52010PC0076

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 9.3.2010

KOM(2010) 76 endelig

2010/0044 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om gennemførelse af et EU-initiativ vedrørende et europæisk kulturarvsmærke

{SEK(2010) 197}{SEK(2010) 198}

BEGRUNDELSE

1. INDLEDNING

Nærværende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse omhandler indførelse af et europæisk kulturarvsmærke, hvis overordnede mål er at styrke de europæiske borgeres følelse af at høre til EU på grundlag af fælles elementer af historie og arv og en positiv vurdering af mangfoldighed og at styrke den tværkulturelle dialog. Med henblik herpå vil man med mærket forsøge at styrke værdien af de steder, som har spillet en afgørende rolle i EU's historie og opbygning, og i højere grad at profilere disse og at styrke de europæiske borgeres forståelse af Europas opbygning og af deres fælles kulturarv i dens mangfoldighed, især i forbindelse med de demokratiske værdier og menneskerettigheder, som den europæiske integrationsproces bygger på. Det europæiske kulturarvsmærke vil således også medvirke til at bringe borgerne nærmere på Europa.

Merværdien i det europæiske kulturarvsmærke i forhold til andre initiativer inden for kulturarvsområdet, såsom UNESCO's verdensarvliste og Europarådets "europæiske kulturruter", omfatter følgende: For det første vil initiativet bygge på, hvad disse steder kan udtrykke i en europæisk sammenhæng, og deres symbolske værdi for Europa og i mindre grad på de æstetiske værdier. For det andet vil der ikke blive fokuseret på en bevarelse, men på en kampagne for stederne og adgangen hertil, herunder uddybende redegørelser for stedernes europæiske betydning samt gennemførelse af pædagogiske aktiviteter med særligt fokus på unge. For det tredje vil der blive lagt vægt på at fremme netværk mellem de steder, der har fået tildelt mærket, for at de kan gøre brug af bedste praksis og tage initiativ til fælles projekter.

Forslaget er i overensstemmelse med de konklusioner, som Rådet vedtog den 20. november 2008, hvor Europa-Kommissionen opfordres til at forelægge "et passende forslag om Den Europæiske Unions indførelse af et europæisk kulturarvsmærke med angivelse af, hvordan projektet kan gennemføres i praksis".

2. BAGGRUND

Den oprindelige idé med et europæisk kulturarvsmærke opstod i 2005 som én af flere reaktioner på kløften mellem EU og borgerne. Denne kløft hænger i vid udstrækning sammen med en manglende viden om Europas historie, om EU's rolle og om de værdier, EU er bygget på.

Planen blev oprindelig lanceret af flere europæiske stater i april 2006 som et mellemstatsligt projekt. Målet var at styrke de europæiske borgeres følelse af at høre til Europa og at fremme en følelse af europæisk identitet ved at forbedre kendskabet til Europas fælles historie og arv, især blandt unge. Hidtil har i alt 64 steder, der ligger i 17 medlemsstater og i Schweiz, fået tildelt mærket. De praktiske ordninger for initiativet har imidlertid vist visse svagheder, og man har derfor ikke været i stand til at udnytte projektets potentiale. Derfor har medlemsstaterne i Rådets konklusioner fra november 2008 med de europæiske kulturhovedstæder som forbillede anmodet Europa-Kommissionen om at ændre det nuværende mellemstatslige europæiske kulturarvsmærke til et formelt EU-initiativ for at forbedre dets funktion og for at sikre en langsigtet succes.

Inddragelsen af EU i det europæiske kulturarvsmærke forventes at styrke koordinationen mellem medlemsstaterne og således bidrage til udvikling og en hensigtsmæssig anvendelse af fælles, klare og transparente udvælgelseskriterier og medvirke til udarbejdelse af nye udvælgelses- og overvågningsprocedurer for mærket, hvorved man sikrer, at stederne er relevante ud fra målene. Andre forventede fordele ved et EU-initiativ er et øget antal medlemsstater som deltagere i initiativet og en løsning på problemerne med sekretariatet, der i øjeblikket går på skift.

Europa-Parlamentet har støttet udviklingen af det europæiske kulturarvsmærke, først i sin beslutning af 29. november 2007 om en ny turismepolitik i EU - Mod et stærkere partnerskab inden for europæisk turisme (2006/2129(INI)), hvor Europa-Parlamentet foreslår, "at der ydes støtte til indførelsen af et europæisk kulturarvsmærke, der har til formål at fremhæve den europæiske dimension af EU's seværdigheder og monumenter," og endvidere i beslutningen af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden (2007/2211(INI)), hvor Europa-Parlamentet understreger, "at der bør indføres et europæisk kulturarvsmærke med henblik på at tydeliggøre den europæiske dimension i forbindelse med kulturgoder, monumenter, mindesmærker og lokaliteter af historisk interesse, som alle bærer vidnesbyrd om Europas historie og arv".

3. HØRING AF DE INTERESSEREDE PARTER SAMT KONSEKVENSANALYSE

Som opfølgning på Rådets konklusioner og i overensstemmelse med Kommissionens procedurer gik Europa-Kommissionen i gang med en konsekvensanalyse, som omfattede en offentlig høring. Målet med denne konsekvensanalyse var at fastslå, om et EU-initiativ var berettiget på dette område, om det reelt kunne give en merværdi til det europæiske kulturarvsmærke, og, hvis dette var tilfældet, hvilken form et sådant initiativ skulle have. Udkastet til rapporten om konsekvensanalysen blev drøftet med konsekvensanalyseudvalget på et møde den 25. november 2009. Som opfølgning på dette møde og udtalelsen fra konsekvensanalyseudvalget er der gennemført en række ændringer i rapporten. Den endelige rapport om konsekvensanalysen og udtalelsen fra konsekvensanalyseudvalget er blevet offentliggjort på [http://ec.europa.eu/governance/impact/ia_carried_out/ia_carried_out_en.htm].

3.1. Høring af de interesserede parter

Høringsprocessen startede i marts 2009 og blev gennemført på forskellige trin. Den omfattede en online-høring, et høringsmøde, der var åbent for offentligheden og berørte parter, samt et møde med eksperter, udpeget af de 27 medlemsstater. De detaljerede resultater fra høringens forskellige elementer er medtaget i rapporten om konsekvensanalysen, og der er blevet taget hensyn hertil ved udarbejdelsen af nærværende forslag.

3.2. Forventede virkninger

Analysen af de forskellige virkninger har vist, at de vigtigste direkte virkninger af det europæiske kulturarvsmærke vil være af social eller samfundsmæssig karakter. Disse virkninger vil omfatte bedre adgang til kulturarvsstederne, især for unge, øget interesse for og viden om den fælles europæiske arv, øget forståelse for den kulturelle mangfoldighed i Europa, en udbygning af den tværkulturelle dialog og en stærkere følelse af et tilhørsforhold til EU.

