Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009DC0555

    Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) - Situationsrapport Januar 2009-juni 2009

    /* KOM/2009/0555 endelig udg. */

    52009DC0555

    Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) - Situationsrapport Januar 2009-juni 2009 /* KOM/2009/0555 endelig udg. */


    [pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

    Bruxelles, den 22.10.2009

    KOM(2009) 555 endelig

    RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

    OM UDVIKLING EN AF ANDEN GENERATION AF SCHENGEN-INFORMATIONSSYSTEMET (SIS II)

    Situationsrapport

    Januar 2009-juni 2009

    INDHOLDSFORTEGNELSE

    1. Indledning 3

    2. Projektstatus 3

    2.1. Fremskridt i rapporteringsperioden 3

    2.1.1. Overblik 3

    2.1.2. Forberedelse af migrationen 4

    2.1.2.1. Migrationsretsakter 4

    2.1.2.2. Specifikationer for konverteren 4

    2.1.3. SIS II-netværket 4

    2.1.5. Testning af det centrale SIS II 5

    2.1.5.1 Reparation af programfejl og efterfølgende testning 5

    2.1.5.2 Analyse- og afhjælpningsperioden 6

    2.1.6. Gennemgang af arkitekturen 6

    2.1.7. Driftsforvaltning 7

    3. Forvaltning 7

    3.1. Finansielle følger 7

    3.2. Projektforvaltning 8

    3.2.1. Det globale programstyringsråd (GPMB) 8

    3.2.2. SISVIS-udvalget (SIS II) 8

    3.2.3. National planlægning og koordinering 9

    3.2.4. Rådet 9

    4. Prioriteter for den næste rapporteringsperiode 9

    4.1. Samlet programstyringsstrategi 9

    4.2. Testning 10

    4.2.1. Første etapemål 10

    4.2.2. På vej mod en samlet testningsstrategi 10

    4.2.3. Forberedelse af den samlede test 10

    4.3. Fremskridt med migreringen 11

    4.4. Sikkerhed og databeskyttelse 11

    5. Konklusioner 11

    1. Indledning

    I denne situationsrapport beskrives det arbejde, Kommissionen udførte i første halvår af 2009 med hensyn til udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) og migrationen fra SIS 1+ til SIS II. Den forelægges for Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 1104/2008 og Rådets afgørelse 2008/839/RIA om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II). Denne rapport udgør også en statusrapport over testningen.

    2. Projektstatus

    2.1. Fremskridt i rapporteringsperioden

    2.1.1. Overblik

    I tidsrummet januar-april 2009 fandt der en analyse- og afhjælpningsperiode for SIS II sted. Det skyldtes, at hovedkontrahenten for udviklingen af SIS II ikke bestod driftstesten i december 2008. I analyse- og afhjælpningsperioden blev en lang række kendte problemer og programfejl løst og udbedret, og der blev foretaget en tilbundsgående gennemgang af den tekniske arkitektur. Der blev enten udviklet eller gennemført løsninger, men der var alligevel et par uløste problemer tilbage.

    Parallelt med og inden for rammerne af Rådet blev der som nødplan set nærmere på et alternativt teknisk scenarie for udviklingen af SIS II baseret på SIS 1+, kendt som "fornyelse og udvikling af SIS 1+" (SIS 1+ RE).

    Rådet anmodede på sit møde den 26.-27. februar 2009 formandskabet og Kommissionen om i tæt samarbejde med SIS II-taskforcen og i samråd med hensigtsmæssige instanser snarest muligt, men senest i maj, at fremlægge en rapport med en tilbundsgående vurdering og sammenligning af begge scenarier.

    I rapporten[1] blev det konkluderet, at både det nuværende projekt og det alternative SIS 1+ RE-scenarie på visse betingelser er teknisk mulige og har potentialet til at nå de mål, der er sat for SIS II i retsakterne vedrørende oprettelse, drift og brug af systemet.

