2017, og samtidig indføre den nye produktionsmetode for europæiske statistikker som beskrevet i ovennævnte meddelelse.

1.2.      Generel baggrund

Retsgrundlaget for det flerårige europæiske statistiske program er artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker[3]. I henhold til forordningen fastlægger det europæiske statistiske program rammerne for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker samt hovedområderne og målsætningerne for de planlagte aktioner for en periode på højst fem år. I det statistiske program opstilles prioriterede mål for informationsbehovet i forbindelse med gennemførelsen af Unionens aktiviteter. Disse behov holdes op mod de ressourcer, der er nødvendige på europæisk og nationalt plan for at fremskaffe de nødvendige statistikker, og mod svarbyrden og respondenternes dermed forbundne udgifter.

Målene i ESP vil i overensstemmelse med forordning 223/2009 blive nærmere beskrevet i de årlige arbejdsprogrammer. I løbet af programmet vil der blive udarbejdet en interimsrapport og efter dets udløb en endelig evalueringsrapport om programmet.

1.3.      Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Det nugældende Fællesskabets statistiske program, der blev vedtaget i form af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse for perioden 2008-2012[4] er det syvende i rækken.

1.4.      Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Hovedformålet med de europæiske statistikker er at underbygge udarbejdelsen, overvågningen og evalueringen af Unionens politikker med pålidelige, objektive, sammenlignelige og kohærente faktuelle oplysninger.

Forslaget er i overensstemmelse med Unionens prioriterede mål, da statistikker, som er udviklet, udarbejdet og formidlet i henhold til dette program, vil bidrage til gennemførelsen af Unionens prioriterede politikker, f.eks. Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst[5] og andre politikker, som indgår i Kommissionens strategiske prioriteringer for 2010-2014[6] (dvs. styrket og integreret økonomisk styring, klimaforandringer, vækst og social samhørighed, borgernes Europa og globalisering).

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

2.1.      Høring af interesserede parter

Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil

Forud for udarbejdelsen af dette forslag blev brugerne af europæiske statistikker, dvs. Kommissionens generaldirektorater, Den Europæiske Centralbank og Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg[7] hørt i løbet af juli 2010 om deres behov for europæiske statistikker i perioden 2013-2017.

Medlemsstaterne, EFTA-landene og kandidatlandene har deltaget direkte i udarbejdelsen af forslaget. Høringen fandt sted på følgende måde:

Først blev direktørgruppen inden for forskellige statistikområder, der repræsenterer producenter af europæiske statistikker inden for forskellige statistikområder, hørt i juli 2010 angående deres behov for perioden 2013-2017.

Dernæst blev lederne af de nationale statistiske kontorer (DGINS)[8] på deres møde den 29.-30. september 2010 hørt om deres prioriteringer for perioden 2013-2017.

På grundlag af resultaterne af ESS-høringerne angående interessenternes statistikbehov for perioden 2013-2017 blev første udkast til det europæiske statistiske program 2013-2017 udarbejdet med henblik på intern og ekstern høring. Det blev forelagt for Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) i maj 2011. Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg (ESAC), Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB) og arbejdsgruppen vedrørende programmering og koordinering af det europæiske statistiske system blev hørt samtidig.

Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem

Sammenfatning af svarene fra brugerne af europæiske statistikker

I alt 14 af Kommissionens generaldirektorater og Den Europæiske Centralbank besvarede Eurostats henvendelse angående deres behov for europæiske statistikker for 2013-2017. Hovedparten af dem gjorde detaljeret rede for deres behov for statistikker til understøtning af de europæiske politikker, som de havde ansvar for. Selv om alle disse behov ikke er nævnt eksplicit i forslaget, har Eurostat analyseret dem nøje og taget dem i betragtning ved udarbejdelsen af programmets mål.

Sammenfatning af svarene fra producenterne af europæiske statistikker

I alt svarede seks direktørgrupper på Eurostats henvendelse angående deres behov for perioden 2013-2017 (direktørgruppen vedrørende metodologi, it-direktørgruppen, direktørerne for socialstatistik, direktørernes møde vedrørende regionalstatistik, geografisk statistik, miljøstatistik og miljøregnskab, Den Stående Landbrugsstatistiske Komité og direktørgruppen for virksomhedsstatistik). Direktørgrupperne understregede nødvendigheden af at skabe balance mellem det stigende behov for nye statistikker og de begrænsede ressourcer. I denne forbindelse blev det anbefalet at udnytte de eksisterende data maksimalt i stedet for at starte nye dataindsamlinger, at samarbejde med andre dataproducenter for at udnytte de tilgængelige oplysninger optimalt, at slække på kravene til detaljeringsgrad, at effektivisere dataindsamlingen ved hjælp af moderne ikt-teknologi, at analysere sammenhængen mellem forskellige retsakter og adskille statistiske instrumenter og brugere ved at iværksætte enkeltundersøgelser til forskellige formål. Nødvendigheden af at styrke Eurostats rolle som koordinator for statistikproduktionen blev også nævnt. Disse og andre konkrete kommentarer er blevet taget i betragtning i størst muligt omfang ved udarbejdelsen af programmets mål.

På DGINS-mødet den 29.-30. september 2010 godkendtes den foreslåede strategi for det statistiske program og dets prioriterede områder, ligesom man understregede nødvendigheden af et tilstrækkelig smidigt program, som gør det muligt at inkludere konkrete aktioner i de årlige arbejdsprogrammer. På grund af alvorlig mangel på ressourcer både på nationalt og europæisk niveau og nødvendigheden af at mindske den administrative byrde understregede DGINS, at det var vigtigt at anvende en strategidrevet tilgang til prioriteringerne i det næste flerårige program.

Sammendrag af de vigtigste kommentarer til det første udkast til det statistiske program for 2013-2017

På mødet i ESSC i maj 2011 kunne man principielt gå ind for den overordnede strategi.

En række delegationer pegede på det høje ambitionsniveau for det statistiske program og udtrykte bekymring over den manglende overensstemmelse mellem de begrænsede ressourcer på nationalt niveau og antallet af nye initiativer i programmet.

Selv om nogle delegationer erkendte nødvendigheden af et smidigt program, satte de spørgsmålstegn ved programmets generelle karakter og manglende detaljerede beskrivelse og understregede, hvor vigtigt det var at kombinere det med fremtidige årlige arbejdsprogrammer.

Nogle delegationer udtrykte tvivl om, hvorvidt det var realistisk at regne med, at de nye initiativer kunne finansieres via øget effektivitet i den nye produktionsmetode for europæiske statistikker. Nogle delegerede pegede på nødvendigheden af at overveje andre effektiviseringsløsninger (f.eks. bedre prioritering, øget effektivitet, bedre anvendelse af administrative data, øget anvendelse af teknologi og udveksling af god praksis).

Nogle delegationer gav udtryk for, at man tydeligere skulle understrege nødvendigheden af at reducere svarbyrden, og en delegation foreslog at lægge vægt på en bedre prioritering ved at nævne konkrete aktioner.

Mange delegationer gav udtryk for, at det var nødvendigt med en forsigtig tilgang til kvalitetsmærkning. Der efterlystes en tilbundsgående drøftelse heraf.

Flere delegationer bifaldt styrkelsen af partnerskabet i og uden for ESS og understregede betydningen af øget samarbejde både inden for ESS og med Det Europæiske System af Centralbanker og internationale organisationer.

Ovennævnte punkter var også hovedresultatet af høringen af arbejdsgruppen vedrørende programmering og koordinering.

Et flertal af de nationale statistiske kontorer kunne generelt støtte det statistiske program, men nogle udtrykte dog forbehold angående formuleringen af målet for den nye produktionsmetode for europæiske statistikker og angående lovgivningspolitikken.

Der blev fremsat specifikke kommentarer til bestemte statistikområder, eller man anmodede om at få visse dele af programmet nærmere forklaret.

Alle kommentarer til programudkastet blev nøje gennemgået af Eurostat og taget i betragtning ved udarbejdelsen af en revideret udgave af det statistiske program 2013-2017.

For at det statistiske program kan fungere som et generelt og smidigt planlægningsinstrument, der tager højde for udviklingen, indeholder det generelle strategiske mål og resultater, som skal nås i den næste programperiode.

Programmet er blevet til på grundlag af den af Eurostat etablerede strategidrevne prioriteringstilgang. Dette indebærer, at negative prioriteringer er en integrerende del af udarbejdelsen af de årlige arbejdsprogrammer, og sådanne vil blive foretaget for den periode, det statistiske program dækker. Disse mål vil blive mere detaljeret beskrevet og planlagt i de årlige arbejdsprogrammer. På denne måde er der etableret en klar forbindelse mellem det statistiske program og de årlige arbejdsprogrammer.

Programmet er helt i tråd med den fælles ESS-strategi for det nye produktionssystem, som ESSC allerede har indført. Der er ikke blevet tilført nye elementer, og programmet afspejler implementeringen af strategien.

2.2.      Ekspertbistand

Ved udarbejdelsen af det statistiske program er eksterne eksperter også blevet hørt. Det gælder især Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg (ESAC) og Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB), der blev anmodet om at udtale sig om programudkastet.

I sin udtalelse om programudkastet fokuserede Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg på de begrænsede ressourcer og nødvendigheden af at forbedre prioriteringen for at kunne afdække negative prioriteringer. I denne forbindelse understregede ESAC nødvendigheden af at forbedre effektiviteten via øget anvendelse af teknologi og udnyttelse af data indsamlet til andre formål og erkendte samtidig, at det var problematisk, at medlemsstaternes statistiske systemer ikke er på samme udviklingsniveau. ESAC understregede også betydningen af vidensudveksling og opfordrede til, at dette også skulle omfatte udviklingsaktiviteter for at mindske udgifterne til ny forskning. Desuden understregede ESAC, at det er vigtigt at maksimere dataanvendelsen og yderligere integrering og anvendelse af de eksisterende data.

Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik gav i sin udtalelse om programudkastet udtryk for sin generelle støtte til det statistiske program og hovedmålene for udviklingen og koordineringen af penge-, kreditmarkeds- og betalingsbalancestatistikken. CMFB understregede betydningen af integrering på tværs af alle statistikområder og inden for hele ESS med henblik på produktion af statistikker til flere formål og lagde også vægt på behovet for at udvikle statistik om globaliseringen og betydningen af øget anvendelse af administrative data samt på nødvendigheden af at fokusere på de dele af økonomien, hvor der er størst vækst. Hertil kommer, at CMFB bifaldt øget anvendelse af teknikker som statistisk match og datasammenkædning (data linking) samt af standard-it-værktøjer. Endelig understregede CMFB betydningen af at styrke samarbejdet med Det Europæiske System af Centralbanker samt europæiske og internationale organisationer via fælles projekter og koordinerede initiativer.

Alle kommentarer fra eksterne eksperter vedrørende udkastet til statistisk program blev nøje analyseret af Eurostat og taget i betragtning ved udarbejdelsen af en revideret udgave af programmet.

2.3.      Konsekvensanalyse

I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er der blevet foretaget en forudgående evaluering, således at der i programmet fokuseres på nødvendigheden af at effektivisere opfyldelsen af målene og tages højde for budgetstramningerne allerede ved programmets udarbejdelse.

I forbindelse med den forudgående evaluering blev der afgrænset fire muligheder:

Den første mulighed vedrørende programmet var at foreslå et nyt femårsprogram, dvs. fra 2013 til 2017.

I det nugældende Fællesskabets statistiske program 2008-2012 refereres der specifikt til varigheden af det næste flerårige program. Det anføres, at der ved fastlæggelse af perioden bør tages hensyn til Europa-Parlamentets mandatperiode. Europa-Parlamentets aktuelle mandatperiode er fra juli 2009 til juni 2014. Næste mandatperiode begynder i juli 2014 og slutter i juni 2019. Eftersom det nugældende program 2008-2012 løber til udgangen af 2012, ville det være nødvendigt at udarbejde et nyt statistisk program for en overgangsperiode på to år (2013-2014) eller at udvide det nugældende program 2008-2012 til 2014.

Andre muligheder ville for det tredje være en nulløsning, dvs. at der ikke udarbejdes og vedtages et program 2013-2017, og for det fjerde, at oplysningerne generelt ville blive leveret af andre statistikproducenter, dvs. ikke nødvendigvis ESS.

