52000PC0875

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta om Republikken Maltas deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Indledning

Kommissionen fremsætter herved forslag til en rådsafgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af en række aftaler om de 13 kandidatlandes deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur. Kommissionen har ført forhandlinger med alle 13 kandidatlande på grundlag af et mandat fra Rådet og har afsluttet forhandlingerne med disse lande, dvs. Bulgarien, Tjekkiet, Cypern, Estland, Ungarn, Malta, Letland, Litauen, Rumænien, Polen, Slovenien, Slovakiet og Tyrkiet. Forhandlingerne blev afsluttet med 11 landes og Kommissionens undertegnelse af slutakten, jf. bilag I, den 9. oktober 2000. Polen underskrev slutakten den 16. november 2000 og Litauen den 24. november 2000.

Det Europæiske Miljøagentur er det første af 11 fællesskabsagenturer, der åbnes for deltagelse fra kandidatlandene.

2. Før-tiltrædelsesstrategien

2.1. Agenda 2000

I Agenda 2000 gav Kommissionen udtryk for, at det vil være gavnligt som forberedelse på tiltrædelsen, at ansøgerlandene fra Central- og Østeuropa deltager i programmer til gennemførelse af fællesskabslovgivningen, da det vil give disse lande og deres borgere lejlighed til at stifte bekendtskab med EU's politikker og arbejdsmetoder. Dette er et af de vigtigste midler til at øge ansøgerlandenes forudsætninger for at gennemføre fællesskabs lovgivningen i praksis, og ikke kun omsætte den til lovbestemmelser.

2.2. Det Europæiske Råds konklusioner

Det Europæiske Råd (Luxembourg 1997) besluttede at åbne visse fællesskabsprogrammer og -agenturer for deltagelse fra ansøgerlandene i Central- og Østeuropa som led i en styrket før-tiltrædelsesstrategi, og konkluderede, at der skulle træffes afgørelse om ansøgerlandenes deltagelse i Fællesskabets agenturer i hvert enkelt tilfælde.

Der blev udformet en særlig før-tiltrædelsesstrategi for Cypern og Malta, hvor der blev lagt vægt på, at disse lande skulle kunne deltage i visse fællesskabsprogrammer og -agenturer efter samme fremgangsmåde som for de central- og østeuropæiske ansøgerlande.

Hvad angår Tyrkiet, bekræftede Det Europæiske Råd i Helsingfors (december 1999), at tiltrædelsesprocessen er en åben proces, som omfatter 13 kandidatlande, heriblandt Tyrkiet. Tyrkiet er et kandidatland, der vil kunne tiltræde EU på grundlag af de samme kriterier som dem, der gælder for de andre kandidatlande. Tyrkiet vil nyde godt af en før-tiltrædelsesstrategi og vil også få mulighed for at deltage i Fællesskabets programmer og agenturer som led i tiltrædelsesprocessen.

3. Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om kandidatlandenes deltagelse i Det Europæiske miljøagentur

På grundlag af Kommissionens forslag SEK (1999) 1218 af 27. juli 1999 traf Rådet den 14. februar 2000 afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at føre forhandlinger om ansøgerlandenes deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur. Formålet var at lade disse lande deltage i Det Europæiske Miljøagenturs arbejde, inden de tiltræder EU. Ifølge forhandlingsdirektiverne skal Kommissionen tilbyde ansøgerlandene samme vilkår som dem, der gælder for deltagelse fra lande uden for EU, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (protokol 31 til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). Det skal navnlig tages i betragtning, at disse lande deltager i bestyrelsen for agenturet, dog uden at have stemmeret og ret at bidrage finansielt til agenturets aktiviteter.

4. Forhandlingerne

På grundlag af mandatet har Kommissionen forhandlet med alle kandidatlandene. Kommissionen har afsluttet forhandlingerne med alle 13 lande om deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur, dvs. Bulgarien, Tjekkiet, Cypern, Estland, Ungarn, Malta, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Tyrkiet. Man er nået til enighed om udkast til bilaterale aftaler, og kandidatlandene og Kommissionen er nu klar til at ratificere aftalerne.

5. Udkast til aftaler

Kommissionen er nået til enighed med de lande, som den har afsluttet forhandlingerne med, om udkast til aftaler, der giver kandidatlandene samme vilkår som dem, der gælder for deltagelse fra tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Ifølge aftalerne deltager de kandidatlande, der er medlem af Det Europæiske Miljøagentur, i arbejdsprogrammet og opfylder forpligtelserne i forordningen om agenturet.

Kandidatlandene skal etablere en infrastruktur til formidling af ensartede oplysninger om miljøets tilstand på deres område. Hvert kandidatland bidrager finansielt til agenturet for at dække omkostningerne ved sin deltagelse. Kandidatlandene deltager også i agenturets bestyrelse uden stemmeret, indtil det tidspunkt, hvor de tiltræder EU.

Aftalerne indgås for en ubegrænset periode, indtil kandidatlandene bliver medlem af EU.

Parterne godkender aftalen i overensstemmelse med deres egne procedurer. Aftalen træder i kraft, når parterne har underrettet hinanden om, at deres respektive procedurer er afsluttet.

Agenturet vil på sin side behandle kandidatlandene, som om de var medlemsstater, dvs. give dem ligebehandling med hensyn til videregivelse af miljøoplysninger og analyser, personalebestemmelser, kontrakter med tredjeparter og udpegelse af temacentre.