    Rådet konkluderede på grundlag af denne rapport den 4.-5. juni 2009, at udviklingen af SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt, og at SIS 1+ RE vil blive beholdt som nødplan i det tidsrum, der er nødvendigt for at støtte projektet. Rådet enedes også om to etapemål i projektet. Det generelle sigte med etapemålene er at påvise, at det centrale SIS II-system er stabilt, pålideligt og ydedygtigt, og at de vitale kernefunktioner fungerer korrekt, herunder datakonsistens og pålidelig overførsel af meddelelser, efter gennemførelsen af store og vigtige udviklingsfaser i forbindelse med SIS II-projektet. De tilknyttede test vil blive påbegyndt, så snart Kommissionen og medlemsstaterne angiver, at de er parate, og den tekniske supportfunktion i Strasbourg (C.SIS) bekræfter, at SIS 1+-testredskaberne er i orden og parate.

    Det første etapemål er planlagt til efter testningen af systemets ydeevne, der er planlagt i sidste kvartal af 2009. Det andet etapemål skal tidligst nås i sommeren 2010, efter at den funktionelle testning af det centrale system er gennemført. Den alternative løsning vil blive beholdt som en nødplan, indtil de test, der er fastsat i forbindelse med etapemålene, er gennemført.

    2.1.2. Forberedelse af migr ationen

    2.1.2.1. Mig rationsretsakter

    Rådet vedtog den 24. oktober 2008 retsakterne om migration fra SIS 1+ til SIS II – Rådets forordning (EF) nr. 1140/2008[2] og Rådets afgørelse 2008/839/RIA om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[3] ("migrationsretsakterne"). I begge retsakter er det fastsat, at migrationen til SIS II skal finde sted inden 30. september 2009. Denne dato kan udsættes ved hjælp af komitologiafgørelser. Under alle omstændigheder vil migrationsretsakterne først udløbe den 30. juni 2010. I lyset af den tid, der kræves til at løse de resterende problemer, og behovet for at tilpasse planen, således at der tages hensyn til etapemålene, er hverken den oprindelige dato for migrationen fra SIS 1+ til SIS II eller den dato, hvor retsakterne udløber, længere realistiske. Rådet har derfor opfordret Kommissionen til snarest muligt, men senest til oktober 2009, at fremsætte passende forslag til ændring af migrationsretsakterne.

    2.1.2.2. Specifikationer for konverteren

    Der blev afholdt regelmæssige månedlige " SIS II-migrationsworkshopper " med medlemsstaterne og hovedkontrahenten for udvikling for at fastlægge kravene til og specifikationerne for en konverter og procedurerne for migration til SIS II. Konverteren er et teknisk redskab, der muliggør en konsistent og pålidelig kommunikation mellem de centrale systemer SIS 1+ og SIS II under migrationen.

    Kravene til SIS II-konverteren er blevet fastlagt af Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaternes eksperter, og hovedkontrahenten for udvikling er i gang med at udvikle den.

    2.1.3. SIS II-netværket

    SIS II-projektet omfatter levering af et wide area-netværk, der opfylder kravene for så vidt angår tilgængelighed, sikkerhed, geografisk dækning og serviceniveau, således at de nationale og centrale systemer kan kommunikere med hinanden[4].

    Kommissionen gennemfører fuldt ud artikel 16 i forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA, hvad angår de elementer af SIS II-netværket, der henhører under Kommissionens ansvar. SIS II-netværket er blevet opbygget ved brug af sTESTA-rammekontrakten (ENTR 2006 024). Tilsynet med SIS II-netværket foretages fra et operationscenter under koncernen "Orange Business Services/HP" i Bratislava.

    SIS II-netværket opfylder sikkerhedskravene og –garantierne, herunder de tekniske og proceduremæssige garantier, for at sikre fortroligheden af de SIS-oplysninger, der udveksles via SIS II-netværket. Kommissionen kontrollerer regelmæssigt opfyldelsen heraf.

    Medlemsstaterne har indkredset en række problemer vedrørende SIS II-netværkets og operationscentrets arkitektur, som de ønsker bliver forbedret. Den 20. april 2009 blev der afholdt et møde med medlemsstaternes eksperter for at drøfte de allerede disponible og eksisterende sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med adgangen til data samt problemer, som det er nødvendigt at se nærmere på. Kommissionen har anmodet den kontrahent, der forestår kvaliteten, om at finde mulige løsninger for at afbøde disse risici med henblik på "end-to-end"-sikkerheden. Der arbejdes også på at løse andre problemer, som medlemsstaterne har identificeret, for derved at sikre en høj grad af sikkerhed for SIS II-netværket.

    Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kontrollerer, at forvaltningsmyndighedens behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med retsakterne. De nationale tilsynsmyndigheder overvåger uafhængigt lovligheden af behandlingen af SIS II-personoplysninger på deres område og overførslen heraf fra deres område, samt udveksling og yderligere behandling af supplerende oplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse fremlagde sine resultater vedrørende SIS II-netværkets sikkerhed på mødet i SISVIS-udvalget den 12. maj 2009.

    2.1.4. Sikkerhedstestning af SIS II

    Sikkerhedstestningen af SIS II blev gennemført i marts 2009 i Strasbourg, hvor det centrale SIS II-system befinder sig. Kommissionens kontrahent med ansvar for kvalitetssikringen af sikkerheden vurderede den faktiske gennemførelse af sikkerhedsgarantierne som beskrevet i den sikkerhedsplan, der er relevant i denne fase af projektet.

    Rapporten om sikkerhedstestningen indeholder en række henstillinger. Kommissionen har foretaget en prioritering af dem og arbejder på at planlægge gennemførelsen af de relevante henstillinger sammen med hovedkontrahenten for udvikling. Gennemførelsen af henstillingerne vil sikre, at det centrale SIS II inden afslutningen af udviklingsfasen overholder sikkerhedsplanen.

    Der vil blive tilrettelagt en supplerende sikkerhedstestning for at kontrollere, at henstillingerne er korrekt gennemført, og derved sikre en optimal driftssikkerhed, inden migrationen påbegyndes.

    2.1.5. Testning af det centrale SIS II

    2.1.5.1 Reparation af programfejl og efterfølgende testning

    Inden januar 2009 lå antallet af ikke-reparerede programfejl højere end, hvad der er acceptabelt. I den softwareversion, der blev taget i brug i marts, var de fleste programfejl blevet rettet, således at der kun var et lille antal tilbage vedrørende det centrale SIS II-system; de fleste af disse var blevet fjernet i en senere softwareversion, der blev installeret og testet i maj.

    2.1.5.2 Analyse- og afhjælpningsperioden

    Målet var ved udgangen af denne fase at have nået et punkt, hvor der var gjort fremskridt, hvad angår alle problemer, dvs. enten var de pågældende programfejl blevet repareret, eller hvad angår programfejl på nationalt eller centralt plan, der ikke var blevet repareret, var det beregnet, hvor meget tid og hvor mange penge der ville være behov for for at færdiggøre hele projektet.

    Denne fase gav Kommissionen et skøn over, hvor meget tid og hvor mange finansielle midler der var brug for for at fuldende projektet. Disse oplysninger blev indarbejdet i det dokument, som Kommissionen udarbejdede for at foretage en sammenligning af tekniske scenarier på grundlag af de kriterier, som Kommissionen og Rådet havde udstukket.

    I denne fase blev der fokuseret på de mekanismer og processer, der styrer kommunikationen og konsistensen mellem SIS II's centrale og nationale komponenter samt SIS II-løsningens ydeevne og robusthed. Der blev set nærmere på følgende spørgsmål:

    - Sikre, at beskederne udveksles på korrekt vis mellem de nationale systemer og det centrale SIS II-system - Testene førte til den konklusion, at datakonsistensen blev bevaret ved udvekslinger mellem den centrale og de nationale komponenter i SIS II.

    - Datakonsistensen ved store mængder data for at påvise, at systemet kan sikre fuldstændig datakonsistens – Der sikres datakonsistens ved hjælp af et kompliceret sæt kontrol- og sammenligningsmekanismer. Denne feature har været genstand for en omfattende afprøvning, som omfattede et stigende antal indberetninger og en række forskellige medlemsstater med forskellige nationale tekniske implementeringer.

