51995PC0406

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringskoncern (95/C 341/09) (Tekst af betydning for EØS) KOM(95) 406 endelig udg. - 95/0245(COD)

(Forelagt af Kommissionen den 20. oktober 1995)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

i overensstemmelse med fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B, og

ud fra følgende betragtninger:

Rådets direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (1), senest ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/26/EF (2), og Rådets direktiv 79/267/EØF af 5. marts 1979 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed (3) senest ændret ved direktiv 95/26/EF, pålægger forsikringsselskaber at råde over en solvensmargen;

ifølge Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (4), ændret ved direktiv 95/26/EF, og Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og direktiv 90/619/EØF (5), ændret ved direktiv 95/26/EF, er adgang til og udøvelse af forsikringsvirksomhed betinget af en enkelt administrativ tilladelse udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forsikringsselskabet har sit hjemsted; med denne tilladelse kan selskabet påbegynde sin virksomhed overalt i Fællesskabet i henhold til enten reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser; det påhviler de kompetente myndigheder i hjemlandet at føre tilsyn med forsikringsselskabets økonomiske soliditet, navnlig dets solvens;

foranstaltninger vedrørende supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en koncern skulle gøre det muligt for tilsynsmyndighederne for et moderforsikringsselskab at danne sig et mere pålideligt billede af dette forsikringsselskabs finansielle situation; supplerende tilsyn bør også omfatte visse virksomheder, der ikke for nærværende er under tilsyn i henhold til fællesskabsdirektiver; dette direktiv indebærer på ingen måde, at medlemsstaterne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion i forhold til det individuelle selskab;

på ét enkelt forsikringsmarked konkurrerer forsikringsselskaberne direkte med hinanden, og de regler, der gælder for kapitalkravene, skal derfor være ensartede; med henblik herpå må kriterierne for supplerende tilsyn ikke fastlægges af de nationale myndigheder alene; Fællesskabets interesser varetages således bedst ved vedtagelse af fælles kriterier, idet dette vil forhindre konkurrencefordrejning og samtidig styrke forsikringssystemet i Fællesskabet; det er nødvendigt at fjerne visse forskelle i medlemsstaternes lovgivning med hensyn til de tilsynsregler, der gælder for forsikringsselskaber i en koncern;

det er nødvendigt at beregne en korrigeret solvenssituation for forsikringsselskaber i en koncern; forskellige metoder anvendes af visse myndigheder inden for Fællesskabet til at vurdere de finansielle virkninger for et forsikringsselskab, der tilhører en koncern; det er i princippet godkendt, at disse forskellige metoder tilsynsmæssigt har samme gyldighed;

den valgte fremgangsmåde består i at gennemføre en harmonisering på de vigtigste punkter og i det omfang, det er nødvendigt og tilstrækkeligt for at nå frem til en gensidig anerkendelse af tilsynsmæssige kontrolsystemer på dette område;

visse bestemmelser i nærværende direktiv fastsætter minimumsnormer; hjemlandet kan foreskrive strengere regler for de forsikringsselskaber, der er tilladt af dets egne kompetente myndigheder;

dette direktiv vedrører kun tilfælde, hvor et forsikringsselskab helt eller delvis er i et andet forsikringsselskabs eller holdingselskabs besiddelse; de kompetente myndigheders tilsyn med forsikringsselskaber på et individuelt grundlag forbliver dog et grundlæggende princip for forsikringstilsyn;

de kompetente myndigheder skal mindst have mulighed for at indhente de oplysninger fra samtlige virksomheder inden for en koncern, der er nødvendige for udøvelsen af deres hverv; der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med forsikringsselskaber, såvel som mellem de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de forskellige finansielle sektorer;

visse typer af koncerninterne transaktioner kan påvirke et forsikringsselskabs finansielle situation; de kompetente myndigheder bør afgøre, om koncerninterne transaktioner principielt sker på normale markedsvilkår; anvendelsen af dette generelle princip indebærer ikke, at koncerninterne transaktioner, der sker på andre vilkår, under alle omstændigheder er forbudt; det er derfor ønskeligt, at de kompetente myndigheder kontrollerer sådanne transaktioner;

dette direktiv skal især sikre en ensartet anvendelse inden for hele Fællesskabet af tilsynsmæssige regler, der er fastsat ved anden fællesskabslovgivning, og lette adgangen til udøvelse af forsikringsvirksomhed; anvendelsen af dette direktiv bør især have til formål at beskytte forsikringstagernes interesser;