Der kan ligeledes forventes økonomiske fordele, eftersom det europæiske kulturarvsmærke har potentiale til at påvirke den lokale turistindustri positivt, bl.a. med hensyn til antallet af beskæftigede. Virkningen på antallet af besøgende på et sted vil imidlertid i høj grad afhænge af den kvalitet og troværdighed, mærket vil få, og hermed af den prestige, mærket gradvist vil erhverve med tiden.

3.3. Valg af instrumenter

Inden for rammerne af konsekvensanalysen vedrørende det europæiske kulturarvsmærke undersøgte man tre politikoptioner. Den første option var at videreføre mærket som et mellemstatsligt initiativ uden et EU-initiativ. Den anden option var at videreføre mærket som et mellemstatsligt initiativ, men med finansiel støtte fra EU-budgettet. Den tredje option var at omlægge mærket til et EU-initiativ gennem en afgørelse fra Europa-Parlamentet og Rådet, jf. eksemplet med de europæiske kulturhovedstæder i 1999. Den sidstnævnte option omfattede tre deloptioner på grundlag af de forskellige udvælgelsesprocedurer: udvælgelsen sker i medlemsstaterne på grundlag af fælles europæiske kriterier, udvælgelsen sker udelukkende på europæisk niveau, uden at der tages hensyn til stedernes nationale oprindelse samt en første udvælgelse på nationalt niveau, efterfulgt af en endelig udvælgelse på europæisk niveau.

Optioner, som ville indebære en markant finansiel støtte til udvikling af stederne, blev ikke analyseret yderligere, fordi der var klar enighed mellem medlemsstaterne og under høringsprocessen om, at det nye initiativs virkninger skulle begrænses, både for EU-budgettet og de nationale budgetter.

Ved en sammenligning mellem de tre optioner fremgik det, at en omformning af det europæiske kulturarvsmærke til et EU-initiativ gennem en afgørelse fra Europa-Parlamentet og Rådet ville give en klar merværdi og give fordele, som ikke kunne opnås, hvis medlemsstaterne agerede særskilt, selv med finansiel støtte fra EU. Sammenligningen viste også, at den bedste udvælgelsesprocedure for tildeling af mærket ville være en kombineret udvælgelse på nationalt og europæisk niveau.

4. FORSLAGETS JURIDISKE ASPEKTER

4.1. Retsgrundlag

Retsgrundlaget for det europæiske kulturarvsmærke er artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne artikel giver EU mandat til at "bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv". EU skal ligeledes fremme "samarbejdet mellem medlemsstaterne" inden for kulturområdet" og "om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats".

4.2. Nærhedsprincippet

Nærværende forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Medlemsstaternes deltagelse vil ske på frivilligt grundlag og fuldstændigt i overensstemmelse med traktatens artikel 167 vil EU's inddragelse i det europæiske kulturarvsmærke sigte på en styrket koordination mellem medlemsstaterne og støtte til deres indsats, ved at EU bidrager til udvikling og en korrekt anvendelse af nye fælles, klare og transparente udvælgelseskriterier og nye udvælgelses- og overvågningsprocedurer. Konsekvensanalysen har ligeledes vist, at et EU-initiativ vil give fordele, som ikke kunne opnås, hvis medlemsstaterne agerer særskilt.

4.3. Proportionalitetsprincippet

De foreslåede foranstaltninger for initiativet vil have meget begrænsede virkninger for EU's budget og de nationale budgetter. Der pålægges ikke de myndigheder, som gennemfører initiativet, nogen uforholdsmæssig stor administrativ byrde.

4.4. Oversigt over forslaget

4.4.1. Mål

Det mellemstatslige europæiske kulturarvsmærke blev udformet for at kunne medvirke til at bringe borgerne nærmere til Europa. Dette er et bredt og sammensat temaområde, som forskellige EU-initiativer inden for områderne kommunikation, uddannelse, kultur eller unionsborgerskab har forsøgt at tage op i fællesskab. For at kunne afspejle denne mere omfattende proces og det specifikke bidrag, som det europæiske kulturarvsmærke kan give, foreslår Kommissionen tre niveauer for det reviderede europæiske kulturarvsmærkes mål.

De generelle mål vil være at styrke de europæiske borgeres følelse af et tilhørsforhold til EU på grundlag af fælles elementer af historie og kulturarv, en positiv vurdering af mangfoldighed og en styrkelse af den tværkulturelle dialog. Målene afspejler det europæiske kulturarvsmærkes generelle sigte og lader det indgå i EU's overordnede politikker og mål.

Mærkets mål på mellemlang sigt vil være at styrke værdien af stederne og i højere grad at profilere de steder, som har spillet en afgørende rolle i den europæiske historie og i opbygningen af EU, at styrke de europæiske borgeres forståelse af den europæiske konstruktion og af deres fælles kulturarv i dens mangfoldighed, især i forbindelse med de demokratiske værdier og menneskerettigheder, som den europæiske integrationsproces bygger på. Dette udgør det højeste niveau, som virkningerne af det europæiske kulturarvsmærke kan opnå.

På et mere grundlæggende niveau vil en række specifikke mål blive relateret til de umiddelbare forbedringer, som stederne – individuelt og kollektivt – forventes at gennemføre som et resultat af de aktiviteter, som tildelingen af det europæiske kulturarvsmærke har givet anledning til, eller som kan forventes at komme med de nye praktiske ordninger.

4.4.2. Deltagelse i initiativet

I betragtning af det europæiske kulturarvsmærkes karakter og mål foreslår Kommissionen, at initiativet bør starte med alle 27 medlemsstater. Medlemsstaternes deltagelse bør ske på frivilligt grundlag. Om nødvendigt kan man i fremtidige evalueringer af det europæiske kulturarvsmærke undersøge, om det ville være hensigtsmæssigt at udvide initiativet til at omfatte deltagelse af tredjelande i kulturprogrammet.

4.4.3. Udvælgelsesprocedure

Konsekvensanalysen af det europæiske kulturarvsmærke viste, at en af de største svagheder i det nuværende mellemstatslige initiativ er, at stederne udvælges selvstændigt af de deltagende lande uden et tilsynsførende organ på europæisk niveau. Denne procedure overlader for meget til forskelligartede fortolkninger, og som følge heraf er kriterierne ikke blevet anvendt på samme måde af medlemsstaterne, hvilket hidtil har hindret en overordnet sammenhæng og en ensartet kvalitet for mærket.

Der er derfor brug for en ny udvælgelsesprocedure, som kombinerer det nationale og europæiske niveau. Kommissionen foreslår, at som første skridt bør den første udvælgelse af stederne ske på medlemsstatsniveau, herefter i næste fase bør den endelige udvælgelse ske på EU-niveau med støtte fra en jury bestående af uafhængige eksperter. Dette vil sikre både en konsekvent anvendelse af kriterierne og en passende hensyntagen til den europæiske dimension, samtidigt med at man også sikrer en ligelig fordeling af stederne i hele EU.