Inden for rammerne af konsekvensanalysen er mulighederne efter en grundig gennemgang og analyse blevet reduceret til tre, hvor virkningerne er blevet nøje analyseret. Disse tre muligheder og deres forventede virkninger er beskrevet i det følgende:

Mulighed 1: nulløsning - intet europæisk statistisk program

Uden lovgivningsramme i form af det europæiske statistiske program ville europæiske statistikker blive indsamlet og/eller produceret af forskellige tjenestegrene i Kommissionen uafhængigt af hinanden ved hjælp af egne ressourcer med bistand fra institutionelle producenter i ESS og/eller private producenter. Foreligger der ikke et femårigt statistisk program på europæisk niveau, vil det medføre mangler i den langsigtede planlægning, som er en nødvendig forudsætning for udvikling, udarbejdelse og formidling af statistiske data. Findes der ikke noget europæisk statistisk program, er det ikke sandsynligt, at de fastlagte mål vil blive nået. Der ville da ikke være nogen lovgivningsramme for produktion af europæiske statistikker og heller ikke et driftsbudget. Statistikbrugerne (Kommissionens generaldirektorater, ECB mv.) skulle da selv på ukoordineret og ineffektiv måde udarbejde eller finde statistikker, og der ville da ikke være nogen fælles aftalt kvalitetssikring for europæiske statistikker. Uden et europæisk statistisk program ville der ikke være noget budget for statistikproduktionen og ej heller nogen overordnet planlægning. Det ville også medføre en øget svarbyrde for enkeltpersoner, husstande, virksomheder og institutionelle statistikleverandører i ESS.

Mulighed 2: det statistiske program for 2013-2017 vil være en gentagelse af det statistiske program for 2008-2012

Dette ville betyde, at der ikke sker ændringer i forhold til det nugældende programs statistikdækning. Dette kan betragtes som et basisscenario, som de andre muligheder vil kunne sammenlignes med. De producerede statistikker ville svare til politikbehovene for perioden 2008-2012 og ville ikke tage højde for nye behov i forbindelse med Unionens prioriterede politikker som f.eks. Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og andre politikker inden for rammerne af Kommissionens strategiske prioriteringer for 2010-2014. Desuden ville disse statistikker skulle udarbejdes efter skorstensmodellen[9], dvs. uden at udnytte fordelene ved den nye produktionsmetode for europæiske statistikker og derved forbedre effektiviteten og kvaliteten.

Mulighed 3: et nyt femårigt europæisk statistisk program

Et nyt europæisk statistisk program for en femårig periode fra 2013 til 2017 ville blive foreslået til vedtagelse. Med denne mulighed ville europæiske statistikker bedre kunne opfylde brugernes behov. Der vil være en fælles aftalt kvalitetssikring, og produktionen af statistikker vil være mere omkostningseffektiv som et resultat af den nye produktionsmetode. Målene i programmet 2013-2017 vil være i overensstemmelse med Kommissionens strategiske prioriteringer og vil være rettet mod udfordringerne for det europæiske statistiske system i de kommende år.

2.3.4.   Sammenfatning af risici

De risici, der er forbundet med mulighed 1, er store, fordi der da ikke ville være nogen lovgivningsramme for produktionen af europæiske statistikker, således at det ikke ville være muligt at sikre en effektiv statistikproduktion af høj kvalitet. I dette tilfælde ville forskellige producenter udarbejde statistikken, hvilket ville gå ud over koordineringen.

Risiciene forbundet med mulighed 2 hænger sammen med, at de udarbejdede statistikker ville opfylde delvist forældede politikker og være udarbejdet efter den traditionelle metode, dvs. uden at udnytte fordelene ved den nye produktionsmetode for europæiske statistikker, der sigter mod bedre effektivitet og kvalitet. Omkostningerne i forbindelse med utilstrækkelige statistikker ville være betydelige.

Endelig vil de risici, der er forbundet med mulighed 3, være relativt begrænsede, eftersom de europæiske statistikker ville blive udarbejdet i henhold til en lovgivningsramme, hvilket vil sikre statistikkernes kvalitet og en effektiv produktionsmetode, da europæiske statistikker vil blive udviklet, indsamlet og formidlet på en koordineret måde.

2.3.5.   Den foretrukne mulighed

Mulighed 3, som består i et ny femårigt statistisk program for 2013-2017 synes at være den bedste mulighed, da det er den eneste mulighed, der sikrer, at alle fastlagte mål opfyldes, dvs. i) produktion af kvalitetsstatistikker, som opfylder brugernes behov med hensyn til dækning, aktualitet, sammenlignelighed og pålidelighed, ii) produktion af statistikker på en omkostningseffektiv måde og iii) reduceret svarbyrde og administrativ byrde for respondenterne. Følgelig er det den eneste ud af tre muligheder, som på tilfredsstillende måde kan imødegå udfordringerne for det europæiske statistiske system.

Ifølge dette scenario vil det næste statistiske program starte den 1. januar 2013 og ophøre den 31. december 2017.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

3.1.      Resumé af forslaget

Med forslaget fastsættes det europæiske statistiske program for perioden 2013-2017. I det europæiske statistiske program fastlægges rammerne for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker samt hovedområderne og målene for de planlagte aktioner i programperioden.

3.2       Retsgrundlag

Artikel 338 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udgør retsgrundlaget for europæiske statistikker. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt, for at Unionen kan udøve sin virksomhed. Ifølge denne artikel skal udarbejdelsen af EU-statistikker være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed.

3.3       Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind under EU's enekompetence.

Målene for denne forordning, nemlig udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker i henhold til det statistiske program 2013-2017, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan på grundlag af en EU-retsakt, for kun Kommissionen kan koordinere den nødvendige harmonisering af den statistiske information på europæisk niveau inden for alle statistikområder, som er omfattet af denne retsakt, mens selve dataindsamlingen gennemføres af medlemsstaterne. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5.

3.4       Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet. Forslaget fastlægger mål for den femårige periode. Disse mål er beskrevet og planlagt mere indgående i Kommissionens årlige statistiske arbejdsprogrammer, der udarbejdes i tæt samarbejde med medlemsstaterne og vedtages under hensyntagen til udtalelse fra ESS-Udvalget. Herudover vil der på et tidligt stadium blive udarbejdet specifik lovgivning om nye statistikkrav i direkte samarbejde med medlemsstaterne.

3.5       Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslået reguleringsmiddel: en forordning.

Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grunde:

I betragtning af forslagets mål og indhold er en forordning det bedst egnede middel.

4.           BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Det samlede beløb, som skal finansieres over EU-budgettet er 299,4 mio. EUR (løbende priser) for hele programmets varighed fra 2013 til 2017, hvoraf 57,3 mio. EUR er omfattet af programperioden 2007-2013 og 242,1 mio. EUR af programperioden 2014-2017.

5.           FAKULTATIVE ELEMENTER

Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul

Forslaget indeholder en klausul om fornyet gennemgang og en udløbsklausul.

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Den foreslåede forordning er EØS-relevant og bør derfor omfatte hele EØS-området.

2011/0459 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om det europæiske statistiske program 2013-2017

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker[10] bør der fastlægges et flerårigt europæisk statistisk program, som danner grundlag for finansiering af EU-aktioner.

(2) I henhold til denne forordning bør det europæiske statistiske program fastlægge rammerne for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker samt hovedområderne og målsætningerne for de planlagte aktioner for en periode på højst fem år. Det europæiske statistiske program bør opstille prioriteter vedrørende informationsbehovet med henblik på at gennemføre Unionens aktiviteter. Disse behov bør holdes op mod de ressourcer, der er nødvendige på europæisk og nationalt plan for at fremskaffe de nødvendige statistikker, og mod svarbyrden og respondenternes dermed forbundne udgifter.

(3) Udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker inden for det flerårige program, som udgør lovgivningsrammen, bør gennemføres via nært og koordineret samarbejde inden for det europæiske statistiske system mellem Den Europæiske Unions statistikmyndighed - Kommissionen (Eurostat) - og de nationale statistiske kontorer og andre myndigheder[11].

(4) Statistikker, som udvikles, udarbejdes og formidles i henhold til dette program, bør bidrage til gennemførelsen af Den Europæiske Unions politikker, som er omhandlet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst[12] og andre politikområder, som indgår i Kommissionens strategiske prioriteringer for 2010-2014 (dvs. styrket og integreret økonomisk styring, klimaforandringer, reform af landbrugspolitikken, vækst og social samhørighed, borgernes Europa og globalisering[13]), og bør fremmes gennem aktioner, der finansieres inden for rammerne af dette program, i det omfang Den Europæiske Union kan tilføre en klar merværdi.

(5) I de senere år har det europæiske statistiske system stået over for en række udfordringer.

– For det første har behovet for europæiske statistikker været konstant stigende, og denne tendens ser ikke ud til ændre sig i fremtiden.

– For det andet har statistikkernes art ændret sig: evidensbaseret beslutningstagning kræver statistikker, der opfylder højkvalitetskriterier, som er knyttet til de specifikke mål, de forfølger, og der er et stigende behov for komplekse flerdimensionale statistikker til støtte for integrerede politikområder.

– For det tredje er de prioriterede mål for det europæiske statistiske system høj kvalitet og i forbindelse med konjunkturstatistik især aktualitet, fordi der er fremkommet nye aktører på informationsmarkedet, hvoraf nogle leverer information næsten i realtid.

– For det fjerde er udfordringerne blevet endnu større på grund af budgetstramninger på både nationalt og EU-niveau, og fordi det er blevet nødvendigt at mindske byrden yderligere for virksomhederne og borgerne.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om produktionsmetoden for EU-statistikker: en vision for det kommende årti[14] og ESS-strategien for dens implementering[15] tager alle disse udfordringer op ved at sigte mod en omlægning af arbejdsmetoderne i det europæiske statistiske system (ESS), således at de bliver mere effektive og fleksible. Gennemførelsen af denne meddelelse er hovedelementet i det europæiske statistiske program.

(6) For bedre at kunne afpasse de nationale og europæiske statistikproducenters begrænsede ressourcer til udarbejdelse af europæiske statistikker efter det stigende behov for statistik bør udarbejdelsen af Kommissionens årlige statistikarbejdsprogrammer, som i detaljeret form udmønter dette flerårige program, omfatte en grundig revurdering af prioriteringen af statistikker, som vil reducere antallet af mindre vigtige opgaver og forenkle eksisterende processer, uden at det går ud over de officielle statistikkers høje kvalitet. Der skal desuden tages hensyn til de byrder, der pålægges respondenterne, hvad enten der er tale om virksomheder, offentlige enheder (statslige, regionale og kommunale), husstande eller enkeltpersoner.

(7) Der bør i denne forbindelse sikres en rimelig finansiel byrdefordeling mellem Den Europæiske Union og medlemsstaterne. Foruden den finansieringsramme, der fastlægges ved denne forordning, bør de nationale statistiske kontorer eller andre nationale myndigheder derfor på nationalt niveau modtage passende midler til gennemførelse af de enkelte statistiske aktioner under dette program.

(8) Ved udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker i henhold til denne forordning bør de nationale og europæiske statistikmyndigheder overholde principperne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker, der er knyttet til Kommissionens henstilling om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed af 25. maj 2005, og Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 15. april 2011 om effektiv kvalitetsstyring inden for europæiske statistikker[16].

(9) I henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker bør der udvikles en passende finansiel struktur til støtte for samarbejdsnetværk.

(10) Det bør sikres, at de lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, får adgang til programmet (herefter benævnt "EFTA/EØS-landene"). Det bør også sikres, at andre lande kan deltage i programmet, herunder især Unionens nabolande og lande, der har ansøgt om EU-medlemskab, kandidatlande og tiltrædende lande.

(11) Man bør i forbindelse med programmets gennemførelse forsøge at fremme samarbejdet med tredjelande, der ikke deltager i programmet, idet der tages hensyn til relevante aftaler mellem disse tredjelande og Unionen.

(12) For at de årlige arbejdsprogrammer, der vedtages af Kommissionen til gennemførelse af det statistiske program, kan betragtes som finansieringsafgørelser i henhold til artikel [...] i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget [ny finansforordning], skal de indeholde de mål, der skal nås, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og de samlede udgifter til gennemførelse af programmerne. De bør også indeholde en beskrivelse af de aktioner, som skal finansieres, en angivelse af det beløb, der afsættes til hver aktion, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. Med henblik på finansielle tilskud anføres prioriteringer, de væsentligste evalueringskriterier og den maksimale samfinansiering.

(13) Målet for denne forordning, nemlig oprettelse af det europæiske statistiske program 2013-2017, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(14) I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er der blevet foretaget en forudgående evaluering, således at der i programmet, som er fastlagt ved denne forordning, fokuseres på nødvendigheden af at effektivisere opfyldelsen af målene og allerede fra og med programmets udarbejdelse tages højde for budgetstramninger. Værdien og virkningen af de foranstaltninger, der iværksættes inden for rammerne af programmet, bør overvåges og evalueres regelmæssigt, herunder af uafhængige eksterne evaluatorer. Der er fastsat målbare målsætninger og udarbejdet indikatorer til evaluering af programmet.