anvendelsen af dette direktiv forudsætter, at der foretages en række komplicerede tilpasninger af visse medlemsstaters lovgivning inden for tilsyn, selskabsret og beskatning, og disse tilpasninger gør det derfor berettiget, at disse medlemsstater i forbindelse med definitionen af kapitalinteresser i en anden virksomhed anvender et niveau på 25 % af kapitalen eller stemmerettighederne indtil senest den 1. juli 2001 -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) »forsikringsselskab«: ethvert selskab, som har administrativ officiel tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv 79/267/EØF

b) »genforsikringsselskab«: et selskab som kun accepterer risici, der afgives af et forsikringsselskab eller et andet genforsikringsselskab, der er etableret i Fællesskabet eller i et tredjeland

c) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 83/349/EØF (6) samt enhver virksomhed, der efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed

d) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF samt enhver virksomhed over hvilken et moderselskab efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse; ethvert datterselskab af et datterselskab betragtes ligeledes som et datterselskab af det moderselskab, som står i spidsen for disse selskaber

e) »kapitalinteresser«: det forhold, at der direkte eller indirekte besiddes 20 % eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed

f) »deltagende selskab«: en virksomhed, som enten er et moderselskab eller en virksomhed, der besidder en kapitalinteresse

g) »beslægtet selskab«: enten et datterselskab eller enhver anden virksomhed, hvori der besiddes en kapitalinteresse

h) »forsikringsholdingselskab«: en virksomhed, der ikke er et forsikringsselskab, og hvis datterselskaber udelukkende eller primært er forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvoraf mindst ét er et forsikringsselskab

i) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, der ikke er et forsikringsholdingselskab eller et forsikringsselskab, og som blandt sine datterselskaber tæller mindst ét forsikringsselskab

j) »kompetente myndigheder«: de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med forsikringsselskaber.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 finder dette direktiv anvendelse på forsikringsselskaber, der har deres registrerede hjemsted inden for Fællesskabet.

Artikel 3

Supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en koncern

1. Foruden de bestemmelser i direktiv 73/239/EØF og direktiv 79/267/EØF, hvori der fastsættes regler for tilsynet med forsikringsselskaber, fastsætter medlemsstaterne, at tilsynet med et forsikringsselskab som er et deltagende selskab under mindst ét forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, skal suppleres i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 5, 6, 8 og 9.

2. Ethvert forsikringsselskab, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab, der har sit hjemsted i Fællesskabet, skal undergives supplerende tilsyn i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 5, stk. 2, samt artikel 6, 8 og 10.

3. Ethvert forsikringsselskab, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab, der har sit hjemsted i Fællesskabet, skal undergives supplerende tilsyn i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 5, stk. 2, samt artikel 6 og 8.

4. Udøvelsen af supplerende tilsyn i overensstemmelse med denne artikel indebærer på ingen måde, at de kompetente myndigheder har pligt til at udøve en tilsynsfunktion i forhold til det individuelle forsikringsholdingselskab, blandede forsikringsholdingselskab eller genforsikringsselskab.

5. Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder, der har til opgave at udøve det supplerende tilsyn, kan i de nedenfor anførte tilfælde undlade at medtage et forsikringsselskab eller et andet foretagende, der er et datterselskab, eller i hvilket der besiddes kapitalinteresser, under det supplerende tilsyn:

- når den pågældende virksomhed er beliggende i et tredjeland, hvor der foreligger retlige hindringer for overførsel af de nødvendige oplysninger

- når den pågældende virksomhed efter de kompetente myndigheders opfattelse kun er af ringe betydning set ud fra formålene med forsikringsselskabstilsynet, eller

- når de kompetente myndigheder finder, at det under hensyn til formålene med det supplerende forsikringsselskabstilsyn ville være uhensigtsmæssigt eller vildledende at medtage den pågældende virksomheds finansielle situation ved beregningen af den korrigerede solvenssituation.

Artikel 4

De for det supplerende tilsyn kompetente myndigheder

1. Det i artikel 3 omhandlede tilsyn udøves af den kompetente myndighed i medlemsstaten, der har meddelt forsikringsselskabet den i artikel 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv 79/267/EØF omhandlede tilladelse.

2. Hvis der i en medlemsstat er mere end én myndighed, der er beføjet til at udøve tilsynet med forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber, træffer medlemsstaterne de fornødne foranstaltninger til etablering af en samordning mellem disse.