Juryen, bestående af uafhængige eksperter, bør bestå af 12 medlemmer, udnævnt af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, jf. eksemplet med juryen for de europæiske kulturhovedstæder. Disse eksperter bør have omfattende erfaringer og ekspertise inden for området kultur, kulturarv, europæisk historie eller andre områder, som er relevante for det europæiske kulturarvsmærkes mål.

Kommissionen foreslår, at hver medlemsstat får mulighed for en første udvælgelse af op til højst to steder i det år, hvor der sker en udvælgelse. Dette bør medføre, at antallet af steder holdes på et fornuftigt niveau, og giver samtidigt medlemsstaterne en vis fleksibilitet, i betragtning af at nogle medlemsstater har et større udvalg af potentielle steder end andre.

Juryen, bestående af uafhængige eksperter, bør til gengæld have mulighed for at vælge mellem de foreløbigt udvalgte steder, således at de udvælger højst ét sted pr. medlemsstat i det år, hvor der sker en udvælgelse. Det foreslås, at steder med en stærk tværnational dimension prioriteres særligt højt. Dette bør give et vist konkurrenceelement i valget mellem stederne på EU-niveau, hvilket kan medvirke til at sikre den overordnede kvalitet blandt stederne og derved også sikre initiativets troværdighed og prestige.

Endelig foreslår Kommissionen, at man efter tre år i træk med udvælgelse af nye steder hvert fjerde år bør afsætte tid til en overvågningsprocedure. Dette bør medvirke til at fastholde de administrative byrder på et fornuftigt niveau, både for medlemsstaterne og Kommissionen. Tidsplanen i bilaget giver et billede af den foreslåede procedure.

4.4.4. Kontrol og inddragelse af mærket

Mærket bør principielt tildeles permanent, fordi den symbolske værdi af de udvalgte steder ikke vil mindskes med tiden, og for at tilskynde stederne til at gennemføre langsigtede tiltag og investere i deres udvikling. For at fastholde kvaliteten og troværdigheden på lang sigt er det imidlertid nødvendigt med et strengt overvågningssystem for at sikre, at steder, der har fået tildelt mærket, har opfyldt de forpligtelser, de har påtaget sig ved ansøgningen. Kommissionen foreslår, at denne kontrol skal ske under medlemsstaternes ansvar, som bør aflægge rapport til den europæiske jury hvert fjerde år. I tilfælde af at bestemte steder ikke længere opfylder deres forpligtelser, bør der være mulighed for at inddrage mærket.

4.4.5. Praktiske ordninger

Kommissionen bør støtte initiativet for at sikre en større stabilitet, end det er muligt med de nuværende ordninger, og for at give mulighed for at opbygge ekspertise. Denne løsning vil give mulighed for at trække på eksisterende erfaringer, f.eks. i forbindelse med de europæiske kulturhovedstæder, EU's kulturarvspris/Europa Nostra-prisen. Dette vil imidlertid kræve yderligere ressourcer, som skal tilvejebringes (en administrator og en assistent). For at udforme de praktiske ordninger, således at de er så enkle og fleksible som muligt, kunne visse administrative opgaver blive udliciteret gennem udbudsprocedurer.

4.4.6. Evaluering

Det er af afgørende betydning, at det europæiske kulturarvsmærke regelmæssigt evalueres for at sikre, at initiativet fungerer effektivt og troværdigt. Det vil være nødvendigt, at man i denne evaluering undersøger både procedurerne vedrørende initiativets administration og den faktiske samlede virkning af det europæiske kulturarvsmærke som helhed. Målet skulle være at påpege, inden for hvilke områder initiativet arbejder godt, om det bør videreføres, hvor der er mulighed for forbedringer, og meget afgørende hvorledes denne forbedring bedst kan opnås i fremtiden. Kontrollen af de i ovenstående omtalte steder, der har fået tildelt mærket, vil naturligvis indgå i denne evaluering. Evalueringen vil blive gennemført under Kommissionens ansvar i form af en ekstern evaluering hvert sjette år.

4.4.7. Overgangsbestemmelser

Der skal gennemføres overgangsforanstaltninger for at fastlægge de steders status, som allerede har fået tildelt det europæiske kulturarvsmærke i forbindelse med det mellemstatslige initiativ. For at sikre en overordnet sammenhæng i initiativet skal disse steder genvurderes ud fra de nye kriterier. For at kunne behandle alle medlemsstater ensartet foreslår Kommissionen, at man giver de medlemsstater, som ikke deltog i det mellemstatslige initiativ, mulighed for at fremlægge forslag om en række steder, inden den normale udvælgelsesprocedure begynder.

5. RESSOURCER

De årlige bevillinger til det europæiske kulturarvsmærke godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme. Disse bevillinger skal dække følgende omkostninger: omkostningerne til den europæiske ekspertjury, initiativets synlighed på europæisk niveau, nogle netværksaktiviteter for stederne og de nødvendige personaleressourcer i Europa-Kommissionen til at støtte initiativet. Den vedlagte finansieringsoversigt giver nærmere oplysninger vedrørende tidsrummet fra 1. januar 2011 til 31. december 2013, som falder ind under den aktuelle flerårige finansielle ramme.

2010/0044 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om gennemførelse af et EU-initiativ vedrørende et europæisk kulturarvsmærke

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 167,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[1],

efter at have fremsendt forslaget til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Traktatens mål er en stadig tættere union mellem Europas folk, og artikel 167 pålægger Den Europæiske Union at bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv.

(2) En bedre forståelse og mere positiv vurdering, især blandt unge, af den fælles kulturarv i dens mangfoldighed vil bidrage til en styrkelse af følelsen af at høre til Den Europæiske Union og styrke den tværkulturelle dialog. Det er derfor vigtigt at støtte en bedre adgang til kulturarven og at styrke dennes europæiske dimension.

(3) I traktaten er der også fastlagt et unionsborgerskab, som supplerer medlemsstaternes nationale statsborgerskab, og dette udgør et vigtigt element i sikringen og styrkelsen af den europæiske integrationsproces. Skal borgerne fuldt ud støtte den europæiske integration, bør der lægges større vægt på deres fælles værdier, på historie og kultur som vigtige elementer i deres tilhørsforhold til et samfund, der bygger på principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne, kulturel mangfoldighed, tolerance og solidaritet.

(4) I april 2006 iværksatte en lang række medlemsstater i Granada et mellemstatsligt projekt vedrørende det europæiske kulturarvsmærke.

(5) Den 20. november 2008[2] vedtog Rådet for Den Europæiske Union sine konklusioner, hvis mål er at ændre det mellemstatslige europæiske kulturarvsmærke til et EU-initiativ, idet man opfordrede Kommissionen til at fremlægge et passende forslag om oprettelse af et europæisk kulturarvsmærke fra EU's side og at fastlægge de praktiske procedurer vedrørende gennemførelsen af projektet.