6. Indgåelse af aftalerne

6.1. Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forhandlingerne om ansøgerlandenes deltagelse i Miljøagenturet er artikel 19 i Rådets forordning (EØF) 1210/1990 om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur, ændret ved Rådets forordning 933/1999.

Denne artikel indeholder regler for, hvilken fremgangsmåde der skal følges for at åbne agenturet for lande, som ikke er medlemmer af EU, men som deler Fællesskabets og medlemsstaternes interesse i agenturets mål. Aftaler mellem sådanne lande og Fællesskabet skal indgås efter fremgangsmåden i traktatens artikel 300.

Europa-Kommissionen har på grundlag af Rådets forhandlingsdirektiver ført forhandlinger med alle 13 kandidatlande.

I forlængelse heraf fremsætter Kommissionen nu forslag til en afgørelse om indgåelse af aftalerne med henblik på at lade de pågældende lande deltage i Det Europæiske Miljøagentur fra januar 2001.

6.2. Finansielle følger

I henhold til forhandlingsresultatet vil de pågældende lande bidrage finansielt til Det Europæiske Miljøagentur for at dække de omkostninger, der er forbundet med at udvide agenturets aktiviteter til at omfatte kandidatlandene.

Det er tanken, at disse lande skal være fuldt integreret i alle agenturets aktiviteter efter en indslusningsperiode på tre år. Derfor skal det finansielle bidrag efter planen øges i løbet af denne treårsperiode. Kandidatlandene kan opnå økonomisk bistand fra de relevante fællesskabsprogrammer til at finansiere 75%, 65% og i det tredje år 50% af deres medlemsbidrag til agenturet. Fra det fjerde år må landene selv dække alle omkostningerne ved deres deltagelse i agenturet.

Når hele agenturets arbejdsprogram er sat i værk, vil de 13 landes samlede årlige bidrag til agenturet være på 8,82 mio. euro.

7. Fordelene ved aftalerne

Der er flere fordele ved at lade kandidatlandene deltage i agenturet:

- Deltagelsen vil hjælpe kandidatlandene til at etablere effektive overvågningssystemer, hvor ensartet dataindsamling og -vurdering vil give pålidelige og sammenlignelige oplysninger om miljøets tilstand.

- Det Europæiske Miljøagentur vil være i stand til at aflægge rapport om miljøets tilstand i hele Europa, inklusive kandidatlandene.

- Det Europæiske Miljøagentur vil være i stand til at bistå kandidatlandene med at gennemføre EU's miljølovgivning som forberedelse på tiltrædelsen.

- Det Europæiske Miljøagentur vil også kunne bistå kandidatlandene i deres indsats for at forbedre og opretholde miljøstandarden i et udvidet EU.

8. Anbefaling

Forhandlingerne er ført til ende, og der er indgået aftale med alle 13 kandidatlande om deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur på samme vilkår som dem, der gælder for de lande uden for EU, der deltager i agenturet.

Fællesskabet kan derfor godkende indgåelsen af de bilaterale aftaler med Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Cypern, Estland, Ungarn, Malta, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovenien, Den Slovakiske Republik og Tyrkiet om deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur.

BILAG

Slutakt fra forhandlingerne om Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta om Republikken Maltas deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet

Repræsentanter for Republikken Maltas regering og for Europa-Kommissionen har i løbet af 2000 ført drøftelser med henblik på at forhandle og vedtage teksten til en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta om Republikken Maltas deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet.

Europa-Kommissionens repræsentanter har ført de ovennævnte drøftelser på grundlag af direktiver udstedt af Rådet for Den Europæiske Union den 14. februar 2000 om forhandling på Det Europæiske Fællesskabs vegne af vilkårene for kandidatlandenes deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur.

Repræsentanterne for Republikken Maltas regering og for Europa-Kommissionen har noteret sig resultatet af to tidligere forhandlingsmøder, afholdt i Bruxelles den 27. marts og den 10. juli 2000.

Repræsentanterne for Republikken Maltas regering og for Europa-Kommissionen har tilsluttet sig resultatet af forhandlingerne og vedtaget teksten til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta om Republikken Maltas deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet, der er knyttet som bilag til denne slutakt.

I henhold til artikel 18 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta om Republikken Maltas deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet godkender parterne aftalen i overensstemmelse med deres egne procedurer. Aftalen træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den dag, hvor den sidste part har underrettet den første part om, at godkendelsesproceduren er afsluttet.

Til bekræftelse heraf har repræsentanterne underskrevet denne slutakt.

Udfærdiget i Bruxelles, den niende oktober to tusind.

For Europa-Kommissionen For Republikken Maltas regering

2000/0345(CNS)

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta om Republikken Maltas deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 174, stk. 4, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT C , , s. .

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [2],

[2] EFT C , , s. .

under henvisning til Rådets forordning 1210/90 [3] om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet, ændret ved Rådets forordning 933/1999 [4],

[3] EFT L 120, 11.5.1990, s.1-6.

[4] EFT L 117, 5.5.1990, s.1-4.

under henvisning til Kommissionens meddelelse om ansøgerlandenes deltagelse i Fællesskabets programmer, agenturer og udvalg, KOM (1999) 710 endelig udg., og

og ud fra følgende betragtninger:

(1) På Det Europæiske Råds møde i Luxembourg (december 1997) blev det besluttet at åbne visse fællesskabsprogrammer og -agenturer for deltagelse fra ansøgerlandene i Central- og Østeuropa som led i en styrket før-tiltrædelsesstrategi. Det Europæiske Råd konkluderede: "Der skal træffes afgørelse om en sådan deltagelse i hvert enkelt tilfælde, idet hvert ansøgerland selv skal yde et finansielt bidrag, som gradvis vil blive forhøjet. En del af finansieringen af ansøgerlandenes nationale bidrag kan efter behov fortsat finansieres over Phare."