Artikel 5

Oplysningernes tilgængelighed og kvalitet

1. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder at kræve, at der i ethvert forsikringsselskab, der er et deltagende selskab eller et beslægtet selskab i et eller flere forsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber eller genforsikringsselskaber, er betryggende interne kontrolprocedurer for fremlæggelse af de data og oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynet i overensstemmelse med dette direktiv.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der ikke foreligger retlige hindringer for, at de foretagender, der er omfattet af det i artikel 3 omhandlede tilsyn, og deres beslægtede selskaber og deltagende selskaber indbyrdes udveksler oplysninger, der er relevante for tilsyn i henhold til dette direktiv.

Artikel 6

Adgang til oplysninger

1. Medlemsstaterne fastsætter, at deres kompetente myndigheder, der er ansvarlige for udøvelse af det i artikel 3 omhandlede tilsyn, skal have adgang til alle oplysninger, som er relevante for tilsynet med et forsikringsselskab med deltagende selskaber, beslægtede selskaber eller selskaber, der er beslægtede med deltagende selskaber i forsikringsselskabet. De kompetente myndigheder kan selv henvende sig direkte til de pågældende foretagender med henblik på at sikre, at de ønskede oplysninger meddeles, eller de kan modtage sådanne oplysninger gennem forsikringsselskabet.

2. Medlemsstaterne sørger for, at deres kompetente myndigheder inden for deres område selv eller ved personer, de bemyndiger hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er modtaget i henhold til stk. 1.

3. Ønsker de kompetente myndigheder i en medlemsstat i forbindelse med anvendelsen af stk. 2 i bestemte tilfælde at kontrollere oplysninger om et forsikringsselskab, der er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat om, at denne kontrol finder sted. De myndigheder, som modtager anmodningen, skal inden for rammerne af deres beføjelser efterkomme denne enten ved selv at foretage kontrollen eller ved at tillade, at de myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretager kontrollen, eller ved at lade en revisor eller anden sagkyndig foretage denne.

Artikel 7

Samarbejde mellem de kompetente myndigheder

1. Når forsikringsselskaber, der direkte eller indirekte er beslægtede eller har et fælles deltagende selskab, er etableret i forskellige medlemsstater, skal de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksle alle de oplysninger, der er relevante for at muliggøre eller lette udøvelsen af tilsynet i henhold til dette direktiv.

2. Hvis et forsikringsselskab og et kreditinstitut, som defineret i Rådets direktiv 77/780/EØF (7), eller et investeringsselskab, som defineret i Rådets direktiv 93/22/EØF (8), direkte eller indirekte er beslægtede eller har et fælles deltagende selskab, etableres der et snævert samarbejde mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder, der varetager det offentlige tilsyn med sådanne andre foretagender. Uden at dette i øvrigt berører deres respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle sådanne oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette direktiv.

3. Oplysninger, der indhentes i henhold til dette direktiv, herunder navnlig enhver udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv, er undergivet tjenstlig tavshedspligt i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 92/49/EØF og artikel 15 i direktiv 92/96/EØF.

Artikel 8

Koncerninterne transaktioner

1. Med henblik på at fastslå, om transaktioner principielt sker på normale markedsvilkår, pålægger medlemsstaterne de kompetente myndigheder at kontrollere a) de i stk. 2 nævnte transaktioner mellem et forsikringsselskab og:

i) et selskab, der er beslægtet med forsikringsselskabet

ii) et deltagende selskab i et forsikringsselskab

iii) et selskab, der er beslægtet med et deltagende selskab i et forsikringsselskab.

Det samme gælder for b) de i stk. 2 nævnte transaktioner mellem et forsikringsselskab og en fysisk person, der besidder en kapitalinteresse i:

i) et forsikringsselskab eller et af dets beslægtede selskaber

ii) et deltagende selskab i et forsikringsselskab

iii) et selskab, der er beslægtet med et deltagende selskab i et forsikringsselskab.

2. Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab mindst én gang årligt indberetter de i stk. 1 nævnte transaktioner til de kompetente myndigheder, især vedrørende vigtige:

- lån

- garantier og andre off-balance sheet transaktioner

- elementer, der kan medregnes i solvensmargenen

- investeringer.

Artikel 9

Korrigeret solvenskrav

1. Med forbehold af artikel 3, stk. 1, fastsætter medlemsstaterne, at der skal foretages en korrigeret solvensberegning i overensstemmelse med bilag I.