(15) I denne forordning fastlægges for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[17], inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

(16) Den Europæiske Unions finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uberettiget eller anvendte forkert, og efter omstændighederne med sanktioner.

(17) Udkastet til det europæiske statistiske program er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009 blevet forelagt til forhåndsgennemgang for Udvalget for det Europæiske Statistiske System, Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg, der blev nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 234/2008/EF[18], og Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik, der blev nedsat ved Rådets afgørelse 2006/856/EF[19]—

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Fastlæggelse af det statistiske program

Det europæiske statistiske program for perioden 2013-2017, (i det følgende benævnt "programmet"), fastlægges herved.

Artikel 2

Merværdi

Programmet repræsenterer den merværdi, der består i at sikre, at europæiske statistikker fokuserer på oplysninger, som er nødvendige for at udforme, gennemføre, overvåge og evaluere EU-politikker. Desuden bidrager det til effektiv udnyttelse af ressourcerne ved at fremme aktioner, som i stort omfang bidrager til udvikling, udarbejdelse og formidling af harmoniserede, sammenlignelige og pålidelige statistiske oplysninger.

Artikel 3

Anvendelsesområde

1. Denne forordning fastlægger rammerne for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker samt hovedområderne og målene for de planlagte aktioner for 2013-2017 i overensstemmelse med artikel 13 og 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker.

2. Programmet omfatter ikke foranstaltninger, som er indeholdt i programmet for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik[20] (herefter benævnt Meets-programmet) indtil udløbet af Meets-programmet den 31. december 2013, men indeholder mål for erhvervs- og handelsstatistik, der forventes implementeret i årene 2014-2017.

Artikel 4

Mål

1. Programmets generelle mål er, at det europæiske statistiske system skal være den førende leverandør af statistikker af høj kvalitet om Europa.

2. Følgende specifikke mål fastsættes for alle statistiske aktioner til gennemførelse af dette program:

– mål 1: at levere kvalitetsstatistik, som skal anvendes til brug for udformningen, overvågningen og evalueringen af Unionens politikker, og som på passende måde afspejler prioriteringerne

– mål 2: at implementere nye metoder til produktion af europæiske statistikker til forbedring af effektiviteten og kvaliteten

– mål 3: at styrke partnerskabet inden for og uden for det europæiske statistiske system for yderligere at forbedre dets produktivitet og dets førerposition inden for officiel statistik på verdensplan.

3. Målene i denne artikel er nærmere beskrevet i bilaget sammen med indikatorerne til overvågning af gennemførelsen af programmet. I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009 skal de indgå i den detaljerede årlige planlægning, der omfatter en prioriteringsmekanisme som en integrerende del af processen. De skal opfyldes via et tæt og koordineret samarbejde i det europæiske statistiske system, som er partnerskabet mellem Unionens statistikmyndighed og de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder.

Artikel 5

Statistisk styring og kvalitet

Programmet gennemføres i overensstemmelse med principperne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker med henblik på at udarbejde og formidle harmoniserede europæiske statistikker af høj kvalitet og sikre, at det europæiske statistiske system som helhed fungerer korrekt. Der træffes passende foranstaltninger for at sikre god koordinering og effektiv prioritering inden for det europæiske statistiske system for at medvirke til en mindskelse af respondenternes administrative byrde. De nationale myndigheder og Unionens statistikmyndighed skal sikre, at de europæiske statistikker stemmer overens med de europæiske kvalitetsstandarder og opfylder behovene hos institutionelle brugere i Den Europæiske Union, offentlige og regionale myndigheder, forskningsinstitutioner, civilsamfundets organisationer, virksomheder og offentligheden.

Artikel 6

Finansiering

1. Den finansielle ramme for gennemførelsen af dette program fastlægges herved til 299,4 mio. EUR, heraf 57,3 mio. EUR afsat til programperioden 2007-2013 og 242,1 mio. EUR til programperioden 2014-2017.

2. Kommissionen yder EU-støtten i overensstemmelse med forordning XX/2012 om finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget.

3. Ud over den finansielle ramme, der er fastlagt ved denne forordning, vil de enkelte statistiske aktioner, som skal gennemføres som led i dette program, navnlig i henhold til en aftale mellem de nationale statistiske kontorer eller andre nationale myndigheder og Kommissionen (Eurostat), blive passende finansieret på nationalt niveau.

Artikel 7

Administrativ og teknisk bistand

Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til forberedende arbejde, overvågning, kontrol, revision og evaluering, der er nødvendig i forbindelse med forvaltningen af programmet og realiseringen af dets mål, navnlig til undersøgelser, møder med eksperter, udgifter til godtgørelser til statistiske eksperter, informations- og kommunikationsaktiviteter samt udgifter til it-netværk til databearbejdning og -udveksling og alle andre udgifter til administrativ eller teknisk bistand, som Kommissionen måtte afholde i forbindelse med forvaltning af programmet.

Artikel 8

Årlige arbejdsprogrammer

Til gennemførelse af programmet vedtager Kommissionen årlige arbejdsprogrammer, som skal opfylde kravene i artikel 17 i forordning (EF) nr. 223/2009 og angive de fastsatte mål og forventede resultater.

Artikel 9

Støtteformer

Unionens finansielle støtte kan antage form af tilskud eller kontrakter med det offentlige eller enhver anden form for støtte til opfyldelse af målene i artikel 2.

Artikel 10

Støtteberettigede foranstaltninger

1. Unionens finansielle bidrag har til formål at støtte aktioner til udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker med henblik på opfyldelse af målene i artikel 3. Aktioner, som skaber stor merværdi for Den Europæiske Union i overensstemmelse med artikel 2, vil blive prioriteret.

2. Finansielle bidrag til støtte for samarbejdsnetværk kan i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF) nr. 223/2009 antage form af tilskud til aktioner og kan dække op til 95 % af de støtteberettigede omkostninger.

3. Om nødvendigt kan der ydes tilskud til driften af de i artikel 11, stk. 3, nævnte organisationer, dog højst 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

4. Som et bidrag til dækning af de udgifter, som medlemsstaterne afholder for at gennemføre aktioner baseret på undersøgelser, kan der ydes et engangsbeløb pr. datasæt, for hvilket der indberettes komplette undersøgelsesresultater til Kommissionen, dog op til en maksimumsgrænse, der fastsættes for hver undersøgelse. Beløbene fastsættes af Kommissionen under hensyntagen til, hvor kompleks undersøgelsen er.

Artikel 11

Tilskudsmodtagere

1. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 223/2009 kan der ydes tilskud til de heri nævnte berettigede myndigheder uden indkaldelse af forslag.

2. Samarbejdsnetværk kan omfatte de i stk. 1 nævnte modtagere og andre organer uden indkaldelse af forslag i overensstemmelse med finansforordningen.

3. Der kan i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, ydes tilskud til organisationer, som opfylder samtlige følgende kriterier:

a)           De er nonprofitorganisationer, uafhængige af industrielle, kommercielle og forretningsmæssige interesser og ikke berørt af andre interessekonflikter og har som deres primære mål og aktiviteter at fremme og støtte gennemførelsen af adfærdskodeksen for europæiske statistikker og gennemførelsen af nye metoder til produktion af europæiske statistikker med det formål at forbedre effektiviteten og kvaliteten på europæisk plan.

b)           De har givet Kommissionen fyldestgørende oplysninger om deres medlemmer, forretningsorden og finansieringskilder.

Artikel 12

Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser

1. Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at EU’s finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

2. Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til denne.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører EU’s finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering.

Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af denne forordning skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og inspektion på stedet; denne bestemmelse berører ikke første og andet afsnit.

Artikel 13

Tredjelandes deltagelse i programmet

Følgende lande vil kunne deltage i det europæiske statistiske program:

a)           EFTA/EØS-landene i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen

b)           lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, lande, der har ansøgt om EU-medlemskab eller er kandidatlande eller tiltrædende lande, og de vestlige Balkanlande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, i overensstemmelse med betingelserne i de respektive bilaterale eller multilaterale aftaler med disse lande om de generelle principper for disse landes deltagelse i Unionens programmer.

Artikel 14

Rapporter

1. Kommissionen forelægger senest i juni 2015 efter høring af Udvalget for det Europæiske Statistiske System en interimsrapport om gennemførelsen for Europa-Parlamentet og Rådet.

2. Inden udgangen af 2018 forelægger Kommissionen efter høring af Udvalget for det Europæiske Statistiske System en endelig evalueringsrapport om gennemførelsen af programmet for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 15

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i […], den […].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG

Statistisk infrastruktur og målene i det europæiske statistiske program 2013-2017

Indledning

Gennemførelsen af EU's politikker kræver sammenlignelige og pålidelige statistikker om økonomiske, sociale og miljømæssige forhold i EU som helhed samt på nationalt og regionalt plan. Europæiske statistikker er også nødvendige, for at Europa kan forstås af offentligheden, og for at borgerne kan tage del i den demokratiske proces og debatten om EU nu og i fremtiden.

Det europæiske statistiske program skaber lovgivningsrammen for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker for perioden 2013-2017.

De europæiske statistikker udvikles, udarbejdes og formidles inden for denne lovgivningsramme gennem nært og koordineret samarbejde i det europæiske statistiske system.

Statistikker, som udvikles, udarbejdes og formidles i henhold til dette program, bidrager til gennemførelse af Unionens politikker som afspejlet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt dens respektive flagskibsinitiativer og andre politikker, som indgår i Kommissionens strategiske prioriteringer.

I betragtning af at det europæiske statistiske program (ESP) for 2013-2017 er et flerårigt program, og at det europæiske statistiske system sigter mod at spille og vedblive med at spille en central rolle på det statistiske område, er ESP 2013-2017 ambitiøst for så vidt angår dækningsområde og mål, men programmet vil blive implementeret trinvist.

Statistisk infrastruktur

Inden for rammerne af ESP skal der etableres en infrastruktur for statistiske data. Infrastrukturen skal være tilpasset den omfattende brug af forskellige applikationer.

Europæiske statistikker udarbejdes hovedsagelig til støtte for udformningen af politikker, men de bør også stilles til rådighed for andre beslutningstagere, forskere, virksomheder og Europas borgere i almindelighed, eftersom statistikkerne er et offentligt gode og betales af borgerne og virksomhederne, hvorfor disse bør kunne nyde godt af disse tjenester i samme omfang. For at infrastrukturen kan opfylde disse krav, skal den opbygges efter fornuftige principper, således at den kan opfylde en lang række forskellige formål og samtidig være tilstrækkelig smidig til at kunne tilpasses udviklingen i brugernes behov i de kommende år.

Infrastrukturen for statistiske data fremgår af følgende:

STATISTIKKENS INFRASTRUKTUR

Forklaring

Data: data indsamlet af statistikmyndigheder ved hjælp af traditionelle statistiske metoder (stikprøveundersøgelser, tællinger mv.)/data fra andre kilder, der også anvendes til statistiske formål. Dataene tilpasses behovene inden for de forskellige politikområder, f.eks. arbejdsmarked, migration eller landbrug.

Begrebet omfatter også data, som er indsamlet til administrative formål men anvendes af statistikmyndighederne til statistiske formål (almindeligvis benævnt data fra administrative kilder).

Regnskabssystemer: sammenhængende og integrerede konti, balancer og tabeller baseret på et sæt internationalt aftalte regler. Et regnskabssystem sikrer en høj grad af konsistens og sammenlignelighed. Statistiske data kan sammenstilles og fremlægges i et format, som er egnet til analyser og politikudformning.

Indikatorer: en indikator er et summarisk mål vedrørende et centralt område eller fænomen og udledt af en række observerede fakta. Indikatorer kan anvendes til at angive relative positioner eller vise positive eller negative ændringer. Indikatorer anvendes almindeligvis direkte i politikker på EU-plan eller globalt plan. Inden for strategiske politikområder er de et vigtigt redskab ved fastsættelse af mål og overvågning af deres opfyldelse.

Inden for dette overordnede system vil der i ESP blive foretaget en yderligere opdeling af statistiske data i tre grupper: virksomheder, borgernes Europa og geospatiale, miljømæssige, landbrugsmæssige og andre sektorspecifikke data.

EU-politikkerne og relevante globale politikker ligger til grund for fastlæggelse af statistikbehovene, som inden for ESP søges opfyldt gennem en ny struktur og tilsvarende produktionsprocesser. Derfor er hver enkelt EU-politik og globale politik afspejlet i de forskellige bestanddele i den statistiske infrastruktur og omfattet af specifikke aktiviteter i ESP. Nye politikker i de kommende år vil blive omfattet ved hjælp af nye metoder til udledning af indikatorer/regnskaber på grundlag af statistiske oplysninger produceret inden for de tre søjler.