(2) På mødet i Luxembourg (december 1997) fastlagde Det Europæiske Råd en særlig før-tiltrædelsesstrategi for Cypern, der indebærer, at Cypern kan deltage i visse fællesskabsprogrammer og -agenturer efter samme fremgangsmåde som for ansøgerlandene i Central- og Østeuropa.

(3) På Det Europæiske Råds møde i Helsingfors (december 1999) blev det bekræftet, at tiltrædelsesprocessen er en åben proces, som nu omfatter 13 kandidatlande inden for en fælles ramme, og at kandidatlandene deltager i tiltrædelsesprocessen på lige fod.

(4) I henhold til artikel 300, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab bemyndigede Rådet den 14. februar 2000 Kommissionen til at føre forhandlinger om ansøgerlandenes deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta om Republikken Maltas deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

På Rådets vegne

formand

BILAG

MALTA

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta om Republikken Maltas deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, på den ene side,

og REPUBLIKKEN MALTA, i det følgende benævnt "Malta", på den anden side,

ER -

I BETRAGTNING AF Maltas ansøgning om deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur allerede inden tiltrædelsen,

UNDER HENVISNING TIL, at Det Europæiske Råd i Luxembourg (december 1997) gjorde deltagelse i fællesskabsprogrammer og -agenturer mulig, for at fremskynde førtiltrædelsesstrategien,

I BETRAGTNING AF Rådets forordning 1210/90 [5] som ændret ved Rådets forordning 933/1999 [6] om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet,

[5] EFT L120 af 11.05.1990, s. 1-6

[6] EFT L117 af 5.05.1999, s. 1-4

I ANERKENDELSE AF, at Maltas slutmål er at blive medlem af Den Europæiske Union, og at deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur vil hjælpe Malta til at nå dette mål -

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Malta deltager fuldt ud i Det Europæiske Miljøagentur, i det følgende benævnt 'agenturet', og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (EIONET), som oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 1210/90, som ændret ved Rådets forordning 933/99.

Artikel 2

Malta bidrager finansielt til de aktiviteter, der henvises til i

artikel 1 (agenturet og EIONET) i overensstemmelse med følgende:

* Bidraget stiger progressivt over tre år, og aktiviteterne indføres gradvis i denne periode i Malta. De finansielle bidrag er:

* 1. år EUR 36 000

* 2. år EUR 46 000

* 3. år EUR 56 000

Fra det fjerde år efter denne aftales ikrafttrædelse betaler Malta det fulde beløb for deltagelse, dvs. EUR 56 000.

* I den første 3-årsperiode kan Malta delvis anvende den støtte, landet modtager i medfør af Rådets forordning om iværksættelsen af foranstaltninger som led i førtiltrædelsesstrategien for Republikken Cypern og Republikken Malta, til at betale bidraget til agenturet med maksimalt 75 % af fællesskabsstøtten i det 1. år, 60 % i det 2. og 50 % i det 3.

Fra det fjerde år betaler Malta det fulde finansielle bidrag til agenturet.

De øvrige betingelser og vilkår for Maltas finansielle bidrag er anført i bilag I til denne aftale, der udgør en integrerende del heraf.

Artikel 3

Malta deltager som fuldt medlem, men uden stemmeret, i agenturets bestyrelse og tilknyttes arbejdet i agenturets videnskabelige udvalg.

Artikel 4

Malta informerer inden tre måneder fra denne aftales ikrafttrædelse agenturet om de vigtigste elementer, der indgår i deres nationale informationsnet, som fastsat i artikel 4, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1210/90, som ændret ved Rådets forordning 933/1999.

Artikel 5

Malta udpeger bl.a. fra de institutioner, der er omhandlet i artikel 4, eller fra andre organisationer på deres område, et »nationalt knudepunkt«, hvis opgave det er at forestå koordineringen og/eller udsendelsen af de oplysninger, som på nationalt plan skal tilsendes agenturet og andre institutioner og organer, som indgår i EIONET, herunder de temacentre, der er omhandlet i artikel 6.

Artikel 6

Malta kan ligeledes inden for den frist, der er fastsat i artikel 4, udpege de institutioner eller andre organisationer på deres område, som specielt vil kunne få til opgave at samarbejde med agenturet om visse emner af særlig interesse. En således udpeget institution skal være bemyndiget til at indgå aftale med agenturet om at fungere som nettets temacenter for særlige opgaver. Disse centre samarbejder med andre institutioner, der deltager i nettet.

Artikel 7

Senest tre måneder efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, 5 og 6, tager agenturets bestyrelse på ny de vigtigste elementer i nettet op til undersøgelse for at tage hensyn til Maltas deltagelse.

Artikel 8

Malta giver oplysninger i henhold til de forpligtelser og fremgangsmåder, der er fastlagt i agenturets arbejdsprogram.

Artikel 9

Agenturet kan med de institutioner eller organer, der udpeges af Malta og som udgør en del af nettet som omhandlet i artikel 4, 5 og 6, aftale de nødvendige arrangementer, særlig vedrørende kontrakter, om udførelse af de opgaver, det måtte pålægge dem.