2. I den i bilag I nævnte beregning medtages et beslægtet selskab eller et deltagende selskab, der har sit registrerede hjemsted i et tredjeland, og som er:

- et foretagende, der skulle have en tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv 79/267/EØF, hvis det var etableret i Fællesskabet, eller

- et genforsikringsselskab, eller

- et forsikringsholdingselskab.

3. Er den korrigerede solvenssituation negativ, træffer de kompetente myndigheder passende forantaltninger over for det relevante forsikringsselskab.

Artikel 10

Forsikringsholdingselskaber

1. I det i artikel 3, stk. 2, omhandlede tilfælde kræver medlemsstaterne, at der anvendes en af de supplerende tilsynsmetoder i overensstemmelse med bilag II.

2. I det i artikel 3, stk. 2, omhandlede tilfælde skal alle selskaber, der er beslægtede med det i artikel 9, stk. 2, nævnte forsikringsholdingselskab, medtages i beregningen.

3. Hvis de kompetente myndigheder herefter skønner, at solvensen i et forsikringsselskab, der er beslægtet med forsikringsholdingselskabet, er kritisk, træffer de passende foranstaltninger over for dette forsikringsselskab.

Artikel 11

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 1997. Disse bestemmelser træder i kraft senest den 1. juli 1997. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende et niveau på 25 % i forbindelse med definitionen af »kapitalinteresser« indtil den 1. juli 2001.

3. Når medlemsstaterne vedtager de i stk. 1 omhandlede bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 12

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 13

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

(1) EFT nr. L 228 af 16. 8. 1973, s. 3.

(2) EFT nr. L 168 af 18. 7. 1995, s. 7.

(3) EFT nr. L 63 af 13. 3. 1979, s. 1.

(4) EFT nr. L 228 af 11. 8. 1992, s. 1.

(5) EFT nr. L 360 af 9. 12. 1992, s. 1.

(6) EFT nr. L 193 af 18. 7. 1983, s. 1.

(7) EFT nr. L 322 af 17. 12. 1977, s. 30.

(8) EFT nr. L 141 af 11. 6. 1993, s. 27.

BILAG I

BEREGNING AF DEN KORRIGEREDE SOLVENSSITUATION

1. Valg af beregningsmetode og generelle principper

A. En eller flere af de nedenfor beskrevne metoder anvendes til beregning af den korrigerede solvenssituation for forsikringsselskaber, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1. Til dette formål skal elementer, der kan indgå i solvensmargenen, justeres og sammenholdes med en korrigeret solvensmargen.

B. Uanset hvilken metode der anvendes, skal koncerninterne elementer, der kan indgå i solvensmargenen, elimineres ved beregningen af den korrigerede solvenssituation.

Til dette formål skal der - såfremt dette ikke allerede er fastsat i metoderne - ikke medtages følgende ved beregningen af de elementer, der kan indgå i den korrigerede solvenssituation:

i) alle elementer, der kan indgå i solvensmargenen for det forsikringsselskab, hvis korrigerede solvenssituation beregnes, og som i sidste instans er indbetalt af

- et beslægtet selskab under dette forsikringsselskab eller

- et beslægtet selskab under et deltagende selskab i forsikringsselskabet

og

ii) alle elementer, der kan indgå i solvensmargenen for et beslægtet selskab eller det teoretiske solvenskrav for et beslægtet genforsikringsselskab under et deltagende forsikringsselskab, hvis korrigerede solvenssituation beregnes, og som er indbetalt af

- det deltagende forsikringsselskab

- beslægtede selskaber under det deltagende forsikringsselskab

- et beslægtet selskab under et deltagende selskab i det deltagende forsikringsselskab, hvis korrigerede solvenssituation beregnes.

Under anvendelse af samme regler mutatis mutandis skal der heller ikke medtages følgende ved beregningen:

- alle tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele

- overskudsreserver og fremtidige overskud i livsforsikringsselskaber.

C. Med undtagelse af beregningen af et solvensunderskud i et datterselskab skal denne beregning ske på et forholdsmæssigt grundlag (1) under hensyntagen til de relevante procentsatser for de indirekte kapitalinteresser.

D. De kompetente myndigheder skal sørge for, at den korrigerede solvenssituation beregnes med samme hyppighed som solvensmargenen for forsikringsselskaber i henhold til direktiv 73/239/EØF og 79/267/EØF. Værdien af aktiverne og passiverne skal opgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 73/239/EØF og 79/267/EØF som ændret ved direktiv 92/49/EØF og 92/96/EØF.