STATISTISKE DATA - STRUKTUR OG DYNAMIK

Mål

Programmets generelle mål er, at det europæiske statistiske system skal være den førende leverandør af statistik af høj kvalitet vedrørende Europa. Det søges opfyldt via følgende specifikke mål:

– mål 1: at levere kvalitetsstatistik, som skal anvendes til brug for udformningen, overvågningen og evalueringen af Unionens politikker, og som på passende måde afspejler prioriteringerne

– mål 2: at implementere nye metoder til produktion af europæiske statistikker til forbedring af effektiviteten og kvaliteten

– mål 3: at styrke partnerskabet inden for og uden for det europæiske statistiske system for yderligere at forbedre dets produktivitet og dets førerposition inden for officiel statistik på verdensplan.

Disse specifikke mål opdeles i forskellige prioriterede områder som beskrevet nedenfor. Mål 1 er beskrevet i "I. Statistikproduktion", mål 2 i "II. Metoder til produktion af EU-statistikker" og mål 3 i "III. Partnerskab".

I.          STATISTIKPRODUKTION

INDIKATORER

1.1.      EUROPA 2020

Med Det Europæiske Råds godkendelse i juni 2010 af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst er den strategiske dagsorden for Den Europæiske Union og de nationale politikker i stor udstrækning fastlagt for de kommende år. Denne dagsorden indeholder en række hovedmål og flagskibsinitiativer, for hvilke ESS skal udarbejde statistiske indikatorer inden for en række områder (forbedring af betingelserne for innovation, forskning og udvikling, fremme af beskæftigelsen, opfyldelse af EU's målsætninger for klimaændringer og energi, effektiv ressourceudnyttelse, forbedring af uddannelsesniveauerne, herunder læringsmobilitet, aktiv og sund aldring og fremme af social integration gennem fattigdomsbekæmpelse).

Mål:

At levere statistiske data af høj kvalitet for at overvåge gennemførelsen af Europa 2020-politikken for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Målet skal nås ved hjælp af:

· opdaterede hovedmålsindikatorer for Europa 2020 (inden for beskæftigelse, forskning og udvikling, innovation, energi/klimaændringer, uddannelse, miljø, social beskyttelse og social integration), der skal være tilgængelig på Eurostats websted

· statistikker til støtte for overvågning af gennemførelsen af flagskibsinitiativer i Europa 2020

· supplerende indikatorer til brug for den forudgående og efterfølgende evaluering af Unionens politik på det økonomiske, sociale og miljømæssige område.

1.2.      ØKONOMISK STYRING

Krisen og spændingerne på finansmarkederne har understreget behovet for at styrke den økonomiske styring i Unionen. EU har allerede taget afgørende skridt inden for økonomisk styring og samordning, som i et vist omfang vil få stor betydning for det statistiske arbejde ud over de løbende statistiske aktiviteter.

Mål:

At udvikle nye og forbedre eksisterende statistiske data, som er relevante for EU's beslutningstagere og offentligheden generelt, vedrørende den styrkede og integrerede økonomiske styring af EU og overvågningscyklussen, der også inddrager stabilitets- og vækstpagten og den økonomiske politik.

Målet skal nås ved hjælp af:

· statistiske input til resultattavlen for makroøkonomiske ubalancer og den tilgrundliggende analyse

· statistiske input til forbedring af stabilitets- og vækstpagten

· udvikling og udarbejdelse af et sæt indikatorer til måling af konkurrenceevnen

· en solid kvalitetsstyring implementeret i produktionskæden, herunder også opstrømsdata vedrørende offentlige finanser og de underliggende arbejdsprocesser i medlemsstaterne.

Mål:

At levere pålidelige statistikker og indikatorer til europæiske beslutningstagere til administrative og reguleringsmæssige formål og til overvågning af specifikke mål inden for EU's politikområder.

Målet skal nås ved hjælp af:

· fastlæggelse af anvendelsesområdet for statistikker til administrative og reguleringsmæssige formål efter aftale med brugerne, herunder overvågning af statistikker til brug for BNI- og momsbaserede egne indtægter, strukturfondene og statistikker til brug for lønninger og pensioner samt beregninger af tjenesterejsegodtgørelser i henhold til vedtægten for EU-tjenestemænd, der foretages hvert andet år

· fastlæggelse, gennemførelse og forklaring af et pålideligt kvalitetsstyringssystem for disse indikatorer.

1.3       ØKONOMISK GLOBALISERING

Virkningerne af finanskrisen, de øgede strømme på tværs af grænserne og fragmenteringen af produktionsprocesserne har understreget behovet for et mere sammenhængende system og bedre måling af den globaliserede produktion.

Mål:

At forbedre de indikatorer og statistiske oplysninger om økonomisk globalisering og globale værdikæder, som er til rådighed for EU-beslutningstagere og offentligheden generelt.

Målet skal nås ved hjælp af:

· opdatering af eksisterende og udvikling af nye indikatorer om økonomisk globalisering og globale værdikæder, herunder strømme og afhængighed af naturressourcer - data, som skal være tilgængelige på Eurostats websted

· analyse af globale værdikæder, eventuelt via egnede input-output-tabeller, og udenrigshandels- og virksomhedsstatistik, herunder sammenkædning af mikrodata.

REGNSKABSSYSTEMER

Kommissionens meddelelse "BNP og mere" og offentliggørelsen af Stiglitz-Sen-Fitoussi-rapporten har givet nye impulser til at imødegå den vigtige udfordring for det statistiske system, nemlig hvordan der ud over de traditionelle opgørelser af økonomisk output kan produceres bedre statistikker om tværgående emner og mere integrerede statistikker til at beskrive komplekse sociale, miljømæssige og økonomiske fænomener. Det europæiske nationalregnskabssystem (ENS) udgør en integreret og konsistent ramme for al økonomisk statistik, som bør suppleres med andre indikatorer for at tilvejebringe mere fyldestgørende data til brug for beslutningstagningen og politikudformningen.

2.1       ØKONOMISKE OG SOCIALE RESULTATER

Den økonomiske krise har understreget behovet for et sæt makroøkonomiske indikatorer af høj kvalitet for bedre at forstå og analysere de økonomiske konjunkturer og derved lette beslutningsprocessen. Den globaliserede produktion gør det nødvendigt at udvikle et konsistent system, som gør det lettere at fortolke og integrere statistikker fra forskellige områder.

Mål:

At supplere målingen af de økonomiske resultater med forskellige dimensioner af globalisering, livskvalitet, miljømæssig bæredygtighed, sundhed, trivsel og social samhørighed samt at udvikle et system til analyse af den globaliserede produktion.

Målet skal nås ved hjælp af:

· udarbejdelse af indikatorer for indkomst-/forbrugsfordelingen mellem husholdningerne (ved at afstemme nationalregnskabsaggregater med data fra husholdningsundersøgelser)

· implementering og opstilling af årlige, kvartalsvise og regionale nationalregnskaber efter ENS 1995/2010

· udarbejdelse af aktuelle prisstatistikker, især de harmoniserede forbrugerprisindeks

· udarbejdelse af satellitregnskaber for mindst to nye områder (f.eks. forskning og udvikling, sundhed, socialregnskaber)

· oprettelse af en database til måling af vækst og produktivitet

· udvikling af et system til analyse af den globaliserede produktion.

Mål:

At tilvejebringe makroøkonomiske og sociale indikatorer og PEEI-indikatorer (vigtige europæiske økonomiske indikatorer) i form af et sammenhængende sæt indikatorer for at imødekomme kravene til statistikker på EU-plan og verdensplan og tilpasning af PEEI-indikatorerne til brugernes behov.

Målet skal nås ved hjælp af:

· koordineret udvikling af resultattavler for vigtige makroøkonomiske og sociale indikatorer og indikatorer for bæredygtig udvikling

· en harmoniseret metodologi for vigtige makroøkonomiske og sociale indikatorer og PEEI-indikatorer

· forbedring af indikatorernes internationale sammenlignelighed

· bedre redskaber til at gøre det lettere at fortolke og formidle indikatorer

· harmoniserede boligstatistikker og tilhørende statistikker tilgængelige for alle medlemsstater.

2.2       MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED

Beskyttelse, bevarelse og forbedring af miljøet for nuværende og kommende generationer og bekæmpelse af klimaændringernes virkninger står meget højt på den europæiske dagsorden og er et mål i EU-traktaterne. Effektive politikker vedrørende disse emner kræver statistiske oplysninger inden for forskellige områder.

Mål:

At tilvejebringe miljøregnskaber og statistikker vedrørende klimaændringer under hensyntagen til den internationale udvikling på dette område.

Målet skal nås ved hjælp af:

· et sammenhængende miljøregnskabssystem, som er opbygget som et "satellitregnskab" til nationalregnskabet, og som indeholder oplysninger om luftforurening, energiforbrug, strømme og reserver af vigtige naturressourcer og vand, handel med basale og kritiske råstoffer, miljøafgifter og udgifter til miljøbeskyttelse, herunder eventuelt også grøn vækst og offentlige grønne indkøb

· udvikling, opgradering, udarbejdelse og formidling af indikatorer for sekundære belastninger, virkningerne af klimaændringer, også med hensyn til sundhed, svagheder og tilpasningsprocessen.

DATA

3.1       VIRKSOMHEDER

Europæiske virksomheder er i centrum for en lang række EU-politikker. Hertil kommer, at de er ansvarlige for levering af basisdata. Derfor er der stærk efterspørgsel efter virksomhedsstatistikker til støtte for beslutningsprocessen, men de medvirker også til, at de europæiske borgere og virksomheder bedre forstår virkningerne af disse politikker, hvor der skelnes mellem store virksomheder, mid cap-virksomheder og SMV'er, for hvilke der er øget behov for detaljerede og harmoniserede statistikker. Der er samtidig behov for at reducere den administrative byrde og indberetningsbyrden.

Mål:

At forbedre effektiviteten i produktionsprocesserne. At tilvejebringe kvalitetsstatistik om kerneområder, hvor virksomhederne er i centrum, f.eks. virksomhedsstatistik, konjunkturindikatorer, investeringer i menneskelige ressourcer og kompetencer, internationale transaktioner, globalisering, overvågning af det indre marked, FoU og innovation og turisme. Det er særlig vigtigt, at der foreligger data om industri- eller servicesektorer med høj værditilvækst.

Målet skal nås ved hjælp af:

· genanvendelse af data i det statistiske system og i samfundet og indførelse af en fælles infrastruktur og fælles værktøjer

· udarbejdelse af statistiske data og indikatorer om virksomheder på årsbasis eller hyppigere

· udarbejdelse af statistiske data til beskrivelse af Europas placering i verden og EU's forhold til den øvrige verden

· udarbejdelse af statistiske data til analyse af globale værdikæder og oprettelse af Euro Group Register som hovedelement i indsamlingen af tværgående oplysninger om globalisering

· bedre balance mellem data om handelen med varer og tjenesteydelser ved at øge mængden af data om tjenesteydelser og foranstaltninger til sikring af bedre fordeling af statistiske data om tjenesteydelser og varer

· udvikling af værktøjer til overvågning af det indre marked, f.eks. værktøj til overvågning af fødevarepriser og tilhørende indikatorer

· kvalitetsstatistikker om resultater vedrørende kerneområder inden for innovation og FoU, som er udarbejdet ved øget anvendelse af patentregistre og øget forskning samt statistisk udnyttelse af individuelle mikrodata

· kvalitetsstatistikker om udbud og efterspørgsel inden for turisme udarbejdet ved bedre dataindsamling og bedre sammenkædning af turismedata og data fra andre områder

· effektivisering af indsamlingen af data om efter- og videreuddannelse i virksomheder.

3.2       BORGERNES EUROPA

Europas borgere er i centrum for en lang række EU-politikker. Sociale statistikker i videste forstand er derfor stærkt efterspurgt til støtte for beslutningsprocessen, men kan også medvirke til, at borgerne i Europa bedre kan vurdere disse politikkers indflydelse på deres dagligdag.

Mål:

At tilvejebringe kvalitetsstatistikker om kerneområder inden for socialpolitikken, hvor borgeren er i centrum, f.eks. social samhørighed, fattigdom, demografiske udfordringer (bl.a. ældre mennesker og migration), arbejdsmarkedet, uddannelse, herunder også unges læringsmobilitet, kultur, fysisk aktivitet, livskvalitet, sikkerhed, sundhed, handicap, forbrug, fri bevægelighed og det indre marked, unges mobilitet, teknologisk innovation og ny livsstil.