Artikel 10

Miljødata, der modtages eller leveres af agenturet, kan offentliggøres og bliver offentligt tilgængelige, forudsat at der ydes fortrolig information samme beskyttelse i Malta som den, der ydes i Fællesskabet.

Artikel 11

Agenturet har status af juridisk person i Malta og har den videstgående rets- og handleevne, som landets lovgivning tillægger juridiske personer.

Artikel 12

Malta anvender på agenturet protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, der som bilag II til denne aftale udgør en integrerende del heraf.

Artikel 13

Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), i Rådets forordning 259/68 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber [7], kan maltesiske statsborgere, som nyder alle deres borgerrettigheder, ansættes på kontrakt af agenturets administrerende direktør.

[7] EFT L56 af 4.3.1968

Artikel 14

Parterne træffer alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger for at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne aftale. De drager omsorg for, at denne aftales målsætning virkeliggøres.

Artikel 15

Denne aftale indgås på ubestemt tid, indtil Malta bliver medlem af Den Europæiske Union. Hver af parterne kan opsige denne aftale ved notifikation herom til den anden part. Denne aftale ophører med at gælde seks måneder efter datoen for notifikationens overgivelse.

Artikel 16

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab finder anvendelse, og på de betingelser der er fastlagt i de pågældende traktater, på den anden side for Maltas område.

Artikel 17

Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk, tysk og maltesisk idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Artikel 18

Denne aftale skal godkendes af parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer. Den træder i kraft på den første dag i den anden måned efter tidspunktet for parternes notifikation til hinanden om, at disse procedurer er afsluttet.

BILAG I Maltas finansielle bidrag til Det Europæiske Miljøagentur

1. Det finansielle bidrag, som Malta betaler til Den Europæiske Unions budget i Det Europæiske Miljøagentur, bliver:

* 1. år af deltagelsen EUR 36 000

* 2. år af deltagelsen EUR 46 000

* 3. år af deltagelsen EUR 56 000

Fra det 4. år betaler Malta det finansielle bidrags fulde beløb, dvs. EUR 56 000.

2. I den første 3-årsperiode kan Malta delvis anvende den støtte, landet modtager i medfør af Rådets forordning om iværksættelsen af foranstaltninger som led i førtiltrædelsesstrategien for Republikken Cypern og Republikken Malta, til at betale bidraget til agenturet med maksimalt 75 % af fællesskabsstøtten det 1. år, 60 % det 2. år og 50 % det 3. Ifølge en særskilt programmeringsprocedure vil de anmodede midler blive overført til Malta ved hjælp af en separat finansieringsaftale.

Den resterende del af bidraget dækkes af Malta. Fra det fjerde år betaler Malta det fulde beløb for deltagelse i agenturet.

3. Maltas bidrag forvaltes i overensstemmelse med den gældende finansforordning for Den Europæiske Unions almindelige budget.

Rejse- og opholdsudgifter for repræsentanter og eksperter fra Malta med henblik på deltagelse i Det Europæiske Miljøagenturs aktiviteter eller møder vedrørende gennemførelse af agenturets arbejdsprogram dækkes af Det Europæiske Miljøagentur på samme grundlag som og i overensstemmelse med gældende procedurer for medlemsstaterne af Den Europæiske Union.

4. Efter denne aftales ikrafttrædelse og ved begyndelsen af hvert af de efterfølgende år sender Kommissionen Malta en indkaldelse af midler svarende til dets bidrag til Det Europæiske Miljøagentur i henhold til denne aftale. For det første kalenderårs vedkommende beregnes Maltas bidrag på et pro rata grundlag fra deltagelsesdatoen og til årets udgang. Bidragene for de følgende år er anført i aftalen.

5. Bidraget anføres i euro og betales til Europa-Kommissionens eurobankkonto.

6. Malta betaler bidragene i henhold til indkaldelsen af midler:

inden den 1. maj, forudsat Kommissionen sender indkaldelsen inden den 1. april, eller senest 30 dage efter at indkaldelsen er sendt;

for Phare-andelens vedkommende inden 1. maj, forudsat de tilsvarende beløb er blevet tilsendt Malta på dette tidspunkt, eller senest 30 dage efter at disse midler er tilsendt Malta.

7. Enhver forsinkelse ved betaling af bidraget vil medføre, at Malta skal betale renter af det udestående beløb fra forfaldsdagen. Der anvendes den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på forfaldsdagen for transaktioner i euro, forhøjet med 1,5 procentpoint.

BILAG II

PROTOKOL VEDRØRENDE DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS

PRIVILEGIER OG IMMUNITETER

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Investeringsbank I henhold til artikel 28 i traktaten om oprettelse af et fælles Rád og en fælles Kommission for disse Fællesskaber, pá medlemsstaternes omráder skal nyde de for opfyldelsen af deres opgaver nødvendige privilegier og immuniteter,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til denne traktat.

KAPITEL I

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS EJENDOM, PENGEMIDLER, AKTIVER OG FORRETNINGER

Artikel 1

Fællesskabernes lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation. Fællesskabernes ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Domstolen gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.

Artikel 2

Fællesskabernes arkiver er ukrænkelige.

Artikel 3

Fællesskaberne, deres aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.