2. Metoder og relevante situationer

2.1. Beslægtede forsikringsselskaber

I tilfælde af et forsikringsselskab, som er et direkte deltagende selskab i et andet forsikringsselskab, skal den korrigerede solvensberegning foretages i overensstemmelse med en af følgende metoder:

I forbindelse med alle metoderne og såfremt forsikringsselskabet har mere end ét direkte beslægtet forsikringsselskab, skal den korrigerede solvensberegning foretages ved integrering af hvert af disse direkte beslægtede foretagender.

I tilfælde af successive kapitalinteresser (eksempel: et forsikringsselskab er deltagende selskab i et andet forsikringsselskab, som også er deltagende selskab i et forsikringsselskab) skal beregningen af den korrigerede solvens foretages i hvert deltagende selskab, som har mindst ét beslægtet forsikrings- eller genforsikringsselskab.

Hvis metode 3 anvendes, og uden at foregribe særlige bestemmelser i andre direktiver, kan medlemsstaterne undlade at beregne den korrigerede solvenssituation for et forsikringsselskab, hvis dette selskab er et beslægtet selskab i et andet forsikringsselskab i samme medlemsstat, som beregner en korrigeret solvenssituation under hensyntagen til sine beslægtede forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber. Samme mulighed for undtagelse indrømmes, når det deltagende selskab er et forsikringsholdingselskab, der har sit hjemsted i den samme medlemsstat som forsikringsselskabet, for så vidt det er undergivet samme tilsyn som det, der gælder for forsikringsselskabet. I begge tilfælde skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at kapitalen fordeles hensigtsmæssigt inden for forsikringskoncernen og virkelig er til rådighed til overførsel mellem det eller de pågældende beslægtede og deltagende selskaber.

METODE 1: Metode med fradrag og sammenlægning

Den korrigerede solvenssituation for det deltagende forsikringsselskab er forskellen mellem:

i) summen af:

1) de elementer, der kan indgå i solvensmargenen for det deltagende selskab

2) det deltagende selskabs forholdsmæssige andel i det beslægtede selskabs solvensmargen, som stammer fra det deltagende selskab

og

ii) summen af:

a) den bogførte værdi i det deltagende selskab af alle elementer, der kan indgå i det beslægtede selskabs solvensmargen

b) solvenskravet for det deltagende selskab

c) den forholdsmæssige andel af solvenskravet for det beslægtede selskab; hvis det beslægtede selskab er et datterselskab og har et solvensunderskud, skal det samlede krav medregnes.

METODE 2: Metode med fradrag af krav

Den korrigerede solvenssituation for det deltagende forsikringsselskab er forskellen mellem (2):

i) summen af de elementer, der kan indgå i solvensmargenen for det deltagende selskab

og

ii) summen af:

a) solvenskravet for det deltagende selskab

b) den forholdsmæssige andel af solvenskravet for det beslægtede selskab; hvis det beslægtede selskab er et datterselskab og har et solvensunderskud, skal det samlede krav medregnes.

METODE 3: Metode baseret på regnskabskonsolidering

Beregningen af den korrigerede solvenssituation for det deltagende selskab tager udgangspunkt i de konsoliderede regnskaber med henblik på at beregne de konsoliderede elementer, der kan indgå i de berørte deltagende og beslægtede selskabers solvensmargen i overensstemmelse med direktiv 91/674/EØF og direktiv 73/239/EØF og 79/267/EØF som ændret ved direktiv 92/49/EØF og 92/96/EØF.

Den korrigerede solvenssituation for det deltagende selskab er forskellen mellem:

i) de elementer, der kan indgå i solvensmargenen som vist i de konsoliderede regnskaber

og

ii) summen af solvenskravet for det deltagende selskab og den relevante forholdsmæssige andel af solvenskravet for det beslægtede selskab. Hvis det beslægtede selskab er et datterselskab og har et solvensunderskud, skal dets solvenskrav medregnes fuldt ud.

2.2. Beslægtet genforsikringsselskab

For hvert beslægtet genforsikringsselskab under et forsikringsselskab skal der opstilles et teoretisk solvenskrav efter de samme regler som dem, der er fastsat i artikel 16, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF eller artikel 18, stk. 3, i direktiv 79/267/EØF. Det skal anerkendes, at de samme egenkapitalelementer som dem, der er anført i reglerne i artikel 24 i direktiv 92/49/EØF eller artikel 25 i direktiv 92/96/EØF, kan indgå i det beslægtede genforsikringsselskabs teoretiske egenkapital. Værdien af aktiverne og passiverne skal opgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 73/239/EØF og 79/267/EØF som ændret ved direktiv 92/49/EØF og 92/96/EØF.