Målet skal nås ved hjælp af:

· en konsolidering af basisinfrastrukturen for europæiske socialstatistikker, herunder en lang række datasamlinger fra undersøgelser og administrative kilder

· moderniserede undersøgelser af arbejdsstyrken og indkomstforhold og levevilkår (SILC); i denne forbindelse vil indhold, stikprøveplan og dataindsamling (især indsamlingsmetoder) vedrørende alle sociale undersøgelser, især arbejdsstyrkeundersøgelserne og SILC-undersøgelserne blive taget op til revision

· statistikker om uddannelse, herunder effektivisering og modernisering af voksenuddannelsesundersøgelserne ved hjælp af regelmæssige moduler svarende til databehovet vedrørende uddannelse

· statistikker vedrørende fysisk aktivitet og kultur

· statistikker vedrørende sikkerhed[21], sundhed[22] og handicap

· gennemførelse af aktioner i arbejdsprogrammet for mainstreaming af migrationsstatistik

· livskvalitetsindikatorer til måling af fremskridt i samfundet.

3.3       GEOSPATIALE, MILJØMÆSSIGE, LANDBRUGSMÆSSIGE OG ANDRE SEKTORSPECIFIKKE STATISTIKKER

Kombinationen af statistikker med georefererede data og geospatiale analyser åbner op for nye og vidtrækkende muligheder, som ESS vil undersøge nærmere. Specifikke emner som f.eks. fortrolighed og den statistiske validitet af estimationer ud fra små områder bør der lægges særlig vægt på.

Kvalitetsstatistikker vedrørende energi og transport til støtte for EU 2020-strategien og klimaændringspolitikken vil være af stor betydning i fremtiden.

Blandt EU's øvrige politikker vil landbruget fortsat have stor betydning i perioden 2013-2017. Det statistiske arbejde vil i stort omfang komme til at afhænge af resultaterne af overvejelserne om den fælles landbrugspolitik efter 2013. Der vil blive lagt vægt på miljøspørgsmål, biodiversitet/økosystemer, økonomiske spørgsmål, sundhed og sikkerhed og sociale aspekter.

Mål:

At understøtte evidensbaseret politikudformning via mere fleksibel og øget anvendelse af geodata kombineret med sociale, økonomiske og miljømæssige statistikker.

Målet skal nås ved hjælp af:

· videreudvikling, vedligeholdelse og drift af infrastrukturen for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire)

· en bred vifte af geografiske data via samarbejde med EU-programmer for arealanvendelsesundersøgelser og teledetektion

· integrering af statistiske data, når det er relevant, med henblik på etablering af en fleksibel infrastruktur, der er baseret på flere kilder, til brug for analyser i rum og tid.

Mål:

At tilvejebringe kvalitetsstatistikker vedrørende miljø til støtte for udformningen af EU-politikker.

Målet skal nås ved hjælp af:

· en række basale miljøstatistikker om ressourcer som f.eks. affald og genanvendelse, vand, råstofdepoter, økosystemer og biodiversitet på nationalt og om muligt på regionalt plan samt et sæt basale statistikker vedrørende klimaændringer med henblik på at understøtte reduktions- og tilpasningsforanstaltninger og -politikker på alle relevante niveauer lige fra lokalt plan til EU-plan.

Mål:

At tilvejebringe kvalitetsstatistikker vedrørende energi og transport til støtte for EU's politikker.

Målet skal nås ved hjælp af:

· produktion og formidling af statistikker om vedvarende energi

· produktion og formidling af statistikker om energibesparelser og energieffektivitet

· produktion og formidling af statistik om transportsikkerhed, passagermobilitet, vejtrafik og intermodal godstransport

Mål:

At tilvejebringe landbrugs-, fiskeri- og skovbrugsstatistik af høj kvalitet til udformning og overvågning af den fælles landbrugs- og fiskeripolitik til realisering af basale europæiske strategimål vedrørende bæredygtighed samt udvikling af landdistrikterne ved at udføre regelmæssige aktiviteter i forbindelse med udvikling, produktion og formidling af statistikker.

Målet skal nås ved hjælp af:

· revurdering og forenkling af indsamlingen af landbrugsdata i overensstemmelse med revurderingen af den fælles landbrugspolitik efter 2013

· omlægning af indsamlingen af landbrugsdata, især med det formål at forbedre dataenes kvalitet og aktualitet

· udformning og implementering af et datastyringssystem for arealanvendelse og arealdække

· implementering af dataindsamlingssystemet for sammenhængende landbrugsmiljøindikatorer

· passende regionale opdelinger

· implementering og formidling af et sæt basale skovbrugsdata fra skovbrugsregnskaberne (IEEAF) som f.eks. skovarealer, mængde og værdi af træer på roden og skovbrugs- og skovningsregnskaber.

II.        METODER TIL PRODUKTION AF EU-STATISTIKKER

ESS står i øjeblikket over for en række udfordringer: øget efterspørgsel efter statistikker af høj kvalitet, voksende behov for komplekse, flerdimensionale statistikker, nye aktører på informationsmarkedet, begrænsede ressourcer, behov for yderligere reduktion af respondenternes statistikbyrde samt diversificering af kommunikationsmidler. Det kræver, at der foretages en progressiv tilpasning af metoderne til produktion og formidling af officielle europæiske statistikker.

1.         KVALITETSSTYRING INDEN FOR ESS

Mål:

At implementere et kvalitetsstyringssystem i ESS baseret på den reviderede adfærdskodeks for europæiske statistikker ved at indføre nye overvågningssystemer til at vurdere, om adfærdskodeksen baseret på forpligtende indsats for tillid til statistikker indgået med medlemsstaterne er overholdt.

At styrke udvekslingen af god praksis ved implementeringen af adfærdskodeksen og sikre, at der i kvalitetsrapporterne tages højde for de forskellige brugerbehov.

Målet skal nås ved hjælp af:

· fuld implementering af adfærdskodeksen

· forpligtende indsats for tillid til statistik aftalt med medlemsstaterne

· harmonisering af ESS' og ESCB's kvalitetssikringssystem

· opfyldelse af brugernes behov i forbindelse med kvalitetsrapportering.

2.         PRIORITERING OG FORENKLING

Det europæiske statistiske system står over for en stor udfordring: hvordan vil det være muligt at levere europæiske statistikker af høj kvalitet for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter statistikker i en situation, hvor medlemsstaternes budgetter er stærkt beskåret, og der er ansættelsesstop i Kommissionen og medlemsstaterne. Med de begrænsede ressourcer på europæisk og nationalt plan er det vigtigt at fokusere på prioriteringen og forenklingen, som kræver en indsats af alle parter i ESS. Der er blevet indført en prioriteringsmekanisme som en integrerende del af udarbejdelsen af de årlige arbejdsprogrammer, og den vil blive anvendt i løbet af hele det statistiske program 2013-2017. Der skal i denne forbindelse bl.a. foretages en årlig revurdering af eksisterende statistikbehov, som indebærer, at en administrativ mekanisme erstattes af en strategisk fremgangsmåde under hensyntagen til producenternes og respondenternes interesser.

Mål:

At implementere en prioriteringsmekanisme for ESS med det formål at forenkle rapporteringskravene og sætte ESS i stand til bedre at tilpasse sig nye statistikbehov, samtidig med at der tages højde for producenternes begrænsede ressourcer og byrden for respondenterne.

Målet skal nås ved hjælp af:

· fastlæggelse af prioriteringer og de afsættelse af ressourcer i overensstemmelse hermed

· fastlæggelse af prioriteringer for ESS som en del af det årlige arbejdsprogram

· hensyntagen til resultaterne af bruger- og producentkonsultationer i det årlige arbejdsprogram

· forenkling af statistikområder og begrænsning/indstilling af dataindsamlinger, hvilket brugerne underrettes om.

3.         STATISTIKKER TIL FLERE FORMÅL OG EFFEKTIVISERING AF STATISTIKPRODUKTIONEN

Mål:

Gradvist at indføre en forretningsarkitektur for ESS, som skal sikre en mere integreret produktion af EU-statistikker, at harmonisere og standardisere produktionsmetoder og metadata, at forbedre den horisontale (statistikområder) og vertikale (ESS-partnere) integrering af statistiske produktionsprocesser i ESS under overholdelse af nærhedsprincippet, at anvende og integrere flere datakilder og producere statistikker til flere formål.

Målet skal nås ved hjælp af:

· øget anvendelse af passende administrative data inden for alle statistikområder

· indkredsning og anvendelse af nye datakilder til brug for europæiske statistikker

· øget deltagelse af europæiske og nationale statistikmyndigheder i udformningen af administrative registre

· mere udbredt anvendelse af teknikker som statistisk match og sammenkædning af data (data linking) for at øge udbuddet af EU-statistikker

· anvendelse af den europæiske tilgang til statistikker i forbindelse med hurtig reaktion på statistikbehov inden for et politikområde

· øget integrering af produktionsprocesserne for EU-statistikker via ESS-koordinerede aktioner

· bedre harmonisering af statistiske begreber inden for alle statistikområder

· udvikling og implementering af en fleksibel it-referenceinfrastruktur og tekniske standarder for forbedring af interoperabiliteten

· anvendelse af it-værktøjer i alle statistikprocesser

· øget anvendelse og tilgængelighed af harmoniserede metodologier (herunder blandede fremgangsmåder ved dataindsamling) og harmoniserede metadata

· styrkelse af de statistiske virksomhedsregistres rolle som det sted, hvor de statistiske enheder for alle virksomhedsrelaterede statistikker er indeholdt og som kilde for nationalregnskabets sektorer.

Mål:

At sikre, at ESS er velfungerende og kohærent via effektivt samarbejde og kommunikation.

Målet skal nås ved hjælp af:

· effektiv støtte til partnerskaber inden for ESS

· fastlæggelse og implementering af processer til byrde- og arbejdsfordeling inden for ESS

· udvikling og iværksættelse af samarbejdsnetværk.

4.         FORMIDLING OG KOMMUNIKATION

Mål:

At gøre ESS til den vigtigste datakilde vedrørende EU-statistikker for alle brugere og især for offentlige og private beslutningstagere ved at etablere en statistisk informationstjeneste baseret på principperne om fri adgang til europæiske statistikker.

At intensivere og udbygge dialogen mellem statistikbrugere og -producenter for at kunne opfylde brugernes behov for kvalitetsstatistik. Inddragelse af brugerne i nyudviklingsarbejdet på et tidligt tidspunkt er af afgørende betydning for at forbedre af ESS' effektivitet og virkemåde.

At udvide og rationalisere udbuddet af formidlingsprodukter for at imødekomme behovet hos brugere, der anvender ny teknologi.

At etablere en omkostningseffektiv og integreret, sikker infrastruktur inden for ESS for adgang til officielle statistikker med fortrolige oplysninger med henblik på anvendelse til videnskabelige formål

At påbegynde etableringen af offentligt tilgængelige registre.

Målet skal nås ved hjælp af:

· anerkendelse af ESS som vigtigste referencepunkt for brugere af europæiske statistikker

· etablering af en integreret sikker infrastruktur for adgang til EU-mikrodata

· indførelse af et system til at behandle brugernes anmodninger om direkte adgang og rådgivning angående fortolkning af statistiske data

· formidlingsprodukter tilpasset brugernes behov ved anvendelse af ny teknologi

· større antal statistikprodukter med tværgående emner

· øget anvendelse af ny kommunikations- og formidlingsteknologi (f.eks. SDMX-baseret)

· større udbud af mikrodatasæt til brug for statistisk forskning.

5.         UDDANNELSE, INNOVATION OG FORSKNING

Mål:

At opfylde lærings- og udviklingsbehov i ESS baseret på en kombination af uddannelseskurser og lærings- og udviklingsmuligheder.

At forbedre samarbejdet mellem ESS-medlemmerne vedrørende vidensoverførsel og udveksling og implementering af bedste praksis og fælles innovative metoder til produktion af statistik.

At organisere aktiviteter, forskerkredses deltagelse i og bidrag til forbedring af de statistiske produktionskæder og kvaliteten af officielle statistikker.

Målet skal nås ved hjælp af:

· indførelse af en kandidatgrad (f.eks. master i officiel statistik)

· uddannelsesprogrammer baseret på brugerbehov

· anvendelse af forskningsresultater i statistikproduktionen og -formidlingen

· anerkendelse af ESS som referencepunkt for statistiske forskningsmiljøer

· øget deltagelse af forskningsmiljøer i forskning inden for officiel statistik

· indførelse af egnede instrumenter til udveksling af praksis og implementering af fælles løsninger i ESS.

III.       PARTNERSKAB:

PARTNERSKAB INDEN FOR OG UDEN FOR ESS

Mål:

At implementere en bedre ramme for ESS' styring.

Målet skal nås ved hjælp af:

· gennemførelse af den reviderede statistiklovgivning, afgørelsen vedrørende Eurostats rolle

· vedtagelse af rammeforordninger for hele statistikområder.