Medlemsstaternes regeringer skal, hver gang det er muligt, træffe egnede forholdsregler med henblik pá eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter, der indgár i prisen for fast ejendom eller løsøre, nár Fællesskaberne til tjenestebrug foretager større indkøb, hvis pris omfatter skatter og afgifter af denne art.

Anvendelsen af disse bestemmelser má dog ikke fordreje konkurrencevilkárene inden for Fællesskaberne.

Der indrømmes ingen fritagelse for afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.

Artikel 4

Fællesskaberne er fritaget for al told, sável som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de sáledes indførte genstande má ikke afhændes i det land, til hvilket de er blevet importeret _ hverken mod eller uden vederlag _ medmindre det sker pá betingelser, som godkendes af det págældende lands regering.

Fællesskaberne er endvidere fritaget for al told samt for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af deres publikationer.

Artikel 5

Det Europæiske Kul- og Stálfællesskab má ligge inde med valuta af enhver art og have konti i enhver møntsort.

KAPITEL II

MEDDELELSER OG PASSÉRSEDLER

Artikel 6

Fællesskabernes institutioner skal med hensyn til deres tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle deres dokumenter pá enhver medlemsstats omráde tilstás samme behandling, som den págældende stat tilstár diplomatiske repræsentationer.

Fællesskabernes institutioners tjenstlige korrespondance og andre tjenstlige meddelelser má ikke være genstand for censur.

Artikel 7

1. Formændene for Fællesskabernes institutioner kan for disse institutioners medlemmer og ansatte udstede passérsedler, hvis form bestemmes af Rádet, og som skal anerkendes af medlemsstaternes myndigheder som gyldig rejselegitimation. Disse passérsedler udstedes til tjenestemænd og andre ansatte i henhold til de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og i ansættelsesvilkárene for andre ansatte i Fællesskaberne.

Kommissionen kan indgá aftaler om anerkendelse af disse passérsedler som gyldig rejselegitimation pá tredjelands omráde.

2. Bestemmelserne i artikel 6 i protokollen vedrørende privilegier og immuniteter for Det Europæiske Kul- og Stálfællesskab finder dog fortsat anvendelse pá de medlemmer og andre ansatte i instituionerne, der ved denne traktats ikrafttræden er i besiddelse af den i nævnte artikel omhandlede passérseddel, indtil bestemmelserne i stk. 1 ovenfor tages i anvendelse.

KAPITEL III

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET

Artikel 8

Europa-Parlamentets medlemmer er hverken administrativt eller pá anden máde undergivet nogen begrænsning i deres bevægelsesfrihed pá vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Med hensyn til toldforhold og valutakontrol tilstás Europa-Parlamentets medlemmer:

a. af deres egen regering samme lettelser, om tilstás højere tjenestemænd, der begiver sig til udlandet i midlertidigt officielt hverv,

b. af de øvrige medlemsstaters regeringer samme lettelser, som tilstás repræsentanter fra fremmede regeringer i midlertidigt officielt hverv.

Artikel 9

Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges pá grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.

Artikel 10

Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne:

a. pá deres eget lands omráde de immuniteter, der tilstás medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling,

b. pá en anden medlemsstats omráde fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.

De er ligeledes dækket af immuniteten pá vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Immuniteten kan ikke páberábes af et medlem, som gribes pá fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.

KAPITEL IV

REPRÆSENTANTER FOR MEDLEMSSTATERNE, SOM DELTAGER I ARBEJDET I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS INSTITUTIONER

Artikel 11

Repræsentanterne for medlemsstaterne, som deltager i arbejdet i Fællesskabernes institutioner, sável som deres rádgivere og tekniske eksperter, ny der under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.

Denne artikel finder ligeledes anvendelse pá medlemmerne af Fællesskabets rádgivende organer.

KAPITEL V

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS TJENESTEMÆND OG ØVRIGE ANSATTE

Artikel 12

Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte skal, uanset deres nationalitet, pá hver af medlemsstaternes omráder nyde følgende privilegier og immuniteter:

a. fritagelse for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, dog med det forbehold, at bestemmelserne i traktaterne dels om reglerne vedrørende tjenestemænds og andre ansattes ansvar over for Fællesskaberne, dels om Domstolens kompetence til at afgøre tvister mellem Fællesskaberne og deres tjenestemænd og øvrige ansatte, finder anvendelse. Denne fritagelse gælder ogsá efter tjenesteforholdets ophør,

b. fritagelse sammen med deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem, for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge,

c. med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser de samme lettelser, som sædvanligt indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer,

d. ret til ved deres tiltræden af stillingen i det págældende land toldfrit at indføre deres bohave og ejendele, samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid i det págældende land toldfrit at genudføre deres bohave og ejendele, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det land, hvori retten udøves, mátte finde fornødne,

e. ret til toldfrit til personligt brug at indføre deres motorkøretøj, sáfremt det er erhvervet i deres sidste bopælsland eller i det land, hvor de er statsborgere, under de vilkár, der gælder pá dette lands hjemmemarked, samt ret til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det págældende land mátte finde fornødne.

Artikel 13

Løn, verderlag og honorarer, som Fællesskaberne udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Fællesskaberne pá de betingelser og efter den fremgangsmáde, som fastsættes af Rádet pá grundlag af forslag fra Kommissionen.

Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Fællesskaberne.