(6) Den offentlige høring og konsekvensanalysen, som Kommissionen gennemførte, bekræftede, at det mellemstatslige projekt vedrørende et europæisk kulturarvsmærke havde en stor værdi, men at det var nødvendigt, at initiativet blev videreudviklet for at opnå sit fulde potentiale, og at inddragelsen af EU kunne give en klar merværdi til det europæiske kulturarvsmærke og bidrage til et kvalitativt løft for initiativet.

(7) Det europæiske kulturarvsmærke bør tilstræbe synergi og komplementaritet med andre initiativer, som f.eks. Unesco's verdensarvliste og Europarådets "europæiske kulturruter". Merværdien af det nye europæiske kulturarvsmærke bør bygge på det, som udvalgte steder kan bidrage med til europæisk historie og kultur, klare uddannelsestilbud til borgerne, herunder unge, samt netværk mellem stederne med henblik på udveksling af erfaringer og eksempler på bedste praksis. Initiativets hovedvægt bør ligge på fremstød for stederne og adgangen hertil, kvaliteten af de tilbudte informationer og af de foreslåede aktiviteter og i mindre grad på en bevarelse af stederne, som bør sikres gennem eksisterende beskyttelsesordninger.

(8) Et EU-initiativ vedrørende det europæiske kulturarvsmærke kunne ud over en styrkelse af de europæiske borgeres opfattelse af at høre til Den Europæiske Union og af den tværkulturelle dialog også bidrage til at styrke kulturarvens værdi og profil, øge kulturarvens rolle i en økonomisk bæredygtig udvikling af regionerne, især gennem kulturturisme, fremme synergieffekten mellem kulturarv og nutidskunst og kreativitet, lette muligheden for udveksling af erfaringer og eksempler på bedste praksis i hele Europa og mere generelt fremme de demokratiske værdier og menneskerettigheder, som den europæiske integration bygger på.

(9) Disse mål ligger fuldt ud på linje med målene for den europæiske dagsorden for kultur, som også omfatter støtte til kulturel mangfoldighed og tværkulturel dialog samt fremme af kultur som en katalysator for kreativitet[3].

(10) Det er af afgørende betydning, at det nye europæiske kulturarvsmærke tildeles på grundlag af fælles, klare og transparente kriterier og procedurer.

(11) De administrative ordninger for det europæiske kulturarvsmærke bør fortsat i overensstemmelse med nærhedsprincippet udformes enkelt og fleksibelt.

(12) Da målene i nærværende afgørelse ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne alene, og da målene bedre kan nås på EU-niveau, især på grund af nødvendigheden af nye fælles, klare og transparente kriterier og procedurer for det europæiske kulturarvsmærke samt en stærkere koordinering mellem medlemsstaterne, kan EU vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, som fastlagt i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, som fastlagt i denne artikel, går nærværende afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE

Artikel 1

Formål

Med denne afgørelse gennemføres et EU-initiativ med titlen "Europæisk kulturarvsmærke".

Artikel 2

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved "steder" monumenter, naturlandskaber, byområder, kulturlandskaber og mindesteder samt kulturgenstande og immateriel kulturarv, der er knyttet til et sted, herunder moderne kulturarv.

Artikel 3

Mål

1. De generelle mål i initiativet bidrager til:

- at styrke de europæiske borgeres følelse af at høre til Den Europæiske Union på grundlag af fælles elementer af historie og kulturarv samt en positiv vurdering af mangfoldighed

- at styrke den tværkulturelle dialog.

2. Målene på mellemlang sigt i initiativet er at:

- styrke værdien og profilen af steder, som har spillet en afgørende rolle i historien og opbygningen af EU

- øge de europæiske borgeres forståelse af Europas opbygning og af deres fælles kulturarv i dens mangfoldighed, især i forbindelse med de demokratiske værdier og menneskerettigheder, som den europæiske integrationsproces bygger på.

3. De specifikke mål i initiativet skal:

- udvikle steder med europæisk betydning

- øge unges bevidsthed om deres fælles kulturarv

- fremme udveksling af erfaringer og eksempler på bedste praksis i hele Europa

- forbedre adgangen til kulturarvsstederne for alle, især unge

- styrke den tværkulturelle dialog, især blandt unge, gennem kunstneriske, kulturelle og historiske uddannelsesaktiviteter

- fremme synergien mellem kulturarv og nutidskunst og kreativitet

- bidrage til at gøre regionerne mere attraktive og støtte deres bæredygtige udvikling.

Artikel 4

Deltagelse i initiativet

Initiativet er åbent for deltagelse af medlemsstaterne i EU. De deltager på frivilligt grundlag.

Artikel 5

Komplementaritet med andre initiativer

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer komplementaritet mellem det europæiske kulturarvsmærke og andre initiativer inden for området kulturarv, såsom UNESCO's verdensarvliste og Europarådets "europæiske kulturruter".

Artikel 6

Adgang til initiativet

Steder som defineret i artikel 2 kan komme i betragtning til at få tildelt det europæiske kulturarvsmærke.

Artikel 7

Kriterier

Tildelingen af det europæiske kulturarvsmærke sker på grundlag af følgende kriterier:

1) Kandidater til mærket skal have en symbolsk europæisk værdi og skal have spillet en afgørende rolle i Den Europæiske Unions historie og opbygning. Kandidaterne skal derfor dokumentere:

- deres tværnationale eller paneuropæiske karakter: et kandidatsteds historiske og aktuelle indflydelse og tiltrækningskraft skal gå ud over en medlemsstats nationale grænser

- og/eller et steds plads og rolle i europæisk historie og europæisk integration samt dets forbindelse til afgørende europæiske begivenheder eller personligheder og kulturelle, kunstneriske, politiske, sociale, videnskabelige, teknologiske eller industrielle bevægelser

- og/eller et steds plads og rolle i udviklingen og fremme af de fælles værdier, som ligger til grund for Europas integration, såsom frihed, demokrati, respekt for menneskerettigheder, kulturel mangfoldighed, tolerance og solidaritet.

2) Kandidater til mærket forelægger et projekt, som fremmer stedets europæiske dimension og forpligter dem med hensyn til alle følgende elementer:

- udbredelse af kendskabet til stedets europæiske betydning, især ved hjælp af passende informationsaktiviteter, skiltning og uddannelse af personalet

- afholdelse af pædagogiske aktiviteter, især for unge, som fremmer forståelsen for Europas fælles historie og for dets fælles kulturarv i dens mangfoldighed, og som styrker følelsen af at høre til et fælles område

- fremme af flersprogethed ved brug af flere EU-sprog

- deltagelse i aktiviteterne i forbindelse med netværk for steder, der har fået tildelt det europæiske kulturarvsmærke, for at udveksle erfaringer og tage initiativ til fælles projekter

- stedet gøres mere synligt og attraktivt på europæisk plan, f.eks. gennem anvendelse af moderne teknologi.