    - Behandling af beskeder og transmissioner - De tilsvarende test har vist, at det centrale SIS II behandler data, transmissionen heraf og meddelelsen herom korrekt, men uden at opfylde de stillede krav til hastigheden. Hovedkontrahenten for udvikling har indført adskillige forbedringer, som var indeholdt i en ny udgave af softwaren. For at fjerne kompleksiteten på dette område foreslog hovedkontrahenten for udvikling en anderledes gennemførelse af transmissionsmekanismen, der blev udviklet som en konceptafprøvning og testet med to medlemsstater.

    - Måling af systemets ydeevne under forskellige vilkår - Hovedkontrahenten for udvikling fremsatte et forslag til forbedring af søgningsevnen for at sikre, at søgninger foretaget af grænse- og politimyndigheder kan behandles på mindre end ét sekund. Der blev udviklet en prototype, der skulle testes i juni og juli.

    - Systemets robusthed – En række test har vist, at der er sket forbedringer i den henseende.

    De forskellige intensive testninger og tilbundsgående analyser, der blev foretaget i analyse- og afhjælpningsperioden, førte til, at en lang række kendte problemer og programfejl blev løst og udbedret. Hvad angår alle resterende problemer, blev hovedårsagen hertil fundet, og der blev enten udviklet eller gennemført en løsning.

    2.1.6. Gennemgang af arkitekturen

    En specialiseret it-konsulent foretog i tidsrummet marts-april 2009 en overordnet gennemgang af arkitekturen. Ved den lejlighed opstod der bred konsensus blandt SIS II-eksperterne om, at der ikke var større fejl i SIS II-arkitekturen. Arkitekturen opfylder SIS II-systemets krav. Hardwaren har den rigtige størrelse og er "dimensionerbar", således at det kan sikres, at systemet kan vokse sig større end det, der på nuværende tidspunkt er planlagt. Hvad angår udformning og gennemførelse, er der fremsat en række henstillinger, der vil forbedre visse aspekter af systemet såsom ydeevne og softwarens dimensionerbarhed samt hvor let det er at vedligeholde systemet. Arkitekturen for forretningsmeddelelser synes at være for komplekst udformet og kan forenkles.

    2.1.7. Driftsforvaltning

    Forhandlingerne med Frankrig om de aktiviteter, som skal gennemføres for at forberede idriftsættelsen af systemet og stille det personale til rådighed og uddanne det, som skal varetage den fælles forvaltning af SIS II, VIS (visuminformationssystemet) og BMS (det biometriske matchsystem), fandt sted i den periode, som er omfattet af denne rapport. Ændringer af de eksisterende kontrakter blev undertegnet i marts 2009. Det rekrutterede personale har påbegyndt de tekniske uddannelseskurser som planlagt. Der er ved at blive udarbejdet en overgangsplan med praktisk coaching.

    Kommissionen vedtog den 24. juni 2009 forslaget til en retlig pakke for oprettelsen af et agentur til den langsigtede forvaltning af storstilede it-systemer på området retfærdighed, frihed og sikkerhed.

    3. FORVALTNING

    3.1. Finansielle følger

    Indtil nu beløber Kommissionens samlede budgetmæssige forpligtelser vedrørende SIS II-projektet sig til ca. 72,5 mio. EUR. De tilsvarende kontrakter omfatter feasibilityundersøgelser, udviklingen af selve det centrale SIS II-system, support og kvalitetssikring, SIS II-netværket, forberedelse af driftsforvaltningen i Strasbourg, sikkerhed, biometriske forberedelser og kommunikation.

    Ud af dette beløb var der ved udgangen af juni 2009 brugt 41 mio. EUR. De vigtigste udgiftsposter var udvikling (22,4 mio. EUR), netværket (10,4 mio. EUR) og support og kvalitetssikring (4,6 mio. EUR).

