EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C:2004:152A:FULL

Den Europæiske Unions Tidende, CA 152, 09. juni 2004


Display all documents published in this Official Journal
 

ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 152A

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

47. årgang
9. juni 2004


Informationsnummer

Indhold

Side

 

III   Oplysninger

 

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse

2004/C 152A/1

1

DA

 


III Oplysninger

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse

9.6.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CA 152/1


Meddelelse om ledig stilling som vicedirektør (M/K)

(2004/C 152 A/01)

Bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) opfordrer til indsendelse af ansøgninger om stillingen som vicedirektør

(Ref.: 4312/229)

Generelle oplysninger om Cedefop

Centret blev oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975 (1). Dets opgave er at bistå Europa-Kommissionen med at fremme og udvikle erhvervsuddannelse på fællesskabsplan. Centrets hjemsted er Thessaloniki. Det beskæftiger i øjeblikket cirka 120 medarbejdere (2).

Cedefop's bestyrelse består af tre parter. Centret leverer tjenesteydelser til Den Europæiske Unions medlemsstater og arbejdsmarkedets parter samt til de associerede lande Norge og Island. Som referencecenter for erhvervsrettet uddannelse i Den Europæiske Union leverer Cedefop information til politiske beslutningstagere, forskere og aktører for at øge deres kendskab til udviklingen inden for erhvervsuddannelse, således at de kan træffe velfunderede beslutninger om fremtidig handling. Yderligere oplysninger om Centrets initiativer, projekter, netværk og publikationer findes på Cedefop's websteder (3).

Stillingsbeskrivelse

Vicedirektøren støtter direktøren i forbindelse med forvaltningen af de opgaver, der er fastlagt i oprettelsesforordningen, særlig artikel 2, 3 og 7, såsom analyse af data, udvikling af politikrelevant forskning og fremme af en samordnet strategi for erhvervsuddannelsesspørgsmål. Han eller hun er stedfortræder for direktøren under dennes fravær.

Vicedirektøren skal også hjælpe med

forberedelse og gennemførelse af Cedefop's prioriterede opgaver på mellemlang sigt og det årlige arbejdsprogram

udarbejdelse af Cedefop's årsberetning og fremskridtsrapporter

udførelse af bestyrelsens beslutninger

koordinering af aktiviteter med samarbejdsparter og netværk

med hensyn til budgettet er vicedirektøren ansvarlig over for direktøren og assisterer denne i gennemførelsen af Cedefop's budget og bidrager til forsvarlig økonomisk forvaltning og intern kontrol.

Ansøgerprofil og udvælgelseskriterier

1.   Ansøgere vurderes i første omgang på grundlag af følgende formelle kriterier, som skal være opfyldt inden ansøgningsfristens udløb:

uddannelse fra universitet eller anden højere læreanstalt (kandidatuddannelse eller tilsvarende), som giver adgang til postgraduate studier, fortrinsvis inden for et af de områder, der henhører under centrets kompetenceområde

mindst 10 års erhvervserfaring (efter afsluttet universitetsuddannelse eller anden uddannelse på tilsvarende niveau), heraf mindst fem år på lederniveau i den offentlige eller private sektor

indgående kendskab til mindst et af Den Europæiske Unions officielle sprog og tilfredsstillende kendskab til yderligere et af disse sprog. Gode engelskkundskaber vil være en fordel

statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater

fødselsdato efter den 1. april 1945, da vicedirektøren skal bestride embedet mindst en fuld femårsperiode, inden han eller hun når den obligatoriske pensionsalder.

2.   De ansøgere, der udvælges på grundlag af ovenstående kriterier, vil dernæst blive vurderet efter følgende kriterier:

erfaring i tilrettelæggelse og forvaltning af transnationale aktiviteter og/eller netværk, herunder også forbindelser og interaktioner med arbejdsmarkedets parter

erfaring i personaleledelse i en national og/eller international organisation

erfaring i samarbejde med relevante aktører — nationale og lokale myndigheder, internationale organisationer, universiteter og forskningscentre, virksomheder, arbejdsmarkedets parter

dokumenteret kendskab til og erfaring med spørgsmål vedrørende erhvervsrettet uddannelse, kvalifikations- og/eller personaleudvikling og/eller anvendt forskning inden for disse områder på nationalt, europæisk og internationalt plan

videnskabelig anseelse dokumenteret ved publikationer og/eller forskningsaktiviteter

erfaring i økonomisk forvaltning og budgetforvaltning

skriftlige og mundtlige kommunikationsfærdigheder

kendskab til EU-institutionerne og EU's virksomhed.

Lige muligheder

Cedefop efterlever princippet om lige muligheder uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, alder eller seksuel orientering.

Som del af Den Europæiske Union bestræber Cedefop sig på at undgå enhver form for forskelsbehandling under ansættelsesprocedurer og opfordrer udtrykkeligt kvinder til at søge.

Udnævnelse og ansættelsesvilkår

Vicedirektøren udnævnes af bestyrelsen på grundlag af en kandidatliste, der forelægges af direktøren efter aftale med centrets forretningsudvalg. Ansøgere bør notere sig, at listen kan offentliggøres, og at optagelse på listen ikke er en garanti for udnævnelse. Vicedirektøren udnævnes for fem år og kan genudnævnes for en periode på højst fem år. Vicedirektøren får en kontrakt som midlertidigt ansat i henhold til artikel 2, litra a), i Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne. Udnævnelsen sker på A 3-niveau (4). Den udvalgte ansøger forventes at tiltræde den 1. april 2005.

Ansøgningsprocedure og ansøgningsfrist

Ansøgere skal bruge ansøgningsskemaet i dette nummer af Den Europæiske Unions Tidende, som kan downloades fra Cedefop's websted www.cedefop.eu.int. Skemaet udfyldes, underskrives og sendes anbefalet sammen med et ledsagende brev og et curriculum vitæ (helst i overensstemmelse med EU's cv-format) (5) til nedenstående postadresse senest den 15. juli 2004 (poststemplets dato er afgørende). Ansøgninger skal affattes på et officielt EU-sprog. Er ansøgningen ikke skrevet på engelsk, skal der også vedlægges en engelsk oversættelse. Ansøgninger, som sendes med kurertjeneste, skal afleveres til samme postadresse senest den 15. juli 2004, kl. 17.00. Ansøgninger skal også sendes elektronisk (Word- eller pdf-format) til følgende e-mail-adresse: Admin_DepDirector@cedefop.eu.int, senest den 15. juli 2004, kl. 17.00.

The Chairman of the Management Board of Cedefop

Ref.: 4312/229

Cedefop

Office 4/23

PO Box 22427

GR-55102 Thessaloniki

Ansøgere kan anmodes om at indsende støttemateriale på et senere tidspunkt. Eksterne rådgivere kan inddrages i udvælgelsen. Ansøgere bedes medsende anbefalinger, som vil blive efterprøvet.

Ufuldstændige ansøgninger vil ikke komme i betragtning.

Et begrænset antal ansøgere vil blive indkaldt til samtale i september/oktober 2004.


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1655/2003 af 18. juni 2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 41) http://europa.eu.int/eur-lex/pri/da/oj/dat/2003/l_245/l_24520030929da00410043.pdf

(2)  Personalet omfatter tjenestemænd, midlertidigt ansatte, udsendte eksperter fra medlemsstaterne, lokalt ansatte, hjælpeansatte og kontraktansatte.

(3)  www.cedefop.eu.int — www.trainingvillage.gr

(4)  Eller tilsvarende i den nye løn- og karrierestruktur.

(5)  http://www.cedefop.eu.int/transparency/cv.asp


Image

Image


Top