- Det opfattes som et positivt træk, når der afholdes kunstneriske og kulturelle aktiviteter (f.eks. arrangementer, festivaler, bosiddende kunstnere), som fremmer europæiske kunstneres og samlingers mobilitet, når den tværkulturelle dialog stimuleres, og når forbindelserne mellem arv og nutidig værker og kreativitet fremmes, hvis stedets særlige forhold giver mulighed herfor.

3) Kandidater til mærket skal fremlægge en styringsplan, der forpligter til følgende tiltag:

- sikring af en solid forvaltning af stedet

- sikring af stedets bevarelse og dets videreførelse til fremtidige generationer i overensstemmelse med de relevante beskyttelsesordninger

- sikring af kvaliteten i modtagelsesfaciliteterne, såsom den historiske præsentation, informationsfaciliteter for de besøgende, skiltning osv.

- sikring af adgang til stedet for det bredest mulige publikum, f.eks. gennem tilpasning af stedet eller uddannelse af personalet

- særligt fokus på unge, især ved at give dem adgang til stedet på privilegerede betingelser

- markedsføring af stederne som turistmål

- udvikling af en sammenhængende og omfattende kommunikationsstrategi, der fremhæver stedets europæiske betydning

- sikring af, at forvaltningsplanen er så miljøvenlig som mulig for at begrænse eventuelle negative virkninger som følge af turismen.

Artikel 8

Europæisk jury bestående af uafhængige eksperter

1. Der skal oprettes en europæisk jury bestående af uafhængige eksperter (i det følgende omtalt som "europæisk jury") til gennemførelse af udvælgelses- og overvågningsprocedurerne på europæisk niveau. Juryen skal sikre, at kriterierne anvendes ensartet i de deltagende medlemsstater.

2. Den europæiske jury består af 12 medlemmer. Fire af medlemmerne udpeges af Europa-Parlamentet, fire af Rådet og fire af Kommissionen. Juryen udpeger sin formand.

3 Medlemmerne i den europæiske jury er uafhængige eksperter. De skal have en omfattende viden og ekspertise inden for områderne kultur, arv, europæisk historie eller andre områder, som er relevante for det europæiske kulturarvsmærkes mål.

4. Medlemmerne i den europæiske jury udnævnes for tre år. Som undtagelse herfra udnævnes fire eksperter af Kommissionen for et år, fire af Europa-Parlamentet for to år og fire af Rådet for tre år i det første år efter denne afgørelses ikrafttræden.

5. Hvis der opstår en interessekonflikt mellem et medlem af juryen og et specifikt sted, deltager jurymedlemmet ikke i evalueringen af det pågældende sted.

6. Alle rapporter, henstillinger og meddelelser fra den europæiske jury offentliggøres.

Artikel 9

Ansøgningsformularer

Med henblik på at gøre procedurerne så strømlinede og enkle som muligt vil Kommissionen udarbejde en fælles ansøgningsformular på grundlag af udvælgelseskriterierne, som skal anvendes af alle kandidater. Kun ansøgninger indsendt på den officielle ansøgningsformular vil komme i betragtning ved udvælgelsen.

Artikel 10

Første udvælgelse på nationalt niveau

1. Den første udvælgelse af steder til det europæiske kulturarvsmærke sker under medlemsstaternes ansvar.

2. Hver medlemsstat har mulighed for en første udvælgelse af op til højst to steder pr. år i overensstemmelse med tidsplanen i bilaget. Der vil ikke være en udvælgelsesprocedure i de år, som er reserveret til overvågningsproceduren.

3. Hver medlemsstat fastlægger sine egne procedurer og sin egen tidsplan for den første udvælgelse af stederne i overensstemmelse med nærhedsprincippet for at sikre, at de administrative ordninger bliver så enkle og fleksible som muligt. Medlemsstaten skal imidlertid give Kommissionen meddelelse om resultaterne af den første udvælgelse senest den 31. januar i det år, hvor udvælgelsesproceduren finder sted.

4. Den første udvælgelse sker på grundlag af de kriterier, der er fastlagt i artikel 7, og der skal anvendes de ansøgningsformularer, der henvises til i artikel 9.

Artikel 11

Endelig udvælgelse på EU-niveau

1. Den endelige udvælgelse af stederne til et europæisk kulturarvsmærke sker under Kommissionens ansvar og foretages af den europæiske jury.

2. Den europæiske jury evaluerer ansøgningerne fra de foreløbigt udvalgte steder og udvælger højst ét sted pr. medlemsstat. Om nødvendigt kan yderligere oplysninger indhentes, og der kan organiseres besøg til stederne.

3. Den endelige udvælgelse sker på grundlag af de kriterier, der er fastlagt i artikel 7, og der skal anvendes de ansøgningsformularer, der henvises til i artikel 9.

4. Den europæiske jury udarbejder en rapport om de foreløbigt udvalgte steder senest den 31. oktober i det år, hvor udvælgelsesproceduren finder sted. Denne rapport skal omfatte en henstilling vedrørende tildeling af det europæiske kulturarvsmærke og en begrundelse for de steder, som ikke er medtaget i den endelige liste.

5. Kandidater, som ikke er medtaget på den endelige liste, kan indsende en ny ansøgning vedrørende første udvælgelse på nationalt niveau de følgende år.

Artikel 12

Tværnationale steder

1. I denne afgørelse forstås ved "tværnationale steder" følgende:

- en række steder i forskellige medlemsstater, som samlet står bag et forslag til et specifikt emne i én enkelt ansøgning

- et specifikt sted, som geografisk ligger på mindst to medlemsstaters område.

2. Ansøgninger vedrørende tværnationale steder følger samme procedure som ansøgninger vedrørende andre steder. De udvælges først af én af de berørte medlemsstater inden for den grænse på højst to steder, som er fastlagt i artikel 10, og forslaget fremsættes på vegne af alle de berørte medlemsstater efter høring af og efter aftale med disse medlemsstater.

3. Hvis et tværnationalt sted opfylder alle de kriterier, der er fastlagt i artikel 7, vil dette sted blive prioriteret under den endelige udvælgelse.

Artikel 13

Udpegning

1. Kommissionen udpeger officielt de steder, der tildeles det europæiske kulturarvsmærke i året efter udvælgelsesproceduren på grundlag af den europæiske jurys anbefaling. Kommissionen giver Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

2. Det europæiske kulturarvsmærke tildeles principielt stederne permanent på de vilkår, der er fastlagt i artikel 14 og 15 under forbehold af initiativets videreførelse.

Artikel 14

Overvågning

1. Alle steder, som har fået tildelt det europæiske kulturarvsmærke, vil blive kontrolleret regelmæssigt for at sikre, at de fortsat opfylder de kriterier og overholder alle de forpligtelser, som er anført i deres ansøgning.