Mål:

At forbedre Eurostats koordinerende funktion som Den Europæiske Unions statistiske kontor.

Målet skal nås ved hjælp af:

· inddragelse af Eurostat på et tidligt stadium i alle Kommissionens initiativer for så vidt angår de statistiske aspekter

· regelmæssige interessentdialoger på topledelsesniveau.

Mål:

At styrke samarbejdet med Det Europæiske System af Centralbanker og de europæiske og internationale organisationer, der deltager i produktionen af data til statistiske eller administrative formål via fælles projekter og koordinering af initiativer. At sikre overensstemmelse mellem europæiske og internationale standarder.

Målet skal nås ved hjælp af:

· implementering af et fælles kvalitetssystem for ESS og ESCB

· øget deltagelse af Eurostat i internationale rådgivende grupper

· fastlæggelse og implementering af nye samarbejdsformer

· implementering af manualerne til SNA[23]/ENS[24], SEEA[25]/EEA[26] og betalingsbalance

Mål:

At fremme og implementere statistisk rådgivning og statistisk bistand i lande uden for EU i overensstemmelse med de prioriterede mål i EU's udenrigspolitik med særlig vægt på udvidelse og den europæiske naboskabspolitik.

Målet skal nås ved hjælp af:

· ESS' førerposition internationalt

· kvalitetsdata til EU's udenrigspolitik

· understøtning af Kommissionens tjenestegrene til gennemførelse af udviklingspolitik og politik for internationalt samarbejde i deres relationer med internationale organisationer og med ikke-europæiske regioner eller lande i spørgsmål af almen statistisk interesse

· formidling af relevante statistiske data til støtte for udvidelsesprocessen og forhandlingerne herom

· begrænsning af anmodninger fra nye medlemsstater om undtagelsesordninger, der fører til mangler i tilgængeligheden af data

· aftaler/aftalememoranda indgået med lande uden for EU

· udformning og implementering af programmer for teknisk samarbejde

· teknisk bistand baseret på dataharmonisering og -levering.

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørte udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjemands deltagelse i finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske statistiske program 2013-2017

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[27]

Statistik (3403 - Udarbejdelse af statistisk information, 3480 - Administrativ støtte til Eurostat, 3481 - Politisk strategi og koordinering for Eurostat

1.3. Forslagets/initiativets art   

þ (Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[28]

¨ (Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ (Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Forslaget er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions prioriterede mål, da statistikker udviklet, udarbejdet og formidlet i henhold til dette program vil bidrage til gennemførelsen af Unionens politikker, f.eks. Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og andre politikker, som indgår i Kommissionens strategiske prioriteringer for 2010-2014 (dvs. styrket og integreret økonomisk styring, klimaændringer, vækst og social samhørighed, borgernes Europa og globalisering).

1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr. 1: At levere kvalitetsstatistik, som skal anvendes til brug for udformningen, overvågningen og evalueringen af Unionens politikker

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

3403- Udarbejdelse af statistisk information.

Specifikt mål nr. 2: At implementere nye metoder til produktion af europæiske statistikker

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

3403 - Udarbejdelse af statistisk information, 3480 - Administrativ støtte til Eurostat, 3481 - Politisk strategi og koordinering for Eurostat

Specifikt mål nr. 3: At styrke partnerskabet inden for og uden for ESS.

3481 - Politisk strategi og koordinering for Eurostat

Mere detaljerede mål vil være fastlagt i Kommissionens årlige statistiske arbejdsprogrammer.

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Virkninger for Europa-Parlamentet og Rådet: positive, da ESP er i overensstemmelse med traktaterne, de finansielle overslag og Unionens politiske prioriteringer; behovet for statistiske oplysninger til støtte for EU's politikker er afspejlet i ESP; ESP indeholder en mekanisme til at forbedre prioriteringen og reduktionen af svarbyrden for virksomhederne og borgerne. Medlemsstaterne deltager i udarbejdelsen af ESP. Nærhedsprincippet vil blive overholdt ved gennemførelsen af ESP.

Virkninger for kommissærkollegiet og Kommissionens tjenestegrene: positive, eftersom ESP er i overensstemmelse med traktaterne og de finansielle overslag; behovet for statistiske oplysninger for at understøtte EU's politikker er afspejlet i ESP, og et pålideligt kvalitetsstyringssystem vil blive implementeret som en del af ESP. En grundig evaluering og en ramme, som følger ABB-principperne vil blive lagt til grund for fordelingen af ressourcer.

Virkninger for de nationale statistiske kontorer (herunder også DGINS, ESS-Udvalget, Partnerskabsgruppen, direktørgruppen) og andre nationale statistikproducenter: positive, eftersom ESP indeholder en mekanisme til at forbedre prioriteringen og reduktionen af svarbyrden for virksomhederne og borgerne. Den afspejler den fælles ESS-strategi for gennemførelse af meddelelsen. Medlemsstaterne deltager i udarbejdelsen af ESP. Nærhedsprincippet vil blive overholdt ved gennemførelsen af ESP.

Virkninger for ESAC, Den Europæiske Centralbank, Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB) og andre ikke-institutionelle brugere: positive, eftersom behovet for statistiske oplysninger til understøtning af EU's politikker er afspejlet i ESP; brugerne kan forlade sig på, at statistikkerne er egnede til formålet (dvs. de er leveret rettidigt og opfylder behov og krav i relation til de forskellige politikker).

Virkninger for Eurostat: positive, eftersom ESP er i overensstemmelse med meddelelsen om metoder til produktion af EU-statistikker; et pålideligt kvalitetsstyringssystem vil blive implementeret som en del af ESP; ESP udgør en stabil ramme for sammenhængende, struktureret årlig planlægning og fordeling af ressourcer og giver et klart billede af, i hvilken retning Eurostat udvikler sig; ESP vil blive gjort til genstand for en grundig evaluering.

1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

For alle mål i ESP 2013-2017 er de vigtigste aktioner og indikatorer angivet. Målene i ESP 2013-2017 er genstand for en mere detaljeret planlægning i de årlige arbejdsprogrammer, og resultaterne vil blive overvåget i hele programmeringsperioden.

Det generelle mål, som består i at ESS skal være den førende leverandør af statistik af høj kvalitet om Europa, overvåges på følgende måde:

- Eurostats undersøgelse af brugertilfredsheden, især procentdelen af brugere, der vurderer EU-statistikkernes generelle kvalitet som "meget god" eller "god".

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Grundlaget for udarbejdelsen af et flerårigt europæisk statistisk program er artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker3, hvori det hedder, at i det europæiske statistiske program fastlægges rammerne for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker samt hovedområderne og målsætningerne for de planlagte aktioner for en periode på højst fem år. Det europæiske statistiske program opstiller prioriteter vedrørende informationsbehovet med henblik på at gennemføre Unionens aktiviteter. Målgruppen for forslaget er brugerne og producenterne af europæiske statistikker, dvs. Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionens generaldirektorater, Den Europæiske Centralbank, de nationale statistiske kontorer og andre nationale producenter af europæiske statistikker, ESAC, Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB) og andre ikke-institutionelle brugere og naturligvis offentligheden generelt.

1.5.2. Merværdien af en indsats fra EU's side

De politiske beslutningstagere og de erhvervsdrivende har løbende brug for statistikker for at kunne træffe beslutninger og overvåge og evaluere gennemførelsen af disse. Statistikker sikrer en vigtig infrastruktur for demokratier og moderne økonomier, så de fungerer forsvarligt og effektivt. Den Europæiske Union har brug for statistiske oplysninger af høj kvalitet for at kunne udføre sine opgaver. Europæiske statistikker skal være pålidelige, aktuelle og uafhængige af politisk indflydelse og foreligge i en passende form for brugerne. Dertil kommer, at udarbejdelsen af statistikkerne ikke må medføre uforholdsmæssigt store indberetningsbyrder for dataleverandørerne, og indsamlingen af de statistiske data skal ske i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Sammen med de nationale statistikmyndigheder og andre nationale myndigheder, som i medlemsstaterne er ansvarlige for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, har Eurostat oprettet et partnerskab, der kollektivt benævnes ESS. Dette partnerskab omfatter også EØS-landene. Medlemsstaterne indsamler data og udarbejder statistikker til nationale og europæiske formål.

ESS fungerer som et netværk, hvori Eurostat spiller en ledende rolle i harmoniseringen af statistikkerne i nært samarbejde med de nationale statistikmyndigheder. ESS' arbejde er koncentreret om EU's politikområder, og med udvidelsen af EU's politikområder er harmoniseringen blevet udvidet til næsten alle statistikområder.

ESS gør det lettere at udveksle viden og bedste praksis mellem medlemsstaterne og udvikle ny teknologi, fælles værktøjer og samarbejdsnetværk med det formål at udnytte eventuelle synergivirkninger og undgå dobbeltarbejde for derved at bane vejen for et moderne produktionssystem, der er godt rustet til at møde nye udfordringer.

Bestræbelser på at harmonisere, strømline og regulere kan bedst indledes på EU-plan, hvor sådanne projekter kan gennemføres med optimal effektivitet.

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

En alvorlig hindring, som knytter sig til det nuværende Fællesskabets statistiske program for 2008-20124, består i, at dets struktur ligger fast for en femårig periode, og målene er beskrevet i detaljer. Siden det nuværende program blev vedtaget, er der sket en række vigtige ændringer. Retsgrundlaget for udarbejdelsen af europæiske statistikker er blevet ændret. Meddelelsen om produktionsmetoden for EU-statistikker er blevet vedtaget efterfulgt af en fælles ESS-strategi; Lissabontraktaten er trådt i kraft; en ny Europa-Kommission er tiltrådt (fra januar 2010 til december 2014; en række nye politiske initiativer (f.eks. Europa 20205) er blevet lanceret, og styringsstrukturen for ESS er blevet styrket. Ingen af disse ændringer er der taget højde for i det eksisterende program; dele af programmet er blevet forældet, og der er store forskelle mellem planlagte og faktisk udførte aktiviteter; derved mindskes relevansen af rapporteringen om gennemførelsen af programmet, da mange relevante aktiviteter ikke er indeholdt i programmet, mens vi skal rapportere om aktiviteter, som er nævnt, men som ikke længere gennemføres.

For så vidt angår processen omkring udarbejdelsen af det europæiske statistiske program foreslog taskforce 3 under Partnerskabsgruppen[29] en flerårig programperiode for 2013-2017. Det blev foreslået, at ESS-partnerne (ESS-Udvalget, DGINS, direktørgruppen og ESAC) skulle spille en større rolle i processen omkring udarbejdelsen af programmet.

Det bør også nævnes, at Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den efterfølgende evaluering af Fællesskabets statistiske program for 2003-2007 (CSP)[30] indeholdt anbefalinger angående kommende flerårige programmer:

Forbedring af forbindelsen mellem CSP og de årlige arbejdsprogrammer. CSP er udformet som et rammeprogram, dvs. med en strategisk vision for fem år, der i kombination med de årlige arbejdsprogrammer sikrer CSP's fleksibilitet og relevans i hele denne periode. Når CSP anvendes som reference, bør der i de årlige arbejdsprogrammer eksplicit henvises til dette, og programmerne bør være baseret på det respektive CSP.

Forbedring af overvågningen af CSP-implementeringen. Den overordnede overvågning af CSP bør implementeres ved at definere et sæt kerneindikatorer, som giver tilstrækkeligt mange oplysninger om gennemførelsen af operationelle og strategiske mål i programperioden.

I Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsevalueringen af CSP 2008-2012 blev det fremhævet, hvilke punkter der bør tages højde for i fremtiden:

- Fastlæggelse af nye statistiske informationsbehov. Der er behov for en mere integreret tilgang, hvor der anvendes flere kombinerede datakilder samtidig med en harmonisering af metodologi, begreber og definitioner.

- Styrket partnerskab i ESS. Der blev lagt vægt på opstilling af flere og forskellige, integrerede modeller for samarbejde med medlemsstaterne.

- Overvejelser om en overordnet strategi for omprioritering af aktiviteterne og tilgængeligheden af ressourcer til implementering af CSP med henblik på at mindske svarbyrden og produktionsomkostningerne blev anset for at være af stor betydning.

Det er værd at bemærke, at det nugældende CSP 2008-2012 var et af emnerne for Eurostats interne revisionsenheds revisionsrapport om evalueringsfunktionen[31], hvori der blev peget på, at der ikke forelå en forudgående evaluering af det nugældende program, og hvori man henstillede, at en sådan evaluering foretages for kommende programmer i overensstemmelse med artikel 27 i finansforordningen[32] og artikel 21 i gennemførelsesbestemmelserne[33] hertil.