Artikel 14

Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik pá virksomhed i Fællesskabernes tjeneste tager ophold pá en anden medlemsstats omráde end den stat, hvori de ved deres tiltræden i Fæl lesskabernes tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsenafdemellem Fællesskabernesmedlemsstaterindgáedeoverenskomster til undgáelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af, at denne var beliggende i en af Fællesskabernes medlemsstater. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse pá ægtefællen i det omfang, denne ikke er selverhvervende, og pá børn, som de i denne artikel nævnte personer tager vare pá og forsørger.

Løsøre, der tilhører de i foregáende stykke omhandlede personer, og som befinder sig pá opholdslandets omráde, fritages for arveafgift i denne stat; ved fastsættelsen af sádan afgift betragtes løsøret, med forbehold af tredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning, som om det befandt sig i den stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.

En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik pá virksomhed i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikels bestemmelser.

Artikel 15

Pá forslag af Kommissionen fastlægger Rádet med enstemmighed den ordning for sociale ydelser, som skal gælde for Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte.

Artikel 16

Pá forslag af Kommissionen og efter høring af andre interesserede institutioner, bestemmer Rádet, pá hvilke grupper af Fællesskabernes tjeneste mænd og øvrige ansatte bestemmelserne i artiklerne 12, 13, stk. 2, og 14 finder anvendelse helt eller delvis.

Medlemsstaternes regeringer vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navn, stilling og adresse pá de tjenestemænd og øvrige ansatte, der tilhører disse grupper.

KAPITEL VI

PRIVILEGIER OG IMMUNITETER FOR DE REPRÆSENTATIONER FOR

TREDJELANDE, DER ER AKKREDITERET HOS DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER

Artikel 17

Den medlemsstat, pá hvis omráde Fællesskabernes hovedsæde befinder sig, indrømmer de af tredjeland hos Fællesskaberne akkrediterede repræsentationer sædvanlige diplomatiske privilegier og immuniteter.

KAPITEL VII

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 18

Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i Fællesskabernes interesse.

Enhver af Fællesskabernes institutioner skal ophæve den en tjenestemand eller anden ansat tilstáede immunitet, sáfremt den skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod Fællesskabernes interesser.

Artikel 19

Ved anvendelse af denne protokol handler Fællesskabernes institutioner i gensidig forstáelse med de págældende medlemsstaters ansvarlige myndigheder.

Artikel 20

Artiklerne 12-15 og 18 finder anvendelse pá Kommissionens medlemmer.

Artikel 21

Artiklerne 12-15 og 18 finder anvendelse pá Domstolens dommere, generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i protokollerne om Domstolens statut vedrørende dommernes og generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.

Artikel 22

Denne protokol finder ligeledes anvendelse pá Den Europæiske Investeringsbank, pámedlemmerneafdensorganer,pádenspersonale ogpáderepræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i dens arbejde, dog med forbehold af bestemmelserne i protokollen om Bankens vedtægter.

Den Europæiske Investeringsbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og lignende afgifter i anledning af udvidelser af dens kapital, sável som for de forskellige formaliteter, som mátte være forbundet hermed i det land, hvor den har sit sæde. Tilsvarende skal dens opløsning og likvidation heller ikke give anledning til nogen skatteopkrævning. Endelig skal Bankens og dens organers arbejde, for sá vidt det udøves under de i vedtægterne fastlagte betingelser, ikke medføre pálæggelse af omsætningsafgifter.

Artikel 23*

Denne protokol gælder også for Den Europæiske Centralbank, for medlemmerne af dens besluttende organer og for dens personale med forbehold af bestemmelserne i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

Den Europæiske Centralbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og afgifter eller lignende i anledning af kapitaludvidelser såvel som forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i den stat, hvor banken har sit hjemsted. Bankens og dens besluttende organers virksomhed i henhold til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank pålægges ikke nogen form for omsætningsafgift.

Ovennævnte bestemmelser gælder også for Det Europæiske Monetære Institut. Opløsning eller likvidation af instituttet giver ikke anledning til beskatning.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Bruxelles, den ottende april nitten hundrede og femogtres.

Paul Henri SPAAK

Kurt SCHMÜCKER

Maurice COUVE DE MURVILLE

Amintore FANFANI

Pierre WERNER

J. M. A. H. LUNS

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. Foranstaltningens betegnelse

Kandidatlandenes deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur

2. Budgetpost

B7-030 Phare: Økonomisk støtte til associerede lande i Central- og Østeuropa

B7-040 Malta

B7-041 Cypern

B7-050 Tyrkiet

6091 (Formålsbestemte indtægter): Indtægter fra kandidatlandenes deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur.

3. Retsgrundlag

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, navnlig artikel 174, stk. 4, sammen med artikel 300.

Rådets forordning (EØF) nr. 1210/90 af 7. marts 1990 ændret ved Rådets forordning 933/1999 af 29. april 1999 om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet.

4. Beskrivelse af foranstaltningen

4.1 Foranstaltningens generelle formål

Rådets forordning (EØF) nr. 1210/90 af 7. maj 1990, ændret ved Rådets forordning 933/1999 af 29. april 1999 om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet fastsætter, at tredjelande kan være medlemmer.

I tråd med Kommissionens meddelelse "Agenda 2000" af 16.7.1997 og konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Luxembourg indgår kandidatlandenes deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur i den styrkede strategi forud for tiltrædelse, som hjælper disse lande med forberedelsen for fremtidig tiltrædelse af Unionen.

Dette udkast til Rådets afgørelse sigter på at tillade kandidatlandenes deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur. Rådets afgørelse fastsætter betingelserne herfor, inkl. økonomiske bidrag fra kandidatlandene og praktiske ordninger for deltagelse.