2. Kontrollen af alle steder på en medlemsstats område falder ind under den pågældende medlemsstats ansvar. Medlemsstaten indsamler alle nødvendige oplysninger og udarbejder en detaljeret rapport hvert fjerde år i overensstemmelse med tidsplanen i bilaget.

3. Rapporten sendes til Kommissionen og fremlægges for den europæiske jury til gennemgang senest den 31. januar i det år, hvor overvågningsproceduren finder sted.

4. Den europæiske jury fremlægger senest den 31. oktober i det år, hvor overvågningsproceduren finder sted, en rapport om situationen for steder, der har fået tildelt det europæiske kulturarvsmærke i den pågældende medlemsstat, herunder om nødvendigt henstillinger, der skal tages hensyn til i den følgende overvågningsperiode.

5. Kommissionen udarbejder fælles indikatorer for medlemsstaterne for at sikre en ensartet fremgangsmåde i overvågningsproceduren.

Artikel 15

Frakendelse af mærket

1. Hvis den europæiske jury konstaterer, at et specielt sted ikke længere opfylder kriterierne for det europæiske kulturarvsmærke, eller at det ikke længere overholder de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med ansøgningen, skal juryen tage initiativ til en dialog med den pågældende medlemsstat via Kommissionen for at medvirke til gennemførelsen af de nødvendige ændringer på stedet.

2. Hvis de nødvendige tilpasninger på stedet ikke er blevet gennemført inden for et tidsrum på 18 måneder, regnet fra begyndelsen af dialogen, giver den europæiske jury Kommissionen meddelelse herom. Sammen med meddelelsen skal der være en begrundelse samt anbefalinger af, hvorledes situationen kan forbedres.

3. Hvis anbefalingerne ikke er blevet fulgt inden for et nyt tidsrum på 18 måneder, anbefaler den europæiske jury, at det pågældende sted frakendes det europæiske kulturarvsmærke.

4. Kommissionen tager den endelige afgørelse om en frakendelse af det europæiske kulturarvsmærke. Kommissionen informerer Europa-Parlamentet og Rådet herom.

5. Den europæiske jurys meddelelser og anbefalinger offentliggøres.

Artikel 16

Praktiske ordninger

1. Kommissionen gennemfører EU-initiativet vedrørende det europæiske kulturarvsmærke. Først og fremmest:

- sikrer Kommissionen den overordnede sammenhæng og kvalitet i initiativet

- sikrer Kommissionen koordineringen mellem medlemsstaterne og den europæiske jury

- udarbejder Kommissionen retningslinjer for udvælgelses- og overvågningsprocedurerne samt ansøgningsformularerne

- giver Kommissionen støtte til den europæiske jury, bestående af uafhængige eksperter.

2. Kommissionen er ansvarlig for kommunikationen og for det europæiske kulturarvsmærkes synlighed på EU-niveau, især gennem etablering og vedligeholdelse af et særligt websted.

3. Kommissionen støtter netværksaktiviteter mellem steder, der har fået tildelt mærket.

4. De i punkt 2 og 3 omtalte aktioner samt udgifterne til den europæiske jury finansieres gennem de finansielle midler, der er fastlagt i artikel 19.

Artikel 17

Evaluering

1. Kommissionen sikrer den eksterne og uafhængige evaluering af initiativet vedrørende det europæiske kulturarvsmærke. Denne evaluering skal gennemføres hvert sjette år i overensstemmelse med den tidsplan, der er anført i bilaget, og skal omfatte alle elementer, herunder effektiviteten af procedurerne til gennemførelsen af initiativet, antallet af steder, initiativets virkninger, hvordan det kan forbedres, og om initiativet vedrørende det europæiske kulturarvsmærke bør videreføres.

2. Kommissionen fremlægger en rapport om disse evalueringer for Europa-Parlamentet og Rådet senest seks måneder efter afslutningen af evalueringerne.

Artikel 18

Overgangsbestemmelser

1. Steder i medlemsstaterne, som allerede har fået tildelt mærket inden for rammerne af det mellemstatslige initiativ vedrørende et europæisk kulturarvsmærke, evalueres [året efter nærværende afgørelses ikrafttræden].

En ny ansøgning indsendes for disse steder på grundlag af de nye kriterier og procedurer, som er fastlagt i artikel 6–9, og fremsendes til Kommissionen gennem de relevante medlemsstater senest den 31. januar [det pågældende år].

De nye ansøgninger evalueres af den europæiske jury.

Hvis et af de steder, som en specifik medlemsstat har foreslået, ikke opfylder kriterierne, eller hvis der er behov for yderligere oplysninger, indleder den europæiske jury en dialog med medlemsstaten via Kommissionen for at undersøge, om ansøgningen kan forbedres, inden der tages en endelig afgørelse. Om nødvendigt kan der gennemføres besøg på stedet.

Den europæiske jury afleverer en rapport om stederne med en anbefaling vedrørende tildeling af det europæiske kulturarvsmærke inden udgangen af [det pågældende år], medmindre det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger fra medlemsstaten.

Kommissionen udpeger herefter officielt stederne.

Det europæiske kulturarvsmærke tildeles principielt permanent til de steder, som er omfattet af dette stykke på de betingelser, der er fastlagt i artikel 14 og 15, og under forbehold af at initiativet videreføres.

Kandidater, som ikke er medtaget på den endelige liste, kan indsende en ny ansøgning til den foreløbige udvælgelse på nationalt niveau de følgende år.

2. Medlemsstater, som ikke har deltaget i det mellemstatslige initiativ vedrørende det europæiske kulturarvsmærke, har mulighed for at foreslå tildeling af det europæiske kulturarvsmærke til højst fire steder i [det andet år efter nærværende afgørelses ikrafttræden].

Der skal indsendes en ansøgning for disse steder på grundlag af de kriterier og procedurer, som er fastlagt i artikel 6-9, og den fremsendes til Kommissionen af de relevante medlemsstater senest den 31. januar [det pågældende år].

De nye ansøgninger evalueres af den europæiske jury. Hvis et af de steder, som en specifik medlemsstat har foreslået, ikke opfylder kriterierne, eller hvis der er behov for yderligere oplysninger, indleder den europæiske jury en dialog med medlemsstaten via Kommissionen for at undersøge, om ansøgningen kan forbedres, inden der tages en endelig afgørelse. Om nødvendigt kan der gennemføres besøg på stedet.

Den europæiske jury afleverer en rapport om stederne med en anbefaling vedrørende tildeling af det europæiske kulturarvsmærke inden udgangen af [det pågældende år], medmindre det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger fra medlemsstaten.

Kommissionen udpeger herefter officielt stederne.

Det europæiske kulturarvsmærke tildeles principielt permanent til de steder, som er omfattet af dette stykke, på de betingelser, der er fastlagt i artikel 14 og 15, og under forbehold af at initiativet videreføres.

Kandidater, som ikke er medtaget på den endelige liste, kan indsende en ny ansøgning til den første udvælgelse på nationalt niveau de følgende år.