For at undgå de begrænsninger, der er forbundet med et for detaljeret program, således at det er muligt afpasse det efter nye eller skiftende prioriteringer og ændringer, er ESP 2013-2017 udformet som et generelt planlægningsinstrument, der indeholder en generel beskrivelse af mål og aktioner, således at der fastlægges en overordnet ramme for udarbejdelsen af årlige statistiske arbejdsprogrammer med en detaljeret beskrivelse af mål og aktioner.

Ændringer inden for ESS og gennemførelsen af meddelelsen om produktionsmetoden for EU-statistikker kræver, at der er særlig fokus på det europæiske statistiske program for 2013-2017 med henblik på at møde kommende udfordringer og skabe balance mellem efterspørgsel og ressourcer. Et stærkt ESS-partnerskab er af afgørende betydning, og en mere omfattende høring af interessenter er derfor blevet indarbejdet i køreplanen for udarbejdelsen af programmet.

På grundlag af tidligere erfaringer iværksættes mekanismer, som skal sikre konsistens i planlægningen og rapporteringen ved at skabe bedre sammenhæng mellem programmets mål og de årlige arbejdsprogrammer og forbedre overvågningen og evalueringen af programmets implementering.

Ved udarbejdelsen af målene og indikatorerne i ESP 2013-2017 er der taget højde for anbefalingerne fra midtvejsevalueringen af CSP 2008-2012. Navnlig er det for så vidt angår omprioriteringen af statistikkravene, der har til formål at mindske svarbyrden og produktionsomkostninger, planlagt, at prioriteringsmekanismen, der blev præsenteret på mødet i ESS-Udvalget den 18. november 2010[34], skal implementeres.

Endelig blev den forudgående evaluering foretaget i overensstemmelse med artikel 27 i finansforordningen[35] og artikel 21 i gennemførelsesbestemmelserne[36] hertil.

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Sideløbende med det nugældende CSP 2008-2012 implementeres et andet flerårigt program, programmet for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets), i perioden 2009-2013. For at effektivisere forvaltningen af programmerne har Eurostat besluttet fremover kun at have et flerårigt program i stedet for to. Det betyder, at målene for erhvervs- og handelsstatistikken efter 2013 og aktioner til modernisering af socialstatistikker indgår i ESP 2013-2017.

Eurostat har desuden en koordinerende funktion i produktionen af europæiske statistikker i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 97/281/EF af 21.april 1997. Kommissionens generaldirektorater og andre tjenestegrene inddrager Eurostat på et tidligt stadium i udarbejdelsen af deres programmer, som har et statistisk indhold.

1.6. Varighed og finansielle virkninger

þ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– þ Forslag/initiativ gældende fra den [1.1] 2013 til den [31.12.] 2017

– þ Finansielle virkninger fra 2013 til 2017 for forpligtelsesbevillinger og fra 2013 til 2021 for betalingsbevillinger.

¨ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Gennemførelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r[37])

þ Direkte central forvaltning ved Kommissionen

¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨  gennemførelsesorganer

– ¨  organer oprettet af Fællesskaberne[38]

– ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

¨ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

þ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer, især OECD, FN og Verdensbanken.

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

På grundlag af erfaringerne fra Fællesskabets statistiske program 2008-2012 overvejes det eventuelt i begrænset omfang at anvende fælles forvaltning sammen med internationale organisationer for at understøtte realiseringen af målene i det europæiske statistiske program 2013-2017.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

I perioden fra oktober 2010 til april 2011 foretog Eurostats kontor for strategisk planlægning med bistand fra kontorerne for henholdsvis finansielle og juridiske anliggender den forudgående evaluering af ESP 2013-2017 på grundlag af bestemmelserne i finansforordningen vedrørende udgiftsprogrammer. Evalueringen blev forelagt til høring i Eurostats interne taskforce vedrørende udarbejdelse af ESP 2013-2017 sammensat af repræsentanter på kontorchefniveau fra alle direktorater i Eurostat og efterfølgende godkendt på Eurostat-direktørernes møde den 12. april 2011.

Hovedpunkterne i den forudgående evaluering indgår i begrundelsen og finansieringsoversigten. Erfaringer fra tidligere foranstaltninger, som blev taget i betragtning ved udarbejdelsen af ESP, er omhandlet i finansieringsoversigten, punkt 1.5.3 "Erfaringer fra lignende foranstaltninger". Målene for ESP er beskrevet i selve forslaget. Resultaterne af evalueringen af høringer af interesserede parter, alternative gennemførelsesmekanismer, omkostningseffektivitet og risikovurdering er beskrevet i begrundelsen, punkt 2: "Resultat af høringer af interesserede parter og konsekvensanalyser".

I henhold til artikel 2 i forslaget indgår ESP i den årlige planlægning via Kommissionens årlige statistiske arbejdsprogrammer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009. Disse programmer og finansieringsmidlerne hertil vil blive fastlagt i kommissionsafgørelser, hvori også de resultater (mål og indikatorer), der skal nås i referenceperioden, vil være beskrevet. Overvågningen skal sikres gennem regelmæssige rapporter om ressourceforbruget og om de fremskridt, der sker i opfyldelsen af målene.

I overensstemmelse med forordningen om europæiske statistikker skal der udarbejdes en interimsrapport, som efter høring af ESS-Udvalget skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet senest i juni 2015.

Efter udløbet af programperioden vil der blive foretaget en efterfølgende vurdering af ESP. ESS-Udvalget vil blive hørt angående evalueringsrapporten, som vil blive forelagt Europa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2018.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici

Forvaltningsmetoden for det foreslåede program er direkte central forvaltning ved Kommissionen og i et vist omfang fælles forvaltning sammen med internationale organisationer. I finansiel henseende vil programmet blive gennemført på grundlag af kontrakter, især med virksomheder, som er specialiseret i statistik eller it-tjenester og via tilskud hovedsagelig til de nationale statistikmyndigheder. Forordning (EF) nr. 224/2009 om europæiske statistikker giver mulighed for direkte ydelse af tilskud til disse myndigheder.

De vigtigste konstaterede risici for programmets gennemførelse drejer sig primært om forvaltningen af procedurerne for tilskudstildelingen. Som det fremgår af erfaringerne fra gennemførelsen af Fællesskabets statistiske program 2008-2012, havde nogle af tilskudsmodtagerne løbende problemer med at fremlægge den krævede dokumentation for at fastslå, om omkostningerne var tilskudsberettigede.

2.2.2. Påtænkte kontrolmetoder

Hovedelementerne i det interne kontrolsystem består af følgende: Forudgående kontrol af hver finansiel transaktions operationelle og finansielle aspekter (lovlighed, formel rigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning) i henhold til artikel 47, stk. 3, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen. Den forudgående kontrol dækker hele udgiftscyklussen fra planlægningen og programmeringen til indgåelse af forpligtelser og betalinger. Med henblik herpå skal hver aktør i det finansielle kredsløb for hver finansiel transaktion foretage kontroller efter en bestemt tjekliste.

Ikke kun finansielle kredsløb, men også passende tilsyn, finansiel og resultatbaseret rapportering, revision og evaluering bidrager til gennemførelse af programmets budget i overensstemmelse med principper om forsvarlig økonomisk forvaltning og til at sikre, at kravene om lovlighed og formel rigtighed overholdes. Det sikres, at de førnævnte kontrolmetoder supplerer hinanden, så man undgår dobbeltarbejde og får mulighed for at kontrollere omkostningseffektiviteten.

I forbindelse med den omfattende og obligatoriske kontrol for hver enkelt finansiel transaktion som led i dette program vil der blive gennemført følgende yderligere kontrolforanstaltninger vedrørende forvaltningen af tilskudsprocedurerne. Ud over den forudgående kontrol, som er beskrevet ovenfor og baseret på en årlige risikovurdering, vil der blive foretage en udvidet forudgående og efterfølgende kontrol. Der vil blive foretaget udvidet forudgående kontrol på grundlag af stikprøver, dvs. grundig kontrol af supplerende dokumentation forud for endelige betalinger i forbindelse med samfinansierede tilskudsberettigede aktioner. Desuden vil der på grundlag af de siden 2005 indhøstede erfaringer blive foretaget efterfølgende kontrol for at fastslå, om budgetfinansierede operationer er implementeret korrekt, og om kriterierne for den forudgående kontrol er overholdt. Der vil blive lagt særlig vægt på administrativ forenkling og dermed begrænsning af risikoen for fejl ved forvaltningen af tilskud. Dette skal navnlig sikres ved fokusering på større projekter (og begrænsning af små tilskud), indførelse af krav om specifikke revisionsattester og sidst men ikke mindst indførelse af alternativer til betalinger baseret på faktiske omkostninger, dvs. tilskud i form af faste beløb og enhedsomkostninger.

Omkostninger og fordele ved kontrol: Programkontrolstrategien skulle kunne begrænse risikoen for manglende overholdelse til under 2 %, hvilket er i tråd med vurderingerne i årsberetningen for 2010. Da det interne kontrolmål for det nye program går ud på ikke at overskride en gennemsnitlig restfejlfrekvens på 2 % for hele programperioden 2013-2017, anses det interne kontrolsystem såvel som omkostningerne i forbindelse hermed for at være passende for at nå dette mål. GD ESTAT vurderer, at omkostningerne til ovennævnte udvidede forudgående og efterfølgende kontrol fortsat vil ligge på ca. 1 % af programbudgettet, hvilket er nogenlunde af samme størrelsesorden som for det foregående program. For så vidt angår arten og omfanget af kontrollen vil 100 % af de finansielle transaktioner (dermed 100 % af de budgetterede midler) være omfattet af den obligatoriske forudgående kontrol i overensstemmelse med finansforordningen. Som omtalt ovenfor vil kontrol på grundlag af en grundig analyse af den tilgrundliggende dokumentation blive foretaget ud fra en årlig risikovurdering. Kontrollen vil kunne omfatte 4-6 % af budgettet.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Ud over anvendelsen af alle de foreskrevne kontrolmekanismer vil der i overensstemmelse med Kommissionens nye svigbekæmpelsesstrategi (CAFS), der blev vedtaget den 24. juni 2011, blive udformet en svigbekæmpelsesstrategi, som bl.a. skal sikre, at interne kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af svig er i fuld overensstemmelse med CAFS, og at risikostyringsmetoden for svig er egnet til at afdække risikoområder og fastlægge passende modforanstaltninger. Om nødvendigt vil der blive etableret netværksgrupper og egnede it-værktøjer til analyse af sager om svig i relation til det europæiske statistiske program.

Eurostat har fastlagt en kontrolstrategi for 2013-2017, som løber parallelt med implementeringen af ESP. I kontrolstrategien indgår specifikke informationsforanstaltninger og relevante kurser vedrørende forebyggelse af svig.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

– Eksisterende udgiftsposter i budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse…...….] || OB/IOB ([39]) || fra EFTA-lande[40] || fra kandidat-lande[41] || fra tredje-lande || i henhold til artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

|| || OB/IOB || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

– Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse…..] || OB/IOB || OB/IOB fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje-lande || i henhold til artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

1A || 29.0205 Europæiske statistiske program 2013-2017 || OB || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

1A || 29.010405 Politik for statistisk information — udgifter til den administrative forvaltning || IOB || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler) - alle tal i løbende priser

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer || Betegnelse 1A - Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (2013) Betegnelse 1 - Intelligent og inklusiv vækst (fra 2014)

GD: ESTAT || || || År 2013[42] || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 og ff. || || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || ||

29.0205 || Forpligtelser || (1) || 53,800 || 54,876 || 55,974 || 57,115 || 58,235 || || || 280,000

Betalinger || (2) || 5,380 || 24,856 || 39,879 || 51,439 || 56,239 || 102,207 || || 280,000

Bevillinger af administrativ art finansieret  over finansieringsrammen for særprogrammer[43] || || || || || || || ||

29.010405 || || (3) || 3,500 || 3,841 || 3,919 || 3,998 || 4,076 || || || 19,334

Bevillinger I ALT til GD ESTAT || Forpligtelser || =1+1a +3 || 57,300 || 58,717 || 59,893 || 61,113 || 62,311 || || || 299,334

Betalinger || =2+2a +3 || 8,880 || 28,697 || 43,798 || 55,437 || 60,315 || 102,207 || || 299,334

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 53,800 || 54,876 || 55,974 || 57,115 || 58,235 || || || 280,000

Betalinger || (5) || 5,380 || 24,856 || 39,879 || 51,439 || 56,239 || 102,207 || || 280,000

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammerne I ALT || (6) || 3,500 || 3,841 || 3,919 || 3,998 || 4,076 || || || 19,334