    Budgetgennemførelsen |

    Fra 2002 til juni 2009 | Fra januar til juni 2009 |

    Forpligtelser | Betalinger | Forpligtelser | Betalinger |

    Udvikling | 35 927 151 | 22 448 261 | 0 | 2 792 193 |

    Support og kvalitetssikring | 7 660 448 | 4 655 401 | 1 092 950 | 45 934 |

    Netværk | 21 301 901 | 10 368 609 | 1 699 871 | 3 327 614 |

    Forberedelse af driftsforvaltningen | 4 946 845 | 2 482 463 | 1 204 233 | 676 570 |

    Sikkerhed | 869 275 | 119 020 | 52 668 | 0 |

    Undersøgelser | 919 831 | 895 095 | 0 | 227 559 |

    Andet | 834 483 | 96 525 | 786 236 | 71 639 |

    I ALT | 72 459 934 | 41 065 374 | 4 835 958 | 7 141 509 |

    I det tidsrum, denne rapport dækker:

    - blev der udbetalt ca. 7,1 mio. EUR, hovedsageligt til netværket (3,3 mio. EUR) og månedligt tilbagevendende omkostninger

    - blev der indgået forpligtelser for ca. 4,8 mio. EUR (dvs. 12 % af de samlede bevillinger til SIS II-aktiviteter i det almindelige budget for 2009); at dette tal er lavere end forudset skyldes, at bestillingen af nye serviceydelser og produkter blev udsat, mens man afventede løsningen af de tekniske problemer i forbindelse med udviklingsfasen og Rådets nye retningslinjer for projektet; Kommissionen begrænsede f.eks. forlængelsen af netværkskontrakten til september 2009 i stedet for til udgangen af året; det forventes, at der vil blive indgået forpligtelser for det resterende beløb efter sommerferien.

    3.2. Projekt forvaltning

    SIS II-projektet har nået en udviklings- og testningsfase, der kræver, at medlemsstaterne i højere grad involveres. Der blev derfor i januar 2009 fastsat en overordnet tilgang til forvaltningen af SIS II-programmet, som Rådet godkendte den 26.-27. februar 2009. Rådet opfordrede på sit møde den 4.-5. juni 2009 Kommissionen til at bygge på erfaringerne fra denne forvaltningsstruktur og udvikle den yderligere. Disse ændringer i forvaltningen kan indarbejdes i forslagene om ændring af retsakterne om migration fra SIS 1+ til SIS II.

    3.2.1. Det globale programstyringsråd (GPMB)

    Det globale programstyringsråd blev oprettet af Kommissionen for at sikre en øget styring og koordinering af SIS II-projektet og tilknyttede aktiviteter, herunder at sikre sammenhæng i forbindelse med udviklingen af det centrale og de nationale systemer.

    Programstyringsrådet omfatter i overensstemmelse med deres respektive lovbestemte kompetencer kommissionspersonale, formandskabet, medlemsstaternes eksperter inden for rammerne af SIS II-taskforcen, projektforvaltere fra hovedkontrahenten for udvikling og højtstående eksperter fra kontrahenten med ansvar for support og kvalitetssikring.

    Programstyringsrådet afholdt 21 møder i det tidsrum, denne rapport dækker, og har på meget positiv vis bidraget til programstyringen og sikret, at medlemsstaterne i højere grad er blevet inddraget.

    3.2.2. SISVIS-udvalget (SIS II)

    I forbindelse med udviklingen af SIS II bistås Kommissionen af SISVIS-udvalget. SIS II-udvalget afholdt syv møder vedrørende SIS II i perioden januar-juni 2009.

    Udvalget består af medlemsstaternes delegationer, og Kommissionens repræsentant er formand. Associerede Schengenlande inviteres til at deltage i udvalgets møder i overensstemmelse med deres respektive associeringsaftaler. Europol og Eurojust indbydes også til at deltage i møderne som tredjepart, jf. artikel 41 og 42 i Rådets afgørelse 2007/533/RIA.

    Ud over de regelmæssige møder i SISVIS-udvalget afholdes der møder i en række arbejdsgrupper under udvalget og arrangeres workshopper, der har deltagelse af medlemsstaternes eksperter, hvor man drøfter detaljerede tekniske spørgsmål. På disse møder fokuseres der som regel på spørgsmål i forbindelse med specifikke projektleverancer.

    - Den rådgivende testgruppe udtaler sig til SISVIS-udvalget om spørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen, gennemførelsen og fortolkningen af test. Denne gruppe afholdt 21 møder i rapporteringsperioden.