Kandidatlandenes deltagelse bidrager ikke blot til gennemførelse af EF-lovgivningen forbundet med miljøet men sætter også disse lande i stand til at gøre sig bekendt med de procedurer og metoder, der anvendes i Det Europæiske Miljøagentur. Dette fører igen til et mere omfattende miljøinformationssystem for hele det europæiske kontinent.

4.2 Foranstaltningens varighed

Aftalerne indgås på ubegrænset tid, til kandidatlandene bliver medlemmer af Den Europæiske Union. Eventuel EF-støtte til medlemsafgiften for kandidatlandenes deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur begrænses dog til de første tre år. Det forventes, at denne treårige periode for de fleste af landene bliver årene 2001-2004.

5. Klassifikation af udgifterne/indtægterne

5.1 Ikke-obligatoriske udgifter

5.2 Opdelte bevillinger

5.3 Indtægtstype

Det Europæiske Råd fastsatte som en del af den forbedrede strategi forud for tiltrædelsen i december 1997 i Luxembourg, at ansøgerlande skulle have lov til at deltage i EF-agenturerne alt efter det enkelte tilfælde.

Bidragene stiger gradvis i en treårig periode, hvori Agenturets aktiviteter indfases i disse lande. De opfordres til at betale deres bidrag for deltagelse i henhold til tallene i artikel 2 i aftalen, som er vedlagt udkast til Rådets afgørelse. Samme artikel fastsætter, at Fællesskabet kan dække en del af et lands bidrag i de første tre år. Kandidatlandene kan i så tilfælde nøjes med et delvis bidrag ud af deres nationale budget. Den resterende del af deres bidrag tages fra de relevante EF-bistandsprogrammer til det pågældende land.

Den påkrævede EF-bistand tages i så tilfælde fra den relevante budgetpost under 2.1 og overføres til landene gennem et separat finansieringsmemorandum. Sammen med den andel, der kommer fra landets statsbudget udgør disse midler landets nationale bidrag, hvoraf det foretager udbetalinger i henhold til Kommissionens årlige anmodninger om midler. Når kandidatlandene har betalt alle bidragene, overføres de til konto 6091 i EU-budgettets indtægter.

6. Udgifternes/indtægternes art

- 100% tilskud

- Tilskud til samfinansiering med andre offentlige og/eller private tilskudsydere

- Ingen bestemmelser om, at hele eller en del af EF-bidraget skal tilbagebetales.

- Med hensyn til indtægt, kommer kandidatlandenes bidrag til at dække deltageromkostningerne ind under konto 6091. Indtægten tildeles Det Europæiske Miljøagenturs konti. Den årlige indtægt pr. land foreligger under punkt 7.1.

7. Finansielle virkninger

7.1 Beregningsmetode for de samlede omkostninger ved foranstaltningen (fastlæggelse af gennemsnitsomkostningerne pr. enhed).

Omkostningerne ved at udvide Agenturets aktiviteter til alle central- og østeuropæiske kandidatlande anslås til 5,5 mio. EUR. Dette skøn bygger på Agenturets arbejdsprogram i 1999 og på de reelle finansielle omkostninger ved at inkludere kandidatlandene i Agenturets aktiviteter.

Disse samlede omkostninger er blevet fordelt på de central- og østeuropæiske kandidatlande på grundlag af deres nationale BNP. Nedenfor anvendes EUROSTATs BNP-tal for 1997.

Gradvist stigende bidrag efter land

>TABELPOSITION>

* Eurostat Ny Chromos database februar 1999.

** Eurostat Ny Chromos database marts 2000

*** Omkostningerne pr. BNP-enhed blev beregnet ved at dividere de central- og østeuropæiske landes samlede BNP og de samlede omkostninger på 5,5 mio. EUR for disse ti lande. omkostningerne pr. BNP blev dernæst multipliceret med det nationale BNP for hver af disse tre lande.

Omkostningerne for udvidelse af agenturets aktiviteter til Malta, Cypern og Tyrkiet bygger på omkostningerne for de central- og østeuropæiske lande på et pro rata-grundlag med anvendelse af deres BNP

Et kandidatland kan anvende noget af sit årlige Phare- eller andet EF-bistandsprogram til at supplere statsbudgettet i de første tre år med henblik på at finansiere bidraget til driftsomkostningerne.

Ingen af kandidatlandene rejste indsigelse mod denne beregningsmetode af omkostningerne ved deltagelse i Det europæiske Miljøagentur.

7.2 Omkostningernes fordeling på foranstaltningens elementer

Nedenstående skema viser det foreslåede bidrag fra Phare eller andre EF-fonde til kandidatlandenes bidrag. I henhold til betingelserne i aftalerne med kandidatlandene bidrager Fællesskabet med op til 75% af omkostningerne det første år, op til 65% det andet år og op til 50% det tredje år. Fra det fjerde år skal landene selv dække de fulde omkostninger ved deltagelse i agenturet.

Det maksimalt mulige EF-bidrag, som et land kan tage fra sit nationale Phare eller andet EF-program til dette formål angives i kolonne 5-7 i følgende oversigt:

>TABELPOSITION>

7.3 Driftsudgifter til undersøgelser, eksperter osv. i del B i budgettet

Ikke relevant

7.4 Vejledende forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger

Beløbene kommer under konto B7-030; B7-040; B7-041; B7-050

De maksimale forpligtelses- og betalingsbevillinger pr. kandidatland, som kun gives de første tre år, disse lande deltager i Miljøagenturet, fremgår af kolonne 5-7 i skemaet under punkt 7.2. De nøjagtige beløb afhænger af kandidatlandenes beslutning om at anvende deres nationale Phare- eller andre EF-midler til dette formål.