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1a i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 57,300 || 58,717 || 59,893 || 61,113 || 62,311 || || || 299,334

Betalinger || =5+ 6 || 8,880 || 28,697 || 43,798 || 55,437 || 60,315 || 102,207 || || 299,334

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || Administration

i mio. EUR (tre decimaler) - alle tal i løbende priser

|| || || År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 og ff. || I ALT

GD: ESTAT ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 91,306 || 91,306 || 91,306 || 91,306 || 91,306 || || 456,530

Ÿ Andre administrationsudgifter || 4,038 || 4,118 || 4,201 || 4,285 || 4,371 || || 21,013

I ALT GD ESTAT || Bevillinger || 95,344 || 95,424 || 95,507 || 95,591 || 95,677 || || 477,543

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 95,344 || 95,424 || 95,507 || 95,591 || 95,677 || || 477,543

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 og ff. || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 152,644 || 154,141 || 155,400 || 156,704 || 157,988 || || 776,877

Betalinger || 104,224 || 124,121 || 139,305 || 151,305 || 155,992 || 102,207 || 776,877

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer || Betegnelse 1A - Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (2013) Betegnelse 1 - Intelligent og inklusiv vækst (fra 2014)

GD: ESTAT || || || År 2013[44] || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 og ff. || || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || ||

29.0205 || Forpligtelser || (1) || 53,800 || 54,876 || 55,974 || 57,115 || 58,235 || || || 280,000

Betalinger || (2) || 5,380 || 24,856 || 39,879 || 51,439 || 56,239 || 102,207 || || 280,000

Bevillinger af administrativ art finansieret  over bevillingsrammen for særprogrammer[45] || || || || || || || ||

29.010405 || || (3) || 3,500 || 3,841 || 3,919 || 3,998 || 4,076 || || || 19,334

Bevillinger I ALT til GD ESTAT || Forpligtelser || =1+1a +3 || 57,300 || 58,717 || 59,893 || 61,113 || 62,311 || || || 299,334

Betalinger || =2+2a +3 || 8,880 || 28,697 || 43,798 || 55,437 || 60,315 || 102,207 || || 299,334

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 53,800 || 54,876 || 55,974 || 57,115 || 58,235 || || || 280,000

Betalinger || (5) || 5,380 || 24,856 || 39,879 || 51,439 || 56,239 || 102,207 || || 280,000

Ÿ Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 3.500 || 3,841 || 3,919 || 3,998 || 4,076 || || || 19,334

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1a i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 57,300 || 58,717 || 59,893 || 61,113 || 62,311 || || || 299,334

Betalinger || =5+ 6 || 8,880 || 28,697 || 43,798 || 55,437 || 60,315 || 102,207 || || 299,334

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || ||

Betalinger || (5) || || || || || || || ||

Ÿ Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (Referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || || ||

Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || ||

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || Administration

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 og ff. || I ALT

GD: ESTAT ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 91,306 || 91,306 || 91,306 || 91,306 || 91,306 || || 456,530

Ÿ Andre administrationsudgifter || 4,038 || 4,118 || 4,201 || 4,285 || 4,371 || || 21,013

I ALT GD ESTAT || Bevillinger || 95,344 || 95,424 || 95,507 || 95,591 || 95,677 || || 477,543

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 95,344 || 95,424 || 95,507 || 95,591 || 95,677 || || 477,543

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 og ff. || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 152,644 || 154,141 || 155,400 || 156,704 || 157,988 || || 776,877

Betalinger || 104,224 || 124,121 || 139,305 || 151,028 || 155,992 || 102,207 || 776,877

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet indebærer ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

|| År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || I ALT ||

RESULTATER ||

Der angives mål og resultater || Type resultater[46] || Resul­tater­nes gnsntl om­kost­ninger || Resulta­ter (antal) || Om­kost­ninger || Resulta­ter (antal) || Om­kost­ninger || Resulta­ter (antal) || Om­kost­ninger || Resulta­ter (antal) || Om­kost­ninger || Resulta­ter (antal) || Om­kost­ninger || Samlede resul­tater (antal) || Samlede omkost­ninger ||

SPECIFIKT MÅL NR. 1[47] At levere kvalitetsstatistik, som skal anvendes til brug for udformningen, overvågningen og evalueringen af Unionens politikker ||

- Resultat || Statistik­projekter || 0,315 || 90 || 24,210 || 85 || 24,694 || 67 || 21,270 || 62 || 21,704 || 58 || 22,129 || 362 || 114,007

|| Subtotal for specifikt mål nr. 1 || 90 || 24,210 || 85 || 24,694 || 67 || 21.270 || 62 || 21,704 || 58 || 22,129 || 362 || 114,007

|| SPECIFIKT MÅL NR. 2: At implementere nye metoder til produktion af europæiske statistikker ||

- Resultat || Statistik­projekter || 0,322 || 90 || 24,210 || 84 || 24,694 || 100 || 31,906 || 94 || 32,555 || 87 || 33,194 || 455 || 146.559

|| Subtotal for specifikt mål nr. 2 || 90 || 24,210 || 84 || 24,694 || 100 || 31,906 || 94 || 32,555 || 87 || 33,194 || 455 || 146,559

|| SPECIFIKT MÅL NR. 3: At styrke partnerskabet inden for og uden for ESS ||

- Resultat || Statistik­projekter || 0,308 || 20 || 5,380 || 19 || 5,488 || 9 || 2,798 || 8 || 2,856 || 7 || 2,912 || 63 || 19,434

|| Subtotal for specifikt mål nr. 3 || 20 || 5,380 || 19 || 5,488 || 9 || 2,798 || 8 || 2,856 || 7 || 2,912 || 63 || 19,434

|| OMKOSTNINGER I ALT || 200 || 53,800 || 188 || 54,876 || 176 || 55,974 || 164 || 57,115 || 152 || 58,235 || 880 || 280,000

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 og ff. || I ALT

UDGIFTS-OMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 91,306 || 91,306 || 91,306 || 91,306 || 91,306 || || 456,530

Andre administrations­udgifter || 4,038 || 4,118 || 4,201 || 4,285 || 4,371 || || 21,013

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 95,344 || 95,424 || 95,507 || 95,591 || 95,677 || || 477,543

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[48] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 2,752 || 2,752 || 2,752 || 2,752 || 2,752 || || 13,760

Andre administrations­udgifter (it, møder, undersøgelser, tjenesterejser, abonnementer) || 0,748 || 1,089 || 1,167 || 1,246 || 1,324 || || 5,574

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 3,500 || 3,841 || 3,919 || 3,998 || 4,076 || || 19,334

I ALT || 98,844 || 99,265 || 99,426 || 99,589 || 99,753 || || 496,877

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– r Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i fuldtidsækvivalenter

|| År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

29 01 01 01 (i hovedsædet og Kommissionens repræsentationskontorer) || 655 || 655 || 655 || 655 || 655

XX 01 01 02 (delegationer) || - || - || - || - || -

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || - || - || - || - || -

10 01 05 01 (direkte forskning) || - || - || - || - || -

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTÆ)

29 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 118 || 118 || 118 || 118 || 118

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || - || - || - || - || -

XX 01 04 yy || - i hovedsæde || || || || ||

- i delegationerne || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || ||

Andre budgetposter (29 01 04 01) || 43 || 43 || 43 || 43 || 43

I ALT || 816 || 816 || 816 || 816 || 816

29 angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjeneste­mænd og midlertidigt ansatte || De opgaver, der skal udføres, vedrører hovedsagelig det metodologiske arbejde samt indsamlingen, valideringen, bearbejdningen og formidlingen af de statistiske oplysninger vedrørende de områder, der er omhandlet i bilagene til forordningsforslaget. De vedrører også Eurostats to horisontale ABB-aktiviteter ("Administrativ støtte til Eurostat" og "Politisk strategi og koordinering for Eurostat"). ||

Eksternt personale || At bistå tjenestemændene og de midlertidigt ansatte ||

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– þ  Forslaget/initiativet er foreneligt med den nuværende flerårige finansielle ramme for bevillinger vedrørende år 2013 og er forenelig med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 for bevillinger vedrørende årene 2014-2017.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

I den nugældende flerårige finansielle ramme er der afsat et beløb på 53,8 mio. EUR for 2013 til fællesskabsstatistikker. Implementeringen af programmet i 2013 er foreneligt med dette beløb.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[49].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5. Tredjeparts deltagelse i finansieringen

– ¨  Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– þ  Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || I alt

Bidrag fra Schweiz: || 4,755 || 4,851 || 4,948 || 5,047 || 5,147 || 24,748

Samfinansierede bevillinger I ALT || 4,755 || 4,851 || 4,948 || 5,047 || 5,147 || 24,748

3.3. Anslået virkning for indtægterne

– þ  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

(a) ¨       for egne indtægter

¨         for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[50]

År n || År n+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6)

Artikel … || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne på indtægterne.

[1]               KOM(2009) 404 endelig af 10.8.2009.

[2]               Forelagt på ESS-Udvalgets møde den 20.5.2010, dok. nr. 2010/05/6/EN.

[3]               EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.

[4]               Afgørelse nr. 1578/2007/EF (EUT L 344 af 28.12.2007, s. 15).

[5]               KOM(2010) 2020 endelig.

[6]               http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/president/pdf/press_20090903_en.pdf af 3.9.2009.

[7]               Nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 234/2008/EF.

[8]               DGINS-konferencen afholdes en gang om året med det formål at drøfte emner vedrørende det statistiske program og statistiske metoder og processer med henblik på produktion af europæiske statistikker. Hvert år afholdes den i en anden medlemsstat, og det statistiske kontors leder i værtslandet er formand for konferencen.

[9]               I skorstensmodellen udarbejdes statistikker traditionelt i en lang række parallelle processer, land for land ( i nogle tilfælde endog region for region) og statistikområde for statistikområde. I en sådan model svarer hvert enkelt produktorienteret skorstensrør til et bestemt statistikområde sammen med det dertil hørende produktionssystem. For hvert statistikområde foregår hele produktionsprocessen fra udformningen af undersøgelsen over dataindsamlingen til formidlingen uafhængigt af andre områder, og hvert område har sine egne dataleverandører og brugergrupper. Skorstensmodellen er også afspejlet i den måde, hvorpå statistikområderne reguleres på europæisk niveau.

[10]             EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.

[11]             Med forbehold af artikel 5 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

[12]             KOM(2010) 2020 endelig.

[13]             http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/president/pdf/press_20090903_en.pdf af 3.9.2009.

[14]             KOM(2009) 404 endelig af 10.8.2009.

[15]             Forelagt på ESS-Udvalgets møde den 20.5.2010, dok. nr. 2010/05/6/EN.

[16]             KOM(2011) 211 endelig.

[17]             Henvisningen til retsgrundlaget vil blive opdateret, når den nye aftale med Europa-Parlamentet er blevet vedtaget.

[18]             EUT L 73 af 15.3.2008, s. 13.

[19]             EUT L 332 af 30.11.2006, s. 21.

[20]             EUT L 340 af 19.12.2008, s. 76.

[21]             I denne forbindelse bør Eurostat udnytte resultaterne af EU-finansierede projekter som f.eks. fælles aktion til overvågning af personskader i Europa (Joint Action on Monitoring Injuries in Europe (JAMIE)) og personskadedatabasen (Injury Database (IDB)).

[22]             Som fastlagt inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (sundhedstilstand og sundhedsdeterminanter, sundhedspleje, dødsårsager, arbejdsulykker, erhvervssygdomme).

[23]             FN's nationalregnskabssystem.

[24]             Det europæiske nationalregnskabssystem.

[25]             FN's miljøøkonomiske regnskabssystem, forventes vedtaget i 2012.

[26]             Det europæiske miljøøkonomiske regnskabssystem.

[27]             ABM: Activity Based Mangement (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning)

[28]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[29]             Partnerskabsgruppen er en gruppe af ledere af de nationale statistiske kontorer i ESS, som har til opgave at fremme udviklingen af ESS, hovedsagelig ved at lette arbejdet i ESS-Udvalget.

[30]             KOM(2009) 1 endelig.

[31]             Internal Audit Capacity’s Audit Report ESTAT-2009-ESTAT-002 af 19.2.2010.

[32]             Den konsoliderede udgave af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

[33]             Den konsoliderede udgave af Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

[34]             Forelagt på ESS-Udvalgets møde den 18. november 2010, (dok. nr. 2010/07/08b.)

[35]             Den konsoliderede udgave af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

[36]             Den konsoliderede udgave af Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

[37]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[38]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[39]             OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[40]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[41]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[42]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[43]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[44]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[45]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[46]             Resultaterne er de produkter og tjenesteydelser, der leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[47]             Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål".

[48]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[49]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[50]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.