Den korrigerede solvenssituation for det deltagende forsikringsselskab opnås ved at anvende de metoder og generelle principper, der er beskrevet ovenfor.

2.3. Mellemliggende forsikringsholdingselskab

Metode 1 og 2

For hvert deltagende forsikringsselskab i et forsikringsholdingselskab, som er et deltagende selskab i et forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, beregnes den korrigerede solvenssituation under anvendelse af de metoder og generelle principper, der er beskrevet ovenfor, mutatis mutandis.

Metode 3

Forsikringsholdingselskabet skal tages i betragtning ved vurderingen gennem integrering i regnskabskonsolideringen under anvendelse af de metoder og generelle principper, der er beskrevet ovenfor, mutatis mutandis.

3. Foretagender i tredjelande

Når der er juridiske hindringer for videregivelse af de oplysninger, der er nødvendige for medtagelse af et beslægtet selskab, der er beliggende i et tredjeland som omhandlet i artikel 9, stk. 2, skal der ved beregningen - under anvendelse af de metoder, der er nævnt i dette bilag - trækkes den bogførte værdi i det deltagende selskab af alle elementer, der kan indgå i solvensmargenen for det beslægtede selskab, fra de elementer, der kan indgå i den korrigerede solvensmargen.

4. Ikke-specificerede tilfælde

I tilfælde, der ikke er omfattet af 2.1-2.3, skal de kompetente myndigheder foreskrive en passende kombination af de beskrevne metoder.

(1) Når der i dette bilag henvises til en forholdsmæssig andel eller relevant procentsats, skal beregningen ske på grundlag af den procentdel, der anvendes ved opstillingen af koncernregnskabet.

(2) Kapitalinteresserne i et beslægtet selskab skal indgå med aktiernes nettoaktivværdi.

BILAG II

SUPPLERENDE TILSYNSMETODER FOR FORSIKRINGSSELSKABER, DER ER DATTERSELSKABER AF ET FORSIKRINGSHOLDINGSELSKAB, SOM ER DET ENDELIGE MODERSELSKAB FOR ET FORSIKRINGSSELSKAB I EN KONCERN

1. Valg af supplerende tilsynsmetode

- En af de nedenfor beskrevne metoder anvendes til at kontrollere, om kapitalen er tilstrækkelig.

- I tilfælde af de i artikel 3, stk. 2, omhandlede forsikringsselskaber, som er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab, og som er etableret i forskellige medlemsstater, sørger de kompetente myndigheder for, at de i dette bilag beskrevne metoder anvendes på en sammenhængende måde.

- De kompetente myndigheder skal foretage det supplerende tilsyn med samme hyppighed som beregningen af solvensmargenen for forsikringsselskaber i henhold til direktiv 73/239/EØF og 79/267/EØF.

2. Metoder

2.1. »Solvenstest«

Kapitalen i et forsikringsholdingselskab må ikke være mindre end summen af solvenskravene for dets beslægtede forsikringsselskaber og de teoretiske solvenskrav for dets beslægtede forsikringsselskaber.

2.2. »Regnskabskonsolideringstest«

Kapitalgrundlaget for et forsikringsholdingselskab må ikke være under summen af solvenskravene for dets beslægtede forsikringsselskaber og det teoretiske solvenskrav for dets beslægtede genforsikringsselskaber. Kapitalgrundlaget for et forsikringsholdingselskab beregnes i overensstemmelse med regnskabskonsolideringsmetoden i punkt 2.3, metode 3, i bilag I.

3. Foretagender i tredjelande

Når der er juridiske hindringer for videregivelse af de oplysninger, der er nødvendige for medtagelse af et beslægtet foretagende, der er beliggende i et tredjeland som omhandlet i artikel 10, stk. 2, skal der ved beregningen - under anvendelse af de metoder, der er omhandlet i dette bilag - trækkes den bogførte værdi af kapitalinteressen og af alle andre elementer, der kan indgå i solvensmargenen for det beslægtede selskab, og som besiddes af forsikringsselskabet, fra de elementer, der kan indgå i den korrigerede solvensmargen.