8. Forholdsregler mod svig

Alle Kommissionens kontrakter, aftaler og andre retlige forpligtelser fastsætter bestemmelser om kontrol på stedet, som foretages af både Kommissionen og Revisionsretten. Modtagerne skal bl.a. indsende rapporter og finansieringsoversigter. Disse analyseres både, hvad angår indhold og hvorvidt, udgifterne er på linje med formålene med EF-finansiering.

Bestemmelserne til bekæmpelse af svig for de grundlæggende budgetkonti gælder også for denne konto, efter tilpasning til kandidatlandenes tilfælde.

9. Oplysninger om cost/effectiveness

9.1 Specifikke og kvantificerbare mål, målgruppe

Målet med at åbne Det Europæiske Miljøagentur for kandidatlandene er at skabe de samme fordele, som Fællesskabets medlemsstater har.

Det Europæiske Miljøagenturs generelle mål er at give Fællesskabets objektive, pålidelige og sammenlignelige informationer om miljøet. Agenturets specifikke mål er:

- at give Fællesskabet og medlemsstaterne de objektive informationer, der er nødvendige for at skabe rammerne for og at gennemføre en sund og effektiv miljøpolitik.

- at bidrage til at overvåge miljøforanstaltninger ved hjælp af passende støtte til indberetningskrav med henblik på at samordne indberetning.

- at rådgive de enkelte medlemsstater hvad angår udvikling, etablering og udvidelse af deres systemer til overvågning af miljøforanstaltninger.

- at optegne, sammenholde og vurdere data om miljøsituationen, at udfærdige ekspertrapporter om miljøkvalitet, miljøfølsomhed og miljøpres i Fællesskabet, at skabe ensartede vurderingskriterier for miljødata, der skal anvendes i alle medlemsstaterne, at udvikle, fremme og bibeholde et referenceinformationscenter om miljøet. Kommissionen anvender disse oplysninger til at sikre gennemførelse af EF-lovgivning om miljøet.

- at fremme inddragelse af europæisk miljøinformation i internationale miljøovervågningsprogrammer f.eks. de programmer, der er etableret af De Forenede Nationer og dets specialiserede agenturer.

- at offentliggøre en rapport om miljøets tilstand, tendenser og udsigter hvert femte år, suppleret af indikatorrapporter, der fokuserer på specifikke emner.

9.2 Begrundelse for foranstaltningen

- Behovet for EF-støtte

I betragtning af omkostningerne ved deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur og budgetsituationen i disse lande er det af afgørende betydning, at der er mulighed for støtte fra Fællesskabet. Princippet om EF-støtte blev erkendt som værende nødvendig i Kommissionens meddelelse af 20. december 1999 (KOM(1999) 710 endelig udg.) for at tilskynde kandidatlandene til tidligt at blive medlemmer af fællesskabsagenturer.

- Valg af støtteform

Kandidatlandenes integrering i Det Europæiske Miljøagenturs arbejdsprogram bidrager til at forberede disse lande på et fremtidigt medlemsskab af EU. Fællesskabet og disse lande får således også de nødvendige sammenlignelige data om miljøsituationen på deres områder med henblik på en udvidet union.

Rådets mandat til Kommissionen vedrørende forhandlinger om medlemsskab af Miljøagenturet fastsatte, at Kommissionen skulle tilbyde kandidatlandene de samme betingelser for medlemsskab som de EFTA-lande, der deltager i Agenturet. Aftalens betingelser blev taget fra EFTA-aftalen med Miljøagenturet.

- Vigtigste usikkerhedsmomenter, som vil kunne få indflydelse på de konkrete resultater af foranstaltningen.

Forsinkelser af ratificeringen af de bilaterale aftaler kan betyde en afbrydelse af igangværende samarbejde og kan forsinke fuld integrering i Agenturets arbejdsprogram.

9.3 Overvågning og evaluering af foranstaltningen

De overvågnings- og evalueringsprocedurer, der gælder for medlemsstaternes deltagelse i Miljøagenturets aktiviteter gælder også for kandidatlandene. Artikel 13 og 14 i Agenturets forordning dækker disse procedurer.

10. Udgifter til administraiton (budgettets afsnit III, del A)

10.1 Betydningen for antallet af stillinger

>TABELPOSITION>

10.2 De menneskelige ressourcers generelle finansielle betydning

EUR

>TABELPOSITION>

(*) Ved anvendelse af eksisterende ressourcer til at forvalte foranstaltningen (beregningerne bygger på kategori A1, A2, A4, A5 og A7)

Den økonomiske betydning af de menneskelige ressourcer der (i alt) er nødvendige for Det Europæiske Miljøagentur

>TABELPOSITION>

(*) Denne beregning bygger på 2000-priser. På længere sigt må disse tal ajourføres i henhold til prisudviklingen.

Tabellen viser den nødvendige personaleforøgelse, hvis alle 13 ansøgerlande slutter sig til Miljøagenturet.

10.3 Forøgelse af andre administrative udgifter på grund af foranstaltningen

EUR

>TABELPOSITION>