3. Udvælgelses- og overvågningsproceduren for det europæiske kulturarvsmærke, som fastlagt i artikel 6-15, starter i [det tredje år efter nærværende afgørelses ikrafttræden].

Artikel 19

Finansielle bestemmelser

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af initiativet i tidsrummet 1. januar 2011 – 31. december 2013 er fastsat til 1 350 000 EUR.

2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme.

Artikel 20

Ikrafttræden

Nærværende afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formanden Formanden

BILAG

TIDSPLAN

Tidsplan for det europæiske kulturarvsmærke

[År n] | Vedtagelse af afgørelsen Forberedende arbejde |

[År n+1] | Fornyet evaluering af de steder, som allerede har fået tildelt det europæiske kulturarvsmærke i forbindelse med det mellemstatslige initiativ |

[År n+2] | Første indsendelse af navne på steder fra de medlemsstater, som ikke deltog i det mellemstatslige initiativ |

[År n+3] | Udvælgelse |

[År n+4] | Kontrol |

[År n+5] | Udvælgelse |

[År n+6] | Udvælgelse Evaluering af det europæiske kulturarvsmærke |

[År n+7] | Udvælgelse |

[År n+8] | Kontrol |

[År n+9] | Udvælgelse |

[År n+10] | Udvælgelse |

[År n+11] | Udvælgelse |

[År n+12] | Kontrol Evaluering af det europæiske kulturarvsmærke |

… | … |

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORSLAGETS BETEGNELSE:

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse af et EU-initiativ vedrørende et europæisk kulturarvsmærke.

2. ABM/ABB-RAMME

Politikområde: uddannelse og kultur.

Aktivitet: udvikling af kulturelt samarbejde i Europa.

3. BUDGETPOSTER

3.1. Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster):

15 04 50 Det europæiske kulturarvsmærke.

3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:

Retsgrundlaget for det europæiske kulturarvsmærke er ikke tidsmæssigt begrænset.

Forslaget vil have virkninger for EU-budgettet fra 1.1.2011 til 31.12.2013.

3.3. Budgetoplysninger (indsæt om nødvendigt flere rækker):

Budgetpost | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsområde i de finansielle overslag |

15 04 50 | Ikke-oblig. | Opdelte[4] | JA | NEJ | NEJ | 3b |

4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

4.1. Finansielle ressourcer

4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)

i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftstype | Punkt | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | I alt |

Driftsudgifter[5] |

Forpligtelsesbevillinger (FB) | 8.1 | a | 0,350 | 1,000 | 1,350 |

Betalingsbevillinger (BB) | b | 0,250 | 0,800 | 0,300 | 1,350 |

Administrative udgifter inden for referencebeløbet[6] |

Teknisk og administrativ bistand (IOB) | 8.2.4. | c |

SAMLET REFERENCEBELØB |

Forpligtelsesbevillinger | a+c | 0,350 | 1,000 | 1,350 |

Betalingsbevillinger | b+c | 0,250 | 0,800 | 0,300 | 1,350 |

Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5 | d | 0,122 | 0,244 | 0,244 | 0,610 |

Administrative udgifter, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6 | e | 0,003 | 0,006 | 0,006 | 0,015 |

Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen

FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a+c+d+e | 0,125 | 0,600 | 1,250 | 1,975 |

BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | b+c+d+e | 0,125 | 0,500 | 1,050 | 0,300 | 1,975 |

Samfinansiering

Ikke relevant.

4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering

( Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.

X Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de finansielle overslag.

Et beløb på 350 000 EUR vil blive tildelt i 2012, ved at midlerne fra den finansielle støtte til kulturprogrammet (budgetpost 15 04 44 Kultur) omlægges.

( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[7] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag).

4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden

X Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne.

( Forslaget har finansielle virkninger - virkningerne for indtægterne er som følger:

4.2. Personaleressourcer (fuldtidsækvivalenter) (herunder tjenestemænd, midlertidigt ansatte og eksternt personale) - se nærmere under punkt 8.2.1.

Årlige behov | 2011 | 2012 | 2013 |

Personaleressourcer i alt | 1 | 2 | 2 |

5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL

5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Jævnfør afsnit 1 i begrundelsen og afsnit 2 i konsekvensanalysen.

5.2. Merværdien af EU's engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

Jævnfør afsnit 3.2 i begrundelsen og afsnit 2.3 i konsekvensanalysen. Der er synergi mellem forslaget og kulturprogrammet.

5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen

Målene for det europæiske kulturarvsmærke (jf. artikel 3 i forslaget til en afgørelse og afsnit 3 i konsekvensanalysen) hænger direkte sammen med Kommissionens strategiske mål vedrørende solidaritet, bl.a. fordi målene bidrager til den økonomiske og sociale samhørighed og til en bevarelse og styrkelse af vore fælles værdier. Det europæiske kulturarvsmærke hænger også sammen med Kommissionens strategiske mål for velfærd, fordi mærket har et specifikt mål om at bidrage til regionernes attraktivitet og bæredygtige udvikling.

For at kunne måle resultaterne af det europæiske kulturarvsmærke vil der blive fastlagt nøgleindikatorer på det sociale, arbejdsmarkedsmæssige, økonomiske og miljømæssige område. Sociale indikatorer kunne omfatte:

- antal borgere, som anfører, at deres interesse for kulturarven er øget

- antal borgere, som anfører, at de har fået en mere positiv opfattelse af den fælles europæiske historie

- antal aktiviteter, som organiseres af stederne og er rettet mod unge

- samarbejdsprojekter for steder, der har fået tildelt mærket

- antal etablerede kulturelle aktiviteter

- antal aktiviteter, som øger opmærksomheden omkring demokratiske værdier/menneskerettigheder.

Økonomiske indikatorer kunne omfatte:

- stigning i antallet af besøgende

- antal direkte eller indirekte oprettede job

- antal bevarede job

- antal partnerskabsprojekter, som omfatter steder, der har fået tildelt mærket, og kulturindustrien samt den kreative branche

- antal partnerskabsprojekter, som omfatter steder, der har fået tildelt mærket, og lokale erhvervsaktiviteter

- investeringer i kulturarven, der fungerer som løftestang for private og offentlige kilder.

Miljøindikatorer kunne omfatte:

- antal planer for en bæredygtig styring, som er vedtaget af stederne

- forbedret adgang til stederne med bæredygtig transport

- landskabernes og de historiske steders miljøforhold.

5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende)

X Central forvaltning

X Direkte af Kommissionen

( Indirekte ved delegation til:

( Forvaltningsorganer

( Organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i finansforordningen

( Nationale offentlige organer eller public service-organer

( Fælles eller decentral forvaltning

( med medlemsstaterne

( med tredjelande

( Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

Relevante bemærkninger:

6. KONTROL OG EVALUERING

6.1. Kontrolsystem

Rammen for kontrol og evaluering af det europæiske kulturarvsmærke omfatter to elementer, hvor der må sondres: kontrol af de steder, der har fået tildelt mærket, og evaluering af det europæiske kulturarvsmærkeinitiativ som helhed.