    - Gruppen for forvaltning af ændringer rådgiver om klassificering, kvalificering og den mulige virkning af at rette op på de indberettede problemer. Denne arbejdsgruppe, som også rapporterer til SISVIS-udvalget, mødtes seks gange i rapporteringsperioden.

    - Siden migrationsgruppen afleverede sine konklusioner, er der blevet afholdt SIS II-migrationsworkshopper for at rådgive SISVIS-udvalget og videreføre arbejdet med dette vigtige emne.

    3.2.3. National planlægning og koordinering

    Der er inden for rammerne af SISVIS-udvalget oprettet en arbejdsgruppe bestående af medlemsstaternes og brugernes nationale projektledere. Formålet med møderne for de nationale projektledere er at behandle detaljerede planlægningsspørgsmål, risici og aktiviteter vedrørende både det centrale projekt og de nationale projekter. I denne rapporteringsperiode har der været afholdt seks møder for de nationale projektledere.

    Via SIS II-taskforcen er medlemsstaterne og brugerne blevet bedt om at indsende månedlige rapporter til de nationale projektlederes møder for at give en indgående redegørelse for, hvor langt de er nået med udviklingen.

    3.2.4. Rådet

    Kommissionen deltager i møderne i de arbejdsgrupper i Rådet og i Rådets møder for de ministre, som er ansvarlige for Schengeninformationssystemet, og aflægger hver måned mundtlig rapport om fremskridtene med SIS II-projektet og de risici, det er forbundet med det. På alle møderne i artikel 36-udvalget blev der gjort status over, hvor langt man var nået med SIS II-projektet.

    4. Prioriteter for den næste rapporteringsperiode

    4.1. Samlet programstyringsstrategi

    I Rådets konklusioner af 4.-5. juni 2009 blev Kommissionen opfordret til at " forelægge og omgående implementere en forbedret it-forvaltningsstruktur og -metode for SIS II-projektet på grundlag af de erfaringer, der er gjort med den overordnede tilgang til forvaltningen af SIS II-programmet som fastlagt i Rådets konklusioner af 26.-27. februar 2009, som:

    - sikrer den højeste grad af gennemsigtighed og indsigt samt øget deltagelse fra medlemsstaternes side for bedst muligt at opfylde behovene i forbindelse med projektet i dets nuværende udviklings- og testfase, der kræver øget inddragelse af medlemsstaterne

    - afspejler medlemsstaternes fælles vilje til at bibringe projektet friske impulser under iagttagelse af kravene i forbindelse med forvaltning af store it-projekter og under overholdelse af de retlige SIS II-instrumenter, da Rådet anser dette for at være et centralt element i projektet

    - med henblik herpå integrerer GPMB yderligere i hele forvaltningsstrukturen."

    4.2. Testning

    4.2.1. Første etapemål

    De første etapemålstest er planlagt i fjerde kvartal af 2009. Det forberedende arbejde er følgelig påbegyndt. For at opfylde de krav, der er fastsat i Rådets konklusioner af 4.-5. juni 2009, vil de første etapemålstest involvere otte medlemsstater, hvoraf de tre skal fungere som backup.

    4.2.2. På vej mod en samlet testningsstrategi

    De test, som er gennemført siden april 2008, har vist, at der er visse mangler i den nuværende testplan. Specielt blev visse problemer vedrørende forståelsen af systemspecifikationerne opdaget på et meget sent tidspunkt, efter at systemerne var blevet sammenkoblet.

    Med henblik på at løse dette problem vil Kommissionen sammen med medlemsstaternes eksperter og andre brugere udarbejde en ny testplan på grundlag af en samlet testningsstrategi, som vil sikre, at medlemsstaterne og brugerne inddrages fuldt ud. Dette afspejler direkte den ønskede overordnede tilgang til forvaltningen af projektet som helhed. Det team, som får ansvaret for den samlede test, bør etableres samme sted som det centrale SIS II-system i Strasbourg for at lette kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaternes testeksperter og andre brugere, kontrahenterne og de fremtidige SIS II-operatører, som uddannes på C.SIS. En sådan samlet strategi forventes både at gøre testene mere relevante og fremskynde testfaserne.

    4.2.3. Forberedelse af den samlede test

    Formålet med den samlede test er at vise, at det centrale SIS II, kommunikationsinfrastrukturen og samspillet mellem SIS II og de nationale systemer (N.SIS II) fungerer i overensstemmelse med de tekniske og funktionelle krav, som er fastsat i retsakterne om SIS II. Testene skal også vise, at det centrale SIS II, kommunikationsinfrastrukturen og samspillet mellem det centrale SIS II og de nationale systemer (N.SIS II) kan fungere i overensstemmelse med de ikke-funktionelle krav, bl.a. vedrørende driftssikkerhed, tilgængelighed og resultater. Der er tekniske drøftelser i gang om, hvordan man bedst kan evaluere testresultaterne.

    4.3. Fremskridt med migreringen

    Udviklingen af den konverter, som skal bruges ved migrationen, vil fortsætte i den næste rapporteringsperiode. Visse testaktiviteter forventes også at starte i den kommende periode.

    4.4. Sikkerhed og databeskyttelse

    Der holdes regelmæssigt bilaterale møder mellem Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Kommissionens tjenestegrene, hvor man drøfter spørgsmål vedrørende SIS II.

    5. Konklusioner

    De forskellige intensive testninger og tilbundsgående analyser, der blev foretaget i analyse- og reparationsfasen, førte til, at en lang række kendte problemer og programfejl blev løst og udbedret. Der er dog stadig nogle få uløste problemer. Ved den tilbundsgående gennemgang af arkitekturen, der blev gennemført i marts og april 2009, blev det desuden fastslået, at SIS II's arkitektur og samlede udformning er sund, men at den kan forbedres.

    Rådet afstak i sine konklusioner af mødet den 4.-5. juni 2009 (retlige og indre anliggender) retningslinjer for det fremtidige SIS II-projekt og gav sin støtte til den nuværende tekniske løsning for SIS II. Der blev heri desuden fastsat en række tekniske etapemål for testning af denne løsning i forskellige faser, mens der af forsigtighedshensyn blev holdt en nødplan klar i reserve.

    Kommissionen har til hensigt i tæt samarbejde med det svenske formandskab at indføre en optimal projektforvaltningsstruktur baseret på samarbejde, der skal afspejle den fase, projektet er i. Dette vil gøre det muligt for medlemsstaternes eksperter at blive endnu tættere inddraget i projektforvaltningen af SIS II.

    De nødvendige elementer for at sætte fornyet skub i SIS II-projektet er derfor blevet lagt til rette. SIS II er dog fortsat et udfordrende projekt, der stadig indebærer betydelige risici. I den henseende vil den første etapemålstest, der er planlagt til fjerde kvartal af 2009, udgøre et væsentligt skridt hen imod at finde ud af, om den tekniske løsning, der er under udvikling, er en levedygtig løsning.

    Bilag I

    Møder i SISVIS-udvalget og arbejdsgrupperne

    a) Møder afholdt i rapporteringsperioden

    JANUAR 2009 |

    19 | Møde for de nationale projektledere |

    20 | SISVIS-udvalget (tekniske aspekter af SIS II) |

    14 | Gruppen for forvaltning af ændringer |

    6, 12 | Det globale programstyringsråd for SIS II |

    15, 22,29 | Den rådgivende testgruppe |

    13 | SIS II-projektet/ansvarlige for teststyringen |

    14 | Migrationsworkshop |

    15 | Projektstyringsgruppen |

    FEBRUAR 2009 |

    2, 10, 16, 24 | Det globale programstyringsråd for SIS II |

    25 | Møde for de nationale projektledere |

    18 | Gruppen for forvaltning af ændringer/Migrationsworkshop |

    26 | SISVIS-udvalget (tekniske aspekter af SIS II) |

    20 | SISVIS-udvalget (SIRENE) |

    18 | Gruppen for forvaltning af ændringer |

    5, 12, 19, 27 | Den rådgivende testgruppe |

    MARTS 2009 |

    3, 9, 17, 23 31 | Det globale programstyringsråd for SIS II |

    23 | Møde for de nationale projektledere |

    24 | SISVIS-udvalget (tekniske aspekter af SIS II) |

    26 | Migrationsworkshop/gruppen for forvaltning af ændringer |

    5, 12, 19, 26 | Den rådgivende testgruppe |

    12 | Gennemgang af hvidbogen/gennemgang af koder og arkitektur |

    4 | Testkoordinering |

    13 | Samlet plan |

    APRIL 2009 |

    7, 21, 27 | Det globale programstyringsråd for SIS II |

    22 | Møde for de nationale projektledere/SIS II-udvalget (tekniske aspekter af SIS II) |

    21 | Gruppen for forvaltning af ændringer/teknisk workshop om søgninger |

    2, 8, 16, 23, 30 | Den rådgivende testgruppe |

    24 | Workshop for at gennemgå arkitekturen |

    MAJ 2009 |

    6, 12, 19, 26 | Det globale programstyringsråd for SIS II |

    12, 27 | SISVIS-udvalget (tekniske aspekter af SIS II) |

    27 | Møde for de nationale projektledere |

    7, 14, 21, 28 | Den rådgivende testgruppe |

    13 | Migrationsworkshop |

    13, 26 | Gruppen for forvaltning af ændringer |

    JUNI 2009 |

    2, 9, | Det globale programstyringsråd for SIS II |

    10 | Gruppen for forvaltning af ændringer |

    Migrationsworkshop |

    23 | Møde for de nationale projektledere |

    26 | SISVIS-udvalget (SIRENE) |

    4, 11, 18, 25 | Den rådgivende testgruppe |

    b) Møder, som allerede er planlagt for den kommende rapporteringsperiode

    JULI 2009 |

    7, 14, 28 | Det globale programstyringsråd for SIS II |

    18 | Gruppen for forvaltning af ændringer |

    Migrationsworkshop |

    20 | SISVIS-udvalget (SIRENE) |

    15 | Møde for de nationale projektledere |

    14 | SISVIS-udvalget (tekniske aspekter af SIS II) |

    2, 9, 16, 23, 30 | Den rådgivende testgruppe |

    SEPTEMBER 2009 |

    1, 8, 15, 22, 29 | Det globale programstyringsråd for SIS II |

    Gruppen for forvaltning af ændringer |

    Migrationsworkshop |

    15 | Møde for de nationale projektledere |

    16 | SISVIS-udvalget (tekniske aspekter af SIS II) |

    3, 10, 17, 24 | Den rådgivende testgruppe |

    OKTOBER 2009 |

    6, 13, 20, 27 | Møde for de nationale projektledere |

    21 | SISVIS-udvalget (tekniske aspekter af SIS II) |

    Gruppen for forvaltning af ændringer |

    Migrationsworkshop |

    1, 8, 15, 22, 29 | Den rådgivende testgruppe |

    6, 13, 20, 27 | Det globale programstyringsråd for SIS II |

    NOVEMBER 2009 |

    3, 10, 17, 24 | Det globale programstyringsråd for SIS II |

    24 | Møde for de nationale projektledere |

    25 | SISVIS-udvalget (tekniske aspekter af SIS II) |

    Migrationsworkshop |

    Gruppen for forvaltning af ændringer |

    5, 12, 19, 26 | Den rådgivende testgruppe |

    DECEMBER 2009 |

    1, 8, 15, 22 | Det globale programstyringsråd for SIS II |

    15 | Møde for de nationale projektledere |

    16 | SISVIS-udvalget (tekniske aspekter af SIS II) |

    Migrationsworkshop |

    Gruppen for forvaltning af ændringer |

    3, 10, 17 | Den rådgivende testgruppe |

    [1] Report on the further direction of SIS II (Rapport om den videre udvikling af SIS II).

    [2] EUT L 299 af 8.11.2008, s. 1.

    [3] EUT L 299 af 8.11.2008, s. 43.

    [4] De nødvendige foranstaltninger vedrørende brugen af krypteringsværktøjet for SIS II skal færdiggøres.

    Top