Målet med kontrollen af stederne vil være at sikre, at steder, der har fået tildelt mærket, har opfyldt de forpligtelser, de indgik, da de udarbejdede deres ansøgning og blev udvalgt, og kan derfor beholde mærket. Kommissionen vil fastlægge en række indikatorer, der skal tages hensyn til. Denne kontrol vil ske under medlemsstaternes ansvar, som aflægger rapport til en europæisk jury, bestående af eksperter, som herefter vil udarbejde en evaluering og om nødvendigt foreslå, at mærket frakendes. Kontrollen af de steder, der har fået tildelt mærket, vil indgå i evalueringen af det europæiske kulturarvsmærke som helhed. Med hensyn til mere detaljerede oplysninger om kontrolsystemet henvises der til artikel 14 og 15 i forslaget til afgørelse.

6.2. Evaluering

6.2.1. Forudgående evaluering

Jævnfør konsekvensanalysen.

6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)

Ikke relevant

6.2.3. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed

Det er nødvendigt, at der ved evalueringen af det europæiske kulturarvsmærke både fokuseres på processerne i forbindelse med gennemførelsen af initiativet og den faktiske samlede virkning af det europæiske kulturarvsmærke som helhed. Målet vil være at fastslå, på hvilke områder programmet arbejder hensigtsmæssigt, hvor der er mulighed for forbedringer og mest afgørende, hvorledes denne forbedring bedst kan opnås fremover.

Som anført i artikel 17 i forslaget til afgørelse vil evalueringen ske under Kommissionens ansvar i form af en ekstern evaluering hvert sjette år.

7. Forholdsregler mod svig

Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af aktioner, der finansieres i henhold til den afgørelse, at EU's økonomiske interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning i overensstemmelse med Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999.

For så vidt angår EU-foranstaltninger, der finansieres i henhold til nærværende afgørelse, forstås ved uregelmæssighed enhver overtrædelse af en EU-bestemmelse eller enhver manglende opfyldelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk aktørs handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af Den Europæiske Union, ved afholdelse af en uretmæssig udgift, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95.

8. RESSOURCER

8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

(Beskrivelse af mål, foranstaltninger og output) | Type output | Genms. omkostn. | 2012 | 2013 | I ALT |

2011 | 2012 | 2013 |

Andet personale[10], der finansieres over art. 15 01 04/05 |

I ALT | 1 | 2 | 2 |

8.2.2. Opgavebeskrivelse

AD: styre, kontrollere og evaluere gennemførelsen af aktionen, støtte juryen, bestående af uafhængige eksperter, organisere juryens møder og repræsentere Kommissionen på juryens møder, udføre sekretariatets opgaver på disse møder, opfølge beslutningstagning vedrørende udvælgelse og kontrol af stederne, etablere og fastholde en regelmæssig kontakt og udveksling med andre europæiske institutioner, medlemsstater, steder, der har fået tildelt mærket, eller internationale organisationer, koordinere netværket af steder, der har fået tildelt mærket, organisere dette netværk og repræsentere Kommissionen på møderne her, forestå kommunikationsaktiviteter i forbindelse med initiativet samt lancering, forvaltning og kontrol med indkaldelse af udbud.

AST: yde operationel støtte til den akademiske medarbejder ved opgaverne, medvirke til forberedelsen af kommunikationsaktiviteter, medvirke til afholdelsen af møderne, medvirke til forberedelsen af indkaldelse af udbud og yde støtte til forvaltningen af kontrakter.

Aktionen skal i princippet være udarbejdet i 2011, bl.a. etableringen af alle strukturerne (den europæiske jury, bestående af uafhængige eksperter, nationale koordinatorer osv.), udarbejdelsen af procedurebestemmelserne, retningslinjerne og ansøgningsskemaerne samt forberedelsen af de første indkaldelser af udbud, således at den første udvælgelsesprocedure kan starte tidligt i begyndelsen af 2012.

8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

( Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal erstattes eller forlænges

( Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for år n

( Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure

X Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling)

( Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det pågældende år

8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 – udgifter til administrativ forvaltning)

Ikke relevant

8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler)

Arten af personaleressourcer | 2011 | 2012 | 2013 |

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (15 01 01) | 0,122 | 0,244 | 0,244 |

Personale finansieret over artikel 15 01 02 (hjælpeansatte, nationale eksperter, kontraktansatte osv.) (oplys budgetpost) |

Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,122 | 0,244 | 0,244 |

Beregning – tjenestemænd og midlertidigt ansatte

122 000 EUR pr. stilling pr. år (standardomkostninger pr. stilling, som foreslået i retningslinjerne for udkast til finansieringsoversigt til forslaget).

Beregning – personale, der finansieres over art. 15 01 02

Ikke relevant.

De nødvendige personaleressourcer dækkes af de bevillinger, der allerede er afsat til forvaltning af denne aktion og/eller omfordelt inden for generaldirektoratet og suppleret, hvis dette er tilfældet med ekstrabevillinger, som kan gives til det ansvarlige generaldirektorat inden for rammerne af de årlige tildelingsprocedurer i lyset af de budgetmæssige begrænsninger.

8.2.6 Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler)

2011 | 2012 | 2013 | I ALT |

15 01 02 11 01 – Tjenesterejser | 0,003 | 0,006 | 0,006 | 0,015 |

15 01 02 11 02 – Møder og konferencer |

15 01 02 11 03 – Udvalg |

15 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer |

15 01 02 11 05 - Informationssystemer |

2 Andre forvaltningsudgifter i alt (15 01 02 11) |

3 Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) |

Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,003 | 0,006 | 0,006 | 0,015 |

Beregning – Andre administrative udgifter, som ikke er medtaget i referencebeløbet

2011: 3 tjenesterejser i EU pr. år = 3 x 1 000 EUR

2012 og 2013: 6 tjenesterejser i EU pr. år = 6 x 1 000 EUR

De nødvendige administrative ressourcer dækkes ved de bevillinger, der allerede er afsat til forvaltning af denne aktion og/eller omfordelt inden for generaldirektoratet og suppleret, hvis dette er tilfældet med ekstrabevillinger, som kan gives til det ansvarlige generaldirektorat inden for rammerne af de årlige tildelingsprocedurer i lyset af de budgetmæssige begrænsninger.

[1] EUT C ... af ..., s. ....

[2] EUT C 319 af 13.12.2008, s. 11.

[3] KOM(2007) 242 endelig — dok. 9496/07.

[4] Opdelte bevillinger.

[5] Udgifter, som ikke henhører under kapitel 15 01 i afsnit 15.

[6] Udgifter inden for artikel 15 01 04 i afsnit 15.

[7] Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[8] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[9] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[10] Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet.