EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document L:2006:162:FULL
Official Journal of the European Union, L 162, 14 June 2006
Den Europæiske Unions Tidende, L 162, 14. juni 2006
Den Europæiske Unions Tidende, L 162, 14. juni 2006
Display all documents published in this Official Journal
|
ISSN 1725-2520 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 162 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
49. årgang |
|
Indhold |
|
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk |
Side |
|
|
|
Kommissionen |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
Kommissionens beslutning af 9. februar 2006 om en arbejdsplan for EF-miljømærket ( 1 ) |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
Kommissionen
|
14.6.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 162/1 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 20. januar 2006
om gennemførelsesbestemmelser til Rådets beslutning 2004/904/EF for så vidt angår udgifters støtteberettigelse i forbindelse med foranstaltninger, der samfinansieres af Den Europæiske Flygtningefond i medlemsstaterne
(meddelt under nummer K(2006) 51/1)
(Kun den engelske, den estiske, den finske, den franske, den græske, den italienske, den lettiske, den litauiske, den nederlandske, den polske, den portugisiske, den slovakiske, den slovenske, den spanske, den svenske, den tjekkiske, den tyske og den ungarske udgave er autentiske)
(2006/399/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets beslutning 2004/904/EF af 2. december 2004 om Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005-2010 (1), særlig artikel 21, stk. 3,
efter høring af det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 11, stk. 3, i beslutning 2004/904/EF, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre at Den Europæiske Flygtningefond gennemføres effektivt i medlemsstaterne i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, bør der vedtages en række fælles regler om udgifters berettigelse til støtte fra fonden. |
|
(2) |
Det Forenede Kongerige deltager i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i beslutning 2004/904/EF og følgelig i denne beslutning. |
|
(3) |
Irland deltager i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i beslutning 2004/904/EF og følgelig i denne beslutning. |
|
(4) |
I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i beslutning 2004/904/EF, og hverken beslutning 2004/904/EF eller denne beslutning er bindende for Danmark — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Denne beslutning finder anvendelse på samfinansiering af de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 5, 6 og 7 i beslutning 2004/904/EF, og som forvaltes af medlemsstaterne.
Artikel 2
I denne beslutning forstås ved:
|
1) |
»projekt«: de praktiske og konkrete midler, som støttemodtagerne bruger til helt eller delvis at gennemføre en foranstaltning. Hvert projekt skal omfatte en præcis beskrivelse og oplysninger om varighed, budget, mål og det personale, der deltager i projektet, og det skal gennemføres af en nærmere angivet retlig enhed eller en gruppe af retlige enheder |
|
2) |
»støttemodtagere«: de retlige enheder (såsom NGO'er, føderale, nationale, regionale eller lokale myndigheder, andre non-profit-organisationer, private eller offentligretlige selskaber eller internationale organisationer), der er ansvarlige for gennemførelsen af projekterne. |
Artikel 3
1. Reglerne i bilaget til denne beslutning anvendes til at afgøre, om udgifterne til de foranstaltninger, som finansieres som led i de årlige programmer, der er omhandlet i artikel 16 i beslutning 2004/904/EF, er støtteberettigede.
2. Medlemsstaterne kan anvende nationale regler for støtteberettigelse, som er strengere end reglerne i denne beslutning.
Artikel 4
Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2006.
På Kommissionens vegne
Franco FRATTINI
Medlem af Næstformand
(1) EFT L 381 af 28.12.2004, s. 52.
BILAG
UDGIFTERNES STØTTEBERETTIGELSE INDEN FOR RAMMERNE AF DEN EUROPÆISKE FLYGTNINGEFOND (2005-2010)
1. GENERELLE REGLER
Regel nr. 1
Omkostningerne skal være direkte forbundet med de mål, der er beskrevet i artikel 1 i Rådets beslutning 2004/904/EF.
Regel nr. 2
Omkostningerne skal vedrøre projekter på de områder, der er beskrevet i artikel 4-7 i Rådets beslutning 2004/904/EF.
Regel nr. 3
Omkostningerne skal vedrøre projekter, der gennemføres til fordel for de målgrupper, der er omhandlet i artikel 3 i Rådets beslutning 2004/904/EF.
Regel nr. 4
Omkostningerne skal være nødvendige for gennemførelsen af de projekter, der er omfattet af de flerårige og årlige programmer, som Kommissionen har godkendt.
Regel nr. 5
Omkostningerne skal være rimelige og i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder navnlig princippet om tilbageholdenhed og omkostningseffektivitet (f.eks. skal personaleomkostninger i forbindelse med forvaltningen og gennemførelsen af projektet stå i et rimeligt forhold til projektets omfang). Omkostningerne betragtes helt eller delvis som støtteberettigede udgifter, afhængig af om de helt eller delvis stammer fra projektet.
Regel nr. 6
Omkostningerne skal rent faktisk være afholdt, svare til betalinger, som er foretaget af støttemodtageren, være registreret i støttemodtagerens regnskaber eller skatteregnskaber og kunne identificeres og kontrolleres.
Betalinger, som er foretaget af støttemodtagerne, skal som hovedregel være understøttet af kvitterede fakturaer. Når det ikke er muligt, skal betalingerne være understøttet af regnskabsdokumenter eller bilag med tilsvarende bevisværdi.
|
1) |
Udgifter vedrørende de projekter, der er omhandlet i artikel 5 og 6 i Rådets beslutning 2004/904/EF, skal afholdes på medlemsstatens område. Udgifter vedrørende de projekter, der er omhandlet i artikel 7 i Rådets beslutning 2004/904/EF, kan afholdes på medlemsstatens område og i oprindelseslandet eller -regionen eller det land eller den region, hvor de pågældende havde deres tidligere sædvanlige opholdssted. |
|
2) |
For hvert projekt skal bilagene (kvitterede fakturaer, kvitteringer, andre beviser for betaling eller regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi) registreres, nummereres og opbevares af støttemodtageren, om muligt på ét bestemt sted, der normalt er støttemodtagerens hovedsæde, i en periode på fem år efter slutdatoen for projektet med henblik på en eventuel kontrol. Kommissionen forbeholder sig retten til når som helst at anmode om fakturaer eller bilag for udgifter vedrørende projekterne med henblik på kontrol. Hvis støttemodtageren ikke kan fremlægge sådanne fakturaer eller supplerende bilag, er den pågældende udgift ikke berettiget til samfinansiering. |
Støttemodtagerne skal enten have et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet.
Regel nr. 7
Projekter, som støttes af fonden, skal samfinansieres af offentlige eller private kilder og er ikke berettiget til støtte fra andre kilder, som er omfattet af fællesskabsbudgettet. Projektmidlerne består af de finansielle bidrag til projektet fra fonden og fra offentlige eller private kilder, herunder støttemodtagerens eget bidrag, samt indtægter fra selve projektet.
Ved »indtægter« forstås i denne regel indtægter i forbindelse med et projekt, som i den periode, der er omfattet af samfinansieringen fra fonden, fremkommer ved salg, leje, tjenester, indskrivningsgebyrer og lignende, herunder renter af Fællesskabets forfinansieringer til projektet.
De projekter, som støttes af fonden, skal være non-profit-projekter. Hvis kilderne til projektmidler, herunder indtægter, ved afslutningen af projektet overstiger udgifterne, nedsættes Den Europæiske Flygtningefonds bidrag til projektet tilsvarende.
Alle kilder til projektmidler skal registreres i støttemodtagerens regnskaber eller skatteregnskaber og skal kunne identificeres og kontrolleres.
2. KATEGORIER AF STØTTEBERETTIGEDE OMKOSTNINGER (PÅ PROJEKTNIVEAU)
2.1. Støtteberettigede omkostninger
De støtteberettigede omkostninger til projektet er de omkostninger, som under hensyntagen til de generelle betingelser for støtteberettigelse, som er fastsat i del 1, kan identificeres som specifikke omkostninger, der er direkte knyttet til gennemførelsen af projektet, og som derfor kan henføres direkte til projektet. Specielt er følgende direkte omkostninger støtteberettigede.
Regel nr. 8
Personaleomkostninger
Omkostninger til det personale, der deltager i foranstaltningen, svarende til de faktiske lønninger plus sociale bidrag og andre lønrelaterede omkostninger, er støtteberettigede. Personaleomkostningerne må hverken overstige lønningerne og de lønrelaterede omkostninger, der normalt skal betales af støttemodtageren, eller de økonomisk mest rimelige satser på det pågældende marked. Skatter og afgifter (specielt direkte skatter og socialsikringsbidrag i forbindelse med lønninger), som følger af projekter, der samfinansieres af Den Europæiske Flygtningefond, udgør dog kun støtteberettigede omkostninger, når de reelt og endeligt bæres af støttemodtageren.
Personaleomkostningerne for offentligt ansatte er kun støtteberettigede i forbindelse med aktiviteter, der ikke indgår i deres normale arbejde, og i forbindelse med opgaver, der specifikt er knyttet til gennemførelsen af projektet, på følgende betingelser:
|
a) |
Embedsmænd eller andre offentligt ansatte, der er udlånt ifølge en behørigt dokumenteret beslutning truffet af den kompetente myndighed, og som har fået til opgave at gennemføre et projekt. |
|
b) |
Andre medarbejdere, der udelukkende er ansat med henblik på at gennemføre et projekt. |
Regel nr. 9
Rejse- og opholdsomkostninger
Rejseomkostninger er støtteberettigede på grundlag af de faktisk afholdte omkostninger.
Godtgørelsessatserne bør baseres på den billigste form for offentlig transport, og det bør som hovedregel kun være tilladt at rejse med fly, når afstanden er over 800 km (tur-retur), eller når den geografiske beliggenhed retfærdiggør flyrejser. Ved brug af privatbil sker godtgørelsen normalt på grundlag af prisen for offentlig transport eller på grundlag af kilometertakster i overensstemmelse med offentliggjorte officielle regler i den pågældende medlemsstat.
Opholdsomkostninger er støtteberettigede på grundlag af de faktiske omkostninger eller dagpenge. Når organisationen har sine egne dagpengesatser for opholdsomkostninger, bør de anvendes inden for de lofter, som medlemsstaten har fastsat i henhold til den nationale lovgivning og praksis. Dagpenge skal normalt dække lokal transport (herunder taxa), indkvartering, måltider, lokale telefonopkald og diverse.
Regel nr. 10
Køb af jord
Omkostninger til køb af ubebygget jord er berettiget til samfinansiering, når følgende tre betingelser er opfyldt, og medmindre andet gælder i henhold til strengere nationale regler:
|
a) |
Der skal være en direkte forbindelse mellem jordkøbet og formålene med det samfinansierede projekt. |
|
b) |
Jordkøbet må ikke udgøre mere end 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til projektet, medmindre der er fastsat en højere procentsats i den samfinansieringsbeslutning, som Kommissionen har godkendt. |
|
c) |
Der skal fremlægges en erklæring fra en uafhængig skønsmand eller et autoriseret officielt organ, der bekræfter, at jordprisen ikke overstiger markedsværdien. |
Regel nr. 11
Køb, opførelse, renovering eller leje af fast ejendom
Køb af fast ejendom, dvs. allerede opførte bygninger og den jord, de er bygget på, eller opførelse eller renovering af fast ejendom er berettiget til samfinansiering, hvis der er en klar forbindelse mellem købet og formålene med det pågældende projekt, på de betingelser, der er fastsat nedenfor, medmindre andet gælder i henhold til strengere nationale regler:
|
a) |
Der skal fremlægges en erklæring fra en uafhængig skønsmand eller et autoriseret officielt organ, der fastslår, at prisen ikke overstiger markedsværdien, og som enten attesterer, at den faste ejendom er i overensstemmelse med de nationale forskrifter, eller specificerer de punkter, som ikke er i overensstemmelse med forskrifterne, og som den endelige støttemodtager skal rette op på som led i foranstaltningen. |
|
b) |
Der må i de foregående ti år ikke være tildelt et nationalt tilskud eller fællesskabstilskud til den faste ejendom, som kan medføre dobbeltstøtte i tilfælde af, at Den Europæiske Flygtningefond samfinansierer købet. |
|
c) |
Den faste ejendom skal benyttes til det formål, der er fastsat i projektet, for en periode på mindst fem år efter slutdatoen for projektet, medmindre Kommissionen giver særlig tilladelse til at fravige dette krav. |
|
d) |
Den faste ejendom må ikke bruges til andre formål end gennemførelsen af projektet. |
I tilfælde af renovering er det kun betingelse c) og d), der finder anvendelse.
Leje af fast ejendom er berettiget til samfinansiering, når der er en klar forbindelse mellem lejen og formålene med det pågældende projekt, på de betingelser, der er fastsat nedenfor, medmindre andet gælder i henhold til strengere nationale regler:
|
a) |
Der må i de foregående ti år ikke være tildelt et nationalt tilskud eller fællesskabstilskud til køb af den faste ejendom, som kan medføre dobbeltstøtte i tilfælde af, at Den Europæiske Flygtningefond samfinansierer lejen. |
|
b) |
Den faste ejendom må ikke bruges til andre formål end gennemførelsen af projektet. |
Hvad enten der er tale om køb, opførelse, renovering eller leje, skal den faste ejendom have de tekniske karakteristika, der kræves for projektet, og være i overensstemmelse med gældende normer og standarder.
Leje af kontorlokaler til støttemodtagerens normale aktiviteter skal betragtes som indirekte omkostninger (se regel nr. 22).
Regel nr. 12
Køb af udstyr
Generelt er den foretrukne løsning for udstyr (f.eks. pc'er, inventar og biler) leasing eller leje (regel nr. 13).
Hvis leasing eller leje ikke er mulig på grund af projektets korte varighed eller den hurtige afskrivning, kan udgifterne til køb være støtteberettigede.
Udstyret skal have de tekniske karakteristika, der kræves for projektet, og være i overensstemmelse med gældende normer og standarder.
Udgifterne til køb af udstyr er støtteberettigede, hvis de svarer til normale markedsomkostninger, og det pågældende udstyrs værdi afskrives i overensstemmelse med de skatte- og regnskabsregler, som gælder for støttemodtageren. Kun den del af afskrivningen af udstyret, der svarer til projektets varighed, kan medregnes.
Køb af brugt udstyr kan betragtes som støtteberettigede udgifter, hvis følgende to betingelser yderligere er opfyldt, medmindre andet gælder i henhold til strengere nationale regler:
|
a) |
Sælgeren af udstyret skal afgive en erklæring, der attesterer dets oprindelse, og som bekræfter, at det ikke i de foregående syv år er blevet købt ved hjælp af nationale tilskud eller tilskud fra Fællesskabet. |
|
b) |
Prisen på det brugte udstyr må ikke overstige dets markedsværdi og skal være lavere end prisen på tilsvarende nyt udstyr. |
Regel nr. 13
Leasing
Udgifter til leasing kan samfinansieres af Den Europæiske Flygtningefond på de betingelser, der er fastsat i punkt A og B.
A. STØTTE VIA LEASINGGIVER
A.1. Leasinggiveren er den indirekte modtager af samfinansieringen fra Fællesskabet, som benyttes til at reducere leasingtagers leasingafgifter for de aktiver, der er omfattet af leasingaftalen.
A.2. Leasingaftaler, som finansieres med støtte fra Fællesskabet, skal indeholde en købsoption eller en minimumsleasingperiode, som er lig med levetiden for det aktiv, som leasingaftalen vedrører.
A.3. Hvis en leasingaftale bringes til ophør inden udløbet af minimumsleasingperioden uden de kompetente myndigheders forudgående godkendelse, skal leasinggiver forpligte sig til at tilbagebetale den del af støtten fra Fællesskabet, der svarer til resten af leasingperioden, til de pågældende nationale myndigheder (til kredit for Den Europæiske Flygtningefond).
A.4. Leasinggivers køb af aktivet, understøttet af en kvitteret faktura eller et regnskabsdokument med tilsvarende bevisværdi, udgør den udgift, der er berettiget til samfinansiering. Det maksimumsbeløb, der er berettiget til samfinansiering fra Fællesskabet, må ikke overstige det leasede aktivs markedsværdi.
A.5. Bortset fra udgifterne i punkt A.4 er andre omkostninger i forbindelse med leasingaftalen (bl.a. skat, leasinggivers fortjeneste, rentefinansieringsomkostninger, generalomkostninger og forsikringsudgifter) ikke støtteberettigede.
A.6. Den støtte fra Fællesskabet, der udbetales til leasinggiver, skal i sin helhed anvendes til fordel for leasingtager i form af en ensartet reduktion af alle leasingafgifter i leasingperioden.
A.7. Leasinggiver skal ved hjælp af en specificeret opdeling af leasingafgifterne eller ved hjælp af en alternativ metode, der giver tilsvarende sikkerhed, godtgøre, at fællesskabsstøtten overføres fuldstændigt til leasingtager.
A.8. De omkostninger, der er nævnt i punkt A.5, og anvendelsen af eventuelle skattefordele, der følger af leasingen, samt de øvrige betingelser i kontrakten bør være de samme som dem, der gælder, når der ikke ydes støtte fra Fællesskabet.
B. STØTTE TIL LEASINGTAGER
B.1. Leasingtager er den direkte modtager af samfinansieringen fra Fællesskabet.
B.2. De leasingafgifter, som leasingtager betaler til leasinggiver, understøttet af kvitterede fakturaer eller et regnskabsdokument med tilsvarende bevisværdi, udgør den udgift, der er berettiget til samfinansiering.
B.3. For leasingaftaler, der indeholder en købsoption, eller som fastsætter en minimumsleasingperiode, der svarer til levetiden for det aktiv, som aftalen vedrører, kan det maksimumsbeløb, der berettiger til samfinansiering fra Fællesskabet, ikke overstige det leasede aktivs markedsværdi. Andre omkostninger i forbindelse med leasingaftalen (skatter, leasinggivers fortjeneste, rentefinansieringsomkostninger, generalomkostninger og forsikringsudgifter osv.) er ikke støtteberettigede.
B.4. Støtten fra Fællesskabet i forbindelse med de leasingkontrakter, der er nævnt i punkt B.3, betales til leasingtager i én eller flere rater for faktisk betalte leasingafgifter. Hvis leasingaftalen fortsætter med at løbe efter slutdagen for det projekt, som samfinansieres af Fællesskabet, kan kun de leasingafgifter, der er forfaldne og betalt af leasingtageren frem til slutdatoen for det projekt, som samfinansieres af Fællesskabet, betragtes som støtteberettigede.
B.5. For leasingaftaler, der ikke indeholder en købsoption, og hvis løbetid er kortere end levetiden for det aktiv, som leasingaftalen vedrører, er leasingafgifterne berettiget til samfinansiering fra Fællesskabet i forhold til den periode, som det støtteberettigede projekt varer. Leasingtageren skal imidlertid kunne bevise, at leasing var den mest omkostningseffektive måde, hvorpå der kunne opnås brugsret til udstyret. Hvis omkostningerne ville have været mindre, hvis man havde anvendt en alternativ metode (f.eks. leje af udstyret), trækkes ekstraomkostningerne fra de støtteberettigede udgifter.
Regel nr. 14
Omkostninger til hjælpematerialer og leverancer
Omkostningerne til hjælpematerialer og leverancer er støtteberettigede, hvis de kan identificeres og direkte kan henføres til projektet. De omfatter alle materialer og al bistand, der leveres til personer, der tilhører de målgrupper, som er omhandlet i artikel 3 i Rådets beslutning 2004/904/EF, såsom mad, tøj, lægehjælp og materialer til genopbygning eller renovering af fast ejendom. Leverancer omfatter også fødevareforsyninger til personer, der tilhører de målgrupper, som er omhandlet i artikel 3 i Rådets beslutning 2004/904/EF.
Omkostninger til f.eks. kontormaterialer og brevpapir (kuglepenne, papir, mapper, blækpatroner, disketter), elektricitet til kontoret, telefon og posttjenester, opkoblingstid på internettet, software osv. skal angives som indirekte omkostninger, når de leveres til det team, der gennemfører projektet (se regel nr. 22).
Regel nr. 15
Udgifter til underentrepriser
Som hovedregel skal støttemodtagerne have kapacitet til at udføre arbejdet selv. Underentrepriser er en undtagelse fra denne hovedregel og er begrænset til særlige tilfælde.
Underentrepriserne kan kun vedrøre en begrænset del af projektet. De centrale elementer i projektet kan derfor generelt ikke gives i underentreprise.
For alle underentrepriser skal underkontrahenterne forpligte sig til at give revisions- og kontrolorganerne alle de nødvendige oplysninger om de aktiviteter, der er givet i underentreprise.
I givet fald skal støttemodtagerne, når de giver dele af projektet i underentreprise, overholde reglerne for offentlige indkøb.
Støttemodtagerne tildeler kontrakten til den bydende, der fremsætter det økonomisk mest fordelagtige bud, dvs. det bud, hvor der er det bedste forhold mellem pris og kvalitet, under overholdelse af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling af potentielle bydende, idet de sørger for at undgå interessekonflikter.
Uden at dette berører anvendelsen af strengere nationale regler, kan samfinansiering fra Den Europæiske Flygtningefond ikke dække udgifter i forbindelse med følgende underentrepriser:
|
a) |
underentrepriser, som øger projektomkostningerne uden at tilføre projektet en værdi, der står i forhold hertil |
|
b) |
underentrepriser med formidlere eller konsulenter, hvor betalingen er fastsat som en procentdel af de samlede omkostninger til projektet, medmindre den endelige støttemodtager begrunder en sådan betaling med henvisning til arbejdets eller tjenesternes faktiske værdi. |
Regel nr. 16
Omkostninger, som følger direkte af forpligtelser i forbindelse med samfinansieringen fra EU
Omkostninger i forbindelse med offentlig omtale af projektet og samfinansieringen fra EU (udbredelse af oplysninger, specifik evaluering af projektet, oversættelse, reproduktion mv.) er støtteberettigede.
Regel nr. 17
Bankgebyrer for konti
Når samfinansiering fra Den Europæiske Flygtningefond kræver, at der åbnes en eller flere særskilte konti for at gennemføre et projekt, er bankgebyrerne for oprettelse og administration af kontiene støtteberettigede.
Regel nr. 18
Eksperthonorarer
Omkostninger vedrørende juridisk rådgivning, notaromkostninger, omkostninger til teknisk eller finansiel ekspertbistand og regnskabs- eller revisionsomkostninger er støtteberettigede, hvis de er direkte forbundet med projektet og er nødvendige for forberedelsen eller gennemførelsen af projektet, eller hvis de er en følge af den ansvarlige myndigheds krav.
Regel nr. 19
Omkostninger til garantier fra en bank eller en anden finansiel institution
Disse omkostninger er støtteberettigede, hvis der kræves garantier i henhold til den nationale lovgivning eller fællesskabslovgivningen eller Kommissionens beslutning om godkendelse af samfinansieringen.
Regel nr. 20
Moms og andre skatter og afgifter
Moms er ikke en støtteberettiget udgift, undtagen når den reelt og endeligt bæres af den endelige støttemodtager eller af den individuelle modtager i forbindelse med støtteordninger efter traktatens artikel 87 eller støtte ydet af organer udpeget af medlemsstaterne. Moms, der kan tilbagebetales, uanset hvordan, kan ikke betragtes som støtteberettiget, heller ikke selv om den faktisk ikke tilbagebetales til den endelige støttemodtager eller den individuelle modtager.
Hvis den endelige støttemodtager eller den individuelle modtager er underlagt standardmoms i henhold til afsnit XIV i Rådets sjette momsdirektiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (1), anses momsen for at kunne tilbagebetales i henhold til første afsnit.
Regel nr. 21
Offentlige myndigheders udgifter i forbindelse med gennemførelsen af projekter
Følgende udgifter afholdt af offentlige myndigheder er berettiget til samfinansiering uden for teknisk bistand, hvis de vedrører gennemførelsen af et projekt, forudsat at de ikke er en følge af den offentlige myndigheds lovbestemte ansvar eller myndighedens løbende forvaltnings-, overvågnings- og kontrolopgaver:
|
a) |
Omkostninger i forbindelse med de faglige tjenesteydelser, som en offentlig tjeneste leverer i forbindelse med gennemførelsen af et projekt. Omkostningerne skal enten være faktureret til en endelig støttemodtager (offentlig eller privat) eller bekræftet ved hjælp af dokumenter med tilsvarende bevisværdi, der giver mulighed for at identificere de faktiske omkostninger, som er betalt af den pågældende offentlige tjeneste i forbindelse med gennemførelsen af projektet. |
|
b) |
Omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af et projekt, herunder udgifter til tjenesteydelser, der er betalt af en offentlig myndighed, som selv er den endelige støttemodtager, og som udfører et projekt for egen regning uden hjælp fra eksterne teknikere eller andre virksomheder. De pågældende udgifter skal vedrøre de faktisk og direkte betalte udgifter til det samfinansierede projekt og bekræftes ved hjælp af dokumenter, der giver mulighed for at identificere de faktiske omkostninger, som er betalt af den pågældende offentlige tjeneste i forbindelse med gennemførelsen af projektet. |
2.2. Støtteberettigede indirekte omkostninger
Regel nr. 22
Indirekte omkostninger
En fast procentdel på højst 7 % af de samlede støtteberettigede direkte omkostninger er støtteberettigede som indirekte omkostninger, forudsat at dette tal er medtaget i det foreløbige budget for projektet. Indirekte omkostninger er støtteberettigede, forudsat at de ikke omfatter omkostninger, der henhører under en anden af projektets budgetposter, ikke kan opføres som direkte omkostninger og ikke finansieres af andre kilder. Indirekte omkostninger er ikke støtteberettigede, hvis støtteaftalen eller en tilsvarende form for juridisk instrument, som er indgået med støttemodtageren, vedrører finansiering af et projekt, der gennemføres af en enhed, som allerede modtager driftsstøtte fra Fællesskabet og/eller en national myndighed.
3. IKKE-STØTTEBERETTIGEDE UDGIFTER
Regel nr. 23
Ikke-støtteberettigede omkostninger
|
1) |
Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede: kapitalafkast, gæld og gældsydelser, debetrenter, valutaomvekslingsgebyrer og kurstab, hensættelser til dækning af eventuelle fremtidige tab eller forpligtelser, debetrenter, moms (medmindre denne er omfattet af betingelserne i regel nr. 20), dubiøse fordringer, bøder, økonomiske sanktioner, omkostninger i forbindelse med retssager og uforholdsmæssigt store eller unødvendige udgifter. |
|
2) |
Repræsentationsomkostninger, som udelukkende er brugt på projektpersonalet, er ikke støtteberettigede. Rimelige omkostninger ved sociale arrangementer i forbindelse med projektet, f.eks. et arrangement ved afslutningen af projektet eller møder i projektstyregruppen, er tilladt. |
|
3) |
Omkostninger, der er anmeldt af støttemodtageren og dækket i forbindelse med et andet projekt eller arbejdsprogram, hvortil der er ydet et fællesskabstilskud, er ikke støtteberettigede. |
Regel nr. 24
Bidrag i naturalier
Bidrag i naturalier er normalt ikke støtteberettigede omkostninger.
I tilfælde af bidrag i naturalier skal bidragene værdiansættes, og det samme beløb medtages i omkostningerne til projektet som ikke-støtteberettigede omkostninger og i indtægterne fra foranstaltningen.
I velbegrundede undtagelsestilfælde kan samfinansieringen af projektet dog delvis bestå af bidrag i naturalier fra tredjemand. Sådanne bidrag må højst udgøre 30 % af de støtteberettigede omkostninger til projektet eller 20 % for de medlemsstater, som er omfattet af Samhørighedsfonden.
I så fald gælder følgende regler:
|
— |
Bidrag i naturalier må kun bestå af levering af udstyr eller materialer, forskning eller erhvervsmæssige aktiviteter eller ulønnet frivilligt arbejde; omkostninger til jord eller fast ejendom kan under ingen omstændigheder betragtes som bidrag i naturalier. |
|
— |
Værdien af bidragene i naturalier kan vurderes og revideres uafhængigt og må ikke overstige de faktisk afholdte omkostninger dokumenteret ved regnskabsbilag fra de tredjemænd, som gratis har ydet disse bidrag til støttemodtageren, men afholder de tilsvarende omkostninger, og den må ikke overstige de omkostninger, der normalt accepteres på det pågældende marked for den pågældende type bidrag, hvis der ikke er afholdt nogen omkostninger; når der er tale om ulønnet frivilligt arbejde, fastsættes værdien af arbejdet under hensyntagen til den tid, der er brugt, og den normale time- og dagløn for dette arbejde. |
4. KATEGORIER AF FORVALTNINGS-, GENNEMFØRELSES-, OVERVÅGNINGS- OG KONTROLUDGIFTER, SOM ER BERETTIGEDE TIL FINANSIERING SOM TEKNISK OG ADMINISTRATIV BISTAND
Følgende omkostninger er berettigede til finansiering som teknisk bistand, jf. i artikel 18 i Rådets beslutning 2004/904/EF:
|
a) |
Omkostninger i forbindelse med forberedelsen, udvælgelsen, evalueringen og opfølgningen af de foranstaltninger, som samfinansieres af Den Europæiske Flygtningefond. Der kan bl.a. være tale om undersøgelser, seminarer, oplysningsforanstaltninger, evaluering og køb eller leasing af edb-systemer til forvaltning, overvågning og evaluering. |
|
b) |
Omkostninger i forbindelse med revision og kontrol på stedet og kontrol af projekterne. |
|
c) |
Omkostninger i forbindelse med synligheden af samfinansieringen fra Den Europæiske Flygtningefond. |
|
d) |
Udgifter til udvalgsmøder vedrørende gennemførelsen af de flerårige og årlige programmer. Disse udgifter kan også omfatte omkostningerne til eksperter og andre deltagere i disse udvalg, når formanden for udvalgene mener, at deres tilstedeværelse er afgørende for en effektiv gennemførelse af samfinansieringen fra fonden. |
Lønrelaterede udgifter, herunder socialsikringsbidrag, er kun støtteberettigede i følgende tilfælde:
|
— |
Fastansatte embedsmænd, som midlertidigt er udlånt i henhold til en formel beslutning truffet af den ansvarlige myndighed, og som skal udføre de opgaver, der er anført under punkt a) og b). |
|
— |
Midlertidigt ansatte eller ansatte i den private sektor, som udelukkende er ansat med henblik på at udføre de opgaver, der er anført i punkt a), b) og d). |
Udlånings- eller ansættelsesperioden skal senest slutte på den slutdato for udgifternes støtteberettigelse, som er fastsat i den beslutning om samfinansiering, som Kommissionen har vedtaget.
Udgifter til løn til tjenestemænd eller andre offentligt ansatte i forbindelse med gennemførelsen af sådanne foranstaltninger er ikke støtteberettigede, hvis disse foranstaltninger er en følge af den offentlige myndigheds lovbestemte ansvar eller myndighedens løbende forvaltnings-, overvågnings- og kontrolopgaver.
(1) EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/92/EF (EUT L 345 af 28.12.2005, s. 19).
|
14.6.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 162/11 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 20. januar 2006
om gennemførelsesbestemmelser til Rådets beslutning 2004/904/EF for så vidt angår gennemførelsesprocedurerne for finansielle korrektioner i forbindelse med foranstaltninger, der samfinansieres af Den Europæiske Flygtningefond
(meddelt under nummer K(2006) 51/2)
(Kun den engelske, den estiske, den finske, den franske, den græske, den italienske, den lettiske, den litauiske, den nederlandske, den polske, den portugisiske, den slovakiske, den slovenske, den spanske, den svenske, den tjekkiske, den tyske og den ungarske udgave er autentiske)
(2006/400/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets beslutning 2004/904/EF af 2. december 2004 om Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005-2010 (1), særlig artikel 25, stk. 3, og artikel 26, stk. 5,
efter høring af det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 11, stk. 1, i beslutning 2004/904/EF, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at gøre det muligt at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i beslutning 2004/904/EF bør medlemsstaterne give Kommissionen meddelelse om de afslørede tilfælde af uregelmæssigheder og om, hvordan de administrative eller retlige procedurer forløber. |
|
(2) |
Ifølge artikel 25, stk. 2, i beslutning 2004/904/EF skal medlemsstaterne foretage de finansielle korrektioner, der er påkrævet i forhold til den individuelle eller systemiske uregelmæssighed, ved hel eller delvis annullering af Fællesskabets samfinansiering. For at sikre en ensartet anvendelse af denne bestemmelse i hele Fællesskabet bør der fastsættes regler for fastlæggelse af sådanne korrektioner og om indberetning til Kommissionen. |
|
(3) |
Hvis en medlemsstat ikke opfylder de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 25, stk. 1, i beslutning 2004/904/EF, kan Kommissionen selv foretage de finansielle korrektioner i henhold til artikel 26 i beslutning 2004/904/EF. For at sikre at Kommissionen anvender denne bestemmelse på en gennemsigtig måde, er det nødvendigt at fastsætte regler for fastlæggelse af de korrektioner, som Kommissionen skal foretage, og at fastsætte bestemmelser om medlemsstaternes ret til at fremsætte bemærkninger. |
|
(4) |
Disse regler skal stemme overens med Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2) (i det følgende benævnt »gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen«). |
|
(5) |
Det Forenede Kongerige deltager i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i Rådets beslutning 2004/904/EF og følgelig i denne beslutning. |
|
(6) |
Irland deltager i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i Rådets beslutning 2004/904/EF og følgelig i denne beslutning. |
|
(7) |
I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i Rådets beslutning 2004/904/EF, og hverken beslutning 2004/904/EF eller denne beslutning er bindende for Danmark — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
1. Undersøgelser af systemiske uregelmæssigheder i henhold til artikel 26, stk. 1, i beslutning 2004/904/EF skal omfatte alle de projekter, der kan være berørt.
2. Ved hel eller delvis annullering af Fællesskabets samfinansiering tager medlemsstaterne hensyn til uregelmæssighedernes art og alvorlighed og til det finansielle tab for fonden.
3. Medlemsstaterne sender som bilag til den rapport, der er omhandlet i artikel 28, stk. 2, i beslutning 2004/904/EF, Kommissionen en oversigt over de procedurer til annullering af støtten, der er indledt i løbet af det foregående år.
Artikel 2
1. Når der, efter at samfinansieringen er blevet annulleret, skal inddrives midler i henhold til artikel 25, stk. 1, i beslutning 2004/904/EF, indleder den kompetente afdeling eller det kompetente organ en inddrivelsesprocedure og underretter den ansvarlige myndighed herom. Oplysningerne om inddrivelserne sendes til Kommissionen, og regnskabet føres i overensstemmelse med artikel 3 i denne beslutning.
2. Medlemsstaterne underretter i den rapport, der er omhandlet i artikel 28, stk. 2, i beslutning 2004/904/EF, Kommissionen om, hvordan de har besluttet eller påtænker at omfordele de annullerede midler.
Artikel 3
1. Ethvert administrativt organ i medlemsstaten eller nationalt offentligt organ, som er udpeget af en medlemsstat i henhold til artikel 13, stk. 1, i beslutning 2004/904/EF (i det følgende benævnt »ansvarlig myndighed«), fører regnskab over de beløb, der kan inddrives i forbindelse med allerede udbetalt fællesskabsstøtte, og sikrer sig, at beløbene inddrives omgående. Efter inddrivelsen reducerer den ansvarlige myndighed sin næste udgiftsanmeldelse til Kommissionen med et beløb svarende til de inddrevne beløb, eller den foretager en tilbagebetaling til Fællesskabet, hvis dette beløb er utilstrækkeligt. De beløb, der skal inddrives, er fra forfaldsdatoen rentebærende til den rentesats, der er fastsat i artikel 86 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen.
2. Ved indsendelsen af den rapport, der er omhandlet i artikel 28, stk. 2, i beslutning 2004/904/EF, sender medlemsstaterne Kommissionen en liste over de afslørede tilfælde af uregelmæssigheder med angivelse af de inddrevne beløb og de beløb, der skal inddrives, og i givet fald de administrative og retslige procedurer, som er indledt med henblik på inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb.
Artikel 4
1. Størrelsen af de finansielle korrektioner, der foretages af Kommissionen i henhold til artikel 26, stk. 3, litra b), i beslutning 2004/904/EF i forbindelse med individuelle eller systemiske uregelmæssigheder, skal, når det er muligt og praktisk gennemførligt, beregnes på grundlag af de enkelte sager og svare til det udgiftsbeløb, der fejlagtigt er blevet debiteret fonden, under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.
2. Når det ikke er muligt eller praktisk gennemførligt præcist at fastslå størrelsen af de uregelmæssige udgifter, eller når det ville stride mod proportionalitetsprincippet at annullere alle de pågældende udgifter, baserer Kommissionen de finansielle korrektioner på:
|
a) |
en ekstrapolation, til hvilken den anvender et repræsentativt udsnit af transaktioner med tilsvarende karakteristika, eller |
|
b) |
en korrektion med en fast sats, idet den vurderer alvorligheden af overtrædelsen af reglerne og omfanget og de finansielle konsekvenser af den konstaterede uregelmæssighed. |
3. Når Kommissionen baserer sin stillingtagen på forhold, som er fastslået af revisorer uden for dens egne tjenestegrene, drager den sine egne konklusioner om de finansielle virkninger efter at have gennemgået de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet i henhold til artikel 25, stk. 2, i beslutning 2004/904/EF.
4. Den berørte medlemsstat har en frist på to måneder til at besvare en anmodning i henhold til artikel 26, stk. 3, i beslutning 2004/904/EF. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen give en længere frist.
5. Når Kommissionen foreslår finansielle korrektioner på basis af ekstrapolation eller en fast sats, gives medlemsstaten mulighed for på grundlag af en undersøgelse af de pågældende sager at godtgøre, at uregelmæssighedens faktiske omfang har været mindre end vurderet af Kommissionen. I samarbejde med Kommissionen kan medlemsstaten begrænse denne undersøgelse til kun at omfatte en passende andel eller stikprøve af de pågældende sager. Bortset fra i behørigt begrundede tilfælde kan fristen for denne undersøgelse ikke overstige en periode på to måneder efter udløbet af den frist på to måneder, som er nævnt i stk. 4. Kommissionen tager hensyn til alle beviser, som medlemsstaten fremlægger inden for fristerne.
6. Når Kommissionen har suspenderet betalingerne i henhold til artikel 26, stk. 1, i beslutning 2004/904/EF, og når årsagerne til suspensionen stadig er til stede, eller den pågældende medlemsstat ikke har underrettet Kommissionen om, hvilke foranstaltninger den har truffet for at korrigere uregelmæssighederne, efter udløbet af den frist, der er fastsat i stk. 4, finder artikel 26, stk. 3, i beslutning 2004/904/EF anvendelse.
7. Retningslinjerne for de principper, kriterier og vejledende satser, som skal anvendes, når Kommissionens tjenestegrene foretager finansielle korrektioner, er beskrevet i bilaget til denne beslutning.
Artikel 5
1. Enhver tilbagebetaling til Kommissionen i henhold til artikel 26, stk. 3, i beslutning 2004/904/EF skal foretages inden for den frist, der er angivet i den indtægtsordre, som udstedes i overensstemmelse med artikel 81 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen.
2. Enhver forsinkelse i tilbagebetalingen giver anledning til betaling af morarenter, som beregnes fra udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, til datoen for den faktiske tilbagebetaling. Den rentesats, som skal anvendes, er den rentesats, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i denne beslutning.
3. En finansiel korrektion i henhold til artikel 26, stk. 2, i beslutning 2004/904/EF berører ikke medlemsstatens forpligtelser til at inddrive midlerne i henhold til artikel 25, stk. 2, i beslutning 2004/904/EF og artikel 2, stk. 1, i denne beslutning eller deres pligt til at kræve statsstøtte tilbagebetalt i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 659/1999.
Artikel 6
Medlemsstaterne kan anvende nationale regler om finansielle korrektioner, der er strengere end reglerne i denne beslutning.
Artikel 7
Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2006.
På Kommissionens vegne
Franko FRATTINI
Medlem af Næstforman
(1) EFT L 381 af 28.12.2004, s. 52
(2) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1, senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1261/2005 (EUT L 201 af 2.8.2005, s. 3).
BILAG
RETNINGSLINJER VEDRØRENDE DE PRINCIPPER, KRITERIER OG VEJLEDENDE SKALAER, SOM KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE SKAL ANVENDE VED FASTSÆTTELSE AF FINANSIELLE KORREKTIONER I HENHOLD TIL ARTIKEL 25 OG 26 I RÅDETS BESLUTNING 2004/904/EF
1. PRINCIPPER
Finansielle korrektioner har til formål at genoprette en situation, hvor 100 % af de udgifter, der anmeldes med henblik på samfinansiering fra fonden, er i overensstemmelse med medlemsstaternes og Fællesskabets gældende regler og forskrifter. Der kan således opstilles en række hovedprincipper, som Kommissionens tjenestegrene skal anvende, når de fastsætter de finansielle korrektioner:
|
a) |
Uregelmæssigheder er defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2988/95 (1). Uregelmæssigheder kan være systemiske eller optræde som en enkeltforeteelse. |
|
b) |
En systemisk uregelmæssighed er en fejl, der gentager sig på grund af alvorlige svagheder i de forvaltnings- og kontrolsystemer, som skal sikre korrekt regnskabsførelse og overholdelse af regler og forskrifter.
|
|
c) |
Størrelsen af den finansielle korrektion fastsættes så vidt muligt på grundlag af de individuelle sager og svarer til det udgiftsbeløb, som i de pågældende tilfælde fejlagtigt er debiteret fonden. Det er dog ikke altid muligt eller praktisk gennemførligt at foretage specifikke kvantificerede korrektioner for hver enkelt omfattet projekt, eller det kan være i strid med proportionalitetsprincippet at annullere hele den berørte udgift. I sådanne tilfælde fastsætter Kommissionen korrektionerne ved ekstrapolation eller anvender faste satser. |
|
d) |
Når det er påvist, at ensartede individuelle kvantificerbare uregelmæssigheder forekommer i en lang række af andre operationer eller overalt i en foranstaltning eller et program, men det ikke er omkostningseffektivt at fastslå de uregelmæssige udgifter for hver enkelt projekt enkeltvis, kan den finansielle korrektion baseres på ekstrapolation.
|
|
e) |
Faste satser bør anvendes i tilfælde af individuelle overtrædelser eller systemiske uregelmæssigheder, hvis finansielle virkning ikke er nøjagtigt kvantificerbar, fordi der er for mange variabler, eller fordi virkningen heraf er for diffus, f.eks. fordi uregelmæssigheden skyldes, at der ikke er gennemført en effektiv kontrol for at forebygge eller opdage den, eller at der ikke er gjort bestræbelser for at sikre, at en betingelse for at opnå støtte eller en fællesskabsbestemmelse overholdes, men hvor det ikke desto mindre ville være i strid med proportionalitetsprincippet helt at annullere den pågældende støtte.
|
|
f) |
På områder, hvor der kan udøves et vist skøn ved vurderingen af, hvor alvorlig overtrædelsen er, f.eks. i tilfælde af manglende overholdelse af miljøbetingelser, vil korrektioner være betinget af, at der er tale om en betydelig tilsidesættelse af reglerne, og at der er en klar forbindelse med den foranstaltning, som Fællesskabet samfinansierer. |
|
g) |
Uanset hvilken form for korrektion Kommissionen foreslår, får medlemsstaten altid mulighed for at godtgøre, at det reelle tab eller risikoen for fonden og uregelmæssighedens omfang eller alvorlighed har været mindre end vurderet af Kommissionens tjenestegrene. Proceduren og fristerne er anført i artikel 13, stk. 4-6, i denne beslutning. |
|
h) |
I modsætning til de korrektioner, som medlemsstaten foretager i henhold til artikel 25, stk. 2, i beslutning 2004/904/EF, vil finansielle korrektioner, som Kommissionen træffer beslutning om i henhold til artikel 26, stk. 3, i beslutning 2004/904/EF, altid medføre en nettoreduktion af de fællesskabsmidler, der er afsat til det pågældende program. |
|
i) |
Når medlemsstatens revisionssystem — revisionsret, interne eller eksterne revisioner — har afsløret uregelmæssigheder, og medlemsstaten foretager den nødvendige korrektion i henhold til artikel 25, stk. 2, i beslutning 2004/904/EF inden for en rimelig tid, kan Kommissionen ikke pålægge finansielle korrektioner i henhold til artikel 26, stk. 2, i beslutning 2004/904/EF, og medlemsstaten har ret til at omfordele de finansielle midler. I andre tilfælde kan Kommissionen foretage korrektioner på grundlag af resultaterne fra nationale revisionsorganer, ligesom når et EU-revisionsorgan har konstateret uregelmæssigheden. Når Kommissionen baserer sin stillingtagen på forhold, som er konstateret og fuldt ud dokumenteret af andre EU-revisionsorganer, drager den efter at have gennemgået eventuelle svar fra medlemsstaten sine egne konklusioner vedrørende de finansielle følger af sådanne forhold. |
2. KRITERIER OG SKALAER FOR FASTE KORREKTIONSSATSER
2.1. Kriterier
Som anført i punkt 1 c) ovenfor kan der overvejes faste korrektionssatser, når oplysningerne fra undersøgelsen ikke giver tilstrækkeligt grundlag for nøjagtigt at vurdere de finansielle virkninger af et enkelt eller flere tilfælde af uregelmæssigheder, hverken ved statistiske metoder eller ved henvisning til andre verificerbare data, men dog fører til den konklusion, at medlemsstaten har undladt at foretage passende kontrol af de udbetalte beløbs støtteberettigelse.
Det bør overvejes at anvende faste korrektionssatser, når Kommissionen afslører tilfælde, hvor en kontrol, der eksplicit kræves i en forordning eller implicit kræves for at overholde en eksplicit regel, ikke er foretaget på tilfredsstillende måde (f.eks. begrænsning af støtten til en vis type projekter), og hvor dette kan føre til en systemisk uregelmæssighed. Det bør ligeledes overvejes at anvende faste korrektionssatser, når Kommissionen opdager alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne, der fører til omfattende overtrædelser af gældende regler og forskrifter, eller når den opdager individuelle overtrædelser. Endvidere kan faste korrektionssatser anvendes, hvis medlemsstatens egne kontroltjenester afslører sådanne uregelmæssigheder, men medlemsstaten ikke inden for en rimelig tidsfrist træffer passende foranstaltninger til afhjælpning af dem.
Ved beslutningen om, hvorvidt der skal foretages en korrektion med en fast sats, og hvilken sats der i så fald skal anvendes, vil den generelle overvejelse være en vurdering af den risiko for tab, fonden er udsat for som følge af manglen ved kontrollen. Korrektionen bør således være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Der bør specielt tages hensyn til:
|
1) |
om uregelmæssigheden vedrører et enkelttilfælde, flere tilfælde eller alle tilfælde |
|
2) |
om manglen vedrører forvaltnings- og kontrolsystemets effektivitet generelt eller effektiviteten af et bestemt led i systemet, dvs. bestemte funktioner, der er nødvendige for at sikre lovligheden, retmæssigheden og støtteberettigelsen af udgifter, der anmeldes i henhold til de gældende nationale regler og fællesskabsregler med henblik på samfinansiering fra fonden (jf. afsnit 2.2 nedenfor) |
|
3) |
manglens betydning i forhold til den samlede foreskrevne kontrol, det være sig af administrativ, fysisk eller anden art |
|
4) |
foranstaltningernes sårbarhed over for svig, idet der navnlig tages hensyn til det økonomiske incitament. |
2.2. Klassificering af elementerne i forvaltnings- og kontrolsystemerne med henblik på anvendelse af faste korrektionssatser i tilfælde af systemmangler eller individuelle overtrædelser
Forvaltnings- og kontrolsystemerne for fonden består af forskellige elementer eller funktioner, der har større eller mindre betydning for sikringen af, at de udgifter, for hvilke der anmodes om samfinansiering, er lovlige, korrekte og støtteberettigede. Når man skal fastsætte de faste korrektionssatser for sådanne systemmangler eller for individuelle tilfælde, er det nyttigt at inddele forvaltnings- og kontrolsystemernes funktioner i hovedelementer og supplerende elementer.
Hovedelementerne er afgørende elementer, der skal sikre lovligheden, retmæssigheden og selve indholdet af de projekter, fonden støtter. De supplerende elementer bidrager til forvaltnings- og kontrolsystemets kvalitet og sikrer, at systemet til stadighed fungerer tilfredsstillende med hensyn til de vigtigste opgaver.
Nedenstående liste indeholder de vigtigste elementer af gode forvaltnings- og kontrolsystemer og god revisionspraksis. Det er meget forskelligt, hvor alvorlige uregelmæssighederne og de individuelle overtrædelser er; derfor vil de enkelte sager blive bedømt af Kommissionen under særlig hensyntagen til punkt 2.4 nedenfor.
2.2.1. Hovedelementer til sikring af berettigelsen til samfinansiering
|
1) |
Udarbejdelse og anvendelse af procedurer for ansøgning om støtte, bedømmelse af ansøgninger, udvælgelse af de projekter, der skal ydes støtte til, og udvælgelse af kontrahenter/leverandører, korrekt offentliggørelse af indkaldelserne af ansøgninger i overensstemmelse med programprocedurerne:
|
|
2) |
Passende kontrol af, om produkter og tjenesteydelser leveres, og af, at de udgifter, som den ansvarlige myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 13 i beslutning 2004/904/EF, og de formidlende organer, der befinder sig mellem støttemodtagerne og den ansvarlige myndighed, debiterer programmet, er støtteberettigede:
|
|
3) |
Kvantitativt og kvalitativt passende stikprøver af projekterne og passende opfølgning:
|
2.2.2. Supplerende elementer
|
a) |
Tilstrækkelig administrativ kontrol i form af standardchecklister eller lignende samt hensigtsmæssig dokumentation vedrørende resultaterne, bl.a. for at sikre:
|
|
b) |
Korrekt overvågning af procedurerne for behandling af anmodninger og godkendelse. |
|
c) |
Tilfredsstillende procedurer for at sikre korrekt informationsformidling om fællesskabsreglerne. |
|
d) |
Rettidig udbetaling af samfinansieringen fra Fællesskabet til støttemodtagerne. |
2.3. Vejledende skalaer for faste korrektionssatser
100 % korrektion
Korrektionssatsen kan fastsættes til 100 %, når manglerne i medlemsstatens kontrol- og forvaltningssystem eller en individuel overtrædelse er så alvorlige, at de indebærer, at fællesskabsreglerne slet ikke overholdes, således at alle udbetalinger bliver uretmæssige. Det samme gælder en individuel uregelmæssighed, der er lige så alvorlig.
25 % korrektion
Når en medlemsstat anvender sit forvaltnings- og kontrolsystem meget mangelfuldt, og der påvises mange uregelmæssigheder og forsømmelser med hensyn til at forhindre ulovlig eller svigagtig praksis, er en korrektion på 25 % berettiget, idet det med rimelighed kan antages, at frihed til ustraffet at indgive uretmæssige anmodninger vil medføre særdeles store tab for fonden. Denne korrektionssats er også passende for uregelmæssigheder i enkelttilfælde, der er alvorlige, men som ikke gør hele projektet ugyldigt.
10 % korrektion
Når et eller flere hovedelementer i systemet ikke fungerer eller fungerer så dårligt eller så sjældent, at de er fuldstændig ineffektive med hensyn til at fastslå en anmodnings retmæssighed eller med hensyn til at forebygge uregelmæssigheder, er en korrektion på 10 % berettiget, da det så med rimelighed kan konkluderes, at der har været en høj risiko for omfattende tab for fonden. Denne korrektionssats er også passende for individuelle uregelmæssigheder, der er mindre alvorlige i forhold til systemets hovedelementer.
5 % korrektion
Når alle systemets hovedelementer fungerer, men ikke med den konsekvens, hyppighed eller grundighed, som bestemmelserne kræver det, er en korrektion på 5 % berettiget, idet det så med rimelighed kan konkluderes, at de ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for anmodningernes retmæssighed, og at risikoen for fonden har været betydelig. En korrektionssats på 5 % kan også være passende for uregelmæssigheder i individuelle projekter, som ikke er særlig alvorlige i forhold til hovedelementerne.
Det, at et system fungerer på en måde, som kunne forbedres, er ikke i sig selv tilstrækkelig grund til finansiel korrektion. Der skal være tale om en alvorlig mangel i overholdelsen af fællesskabsreglerne eller af gængse normer for god praksis, og denne mangel skal udsætte fonden for en reel risiko for tab eller uregelmæssigheder.
2 % korrektion
Når forholdene er tilfredsstillende med hensyn til systemets hovedelementer, men et eller flere af de supplerende elementer slet ikke er anvendt, er en korrektion på 2 % berettiget i betragtning af den lavere risiko for fonden og overtrædelsens mindre alvorlige art.
En korrektionssats på 2 % vil blive forhøjet til 5 %, hvis samme mangel konstateres i forbindelse med udgifter efter tidspunktet for den første korrektion, som er blevet pålagt, og medlemsstaten har undladt at træffe passende foranstaltninger for at rette op på den del af systemet, der var fejl i, efter den første korrektion.
En korrektion på 2 % er også berettiget, når Kommissionen uden at pålægge medlemsstaten en korrektion har underrettet den om behovet for at forbedre de eksisterende supplerende elementer i systemet, der ikke fungerer tilfredsstillende, og medlemsstaten ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger.
Der pålægges kun korrektioner for mangler i de supplerende elementer i forvaltnings- og kontrolsystemerne, når der ikke er blevet konstateret mangler i hovedelementerne. Hvis der konstateres mangler i både de supplerende elementer og hovedelementerne, foretages korrektionen kun til den sats, der anvendes på hovedelementerne.
2.4. Grænsetilfælde
Når en korrektion på grundlag af en meget streng anvendelse af disse retningslinjer klart strider mod proportionalitetsprincippet, kan der stilles forslag om en lavere korrektionssats.
Når manglerne f.eks. skyldes vanskeligheder med fortolkningen af Fællesskabets bestemmelser eller krav (bortset fra tilfælde, hvor man med rimelighed kan forvente, at medlemsstaterne drøfter sådanne vanskeligheder med Kommissionen), og de nationale myndigheder effektivt tog skridt til at afbøde manglerne, så snart de fik kendskab til dem, kan der tages hensyn til sådanne formildende omstændigheder, og der kan stilles forslag om, at der anvendes en lavere korrektionssats, eller at der ikke foretages nogen korrektion. På samme måde bør der tages behørigt hensyn til retssikkerhedskrav, når manglerne ikke blev påvist efter tidligere revisioner foretaget af Kommissionens tjenestegrene.
Generelt gælder det, at en forbedring af mangelfulde forvaltnings- eller kontrolsystemer umiddelbart efter, at medlemsstaten var blevet gjort opmærksom på manglerne, ikke betragtes som en formildende omstændighed ved fastlæggelsen af den finansielle virkning af de systemiske uregelmæssigheder, før forbedringen er udført.
2.5. Vurderingsgrundlag
Når man har kendskab til situationen i andre medlemsstater, bør der foretages en sammenligning mellem dem for at sikre ligebehandling ved anvendelsen af korrektionssatserne.
Korrektionssatsen skal anvendes på den del af udgiften, hvor risikoen bestod. Når manglen skyldes en medlemsstats undladelse af at indføre et passende kontrolsystem, skal korrektionen foretages for alle udgifter, der skulle have været omfattet af et sådant system. Hvor der er grund til at formode, at manglen er begrænset til en bestemt myndigheds eller regions anvendelse af det kontrolsystem, som medlemsstaten har indført, skal korrektionen begrænses til de udgifter, der kontrolleres af den pågældende myndighed eller region. Når manglen f.eks. vedrører kontrol af kriterierne for berettigelse til en højere støttesats, skal korrektionen baseres på forskellen mellem den højere og den lavere støttesats.
Korrektionen skal normalt vedrøre udgifterne til foranstaltningen i den periode, der undersøges, f.eks. et regnskabsår. Når uregelmæssigheden skyldes systemmangler, der klart har eksisteret længe og berører flere års udgifter, bør korrektionen imidlertid omfatte alle de udgifter, som medlemsstaten har anmeldt, mens systemmanglen eksisterede, helt frem til og med den måned, hvor den blev korrigeret.
Når der afsløres flere fejl i det samme system, kumuleres korrektionssatserne ikke, men den alvorligste mangel tages som udtryk for den risiko, som kontrolsystemet som helhed indebærer (2). Korrektionssatserne anvendes på de udgifter, der resterer efter fradrag af beløb, der blev afvist i individuelle sager. Hvis en medlemsstat ikke anvender de sanktioner, der er fastlagt i fællesskabsreglerne, bør den finansielle korrektion svare til beløbet for de undladte sanktioner plus 2 % af de resterende anmodninger, idet den manglende anvendelse af sanktionerne øger risikoen for, at der indgives uretmæssige anmodninger.
3. ANVENDELSE OG VIRKNINGER AF FINANSIELLE NETTOKORREKTIONER
Når medlemsstaten har foretaget den finansielle korrektion, som er foreslået efter proceduren i artikel 26, stk. 2, i beslutning 2004/904/EF, behøver Kommissionen ikke at pålægge en nettoreduktion af støtten, men kan tillade medlemsstaten at omfordele de frigjorte beløb. Finansielle korrektioner, som Kommissionen pålægger i henhold til artikel 26, stk. 2, efter afslutning af proceduren i artikel 26, stk. 3 og 4, vil imidlertid altid medføre en nettoreduktion af den vejledende bevilling fra fonden.
Der foretages automatisk en nettokorrektion, hvis Kommissionen vurderer, at medlemsstaten ikke har foretaget en tilstrækkelig opfølgning på de uregelmæssigheder, som fællesskabsorganerne eller de nationale organer har påvist, og/eller hvis uregelmæssigheden har forbindelse med en alvorlig mangel i medlemsstatens eller den ansvarlige eller udbetalende myndigheds forvaltnings- eller kontrolsystem.
Alle beløb, der skal tilbagebetales til Kommissionen som følge af nettokorrektioner, skal betales med renter i henhold til artikel 26, stk. 4, i beslutning 2004/904/EF i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i denne beslutning.
(1) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
(2) Se også afsnit 2.3 (2 % korrektion).
|
14.6.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 162/20 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 20. januar 2006
om gennemførelsesbestemmelser til Rådets beslutning 2004/904/EF for så vidt angår medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer og regler for administrativ og finansiel forvaltning af projekter, der samfinansieres af Den Europæiske Flygtningefond
(meddelt under nummer K(2006) 51/3)
(Kun den engelske, den estiske, den finske, den franske, den græske, den italienske, den lettiske, den litauiske, den nederlandske, den polske, den portugisiske, den slovakiske, den slovenske, den spanske, den svenske, den tjekkiske, den tyske og den ungarske udgave er autentiske)
(2006/401/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets beslutning 2004/904/EF af 2. december 2004 om Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005-2010 (1), særlig artikel 13, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af støtten fra Den Europæiske Flygtningefond (i det følgende benævnt »fonden«) bør der vedtages fælles retningslinjer for tilrettelæggelsen af de opgaver, der påhviler de myndigheder, som har ansvaret for gennemførelsen af de samfinansierede foranstaltninger. |
|
(2) |
For at sikre, at fællesskabsmidlerne anvendes i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, bør der indføres forvaltnings- og kontrolsystemer, som sikrer et tilstrækkeligt revisionsspor, og som yder Kommissionen den hjælp, der er nødvendig for gennemførelsen af kontrol, særlig stikprøvekontrol. |
|
(3) |
For at sikre, at fællesskabsmidlerne anvendes effektivt og korrekt, bør der fastsættes ensartede kriterier for den kontrol, som medlemsstaterne udfører i henhold til artikel 25 i beslutning 2004/904/EF. |
|
(4) |
For at sikre en ensartet behandling af anmeldelserne af de udgifter, for hvilke der anmodes om støtte fra fonden i henhold til artikel 24 i beslutning 2004/904/EF, bør der fastlægges en model for udgiftsanmeldelser. |
|
(5) |
Det Forenede Kongerige deltager i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i beslutning 2004/904/EF og følgelig i denne beslutning. |
|
(6) |
Irland deltager i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i beslutning 2004/904/EF og følgelig i denne beslutning. |
|
(7) |
I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i beslutning 2004/904/EF, og hverken beslutning 2004/904/EF eller denne beslutning er bindende for Danmark. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 11 i beslutning 2004/904/EF — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
KAPITEL I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Ved denne beslutning fastsættes gennemførelsesbestemmelserne til beslutning 2004/904/EF for så vidt angår forvaltnings- og kontrolsystemer og reglerne for administrativ og finansiel forvaltning af den støtte, som ydes af Den Europæiske Flygtningefond, i det følgende benævnt »fonden«, og som forvaltes af medlemsstaterne.
Artikel 2
I denne beslutning forstås ved:
|
1) |
»ansvarlig myndighed«: et administrativt organ i medlemsstaten eller en national offentlig myndighed, der er udpeget af en medlemsstat i henhold til artikel 13, stk. 1, i beslutning 2004/904/EF |
|
2) |
»myndighed, til hvilken der er overdraget opgaver«: enhver offentlig myndighed eller privatretlig enhed, der er underlagt medlemsstatens ret og har en public service-opgave, og til hvilken den ansvarlige myndighed overdrager nogle af eller alle sine gennemførelsesopgaver i henhold til artikel 13, stk. 1, i beslutning 2004/904/EF |
|
3) |
»godkendelsesmyndighed«: enhver person eller afdeling, som fungerer uafhængigt af den anvisningsberettigede tjeneste i den ansvarlige myndighed og af enhver myndighed, til hvilken der er overdraget opgaver, og som medlemsstaten har udpeget med henblik på godkendelse af udgiftsanmeldelser i henhold til artikel 24, stk. 2, i beslutning 2004/904/EF |
|
4) |
»kontrolmyndighed«: enhver person eller afdeling, som fungerer uafhængigt af den anvisningsberettigede tjeneste i den ansvarlige myndighed og af enhver myndighed, til hvilken der er overdraget opgaver, og som medlemsstaten har udpeget med henblik på kontrol og revision af foranstaltningerne i henhold til artikel 25, stk. 1, litra a), i beslutning 2004/904/EF. |
KAPITEL II
FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEMER
Artikel 3
Generelle principper
De forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne opretter, omfatter:
|
1) |
en klar beskrivelse af de opgaver, som udføres af de organer og/eller personer, der tager sig af forvaltning og kontrol, og en klar opgavefordeling inden for hvert organ |
|
2) |
en klar adskillelse af opgaverne for de organer, afdelinger og/eller personer, der tager sig af forvaltning, kontrol og godkendelse af udgifter |
|
3) |
tilstrækkelige midler til, at de enkelte organer eller afdelinger kan udføre de opgaver, de har fået tildelt, i hele gennemførelsesperioden for de foranstaltninger, som finansieres af fonden |
|
4) |
effektive systemer for intern kontrol i den ansvarlige myndighed og enhver myndighed, til hvilken der er uddelegeret opgaver |
|
5) |
pålidelige elektroniske systemer for regnskabsføring, overvågning og finansiel rapportering |
|
6) |
et effektivt rapporterings- og overvågningssystem, når udførelsen af opgaverne er uddelegeret |
|
7) |
detaljerede procedurehåndbøger vedrørende de opgaver, der skal udføres |
|
8) |
effektive procedurer for revision af den måde, systemet fungerer på |
|
9) |
systemer og procedurer til sikring af et tilstrækkeligt revisionsspor |
|
10) |
procedurer for indberetning og overvågning af uregelmæssigheder og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb. |
Artikel 4
Udpegning af myndigheder
1. Medlemsstaterne udpeger følgende:
|
— |
en ansvarlig myndighed |
|
— |
en godkendelsesmyndighed |
|
— |
en kontrolmyndighed. |
2. Medlemsstaten fastsætter detaljerede regler for sit forhold til de pågældende myndigheder. Uden at dette berører bestemmelserne i denne beslutning, fastsætter medlemsstaten detaljerede regler for forholdet mellem de pågældende myndigheder, der handler i fuld overensstemmelse med den pågældende medlemsstats institutionelle, juridiske og finansielle systemer.
3. Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, kan nogle eller alle forvaltnings-, godkendelses- og kontrolopgaver gennemføres inden for det samme organ.
Artikel 5
Ansvarlig myndighed
1. Den ansvarlige myndighed har ansvaret for, at de flerårige og årlige programmer, der støttes af fonden, forvaltes og gennemføres effektivt og korrekt, og skal navnlig:
|
a) |
forelægge Kommissionen det flerårige program i overensstemmelse med modellen i bilag 1 |
|
b) |
forelægge Kommissionen det årlige program i overensstemmelse med modellen i bilag 2 |
|
c) |
sikre, at projekterne udvælges til finansiering efter de betingelser og kriterier, som er fastsat i artikel 14 og 20 i beslutning 2004/904/EF, og i overensstemmelse med de standardprocedurer, som er fastsat i artikel 10 i denne beslutning, uden at dette dog berører de yderligere kriterier, som er fastlagt i de gældende fællesskabsregler og nationale regler |
|
d) |
sikre en effektiv administrativ, kontraktmæssig og finansiel forvaltning af foranstaltningerne i overensstemmelse med de standardprocedurer, som er fastsat i artikel 11 i denne beslutning |
|
e) |
sikre, at transaktionerne er lovlige og formelt rigtige. |
2. Den ansvarlige myndighed indfører procedurer, der sikrer, at alle dokumenter vedrørende udgifter og den kontrol, som er nødvendig for et tilstrækkeligt revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 9.
3. Den ansvarlige myndighed sikrer, at kontrolmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte forvaltningsprocedurer og de projekter, der samfinansieres af fonden, med henblik på gennemførelsen af den kontrol, som er omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra a), i beslutning 2004/904/EF.
4. Den ansvarlige myndighed sikrer, at godkendelsesmyndigheden med henblik på udførelsen af sine opgaver modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte forvaltningsprocedurer, de projekter, der samfinansieres af fonden, og resultaterne af den kontrol, som kontrolmyndigheden foretager.
5. Den ansvarlige myndighed modtager de betalinger, som Kommissionen foretager, og er ansvarlig for at foretage udbetalinger til støttemodtagerne. Den forelægger Kommissionen betalingsanmodningerne, som er udarbejdet i overensstemmelse med bilag 5, i givet fald ledsaget af statusrapporten eller slutrapporten, som er udarbejdet i overensstemmelse med modellerne i bilag 3 og 4, og af udgiftsanmeldelsen, som er udarbejdet i overensstemmelse med bilag 6 og er godkendt af godkendelsesmyndigheden.
6. Den ansvarlige myndighed sikrer, at rapporterne om gennemførelsen og evalueringen af de foranstaltninger, der samfinansieres af fonden, indsendes i overensstemmelse med den tidsplan, som er fastsat i artikel 28 i beslutning 2004/904/EF.
Artikel 6
Den ansvarlige myndigheds uddelegering af opgaver
Når alle eller nogle af den ansvarlige myndigheds opgaver uddelegeres til en anden myndighed, fastlægger den ansvarlige myndighed de uddelegerede opgavers omfang, og den fastlægger detaljerede procedurer for gennemførelsen af de uddelegerede opgaver, som skal opfylde betingelserne i artikel 3.
Det skal indgå i disse procedurer, at den ansvarlige myndighed regelmæssigt skal have tilsendt oplysninger om, hvorvidt de uddelegerede opgaver udføres effektivt, og en beskrivelse af de anvendte midler.
De opgaver, som den ansvarlige myndighed uddelegerer, skal meddeles til og anerkendes af den myndighed, til hvilken opgaverne uddelegeres.
Artikel 7
Kontrolmyndighed
1. Kontrolmyndigheden har ansvaret for at sikre, at den kontrol, som er omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra a), i beslutning 2004/904/EF, tilrettelægges i overensstemmelse med internationale standarder.
2. Den kontrol, som er omhandlet i stk. 1, skal omfatte et repræsentativt udsnit af de samfinansierede projekter, som udvælges på grundlag af en risikoanalyse og udgør mindst 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter for hvert årligt program. Stikprøvemetoden skal opfylde følgende krav:
|
a) |
den skal omfatte en passende blanding af typer og størrelser af projekter |
|
b) |
den skal tage hensyn til de risikofaktorer, der er identificeret ved national kontrol eller fællesskabskontrol, og cost-benefit-aspekterne under hensyntagen til den kontrol, som tidligere er foretaget |
|
c) |
den skal sikre, at den stikprøvemetode, der er anvendt til den kontrol, som er omhandlet i artikel 25, udvælger projekter, der er repræsentative for den underliggende målgruppe i hvert årligt program. |
3. Ved kontrollen efterprøver kontrolmyndigheden følgende:
|
a) |
om forvaltnings- og kontrolsystemerne anvendes effektivt, hvilke mangler der er, og hvor alvorlige disse er |
|
b) |
om der findes et tilstrækkeligt revisionsspor |
|
c) |
for et passende antal regnskaber, om disse regnskaber stemmer overens med de bilag, der findes hos den ansvarlige myndighed eller et organ, til hvilket der er uddelegeret opgaver, hos støttemodtagerne og i givet fald hos de andre organisationer eller virksomheder, der deltager i gennemførelsen af projekterne |
|
d) |
at udgiftsposterne opfylder de betingelser for støtteberettigelse, som er fastsat i Kommissionens beslutning K(2006) 51 endelig/1, de krav, som er fastsat under den nationale udvælgelsesprocedure, betingelserne i støtteaftalen eller et andet juridisk instrument om tildeling af støtte og det faktisk udførte arbejde |
|
e) |
at formålet eller det planlagte formål med projektet er forenelig med de mål, som er fastsat i artikel 4-7 i beslutning 2004/904/EF, og gavner de målgrupper, som er omhandlet i artikel 3 i beslutning 2004/904/EF |
|
f) |
om Fællesskabets finansielle bidrag overholder de betingelser, som er fastsat i artikel 20 i beslutning 2004/904/EF eller i andre gældende fællesskabsbestemmelser, og udbetales til støttemodtagerne uden nedsættelser eller forsinkelser |
|
g) |
at den pågældende samfinansiering faktisk er stillet til rådighed. |
4. Den slutrapport om gennemførelsen af det årlige program, som er omhandlet i artikel 28, stk. 2, i beslutning 2004/904/EF, skal omfatte resultaterne af alle de kontroller, som kontrolmyndigheden har foretaget, og en beskrivelse af de foranstaltninger, som den ansvarlige myndighed har truffet med hensyn til de afslørede fejl eller uregelmæssigheder.
Artikel 8
Godkendelsesmyndighed
Godkendelsesmyndigheden er ansvarlig for at godkende de udgiftsanmeldelser, som den ansvarlige myndighed har udarbejdet i overensstemmelse med artikel 24 i beslutning 2004/904/EF efter modellen i bilag 6.
Godkendelsen skal give sikkerhed for, at:
|
1) |
udgiftsanmeldelsen er nøjagtig, følger af pålidelige regnskabssystemer og er baseret på kontrollerbare bilag |
|
2) |
de anmeldte udgifter er i overensstemmelse med de relevante fællesskabsregler og nationale regler og er blevet afholdt i forbindelse med projekter, som er udvalgt til finansiering i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat for det årlige program, under overholdelse af fællesskabsreglerne og de nationale regler |
|
3) |
godkendelsesmyndigheden med henblik på godkendelse har modtaget tilstrækkelige oplysninger fra den ansvarlige myndighed om de anvendte forvaltningsprocedurer, de projekter, som samfinansieres af fonden, og den kontrol, som er foretaget, i forbindelse med udgifter, der er medtaget i udgiftsanmeldelserne |
|
4) |
der er taget hensyn til resultaterne af alle de revisioner, som kontrolmyndigheden har foretaget |
|
5) |
alle fællesskabsmidler, som er inddrevet, efter at det er konstateret, at de er uretmæssigt udbetalt som følge af afslørede uregelmæssigheder, i givet fald forhøjet med renter, er fradraget i udgiftsanmeldelsen. |
Artikel 9
Revisionsspor
1. Medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer skal sikre et tilstrækkeligt revisionsspor.
2. Et tilstrækkeligt revisionsspor er et revisionsspor, der gør det muligt:
|
a) |
at afstemme de godkendte udgiftsanmeldelser, som er indsendt til Kommissionen, med de individuelle regnskaber og bilag, der findes på de forskellige administrative niveauer i den ansvarlige myndighed og en eventuel myndighed, til hvilken der er uddelegeret opgaver, og hos de endelige støttemodtagere, og |
|
b) |
at efterprøve tildelingen og overførslerne af den fællesskabsstøtte, som er tildelt fra fonden, samt projektets samfinansieringskilder. |
3. Den ansvarlige myndighed indfører procedurer, der sikrer, at det registreres, hvor alle dokumenter, der vedrører bestemte betalinger, som er foretaget i forbindelse med Den Europæiske Flygtningefond, befinder sig, og at disse dokumenter kan stilles til rådighed for inspektion efter anmodning fra:
|
a) |
kontrolmyndigheden |
|
b) |
godkendelsesmyndigheden |
|
c) |
tjenestemænd i og bemyndigede repræsentanter for Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og Den Europæiske Revisionsret. |
4. Den ansvarlige myndighed opbevarer til brug for Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret alle udgifts- og kontrolbilag vedrørende det pågældende projekt, enten som originaler eller bekræftede kopier, på almindeligt anerkendte databærere i en periode på fem år efter Kommissionens betaling af saldoen for hvert årligt program. Denne periode afbrydes, hvis der indledes retsforfølgning, eller hvis Kommissionen fremsætter begrundet anmodning herom.
KAPITEL III
REGLER FOR DEN ANSVARLIGE MYNDIGHEDS ADMINISTRATIVE OG FINANSIELLE FORVALTNING AF PROJEKTER
Artikel 10
Udvælgelses- og tildelingsprocedurer
Den ansvarlige myndighed fastlægger detaljerede procedurer for udvælgelsen af foranstaltninger, der skal samfinansieres af fonden, som bl.a. omfatter:
|
a) |
tilrettelæggelse af udvælgelses- og tildelingsprocedurerne under overholdelse af principperne om åbenhed og ligebehandling og i givet fald reglerne for offentlige indkøb, idet den træffer alle nødvendige foranstaltninger til at undgå interessekonflikter |
|
b) |
offentliggørelse af indkaldelser af forslag og udbud via passende kanaler på nationalt og regionalt plan |
|
c) |
modtagelse af ansøgninger, anerkendelse af modtagelsen og registrering og arkivering af ansøgninger om samfinansiering |
|
d) |
analyse og vurdering af ansøgningernes formelle, kvalitative og budgetmæssige aspekter ud fra de kriterier, som er fastlagt i indkaldelserne af forslag eller udbuddene |
|
e) |
tilrettelæggelse af møder og kontakt med udvælgelses- eller evalueringspanelerne |
|
f) |
høring af relevante organer vedrørende de foreslåede foranstaltningers komplementaritet med andre finansielle instrumenter på regionalt og nationalt plan og på fællesskabsplan |
|
g) |
vedtagelse af beslutningen om udvælgelse af projekter på et passende niveau i den ansvarlige myndighed |
|
h) |
offentliggørelse af resultaterne af udvælgelses- og tildelingsproceduren |
|
i) |
skriftlig information til hver ansøger om resultaterne af udvælgelsesprocessen med en forklaring vedrørende udvælgelsesbeslutningerne. |
Artikel 11
Procedurer for den administrative, kontraktmæssige og finansielle forvaltning af foranstaltningerne
1. Den ansvarlige myndighed fastlægger detaljerede procedurer for forvaltningen af foranstaltningerne, som bl.a. omfatter:
|
a) |
indgåelse af kontrakter, støtteaftaler eller tilsvarende former for juridiske instrumenter med de udvalgte støttemodtagere |
|
b) |
opfølgning af aftalerne og eventuelle ændringer hertil gennem oprettelse af et system til administrativ overvågning af projekterne (brevvekslinger, udarbejdelse og overvågning af tillægsaftaler og rykkere, modtagelse og behandling af rapporter mv.) |
|
c) |
analyse af aktivitetsrapporterne og de finansielle rapporter om projekterne, kontrol af, at de samfinansierede produkter og tjenester er leveret, herunder i givet fald kontrol på stedet |
|
d) |
kontrol af, at de udgifter, som er anmeldt for projekterne, rent faktisk er afholdt, og at disse udgifter er støtteberettigede i henhold til beslutning K(2006) 51 endelig/1 og de nationale regler |
|
e) |
betingelserne for modtagelse, kontrol og validering af betalingsanmodninger og anvisning, betaling og bogføring af udgifterne |
|
f) |
inddrivelse af midler, som ikke er blevet brugt, eller som støttemodtagerne har brugt til udgifter, der ikke er støtteberettigede. |
2. De kontrakter eller støtteaftaler, der er omhandlet i stk. 1, litra a), fastsætter bl.a.:
|
a) |
størrelsen af tilskuddet og den maksimale procentsats med hensyn til de støtteberettigede og samlede omkostninger til projektet |
|
b) |
en detaljeret beskrivelse af og tidsplan for det støttede projekt |
|
c) |
det godkendte foreløbige budget og finansieringsplanen for projektet |
|
d) |
tidsplanen for og bestemmelser om gennemførelsen af aftalen (rapporteringsforpligtelser, ændringer, ophør mv. …) |
|
e) |
en definition af støtteberettigede omkostninger |
|
f) |
betingelser vedrørende udbetaling af tilskuddet og bogføringskrav. |
3. Den ansvarlige myndighed indfører et system til elektronisk registrering og lagring af detaljerede regnskabsdata for hvert projekt, der er omfattet af de årlige programmer, og sørger for, at der indsamles tilstrækkelige oplysninger om gennemførelsen af projekterne med henblik på økonomisk forvaltning, overvågning, kontrol og evaluering.
KAPITEL IV
KONTROL
Artikel 12
Medlemsstaternes ansvar
1. Medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre, at den økonomiske forvaltning af de foranstaltninger, der finansieres af fonden, er forsvarlig, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. De sørger for, at de ansvarlige myndigheder, herunder de myndigheder, til hvilke der er uddelegeret opgaver, godkendelsesmyndighederne, kontrolmyndighederne og alle andre relevante organer modtager den nødvendige vejledning i, hvordan der oprettes forvaltnings- og kontrolsystemer, som sikrer, at fællesskabsmidlerne anvendes effektivt og korrekt.
2. Medlemsstaterne sørger for, at der er oprettet forvaltnings- og kontrolsystemer i overensstemmelse med kravene i artikel 3-11. De er ansvarlige for at sikre, at systemerne fungerer effektivt i hele gennemførelsesperioden for de foranstaltninger, som finansieres af fonden.
3. Samtidig med fremlæggelsen af forslaget til det årlige program for 2005 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en beskrivelse af systemerne, herunder opbygningen af og procedurerne i den ansvarlige myndighed og de myndigheder, til hvilke der er uddelegeret opgaver, samt godkendelses- og kontrolmyndighederne, i overensstemmelse med kravene i artikel 3-11.
4. Medlemsstaterne fremlægger en ajourført detaljeret beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemerne, når der foretages væsentlige ændringer i systemerne og procedurerne.
Artikel 13
Kommissionens ansvar
1. Inden for 12 måneder efter modtagelsen af den beskrivelse, som er omhandlet i artikel 12, stk. 3, foretager Kommissionen en dokumentanalyse af de forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaten har oprettet, og kontrol på stedet af gennemførelsesprocedurerne, kontrolsystemerne, regnskabsprocedurerne og de procedurer for indkøb og tildeling af tilskud, som den ansvarlige myndighed og den myndighed, til hvilken der i givet fald er uddelegeret opgaver, følger. Kommissionen underretter medlemsstaten om eventuelle fejl eller mangler, som den har fundet i systemerne, og om de nødvendige korrigerende foranstaltninger.
2. Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 26 i Rådets beslutning 2004/904/EF, reviderer Kommissionen de procedurer eller systemer, som medlemsstaterne har oprettet, når der foretages væsentlige ændringer.
Artikel 14
Samarbejde med medlemsstaternes kontrolmyndigheder
1. Kommissionen samarbejder med de kontrolmyndigheder, som medlemsstaterne har udpeget, med henblik på at samordne deres respektive kontrolplaner og revisionsmetoder og udveksler øjeblikkelig resultaterne af revisionerne af forvaltnings- og kontrolsystemerne med henblik på at udnytte kontrolressourcerne bedst muligt og undgå unødigt dobbeltarbejde.
2. Kommissionen og kontrolmyndighederne mødes regelmæssigt og mindst en gang om året for sammen at gennemgå resultaterne af de kontroller, som er medtaget i de årlige rapporter, der indsendes i henhold til artikel 28, stk. 2, i beslutning 2004/904/EF, og udveksle synspunkter om andre spørgsmål vedrørende forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemerne.
KAPITEL V
REGLER OM BRUG AF EURO
Artikel 15
Flerårige og årlige programmer
1. De udkast til flerårige og årlige programmer, som er omhandlet i artikel 16 i beslutning 2004/904/EF, indsendes til Kommissionen i euro.
2. De medlemsstater, hvis valuta ikke er euroen på datoen for indsendelsen af udkastet til det flerårige eller årlige program, fremlægger de finansielle oplysninger i bilag 1 og 2 til denne beslutning både i euro og i national valuta. Den valutakurs, som anvendes ved omregning af national valuta til euro, er den daglige vekselkurs, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, serie C, den sidste arbejdsdag i måneden forud for den måned, hvor udkastet til det flerårige program eller det årlige program indsendes til Kommissionen.
Artikel 16
Rapporter, udgiftsanmeldelser og betalingsanmodninger
1. De situationsrapporter, slutrapporter om gennemførelsen, udgiftsanmeldelser og betalingsanmodninger, som er omhandlet i beslutning 2004/904/EF, indsendes til Kommissionen i euro.
2. De medlemsstater, hvis valuta ikke er euroen på datoen for indsendelsen af rapporterne, kan indsende de finansielle oplysninger i bilag 3, 4 og 6 i både national valuta og euro. I så fald er den valutakurs, der anvendes ved omregning af national valuta til euro, den daglige vekselkurs, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, serie C, den sidste arbejdsdag i måneden forud for den måned, hvor udgifterne blev registreret i den ansvarlige myndigheds regnskaber.
3. Når euroen bliver den valuta, som anvendes i en medlemsstat, der har anvendt den omregningsprocedure, som er omhandlet i stk. 2, anvendes omregningsproceduren fortsat på alle udgifter, som den ansvarlige myndighed registrerer i regnskaberne inden ikrafttrædelsesdatoen for den faste omregningskurs mellem den nationale valuta og euroen.
KAPITEL VI
REGNSKABSAFSLUTNING
Artikel 17
Regnskabsafslutning
1. Inden for ni måneder efter den slutdato for omkostningernes støtteberettigelse, som er fastsat i den årlige beslutning om samfinansiering fra fonden, forelægger den ansvarlige myndighed Kommissionen følgende dokumenter:
|
a) |
slutrapporten om gennemførelsen af det årlige program, som er udarbejdet i overensstemmelse med modellen i bilag 4 |
|
b) |
den endelige udgiftsanmeldelse, som er udarbejdet i overensstemmelse med modellen i bilag 6 og er godkendt af godkendelsesmyndigheden |
|
c) |
kontrolmyndighedens rapport om den gennemførte kontrol |
|
d) |
en betalingsanmodning eller en erklæring om godtgørelse, som er udarbejdet i overensstemmelse med modellen i bilag 5. |
2. Den frist på ni måneder, som er omhandlet i stk. 1, afbrydes, hvis Kommissionen har vedtaget en beslutning om suspension af udbetalingerne af samfinansieringen til det relevante årlige program i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 26, stk. 2, i beslutning 2004/904/EF. Fristen begynder at løbe igen fra den dato, hvor Kommissionens beslutning som omhandlet i artikel 26, stk. 3, i beslutning 2004/904/EF er blevet meddelt medlemsstaten.
3. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 26 i beslutning 2004/904/EF informerer Kommissionen senest seks måneder efter, at den har modtaget de dokumenter, som er anført i stk. 1, medlemsstaten om det udgiftsbeløb, som det anerkendes, at fonden skal dække, og om de finansielle korrektioner, som måtte følge af forskellen mellem de anmeldte udgifter og de udgifter, som det anerkendes, at budgettet skal dække. Medlemsstaten har tre måneder til at fremsætte bemærkninger.
4. Senest tre måneder efter, at Kommissionen har modtaget medlemsstatens bemærkninger, træffer den beslutning om det udgiftsbeløb, som det anerkendes, at fonden skal dække, og inddriver den saldo, der fremkommer som forskellen mellem de endeligt anerkendte udgifter og de beløb, som allerede er udbetalt til medlemsstaterne.
5. Hvis den ansvarlige myndighed ikke inden fristens udløb fremlægger de dokumenter, som er anført i stk. 1, i et acceptabelt format, annullerer Kommissionen automatisk samfinansiering fra fonden for den periode, som er omfattet af samfinansieringsbeslutningen, og den udsteder en indtægtsordre for alle beløb, som allerede er udbetalt som forfinansiering i henhold til samfinansieringsbeslutningen, og frigør alle dermed forbundne udestående beløb.
6. Den procedure med automatisk frigørelse, som er omhandlet i stk. 5, suspenderes med hensyn til beløbet for de pågældende projekter, når der på medlemsstatsplan verserer en retssag eller administrativ klage med opsættende virkning på det tidspunkt, hvor de dokumenter, som er anført i stk. 1, fremlægges. Medlemsstaten giver i den delvise slutrapport, som den fremlægger, detaljerede oplysninger om disse projekter og indsender hver sjette måned rapporter om de fremskridt, der er gjort med hensyn til projekterne. Senest tre måneder efter afslutningen af retssagen eller den administrative klageprocedure fremlægger medlemsstaten de dokumenter, som kræves efter stk. 1, for de pågældende projekter.
KAPITEL VII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 18
Afsluttende bestemmelser
Medlemsstaterne kan anvende nationale kontrolregler, som er strengere end reglerne i denne beslutning.
Artikel 19
Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2006.
På Kommissionens vegne
Franco FRATTINI
Næstformand
(1) EFT L 381 af 28.12.2004, s. 52
BILAG 1
DEN EUROPÆISKE FLYGTNINGEFOND
UDKAST TIL FLERÅRIGT PROGRAM (2005-2007)
1. MEDLEMSSTAT
…
2. ANSVARLIG MYNDIGHED I HENHOLD TIL ARTIKEL 13 I BESLUTNING 2004/904/EF (ADMINISTRATIVT ORGAN I MEDLEMSSTATEN ELLER NATIONALT OFFENTLIGT ORGAN)
Den ansvarlige myndighed, jf. artikel 13 i beslutning 2004/904/EF
Navn: …
Adresse: …
Navnet på den ansvarlige person: …
Kontaktperson: …
Kontaktpersonens stilling: …
Tlf.: …
Fax: …
E-mail: …
Myndighed, til hvilken der er uddelegeret opgaver, jf. artikel 13, stk. 1, i beslutning 2004/904/EF (hvis relevant)
(Vedlæg det officielle dokument, i hvilket den ansvarlige myndighed uddelegerer ansvaret for gennemførelsen af EFF-foranstaltninger til det pågældende organ)
Navn: …
Adresse: …
Navnet på den ansvarlige person: …
Kontaktperson: …
Kontaktpersonens stilling: …
Tlf.: …
Fax: …
E-mail: …
3. SITUATIONEN I MEDLEMSSTATEN
Beskriv den nuværende situation i Deres land med hensyn til betingelserne for modtagelse, asylprocedurer, integration og frivillig tilbagevenden for de målgrupper, der er omhandlet i artikel 3 i beslutning 2004/904/EF. Beskrivelsen skal omfatte:
|
1) |
en oversigt over tendenserne siden 2003 for de målgrupper, der er omhandlet i artikel 3, herunder en kort beskrivelse af de sociale forhold for asylansøgere, flygtninge og fordrevne (genbosættelse hvis relevant) |
|
2) |
en angivelse af de offentlige midler, som reelt er blevet brugt på modtagelse, asylprocedurer, integration og frivillig tilbagevenden siden begyndelsen af 2003 |
|
3) |
de vigtigste resultater af de foranstaltninger/projekter, som er finansieret med nationale midler (uden for EFF) siden 2003 vedrørende modtagelse, asylprocedurer, integration og frivillig tilbagevenden. Giv en samlet vurdering af disse foranstaltningers/projekters virkning |
|
4) |
de vigtigste resultater af de foranstaltninger/projekter, som Den Europæiske Flygtningefond har finansieret i Deres land i det eller de foregående år vedrørende modtagelse, asylprocedurer, integration og frivillig tilbagevenden. Giv en samlet vurdering af disse foranstaltningers/projekters virkning |
|
5) |
en analyse af manglerne i Deres land med hensyn til modtagelse, asylprocedurer, integration og frivillig tilbagevenden. |
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
4. ANALYSE AF BEHOVENE I MEDLEMSSTATEN
Giv en analyse af behovene i Deres land med hensyn til modtagelse, asylprocedurer, integration og frivillig tilbagevenden, og giv oplysninger om de operationelle mål, som skal gøre det muligt at opfylde disse behov i den periode, som programmet omfatter (2005-2007), under hensyntagen til Kommissionens retningslinjer for prioriteterne for den flerårige programmering, der er anført nedenfor:
Prioritet 1
Gennemførelse af de vigtigste foranstaltninger, herunder foranstaltningerne vedrørende integration, i overensstemmelse med følgende retsakter:
|
a) |
Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 (1) af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne |
|
b) |
Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 (2) af 11. december 2000 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen |
|
c) |
Rådets forordning (EF) nr. 407/2002 (3) af 28. februar 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 2725/2000 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen |
|
d) |
Rådets direktiv 2001/55/EF (4) af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf |
|
e) |
Rådets direktiv 2003/9/EF (5) af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne |
|
f) |
Rådets direktiv 2003/86/EF (6) af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring, for så vidt angår de bestemmelser, der vedrører flygtninge |
|
g) |
Rådets direktiv 2004/83/EF (7) af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse. |
…
…
…
Prioritet 2
Forberedelse af gennemførelsen af de principper og foranstaltninger, som er omhandlet i Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus, der vil blive vedtaget i 2005.
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
Prioritet 3
Gennemførelse af foranstaltninger, der sigter mod at forbedre kvaliteten af procedurerne for behandling af ansøgninger om international beskyttelse i medlemsstaterne, f.eks. gennem:
|
— |
indførelse af en ensartet procedure til vurdering af ansøgninger om international beskyttelse |
|
— |
styrkelse af indsamlingen og vurderingen og en mere effektiv anvendelse af oplysninger om hjemlande eller hjemregioner |
|
— |
strategier for håndtering af særlige pres på medlemsstaternes asylsystemer og modtagekapacitet, som bl.a. skyldes deres geografiske beliggenhed |
|
— |
uafhængige kvalitative undersøgelser af medlemsstaternes asylsystemer, som gennemføres i samarbejde med asylmyndighederne |
|
— |
styrkelse af kvaliteten af beslutningstagningen i første instans for at fremskynde hele proceduren og sikre, at de endelige afgørelser træffes på et solidt grundlag |
|
— |
foranstaltninger, der skal sikre medlemsstaternes asylsystemer større integritet, specielt gennem frivillig tilbagevenden af de personer, der kan komme i betragtning |
|
— |
strategier for, hvordan man finder frem til og håndterer sager, hvor en forenklet procedure eller en hasteprocedure eller særlige ordninger for modtagelse kan være relevante. |
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
Prioritet 4
Gennemførelse af foranstaltninger vedrørende asylansøgere, flygtninge eller personer, som nyder midlertidig eller subsidiær beskyttelse, samt mindreårige under overholdelse af princippet om, at der skal tages hensyn til barnets tarv.
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
Prioritet 5 (frivillig)
For de medlemsstater, som har indført eller er villige til at indføre genbosættelsesordninger, foransaltninger, som specielt vedrører modtagelse og rådgivning af personer, der ankommer til medlemsstaterne som led i sådanne ordninger, og forvaltningen af disse ordninger.
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
5. STRATEGI FOR, HVORDAN DISSE MÅL SKAL NÅS
|
a) |
Giv en beskrivelse af en passende strategi for, hvordan de mål, som er anført ovenfor (4), skal nås, og angiv, hvor højt gennemførelsen prioriteres. Beskriv kort, hvilke former for foranstaltninger der påtænkes med henblik på at gennemføre disse prioriteter. Hvordan medvirker disse foranstaltninger til gennemførelsen af ovennævnte prioriteter? … … … … … … … … … … … … … … … … … … … … … … … … … … … … … … … … |
|
b) |
Beskriv den høringsproces, som er gennemført med de relevante parter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, litra a), i beslutning 2004/904/EF. … … … … … … |
6. FORENELIGHED MED ANDRE INSTRUMENTER
Angiv, om og på hvilken måde denne strategi er forenelig med andre regionale og nationale instrumenter samt fællesskabsinstrumenter.
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
7. VEJLEDENDE FINANSIERINGSPLAN
Udarbejd en vejledende finansieringsplan, som for hvert år og for hver foranstaltning angiver fondens foreslåede finansielle bidrag og det samlede beløb for den offentlige og/eller private samfinansiering.
Vejledende finansieringsplan (flerårig programmeringsperiode på tre år)
|
|
Offentlige bevillinger |
Private midler |
I alt |
||||
|
Fællesskabet (EFF) |
Staten |
Regioner |
Lokale myndigheder |
||||
|
Modtagelse og asylprocedurer |
I alt |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
2005 |
|
|
|
|
|
0,00 |
|
|
2006 |
|
|
|
|
|
0,00 |
|
|
2007 |
|
|
|
|
|
0,00 |
|
|
Integration |
I alt |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
2005 |
|
|
|
|
|
0,00 |
|
|
2006 |
|
|
|
|
|
0,00 |
|
|
2007 |
|
|
|
|
|
0,00 |
|
|
Frivillig tilbagevenden |
I alt |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
2005 |
|
|
|
|
|
0,00 |
|
|
2006 |
|
|
|
|
|
0,00 |
|
|
2007 |
|
|
|
|
|
0,00 |
|
|
Teknisk bistand |
I alt |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
2005 |
|
|
|
|
|
0,00 |
|
|
2006 |
|
|
|
|
|
0,00 |
|
|
2007 |
|
|
|
|
|
0,00 |
|
|
I alt |
|
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
2005 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
|
2006 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
|
2007 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
Se artikel 15 i denne beslutning.
8. EFF-SAMFINANSIERINGENS SYNLIGHED
Støtten fra EFF skal være synlig for alle aktiviteter i forbindelse med de foranstaltninger, som finansieres som led i programmet. Synligheden kan sikres ved at:
|
— |
anbringe EU-logoet og oplysninger om samfinansiering fra EFF på alt materiale, som den nationale ansvarlige myndighed fremstiller i forbindelse med gennemførelsen af det nationale program (indkaldelser af forslag til projekter, retningslinjer, ansøgningsskemaer, breve til ansøgerne mv.) |
|
— |
informere alle dem, som nyder godt af projekterne, om samfinansieringen fra EFF |
|
— |
anbringe EU-logoet på alt udstyr, der købes med henblik på projektet |
|
— |
anbringe EU-logoet og oplysninger om samfinansieringen fra EFF på alt relevant informationsmateriale, foldere, brevhoveder, PR-materiale mv. |
|
— |
anbringe EU-logoet og oplysninger om samfinansieringen fra EFF i støttemodtagernes lokaler (på væggene i kontorerne, ved indgangen mv.) |
|
— |
informere publikum om samfinansieringen fra EFF, når projekterne omtales på seminarer eller konferencer. |
Følgende anerkendelse af samfinansieringen fra EFF skal benyttes: »Dette projekt er samfinansieret af Den Europæiske Flygtningefond«.
EU-logoet kan downloades fra: http://europa.eu.int/abc/symbols/emblem/index_da.htm
I alle publikationer, hvor samfinansieringen fra EFF omtales, skal det anføres, at publikationen afspejler forfatterens holdning, og at Kommissionen ikke er ansvarlig for, hvordan oplysningerne anvendes.
(1) EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1.
(2) EFT L 316 af 15.12.2000, s. 1.
(3) EFT L 62 af 5.3.2002, s. 1.
(4) EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12.
(5) EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18.
(6) EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12.
(7) EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.
Bilag (i)
til udkastet til det årlige program for 2005
Beskrivelse af det forvaltnings- og kontrolsystem, som medlemsstaten har indført med henblik på gennemførelsen af EFF II
I betragtning af medlemsstatens ansvar for at forvalte de projekter, som støttes af EFF, jf. artikel 12, stk. 2, litra c), i beslutning 2004/904/EF, bedes De beskrive det gennemførelsessystem, som er indført for at a) sikre koordination af og sammenhæng i foranstaltningerne, b) udvælge projekter og sikre, at udvælgelsesproceduren er gennemsigtig, og c) forvalte, overvåge, kontrollere og evaluere projekterne.
Gennemførelsessystemet skal stemme overens med de gennemførelsesregler, som Kommissionen har vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 5, i beslutning 2004/904/EF.
Ved udarbejdelsen af beskrivelsen af gennemførelsessystemet bedes De bruge spørgeskemaet i bilag (i). Indsend venligst dette spørgeskema sammen med forslaget til det årlige program for 2005.
Bemærk venligst, at Kommissionen skal have en ajourført beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemerne, når der foretages væsentlige ændringer i systemerne og procedurerne.
Dato:
1. RAMMERNE FOR FORANSTALTNINGERNE
1.1. Juridisk ramme
(Anfør den lovgivning og de nationale regler, som finder anvendelse på forvaltnings- og kontrolprocedurerne for EFF-foranstaltninger)
National lovgivning, som finder anvendelse på forvaltningen af EFF
…
…
…
…
…
…
Specifikke nationale regler, som er vedtaget for forvaltningen af EFF
…
…
…
…
…
1.2. Ansvarlig myndighed og det organ, til hvilket der er uddelegeret opgaver
Den ansvarlige myndighed, jf. artikel 13 i beslutning 2004/904/EF
(Vedlæg det officielle dokument om udpegelse af det pågældende offentlige organ som »ansvarlig myndighed« for forvaltningen af EFF)
Navn: …
Adresse: …
Navnet på den ansvarlige person: …
Kontaktperson: …
Kontaktpersonens stilling: …
Tlf.: …
Fax: …
E-mail: …
Det organ, til hvilket der er uddelegeret opgaver, jf. artikel 13, stk. 1, i beslutning 2004/904/EF (hvis relevant)
(Vedlæg det officielle dokument, i hvilket den ansvarlige myndighed uddelegerer ansvaret for gennemførelsen af EFF-foranstaltninger til det pågældende organ)
Navn: …
Adresse: …
Navnet på den ansvarlige person: …
Kontaktperson: …
Kontaktpersonens stilling: …
Tlf.: …
Fax: …
E-mail: …
2. STRUKTUR OG MIDLER FOR DEN ANSVARLIGE MYNDIGHED/DET ORGAN, TIL HVILKET DER ER UDDELEGERET OPGAVER
Vedlæg et detaljeret organigram, der indeholder en kortfattet beskrivelse af den ansvarlige myndigheds opgaver. Hvis gennemførelsen af EFF er uddelegeret til et organ, vedlægges et organigram for dette organ og en kort beskrivelse af dets opgaver.
2.1. Status for den ansvarlige myndighed/det organ, til hvilket der er uddelegeret opgaver
Hvilken juridisk status har den ansvarlige myndighed?
|
|
Offentlig myndighed |
|
Offentligretlig institution eller instans |
Hvilken juridisk status har det organ, til hvilket der er uddelegeret opgaver?
|
|
Offentlig myndighed |
|
Offentligretlig institution eller instans |
|
|
Privatretlig enhed |
|
Andet (angiv nærmere) … |
2.2. Personaleliste
Ansvarlig myndighed (de vigtigste medarbejdere, der er beskæftiget med forvaltningen af EFF-midler)
|
Opgave |
Navn |
Stilling |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Organ, til hvilket der er uddelegeret opgaver (hvis relevant)
|
Opgave |
Navn |
Stilling |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2.3. Anvendelse af eksterne organer
(Angiv, om den ansvarlige myndighed/det organ, til hvilket det er uddelegeret opgaver anvender eksterne organer til at gennemføre en eller flere af sine opgaver, og beskriv reglerne herfor)
…
…
…
…
3. BESKRIVELSE AF OPGAVERNE I FORBINDELSE MED FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEMERNE
3.1. Opgavefordeling
|
Opgaver |
Enheder/afdelinger/ansvarlige personer |
|
Udarbejdelse af det nationale flerårige og årlige program |
|
|
Offentliggørelse af indkaldelser af forslag (tilskud) |
|
|
Modtagelse og registrering af forslagene |
|
|
Administrativ analyse af forslagene (støtteberettigelse) |
|
|
Finansiel analyse af forslagene |
|
|
Evaluering af forslagene |
|
|
Teknisk analyse af forslagene |
|
|
Udvælgelse af forslag (beslutning) |
|
|
Meddelelse af beslutningerne til ansøgerne |
|
|
Udarbejdelse af støtteaftaler |
|
|
Indgåelse af støtteaftaler |
|
|
Overvågning af gennemførelsen af projekterne |
|
|
Modtagelse af betalingsanmodninger/fakturaer |
|
|
Analyse af støttemodtagernes betalingsanmodninger/fakturaer |
|
|
Anvisning af betalinger |
|
|
Kontrol med projekterne (1) |
|
|
Betalingsfunktion |
|
|
Udarbejdelse og offentliggørelse af udbud |
|
|
Modtagelse og registrering af buddene |
|
|
Administrativ analyse af buddene |
|
|
Finansiel analyse af buddene |
|
|
Teknisk analyse af buddene |
|
|
Tildelingsprocedure |
|
|
Indgåelse af kontrakter |
|
|
Udarbejdelse af den årlige rapport om gennemførelsen |
|
|
Udarbejdelse af de udgiftsanmeldelser fra medlemsstaten, der sendes til Europa-Kommissionen |
|
|
Udarbejdelse af de betalingsanmodninger fra medlemsstaten, der sendes til Europa-Kommissionen |
|
|
Fremsendelse af betalingsanmodninger fra medlemsstaten til Europa-Kommissionen |
|
|
Revision af forvaltningssystemerne (2) |
|
|
Evaluering (1) |
|
3.2. Adskillelse af opgaver
(Hvis forvaltningen, betalingen og kontrollen foretages af samme enhed (afdeling), præciseres det, hvordan disse aktiviteter er klart adskilt)
…
…
…
…
…
…
…
Bogføring af EFF-indtægter og -udgifter
3.2.1. Bogføringsordninger
I hvilket bogføringsinstrument registreres bevillingerne fra EFF?
|
|
Særlig post på det nationale budget |
|
Post uden for budgettet |
|
|
Særlig specifik bankkonto |
|
Andet (angiv nærmere) … |
3.2.2. Beskrivelse af arbejdsgangen for, hvordan midlerne stilles til rådighed og overføres fra den konto i medlemsstaten, hvorpå de er indsat, til den endelige støttemodtagers specifikke konto
|
Niveau |
Kontohaver |
Ansvarlig person |
|
|
|
|
|
|
|
Indsættelse af midler udbetalt af Fællesskabet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Endelig støtte-modtager |
|
|
Svarer anvisningsproceduren for betalinger fra EFF til proceduren for betalinger fra det nationale budget?
|
|
Ja |
|
Nej |
Hvis nej, beskriv forskellene og årsagerne hertil
…
…
…
…
…
…
3.2.3. Beskrivelse af reglerne (hvis sådanne anvendes) for fremførsel af EFF-bevillinger og nationale samfinansieringsbevillinger, hvis der er tale om offentlige midler
…
…
…
…
…
…
…
…
4. ANALYSE AF FORVALTNINGSPROCESSEN — BESKRIVELSE AF ARBEJDSGANG OG PROCEDURER
4.1. Udarbejdelse af det flerårige og årlige program
Hvem udarbejder det flerårige og årlige program, som skal indsendes til Kommissionen?
…
…
…
…
Hvordan indgår finansieringsplanerne i disse programmer?
…
…
…
…
…
…
Omfatter disse forberedelser kontakt med relevante partnere med henblik på at udarbejde det flerårige arbejdsprogram eller med mulige støttemodtagere inden udarbejdelsen af det årlige program (indkaldelse af interessetilkendegivelser, udbudsprocedurer)?
…
…
…
…
4.2. Indkaldelser og udvælgelse af forslag/udbudsprocedurer
Har den ansvarlige myndighed/det organ, til hvilket der er uddelegeret opgaver, vedtaget dokumenter (håndbøger, cirkulærer, procedurevejledning)?
|
Ja |
|
Nej |
|
4.2.1. Udarbejdelse af indkaldelser af forslag/udbud
|
— |
Forberedelse og godkendelse af indkaldelsen af forslag/udbuddet
|
|
— |
Hvem høres, inden indkaldelsen af forslag/udbuddet færdiggøres?
|
4.2.2. Offentliggørelse af indkaldelsen af forslag/udbuddet
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
|
— |
Hvor sker offentliggørelsen? |
||
|
|
— |
den nationale statstidende og Den Europæiske Unions Tidende (hvis dette kræves i henhold til udbudsproceduren) |
|
|
|
— |
specifikke websteder |
|
|
|
— |
den almindelige presse |
|
|
|
— |
fagpressen |
|
|
|
— |
brochurer og foldere |
|
|
— |
andet |
(angiv nærmere) … |
|
4.2.3. Hjælp til ansøgerne ved udarbejdelsen af forslag/bud (dvs. dokumenter eller tjenester, som forklarer indkaldelserne af forslag/udbuddene, f.eks. vejledninger for ansøgerne)
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
Dokumenter, der skal vedlægges |
|
|
|
|
Eksisterende dokumenter eller udkast |
4.2.4. Modtagelse og registrering af forslag/bud
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
|
— |
Modtagelsen af forslaget/buddet bekræftes ved:
|
|
— |
Kontrol af, at datoerne for afsendelse/modtagelse er overholdt, og at de modtagne forslag/bud er fuldstændige:
|
4.2.5. Analyse af forslagene/buddene
|
a) |
Administrativ analyse (oplysninger om ansøgerne, kontrol af, om kriterierne for støtteberettigelse er overholdt mv.)
|
|
b) |
Teknisk analyse (analyse på grundlag af de udvælgelses- og tildelingskriterier, som er fastsat i indkaldelsen af forslag/udbudsbetingelserne)
Er der fastsat præcise udvælgelses- og tildelingskriterier?
Hvis ja, er de anført i et dokument (analytisk tjekliste mv.)?
|
|
c) |
Finansiel analyse
Er der fastsat præcise kriterier (referenceværdier/lofter for hver type udgifter)?
Hvis ja, er de anført i et dokument (tjekliste mv.)?
|
4.2.6. Forbindelse med andre fællesskabsinitiativer eller -programmer
Kontrolleres det, om der er overlapning med andre foranstaltninger/projekter, som finansieres i Deres medlemsstat inden for rammerne af andre fællesskabsinitiativer eller -programmer, f.eks. Equal?
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
4.2.7. Evaluering og udvælgelse af forslag/tildelingsprocedurer
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
(Beskriv de parter (intern evaluering, ekstern evaluering, bedømmelsesudvalg), som deltager i vurderingen af de indsendte forslag/bud)
…
…
…
…
…
4.2.8. Beslutning om udvælgelse/afvisning af forslag/bud
Hvem er officielt ansvarlig for beslutningen om udvælgelse eller afvisning af forslag?
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
4.2.9. Meddelelse om beslutninger om afvisning af forslag/bud
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
Sendes der et brev til ansøgeren/den bydende, hvori denne oplyses om afvisningen?
|
Ja |
|
Nej |
|
Anføres årsagerne til afvisningen i brevet?
|
Ja |
|
Nej |
|
4.2.10. Godkendelse af projektet/finansieringsbeslutning/tilslag
Regnskabsordninger for de udvalgte projekter
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
Hvem underskriver finansieringsaftalen/beslutningen om tilslag på vegne af den ansvarlige myndighed/det organ, til hvilket der er uddelegeret opgaver?
(Vedlæg en kopi af en standardaftale og de modeller for rapporter, der sendes til støttemodtagerne)
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
Dokumenter, der skal vedlægges |
|
|
|
|
Model(ler) til støtteaftaler |
4.3. Forvaltning og udbetaling af tilskud
4.3.1. Regler for udbetalingen af tilskud som fastsat i den eller de finansieringsaftaler, der er indgået med modtageren
|
Udbetaling |
Beløb (% af det samlede tilskud) |
Betingelse for udbetaling (rapporter, som støttemodtagerne skal indsende) |
Forventet dato (i forhold til gennemførelsen af projektet) |
|
Første forfinansiering |
|
|
|
|
Anden forfinansiering |
|
|
|
|
Saldo |
|
|
|
Er der udarbejdet modeller for statusrapporter og endelige vurderingsrapporter til brug for støttemodtagerne? (Vedlæg en model for statusrapporter og vurderingsrapporter)
|
Ja |
|
Nej |
|
Er der udarbejdet modeller for finansielle rapporter/betalingsanmodninger til brug for støttemodtagerne? (Vedlæg en model for finansielle rapporter og betalingsanmodninger)
|
Ja |
|
Nej |
|
4.3.2. Overvågning af gennemførelsen af projekterne
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
Omfatter denne overvågning besøg på stedet for at kontrollere projekterne?
|
Ja |
|
Nej |
|
Hvis ja, hvordan gennemføres de (hyppighed, kontrol med projektaktiviteterne/de finansielle aspekter mv.)?
…
…
…
…
4.3.3. Modtagelse og analyse af betalingsanmodninger for projekterne
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
Omfatter analysen af betalingsanmodningerne kontrol af følgende:
|
|
Første forfinansiering (Ja/Nej) |
Anden forfinansiering (Ja/Nej) |
Saldo (Ja/Nej) |
|
Om det beløb, der anmodes om, stemmer overens med det beløb, som er fastsat i aftalen |
|
|
|
|
Om ansøgeren er den rigtige person, og om den bankkonto, som støtten skal indbetales på, er gyldig |
|
|
|
|
Om projektet er gennemført i overensstemmelse med støtteaftalen |
|
|
|
|
Om der foreligger en udtømmende, detaljeret liste over projektudgifterne |
|
|
|
|
Kontrol af beregningerne i modtagerens udgiftsanmeldelse |
|
|
|
|
Om de anmeldte udgifter stemmer overens med budgetoverslaget |
|
|
|
|
Om der foreligger bilag for de anmeldte udgifter |
|
|
|
|
Procentdel af de anmeldte udgifter, som sammenholdes med bilagene: … % |
|
|
|
|
Om udgifterne er godkendt af et eksternt organ (revisor mv.) |
|
|
|
|
Om de anmeldte udgifter overholder de regler, som er fastlagt i Kommissionens beslutning … |
|
|
|
4.3.4. Iværksættelse af udbetalingen/inddrivelsen fra støttemodtagerne
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
4.3.5. Betalingsordre/indtægtsordre
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
4.3.6. Gennemførelse af udbetalingen/inddrivelsen
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
Omfatter gennemførelsen af udbetalingen/inddrivelsen kontrol af følgende:
|
|
Første forfinansiering Forskud (Ja/Nej) |
Anden forfinansiering Mellemliggende betaling (Ja/Nej) |
Saldo (Ja/Nej) |
|
At der findes en gyldig juridisk forpligtelse for projektet (støtteaftale) |
|
|
|
|
Gyldig godkendelse af betalingsordren/indtægtsordren (tjekliste) |
|
|
|
|
At betalingsordren/indtægtsordren er behørigt underskrevet af den tegningsberettigede |
|
|
|
|
Modtagerens præcise juridiske status og bankoplysninger |
|
|
|
|
At betalingsordren/indtægtsordren er bogført korrekt |
|
|
|
4.3.7. Betalingsmåde
Hvordan sker udbetalingen til modtagerne?
|
Bankoverførsel |
|
Check |
|
Andet |
|
4.3.8. Overvågning af inddrivelser
(Hvilke foranstaltninger er der truffet for at overvåge indtægtsordrer, der er udstedt i forbindelse med projekterne, og sikre, at tilbagebetalingen finder sted?)
…
…
…
…
…
…
…
…
4.3.9. Procedurer for omfordeling af midler, som tilbagebetales inden for rammerne af EFF (hvis relevant)
…
…
…
…
…
…
…
…
4.4. Udgiftsanmeldelser og betalingsanmodninger fra medlemsstaten
4.4.1. Udgiftsanmeldelser
Hvilken afdeling/enhed udarbejder de udgiftsanmeldelser, som sendes til Europa-Kommissionen?
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
Hvilken myndighed godkender de udgiftsanmeldelser, som sendes til Europa-Kommissionen?
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enkeltperson/enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
4.4.2. Betalingsanmodninger
Hvilken afdeling udarbejder de betalingsanmodninger, som sendes til Europa-Kommissionen (artikel …)?
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
5. KONTROL OG REVISION
5.1. Afdelinger, der er ansvarlige for kontrollen med projekter (som omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra a))
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling (3) |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
5.2. Karakteristika ved kontrollen med projekterne
|
Indikatorer |
Ja |
Nej |
|||
|
Kontrollens struktur: |
|||||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
Antal personer, der deltager i kontrollen |
|
|
|||
|
Typer kontrol: |
|||||
|
Kontrol baseret på risikoanalyser? |
|||||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
Der udarbejdes et årligt program under hensyntagen til de stikprøvemetoder, som er omhandlet i artikel 7 |
|
|
|||
Omfatter kontrolaktiviteterne:
|
|
Ja |
Nej |
|
kontrol af, at procedurerne for udvælgelse af projekter overholdes |
|
|
|
kontrol af, at projektets mål stemmer overens med de mål, som er fastsat i det nationale gennemførelsesprogram for EFF |
|
|
|
kontrol af, at de udgifter, som støttemodtagerne anmelder, stemmer overens med bilagene |
|
|
|
kontrol af, at udgifterne svarer til Fællesskabets krav, de krav, som er fastsat under den nationale udvælgelsesprocedure, betingelserne i kontrakten eller instrumentet om tildeling af støtte og det arbejde, som rent faktisk er udført |
|
|
|
kontrol af, at den nationale samfinansiering rent faktisk stilles til rådighed |
|
|
|
kontrol af, at de procedurer og arbejdsgange, som den ansvarlige myndighed/det organ, til hvilket der er uddelegeret opgaver, har indført, overholdes med hensyn til analyse, anvisning og gennemførelse af betalinger til støttemodtagerne |
|
|
|
kontrol af, at tilskudsbeløbet overholder de grænser, som er fastsat i artikel 23 i beslutning 2004/904/EF |
|
|
|
kontrol af, at støtten rent faktisk er udbetalt til støttemodtagerne |
|
|
|
kontrol af revisionssporet |
|
|
|
kontrol af, at de projektudgifter og -indtægter, som er blevet accepteret, stemmer overens med de udgifts- og indtægtsbeløb, som den ansvarlige myndighed har angivet i de udgiftsanmeldelser, der indsendes til Europa-Kommissionen |
|
|
5.3. Opfølgning af kontrollen
|
a) |
Hvem sendes rapporterne til?
|
|
b) |
Hvordan følges disse rapporter op:
|
5.4. Revision af den ansvarlige myndighed/det organ, til hvilket der er uddelegeret opgaver
Er den ansvarlige myndighed/det organ, til hvilket der er uddelegeret opgaver, genstand for revision?
|
Ja |
|
Nej |
|
Hvilke afdelinger eller myndigheder kan foretage denne revision?
|
|
Den interne revisionsafdeling i den ansvarlige myndighed/det organ, til hvilket der er uddelegeret opgaver |
|
|
Revisionsafdelingen i et andet organ |
|
|
Det nationale revisionsorgan (revisionsretten) |
Er der foretaget en sådan revision, siden Rådets beslutning 2004/904/EF trådte i kraft?
|
Ja |
|
Nej |
|
Hvis ja:
Hvornår? …
Af hvilken myndighed? …
Er rapporten/rapporterne tilgængelige? …
Hvordan er rapporten blevet fulgt op?
…
…
…
…
…
…
…
6. REVISIONSSPOR
Hvor opbevares følgende dokumenter?
|
Dokumenter |
Ansvarlig enhed/afdeling |
Hvor længe? |
|
Det nationale flerårige og årlige program |
|
|
|
Europa-Kommissionens beslutning om det flerårige og årlige program |
|
|
|
Indkaldelsen af forslag/udbuddet |
|
|
|
Ansøgningsdossiererne/kontraktdossierene |
|
|
|
Administrative, tekniske og finansielle analyser af de modtagne forslag (evalueringsskemaer) og rapporter fra bedømmelsesudvalgene |
|
|
|
Beslutning om at yde støtte eller afslag |
|
|
|
Støtteaftalen for projektet |
|
|
|
Beslutninger om indgåelse af finansielle forpligtelser svarende til projekterne |
|
|
|
Statusrapporter og slutrapporter, som indsendes af støttemodtagerne |
|
|
|
Finansielle rapporter og betalingsanmodninger, som indsendes af de ansvarlige for de støttede projekter |
|
|
|
Bilag for udgifter og indtægter vedrørende de støttede projekter |
|
|
|
Anvisning af udgifter/indtægter vedrørende støtten (tjeklister) |
|
|
|
Betalingsordrer/indtægtsordrer vedrørende støtten |
|
|
|
Bevis for betaling/inddrivelse af støtten |
|
|
|
Rapporter om kontrollen med projekterne |
|
|
|
Rapporter om den kontrol af forvaltnings- og kontrolsystemerne, som er foretaget på nationalt plan |
|
|
|
Udgiftsanmeldelser, som er sendt til Europa-Kommissionen |
|
|
|
Betalingsanmodninger, som er sendt til Europa-Kommissionen |
|
|
|
Slutrapporter om gennemførelsen, som er sendt til Europa-Kommissionen |
|
|
|
Bevis for betaling fra Europa-Kommissionen |
|
|
7. EVALUERING
7.1. Afdelinger, som er ansvarlige for evalueringen
|
Findes der en procedure for dette? Ja/Nej/NA |
Ansvarlig enhed/afdeling (4) |
Form for procedure (håndbog, cirkulære, procedurevejledning, tjeklister mv.) |
|
|
|
|
7.2. Tidsplan for evalueringen
Hvor ofte skal EFF-foranstaltningerne evalueres?
|
|
Midtvejsevaluering |
|
Endelig evaluering |
7.3. Indikatorer
Er der fastsat indikatorer med henblik på overvågning og evaluering af projekterne og de nationale programmer, og indsamles de under forvaltningsfasen?
|
Ja |
|
Nej |
|
Er der fastsat detaljerede indikatorer for hver af de typer foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 4, 5, 6 og 7 i beslutning 2004/904/EF?
|
|
Indikatorer for midler og gennemførelse af projekterne (sæt kryds hvis ja) |
Indikatorer for gennemførelse af foranstaltningerne (sæt kryds hvis ja) |
Indikatorer for resultaterne af foranstaltningerne (sæt kryds hvis ja) |
Indikatorer for foranstaltningernes virkninger (sæt kryds hvis ja) |
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
(1) Angiv eventuelle eksterne konsulenter.
(2) NB: Undersøgelser, der foretages af den ansvarlige myndighed, eller som foretages under dennes ansvar (eksterne revisorer, offentlige myndigheder) i kontroløjemed (artikel 25, stk. 1, litra a)), dvs. ikke direkte knyttet til overvågningen af den løbende forvaltning af projekterne (analyse og beslutningstagning, betalingsanmodninger) mv.
(3) Angiv også de tilfælde, hvor kontrollen foretages af et eksternt organ.
(4) Angiv også eventuelle eksterne konsulenter.
BILAG 2
DEN EUROPÆISKE FLYGTNINGEFOND
UDKAST TIL ÅRLIGT PROGRAM FOR 2005
1. MEDLEMSSTAT
…
2. GENERELLE REGLER FOR UDVÆLGELSE AF DE PROJEKTER, DER SKAL FINANSIERES UNDER DET ÅRLIGE PROGRAM
Stemmer de generelle regler for udvælgelse af de projekter, som skal finansieres under det årlige program, overens med de generelle regler, som er fastlagt i det flerårige program? Hvis nej, gives nærmere oplysninger om de ændringer, der er foretaget.
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
…
3. FORANSTALTNINGER
3.1. Foranstaltning A): Modtagelsesforhold og asylprocedurer
|
i. |
Behov, som begrunder gennemførelsen af foranstaltningen … … |
|
ii. |
Formålet med foranstaltningen … … |
|
iii. |
Finansieringsplan (1)
|
|
iv. |
Tidsplan (Startdatoerne for projekterne skal ligge i perioden fra den 1. januar til den 31. december i programåret. Som en undtagelse herfra skal startdatoerne for projekter under programmet for 2005 ligge i perioden fra den 1. januar 2005 til den 30. juni 2006. For det årlige program for 2005 kan projektudgifterne være støtteberettigede fra og med 1. januar 2005)Startdato: … Slutdato: … |
|
v. |
Foranstaltninger, der skal gennemføres (konkret beskrivelse) Se de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 5 i beslutning 2004/904/EF. |
|
vi. |
Målgrupper De personer, der er omhandlet i artikel 3 i beslutning 2004/904/EF (angiv juridisk status). |
|
vii. |
Støttemodtagere (NGO'er, føderale, nationale, regionale eller lokale myndigheder, andre non-profit-organisationer mv. …) |
|
viii. |
Deltagende nationale myndigheder Præciseres, hvis der er tale om andre myndigheder end den ansvarlige myndighed, der er omhandlet i artikel 13 i beslutning 2004/904/EF. |
|
ix. |
Forventede resultater i tal Nedenstående liste med eksempler er vejledende og ikke udtømmende:
|
|
x. |
EFF-samfinansieringens synlighed Beskriv, hvad der gøres for at sikre, at støtten fra EFF er synlig i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres i tilknytning til projekter, som finansieres som led i denne foranstaltning. … … |
|
xi. |
Komplementaritet med tilsvarende foranstaltninger, der finansieres af andre instrumenter, og komplettering af nationale foranstaltninger Bevis, at de planlagte foranstaltninger fuldt ud integreres i og koordineres med tilsvarende foranstaltninger, der finansieres af andre nationale instrumenter eller fællesskabsinstrumenter, og at de kompletterer og ikke træder i stedet for nationale foranstaltninger. … … |
3.2. Foranstaltning B): Integration af de personer, der er omhandlet i artikel 3 i beslutning 2004/904/EF, og hvis ophold i medlemsstaten er af varig og stabil karakter
|
i. |
Behov, som begrunder gennemførelsen af foranstaltningen … … |
|
ii. |
Formålet med foranstaltningen … … |
|
iii. |
Finansieringsplan (2)
|
|
iv. |
Tidsplan (Startdatoerne for projekterne skal ligge i perioden fra den 1. januar til den 31. december i programåret. Som en undtagelse herfra skal startdatoerne for projekter under programmet for 2005 ligge i perioden fra den 1. januar 2005 til den 30. juni 2006. For det årlige program for 2005 kan projektudgifterne være støtteberettigede fra og med 1. januar 2005)Startdato: … Slutdato: … |
|
v. |
Foranstaltninger, der skal gennemføres (konkret beskrivelse) Se de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 6 i beslutning 2004/904/EF. … … … … … |
|
vi. |
Målgrupper De personer, der er omhandlet i artikel 3 i beslutning 2004/904/EF, og hvis ophold i medlemsstaten har varig og/eller stabil karakter (NB: må ikke omfatte asylansøgere, ulovlige migranter eller andre migranter). |
|
vii. |
Støttemodtagere (NGO'er, føderale, nationale, regionale eller lokale myndigheder, andre non-profit-organisationer mv. …) |
|
viii. |
Deltagende nationale myndigheder Præciseres, hvis der er tale om andre myndigheder end den ansvarlige myndighed, der er omhandlet i artikel 13 i beslutning 2004/904/EF. |
|
ix. |
Forventede resultater i tal Nedenstående liste med eksempler er vejledende og ikke udtømmende:
|
|
x. |
EFF-samfinansieringens synlighed Beskriv, hvad der gøres for at sikre, at støtten fra EFF er synlig i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres i tilknytning til projekter, som finansieres som led i denne foranstaltning. … … … … … |
|
xi. |
Komplementaritet med tilsvarende foranstaltninger, der finansieres af andre instrumenter, og komplettering af nationale foranstaltninger. Medlemsstaten skal godtgøre, at de planlagte foranstaltninger fuldt ud integreres i og koordineres med tilsvarende foranstaltninger, der finansieres af andre nationale instrumenter eller fællesskabsinstrumenter, og at de kompletterer og ikke træder i stedet for nationale foranstaltninger. … … … … … |
3.3. Foranstaltning C): Frivillig tilbagevenden af de personer, der er omhandlet i artikel 3 i beslutning 2004/904/EF, forudsat at de pågældende personer ikke har erhvervet en ny nationalitet og ikke har forladt medlemsstatens område
|
i. |
Behov, som begrunder gennemførelsen af foranstaltningen … … |
|
ii. |
Formålet med foranstaltningen … … |
|
iii. |
Finansieringsplan (3)
|
|
iv. |
Tidsplan (Startdatoerne for projekterne skal ligge i perioden fra den 1. januar til den 31. december i programåret. Som en undtagelse herfra skal startdatoerne for projekter under programmet for 2005 ligge i perioden fra den 1. januar 2005 til den 30. juni 2006. For det årlige program for 2005 kan projektudgifterne være støtteberettigede fra og med 1. januar 2005)Startdato: … Slutdato: … |
|
v. |
Foranstaltninger, der skal gennemføres (konkret beskrivelse) Se de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7 i beslutning 2004/904/EF. … … … … … |
|
vi. |
Opfølgning efter tilbagevendelsen Beskriv det system, som er oprettet til overvågning og opfølgning efter frivillig tilbagevenden. |
|
vii. |
Målgrupper De personer, der er omhandlet i artikel 3 i beslutning 2004/904/EF, forudsat at de ikke har erhvervet en ny nationalitet (naturaliserede personer) og ikke har forladt medlemsstatens område (præciseres). |
|
viii. |
Støttemodtagere (NGO'er, føderale, nationale, regionale eller lokale myndigheder, andre non-profit-organisationer mv. …) |
|
ix. |
Deltagende nationale myndigheder Præciseres, hvis der er tale om andre myndigheder end den ansvarlige myndighed, der er omhandlet i artikel 13 i beslutning 2004/904/EF. |
|
x. |
Forventede resultater i tal Nedenstående liste med eksempler er vejledende og ikke udtømmende:
|
|
xi. |
EFF-samfinansieringens synlighed Beskriv, hvad der gøres for at sikre, at støtten fra EFF er synlig i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres i tilknytning til projekter, som finansieres som led i denne foranstaltning. … … … … … |
|
xii. |
Komplementaritet med tilsvarende foranstaltninger, der finansieres af andre instrumenter, og komplettering af nationale foranstaltninger Medlemsstaten skal godtgøre, at de planlagte foranstaltninger fuldt ud integreres i og koordineres med tilsvarende foranstaltninger, der finansieres af andre nationale (herunder regionale og lokale) instrumenter eller fællesskabsinstrumenter, og at de kompletterer og ikke træder i stedet for nationale foranstaltninger. |
4. TEKNISK BISTAND
|
i. |
Behov, som begrunder anvendelsen af teknisk bistand Detaljeret beskrivelse af de midler, som er til rådighed, og af de yderligere behov i forbindelse med gennemførelsen af EFF-programmet. … … |
|
ii. |
Formålet med den tekniske bistand (artikel 18 i beslutning 2004/904/EF) … … |
|
iii. |
Finansieringsplan (4)
|
|
iv. |
Tidsplan (Startdatoerne for foranstaltninger vedrørende teknisk bistand skal ligge i perioden fra den 1. januar til den 31. december i programåret. Som en undtagelse herfra skal startdatoerne for projekter under programmet for 2005 ligge i perioden fra den 1. januar 2005 til den 30. juni 2006. For det årlige program for 2005 kan projektudgifterne være støtteberettigede fra og med 1. januar 2005 til og med 31. december 2006)Startdato: … Slutdato: … |
|
v. |
Foranstaltninger, der skal gennemføres (konkret beskrivelse) Foranstaltninger vedrørende teknisk og administrativ bistand i forbindelse med forberedelse, overvågning og evaluering af foranstaltningerne under programmet, f.eks.:
|
|
vi. |
Udbudsprocedure Den offentlige myndighed, som gennemfører EFF-programmet (og eventuelle andre gennemførelsesorganer, der deltager i gennemførelsen). Præciser specielt, efter hvilke udbudsprocedurer udgifterne til teknisk bistand skal forvaltes. |
|
vii. |
Deltagende nationale myndigheder Præciseres, hvis der er tale om andre myndigheder end den ansvarlige myndighed, der er omhandlet i artikel 13 i beslutning 2004/904/EF. |
|
viii. |
Forventede resultater i tal F.eks.:
|
|
ix. |
EFF-samfinansieringens synlighed Støtten fra EFF skal være synlig i forbindelse med alle aktiviteter i tilknytning til de projekter, som finansieres som led i denne foranstaltning. |
|
x. |
Komplementaritet med tilsvarende foranstaltninger, der finansieres af andre instrumenter, og komplettering af nationale foranstaltninger Medlemsstaterne skal godtgøre, at de planlagte foranstaltninger fuldt ud integreres i og koordineres med tilsvarende foranstaltninger, der finansieres af andre nationale instrumenter eller fællesskabsinstrumenter eller internationale instrumenter, og at de kompletterer og ikke træder i stedet for nationale foranstaltninger. |
5. VEJLEDENDE SAMLET FINANSIERINGSPLAN FOR ÅRET (5)
|
Bevilling fra Den Europæiske Flygtningefond |
A |
0,00 EUR |
0,00 % |
|
Bevillinger fra staten |
B |
0,00 EUR |
0,00 % |
|
Bevillinger fra regionerne |
C |
0,00 EUR |
0,00 % |
|
Bevillinger fra de lokale myndigheder |
D |
0,00 EUR |
0,00 % |
|
Nationale bevillinger |
E = B+C+D |
0,00 EUR |
0,00 % |
|
Samlede offentlige bevillinger |
F = A+E |
0,00 EUR |
0,00 % |
|
Private bevillinger |
G |
0,00 EUR |
0,00 % |
|
Samlede omkostninger |
H = F+G |
0,00 EUR |
0,00 % |
(1) Se artikel 15 i denne beslutning.
(2) Se artikel 15 i denne beslutning.
(3) Se artikel 15 i denne beslutning.
(4) Den tekniske bistand må højst udgøre 7 % af medlemsstatens årlige bevillinger plus 30 000 EUR. Ingen forpligtelse til samfinansiering. Se artikel 15 i denne beslutning.
(5) Se artikel 15 i denne beslutning.
BILAG 3
MODEL FOR STATUSRAPPORT
(artikel 23, stk. 3, i beslutning 2004/904/EF)
Sendes til:
Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed Kontor B/4 Den Europæiske Flygtningefond B-1049 Bruxelles
Medlemsstat: …Årligt program for år: …Ansvarlig myndighed: …(kontraktpersonens navn, afdeling eller organisation, adresse, fax, telefon, e-mail)Insendelsesfrist: Når den endelige støttemodtager har afholdt udgifter svarende til 70 % af den første forfinansiering
A. ADMINISTRATION OG FORVALTNING AF PROGRAMMET
1) Beskrivelse af forvaltningsstrukturerne, de finansielle kredsløb, metoder og kriterier for udvælgelsen af projekter og overvågningssystemet i forbindelse med det årlige program (hvis de samme oplysninger er givet i ansøgningen om samfinansiering, er det nok at henvise til denne):
2) Projektudvælgelse: De foranstaltninger, som er truffet, og de opnåede resultater (f.eks. offentliggørelsesdato for indkaldelsen af forslag, antal ansøgere, antal udvalgte projekter, gennemsnitlige omkostninger til de udvalgte projekter). Beskrivelse af de aktiviteter vedrørende teknisk bistand, som er iværksat i forbindelse med gennemførelsen af programmet:
3) Information og offentlig omtale: Iværksatte aktiviteter. Detaljeret beskrivelse af, hvordan Fællesskabets samfinansiering er blevet synliggjort. I al dokumentation og alle publikationer vedrørende projekterne skal EU's samfinansiering nævnes med angivelse af følgende: »Dette projekt samfinansieres af Den Europæiske Flygtningefond«:
4) Oplysninger om den kontrol, som er foretaget i henhold til artikel 25, stk. 1, i beslutning 2004/904/EF:
5) Oplysninger om risiciene i forbindelse med aktiviteterne (en risiko er muligheden for, at der indtræffer en begivenhed, som vil få indvirkning på gennemførelsen af målene):
B. GENNEMFØRELSE AF PROGRAMMET
1) Tidsplan
|
— |
Startdato for gennemførelsen af det nationale årlige program: |
|
— |
Slutdato for det nationale årlige program (sidste frist for afholdelsen af udgifter i henhold til samfinansieringsbeslutningen): |
2) Finansielle aspekter
Finansiel rapport i skemaform (angiv dato — tidligst en måned før indsendelsen af den sammenfattende rapport)
FINANSIEL RAPPORT
(statusrappport, artikel 23, stk. 3)
|
NATIONALE EFF-PROGRAMMER |
LAND: |
|
Situationen pr. |
Program for år: |
|
|
Planlagt (1) |
Forpligtelser (2) |
Betalinger (3) |
Betalinger i % (4=3/2) |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Samlede omkostninger (a) |
EFF-støtte (b) |
Samlede omkostninger (a) |
Samlede støtteberettigede omkostninger (b) |
EFF-støtte (c) |
Samlede omkostninger (a) |
Samlede støtteberettigede omkostninger (b) |
Endelig EFF-støtte, der skal udbetales (c) |
Udbetalt EFF-støtte (d) |
Samlede omkostninger (a) |
Endelig EFF-støtte, der skal udbetales (b) |
Udbetalt EFF-støtte (c) |
EFF-støtte, som endnu skal udbetales/som AM skal inddrive (5) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Akvivitet A – Modtagelse og asylprocedurer |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 3 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktivitet A i alt |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
0,00 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktivitet B – Integration |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktivitet B i alt |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
0,00 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktivitet C – Frivillig tilbagevenden |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktivitet C i alt |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
0,00 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktivitet D – projekter, der omfatter mere end én aktivitet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktivitet D i alt |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
0,00 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
FORANSTALTNINGER I ALT |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
0,00 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
E Teknisk bistand i alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
I ALT |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
0,00 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
UDGIFTSANMELDELSE FOR DET ÅRLIGE PROGRAM FOR EFF
(Artikel 23, stk. 3, og artikel 24 i beslutning 2004/904/EF)
Kommissionens referencenummer:
Land:
Dato:
|
(i EUR) |
|||||||
|
Aktiviteter |
Samlede udgifter |
||||||
|
Støtteberettigede udgifter |
Bidrag i naturalier |
Samlede udgifter |
|||||
|
Direkte støtteberettigede omkostninger |
Indirekte støtteberettigede omkostninger |
Samlede støtteberettigede udgifter |
|||||
|
Modtagelse og asylprocedurer, foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
||
|
Modtagelse og asylprocedurer, foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
||
|
Modtagelse og asylprocedurer, foranstaltning 3 |
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
Integration, foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
||
|
Integration, foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
Frivillig tilbagevenden, foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
||
|
Frivillig tilbagevenden, foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
Blandet foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
||
|
Blandet foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
I ALT |
|
|
|
|
|
||
b) Udbetalinger fra Kommissionen med angivelse af datoer:
3) Gennemførelse af foranstaltningerne under programmet
a) De vigtigste mål for de udvalgte projekter, opdelt på aktiviteter (brug de relevante indikatorer, som er beskrevet i ansøgningen om samfinansiering: Giv eksempler på udvalgte projekter):
b) Angiv tal for de forventede resultater (ajourfør de tal for indikatorerne for de enkelte foranstaltninger, som er anført i ansøgningen om samfinansiering):
c) Problemer i forbindelse med gennemførelsen af det nationale årlige program:
d) Andre bemærkninger om gennemførelsen:
BILAG 4
MODEL FOR DEN ENDELIGE RAPPORT
(Artikel 23, stk. 4, i beslutning 2004/904/EF)
Sendes til:
Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed Kontor B/4 Den Europæiske Flygtningefond B-1049 Bruxelles
Medlemsstat: …Årligt program for år: …Ansvarlig myndighed: …(kontraktpersonens navn, afdeling eller organisation, adresse, fax, telefon, e-mail)Indsendelsesfrist: Senest ni måneder efter udløbet af fristen for støtteberettigelse for det årlige program
A. OPERATIONEL KONTEKST
1) Beskrivelse af væsentlige ændringer i situationen i medlemsstaten sammenlignet med den situation, der er beskrevet i ansøgningen om samfinansiering:
2) Ovennævnte ændringers indvirkning på gennemførelsen af programmet:
3) Foranstaltninger, der er truffet for at sikre overensstemmelse og komplementaritet med andre relaterede politikker på nationalt eller europæisk plan (herunder politikkerne for konkurrence, offentlige indkøb, lige muligheder og miljø):
B. ADMINISTRATION OG FORVALTNING AF PROGRAMMET
1) Beskrivelse af forvaltningsstrukturerne, de finansielle kredsløb, metoder og kriterier for udvælgelsen af projekter og overvågnings- og kontrolsystemet for programmet (hvis de samme oplysninger er givet i ansøgningen om samfinansiering, er det nok at henvise til denne):
2) Oplysninger om eventuelle ændringer i forvaltnings- og kontrolsystemerne for programmet:
3) Beskrivelse af de aktiviteter vedrørende teknisk bistand, som iværksat i forbindelse med gennemførelsen af programmet: Opnåede resultater:
4) Information og offentlig omtale: Iværksatte aktiviteter. Detaljeret beskrivelse af, hvordan Fællesskabets samfinansiering er blevet synliggjort. I al dokumentation og alle publikationer skal EU's samfinansiering nævnes med angivelse af følgende: »Dette projekt samfinansieres af Den Europæiske Flygtningefond«. (Vedlæg en kopi af alle projektrelaterede publikationer, presseartikler mv.):
5) Oplysninger om den kontrol, som er foretaget i henhold til artikel 24, stk. 1, i beslutning 2004/904/EF, herunder en forklaring af cost-benefit-aspekterne af stikprøvemetoden i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i denne beslutning:
6) Oplysninger om risiciene i forbindelse med aktiviteterne (en risiko er muligheden for, at der indtræffer en begivenhed, som vil få indvirkning på gennemførelsen af målene):
C. GENNEMFØRELSE AF PROGRAMMET
1) Tidsplan
|
— |
Startdato for gennemførelsen af det nationale årlige program: |
|
— |
Slutdato for det nationale årlige program (sidste frist for afholdelsen af udgifter i henhold til samfinansieringsbeslutningen): |
2) Finansielle aspekter
Finansiel rapport i skemaform (angiv dato — tidligst en måned før indsendelsen af den sammenfattende rapport)
FINANSIEL RAPPORT
(slutrapport, artikel 23, stk. 4, artikel 24, stk. 3, og artikel 28, stk. 2)
|
NATIONALE EFF-PROGRAMMER |
LAND: |
|
Situationen pr. |
Program for år: |
|
|
Planlagt (1) |
Forpligtelser (2) |
Betalinger (3) |
Betalinger i % (4=3/2) |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Samlede omkostninger (a) |
EFF-støtte (b) |
Samlede omkostninger (a) |
Samlede støtteberettigede omkostninger (b) |
EFF-støtte (c) |
Samlede omkostninger (a) |
Samlede støtteberettigede omkostninger (b) |
Endelig EFF-støtte, der skal udbetales (c) |
Udbetalt EFF-støtte (d) |
Samlede omkostninger (a) |
Endelig EFF-støtte, der skal udbetales (b) |
Udbetalt EFF-støtte (c) |
EFF-støtte, som endnu skal udbetales/som AM skal inddrive (5) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktivitet A – Modtagelse og asylprocedurer |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 3 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktivitet A i alt |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
0,00 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktivitet B – Integration |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktivitet B i alt |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
0,00 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktivitet C – Frivillig tilbagevenden |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktivitet C i alt |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
0,00 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktivitet D – projekter, der omfatter mere end én aktivitet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktivitet D i alt |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
0,00 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
FORANSTALTNINGER I ALT |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
0,00 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
E Teknisk bistand i alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
I ALT |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
0,00 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
ENDELIG UDGIFTSANMELDELSE FOR DET ÅRLIGE PROGRAM FOR EFF
(Artikel 23, stk. 3, og artikel 24, stk. 3, i beslutning 2004/904/EF)
Kommissionens referencenummer:
Land:
Dato:
|
(i EUR) |
|||||||
|
Aktiviteter |
Samlede udgifter |
||||||
|
Støtteberettigede udgifter |
Bidrag i naturalier |
Samlede udgifter |
|||||
|
Direkte støtteberettigede omkostninger |
Indirekte støtteberettigede omkostninger |
Samlede støtteberettigede udgifter |
|||||
|
Modtagelse og asylprocedurer, foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
||
|
Modtagelse og asylprocedurer, foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
||
|
Modtagelse og asylprocedurer, foranstaltning 3 |
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
Integration, foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
||
|
Integration, foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
Frivillig tilbagevenden, foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
||
|
Frivillig tilbagevenden, foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
Blandet foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
||
|
Blandet foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
I ALT |
|
|
|
|
|
||
|
Aktiviteter |
Indtægtskilder |
||||||||
|
Offentlige |
Private midler |
Bidrag i naturalier |
I alt |
||||||
|
Fællesskabet (EFF) (maksimal EFF-støtte) |
Staten |
Regioner |
Lokale myndigheder |
||||||
|
Modtagelse og asylprocedurer, foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
|
0,00 |
||
|
Modtagelse og asylprocedurer, foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
|
0,00 |
||
|
Modtagelse og asylprocedurer, foranstaltning 3 |
|
|
|
|
|
|
0,00 |
||
|
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
||
|
Integration, foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
|
0,00 |
||
|
Integration, foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
|
0,00 |
||
|
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
||
|
Frivillig tilbagevenden, foranstaltning 1 |
|
|
|
|
|
|
0,00 |
||
|
Frivillig tilbagevenden, foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
|
0,00 |
||
|
|
|
|
|
|
|
0,00 |
||
|
Blandet foranstaltning 1 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
||
|
Blandet foranstaltning 2 |
|
|
|
|
|
|
0,00 |
||
|
|
|
|
|
|
|
0,00 |
||
|
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
||
|
I alt |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
||
|
|
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
||
Tillæg til udgiftsanmeldelsen
Inddrevne beløb, som er medtaget i denne udgiftsanmeldelse
|
Projekt for modtagelse og asylprocedurer, foranstaltning 2 |
|
|
Beløb, der skal tilbagebetales |
|
|
Debitor |
|
|
Udstedelsesdato for inddrivelsesdokumentet |
|
|
Myndighed, der udstedte inddrivelsesdokumentet |
|
|
Dato for den faktiske inddrivelse |
|
|
Inddrevet beløb |
|
|
Projekt for modtagelse, foranstaltning 3 |
|
|
Beløb, der skal tilbagebetales |
|
|
Debitor |
|
|
Udstedelsesdato for inddrivelsesdokumentet |
|
|
Myndighed, der udstedte inddrivelsesdokumentet |
|
|
Dato for den faktiske inddrivelse |
|
|
Inddrevet beløb |
|
b) Udbetalinger fra Kommissionen med angivelse af datoer:
3) Gennemførelse af foranstaltningerne under programmet
a) Beskrivelse af de praktiske og konkrete midler, der er brugt til at gennemføre de foranstaltninger, som indgår i det årlige nationale program:
Eksempel:
|
Foranstaltning |
Projekt som beskrevet i det nationale gennemførelsesprogram |
Gennemførelse |
||||
|
A — Modtagelse |
Projekt 1 — Tilvejebringelse af en modtagelsesinfrastruktur for 1 000 personer |
|
b) Opnåede resultater og virkninger (kvalitativ og kvantitativ beskrivelse på grundlag af de relevante indikatorer, der er anført i ansøgningen om samfinansiering), vurdering af effektiviteten (sammenlignet med det forventede) og omkostningseffektivitet:
c) Andre bemærkninger om gennemførelsen:
4) I givet fald beskrivelse af tværnationale aktiviteter og/eller virkninger i forbindelse med programmet:
5) Detaljeret beskrivelse af eventuelle problemer i forbindelse med gennemførelsen af det årlige nationale program:
E. KONTROLMYNDIGHEDENS RAPPORT
1) Oplysninger om eventuelle ændringer af kontrolsystemet:
2) Resultaterne af disse aktiviteter, opdagede og indberettede uregelmæssigheder, foranstaltninger truffet af den ansvarlige myndighed:
3) De foranstaltninger, som den ansvarlige myndighed har truffet på grundlag af bemærkninger, der er fremsat efter EU's kontrolbesøg (Revisionsretten, Europa-Kommissionen):
4) Detaljerede oplysninger om opdagede tilfælde af uregelmæssigheder, når der er mistanke om svig, og det må overvejes at træffe passende foranstaltninger:
BILAG TIL SLUTRAPPORTEN
A. Liste over godkendte projekter for hver aktivitet
B. Kort beskrivelse af de enkelte projekter (en halv side pr. projekt) og af de finansielle indikatorer, det fastsatte budget for hvert projekt, i tabelform, endelige udgifter pr. projekt
C. Uafhængig evaluering
BILAG 5
EUROPA-KOMMISSIONEN
DEN EUROPÆISKE FLYGTNINGEFOND
BETALINGSANMODNING
(sendes ad officiel vej til Kontor B4 i Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed, LX 46, B-1049 Bruxelles)
Programmets navn: …
Kommissionens beslutning nr. … af …
I henhold til artikel 13 i beslutning 2004/904/EF anmoder undertegnede (navn med store bogstaver, stempel, stilling og underskrift), der repræsenterer den myndighed, som er ansvarlig for gennemførelsen af Den Europæiske Flygtningefond, om udbetaling af … EUR som anden forfinansiering/saldobetaling. Denne betalingsanmodning opfylder kravene, idet:
|
Det ikke gældende overstreges |
|||||||||||
|
— er blevet indsendt — vedlægges |
||||||||||
|
— er blevet indsendt — vedlægges |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
— er efterkommet — der er givet forklaringer — der er ikke fremsat henstillinger |
||||||||||
|
— er efterkommet — er blevet kommenteret — omfatter ikke udgifter — der er ikke fremsat anmodninger |
||||||||||
Udbetalingen skal foretages til:
|
Støttemodtager |
|
|
Bank |
|
|
Kontonr. |
|
|
Kontohaver (hvis forskellig fra støttemodtageren) |
|
|
Dato |
Navn med store bogstaver, stempel, stilling og underskrift |
BILAG 6
EUROPA-KOMMISSIONEN
DEN EUROPÆISKE FLYGTNINGEFOND
MODEL FOR UDGIFTSANMELDELSE (artikel 25)
Til Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed
ERKLÆRING FRA DEN ANSVARLIGE MYNDIGHED
(sendes ad officiel vej til Kontor B4 i Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed, LX 46, B-1049 Bruxelles)
|
1) |
Undertegnede, … (navn med store bogstaver, stilling og afdeling), indsender hermed den endelige udgiftsanmeldelse vedrørende det årlige program for Den Europæiske Flygtningefond for året … og en anmodning til Kommissionen om udbetaling af saldobeløbet for Fællesskabets samfinansiering. |
|
2) |
Med hensyn til det årlige nationale program for året … erklærer jeg, at:
|
|
Dato |
Navn med store bogstaver, stempel, stilling og underskrift |
UDGIFTER OPDELT PÅ AKTIVITETER
Kommissionens referencenummer:
Navn:
Dato:
|
(i EUR) |
||||||||
|
Aktivitet |
Samlede afholdte støtteberettigede udgifter (1) |
|||||||
|
Offentlige midler |
Private midler |
I alt |
||||||
|
Fællesskabet (EFF) |
Staten |
Regioner |
Lokale myndigheder |
|||||
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
||
|
I alt |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
||
|
EFF i alt |
|
|
|
|
|
|
||
Tillæg til udgiftsanmeldelsen
Beløb, som er inddrevet siden sidste udgiftsanmeldelse, og som er medtaget i denne udgiftsanmeldelse (opdelt på foranstaltninger)
|
Beløb, der skal tilbagebetales |
|
|
Debitor |
|
|
Udstedelsesdato for inddrivelsesdokumentet |
|
|
Myndighed, der udstedte inddrivelsesdokumentet |
|
|
Dato for den faktiske inddrivelse |
|
|
Inddrevet beløb |
|
|
Dato |
Navn med store bogstaver, stempel, stilling og underskrift |
GODKENDELSE
Undertegnede, … (navn med store bogstaver, stilling og afdeling) har undersøgt den endelige udgiftsanmeldelse vedrørende Den Europæiske Flygtningefond i … (angiv den relevante periode) og anmodningen til Kommissionen om udbetaling af saldobeløbet for Fællesskabets samfinansiering.
UNDERSØGELSENS OMFANG
Godkendelsen skal give sikkerhed for, at:
|
a) |
udgiftsanmeldelsen er nøjagtig, følger af pålidelige regnskabssystemer og er baseret på kontrollerbare bilag |
|
b) |
de anmeldte udgifter er i overensstemmelse med de relevante fællesskabsregler og nationale regler og er blevet afholdt i forbindelse med projekter, som er udvalgt til finansiering i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat for det årlige program, under overholdelse af fællesskabsreglerne og de nationale regler |
|
c) |
godkendelsesmyndigheden med henblik på godkendelse har modtaget tilstrækkelige oplysninger fra den ansvarlige myndighed om de anvendte forvaltningsprocedurer, de projekter, som samfinansieres af fonden, og den kontrol, som er foretaget, i forbindelse med udgifter, der er medtaget i udgiftsanmeldelserne |
|
d) |
der er taget hensyn til resultaterne af alle de revisioner, som kontrolmyndigheden har foretaget |
|
e) |
alle fællesskabsmidler, som er inddrevet, efter at det er konstateret, at de er uretmæssigt udbetalt som følge af afslørede uregelmæssigheder, i givet fald forhøjet med renter, er fradraget i udgiftsanmeldelsen. |
BEMÆRKNINGER
|
1) |
Undersøgelsens omfang blev begrænset af følgende:
(Angiv alle hindringer, der har vist sig ved undersøgelsen, f.eks. systemiske problemer, svagheder i forvaltningen, manglende revisionsspor, manglende bilag, verserende retssager osv.; anslå de udgiftsbeløb, der er berørt af disse hindringer, og den tilsvarende samfinansiering fra Fællesskabet.) |
|
2) |
Undersøgelsen, sammenholdt med konklusionerne af andre nationale kontroller eller fællesskabskontroller, som jeg har haft adgang til, viser en lav/høj forekomst (det ikke gældende overstreges; hvis der er tale om en høj forekomst, gives der en forklaring) af fejl/uregelmæssigheder. De ansvarlige myndigheder har behandlet de indberettede fejl/uregelmæssigheder på en tilfredsstillende måde, og fejlene/uregelmæssighederne ser ikke ud til at påvirke det samfinansieringsbeløb, som Fællesskabet skal betale, med følgende undtagelser:
(Angiv de fejl/uregelmæssigheder, der ikke er blevet behandlet tilfredsstillende, og anfør for hvert tilfælde problemets mulige systemiske karakter og omfang og det samfinansieringsbeløb fra Fællesskabet, der menes berørt.) |
KONKLUSION
Enten:
Hvis undersøgelsen kunne gennemføres uden hindringer, hvis hyppigheden af de konstaterede fejl er lav, og hvis alle problemer er behandlet tilfredsstillende:
|
a) |
På baggrund af undersøgelsen og konklusionerne af de andre nationale kontroller og fællesskabskontroller, som jeg har haft adgang til, mener jeg, at den endelige udgiftsanmeldelse i enhver henseende givet et retvisende billede af de udgifter, der er afholdt i overensstemmelse med beslutning 2004/904/EF, og at anmodningen til Kommissionen om udbetaling af saldobeløbet for Fællesskabets samfinansiering er gyldig. |
Eller:
Hvis der var visse hindringer for undersøgelsen, men hyppigheden af de konstaterede fejl ikke er høj, eller hvis der er problemer, som ikke er behandlet tilfredsstillende:
|
b) |
Når der ses bort fra de i punkt 3 ovenfor nævnte forhold og/eller de i punkt 4 nævnte fejl/uregelmæssigheder, der ikke synes at være behandlet tilfredsstillende, er det på baggrund af undersøgelsen og konklusionerne af de andre nationale kontroller eller fællesskabskontroller, som jeg har haft adgang til, min opfattelse, at den endelige udgiftsanmeldelse i enhver henseende giver et retvisende billede af de udgifter, der er afholdt i overensstemmelse med beslutning 2004/904/EF og gennemførelsesbestemmelserne hertil, og at anmodningen til Kommissionen om udbetaling af saldobeløbet for Fællesskabets samfinansiering er gyldig. |
Eller:
Hvis der var betydelige hindringer for undersøgelsen, eller hyppigheden af de konstaterede fejl er høj, selv om de indberettede fejl/uregelmæssigheder er behandlet tilfredsstillende:
|
c) |
I betragtning af de i punkt 3 ovenfor nævnte forhold og/eller den høje hyppighed af fejl, jf. punkt 4, kan jeg ikke udtale mig om den endelige udgiftsanmeldelse og anmodningen til Kommissionen om udbetaling af saldobeløbet for Fællesskabets samfinansiering. |
|
Dato |
Godkendelsesmyndighedens navn med store bogstaver, stempel, stilling og underskrift |
(1) Se artikel 16 i denne beslutning.
|
14.6.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 162/78 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 9. februar 2006
om en arbejdsplan for EF-miljømærket
(EØS-relevant tekst)
(2006/402/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke (1), særlig artikel 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I forordning (EF) nr. 1980/2000 er det fastsat, at Kommissionen skal udarbejde en arbejdsplan for EF-miljømærket. |
|
(2) |
Arbejdsplanen bør omfatte en strategi for udviklingen af ordningen, mål for miljøforbedring og markedsindtrængning, en ikke-udtømmende liste over produktgrupper, der skal gives prioritet i forbindelse med Fællesskabets indsats, og planer for koordinering og samarbejde mellem fællesskabsordningen og andre miljømærkeordninger i medlemsstaterne. |
|
(3) |
Arbejdsplanen bør ligeledes indeholde foranstaltninger til gennemførelse af strategien, herunder den planlagte finansiering af ordningen. |
|
(4) |
Den reviderede arbejdsplan bør opstilles på grundlag af de erfaringer, der er høstet ved gennemførelsen af den første arbejdsplan for EF-miljømærket (2). |
|
(5) |
Arbejdsplanen bør regelmæssigt tages op til revision. |
|
(6) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 17 i forordning (EF) nr. 1980/2000 — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Hermed vedtages den i bilaget anførte arbejdsplan for EF-miljømærket for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2007.
Artikel 2
En revurdering af arbejdsplanen påbegyndes inden 31. december 2007.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. februar 2006.
På Kommissionens vegne
Stavros DIMAS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 237 af 21.9.2000, s. 1.
(2) EFT L 7 af 11.1.2002, s. 28.
BILAG
ARBEJDSPLAN FOR EF-MILJØMÆRKET
INDLEDNING
EF-miljømærket blev indført i 1992 for at opmuntre erhvervsvirksomheder til at udvikle varer og tjenesteydelser, som belaster miljøet mindre gennem hele deres livscyklus, og for at give forbrugerne bedre oplysninger om belastningerne.
Fællesskabets miljømærkeordning er en del af en bredere strategi, som sigter mod at fremme bæredygtighed i forbindelse med produktion og forbrug. Dette mål kan opfyldes i forbindelse med »rammen for en integreret livscyklusorienteret produktpolitik«, som nævnt i det sjette miljøhandlingsprogram. De væsentligste mål går ud på at sikre et højt beskyttelsesniveau og bryde sammenkædningen af miljøbelastning og økonomisk vækst og dermed arbejde inden for rammerne af EU's Lissabon-strategi om økonomisk og social fornyelse (2000) (1) og EU's strategi for bæredygtig udvikling (Göteborg 2001) (2).
Nærmere bestemt foreslås der i meddelelsen om integreret produktpolitik (3) (IPP) en ny strategi, der skal styrke og omprioritere produktrelaterede miljøpolitikker samt udbygge markedet for grønnere produkter. EF-miljømærket er et af de redskaber, som kan bidrage til opfyldelsen af dette mål. Inden for miljømærkeordningen findes en betydelig mængde oplysninger og ekspertise vedrørende produktpolitik, som bygger på livscyklustænkning, og som bør gøres tilgængelig for interesserede parter, der er med til at udvikle IPP-konceptet yderligere.
Som led i overgangen til bæredygtighed i forbrug og produktion åbnes der nye muligheder for EF-miljømærket med de nye direktiver om offentlige indkøb (4), hvormed miljøhensyn inddrages i offentlige indkøb, og med den nyligt publicerede håndbog »Buying green! Environmental Public Procurement«. Selv om offentlige indkøbere ikke udtrykkeligt forlanger produkter og tjenesteydelser med EF-miljømærket i deres udbud, åbner de nye direktiver mulighed for at anvende ordningens kriterier eller tilsvarende, når der skal fastlægges miljøkrav til ydeevnen eller funktionaliteten. Dette bør tilskynde de offentlige myndigheder til at træffe en politisk beslutning om at gøre deres indkøb grønnere via EF-miljømærket og de tilhørende kriterier eller andre ækvivalente ordninger, som giver et solidt informationsgrundlag om produktet.
EF-miljømærket har også forbindelse med en bred vifte af instrumenter, der sigter mod renere produktion, udvikling og anvendelse af miljøteknologier. Instanserne, procedurerne og ekspertisen inden for ordningen er anerkendt som et stærkt udgangspunkt for udformningen af gennemførelsesforanstaltninger til direktivforslaget om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter. Opstilling og gennemførelse af ydeevnemål er et aktivitetsområde, som er givet prioritet i forbindelse med handlingsplanen for miljøteknologi (Etap), og dette indebærer en undersøgelse af forholdet mellem begrebet ydeevnemål på den ene side og miljøpræstationer for varer og tjenesteydelser omfattet af EU-initiativer som f.eks. EF-miljømærket på den anden side.
Udvidelsen med 10 nye medlemsstater i maj 2004 har skabt nye vilkår for udviklingen af EF-miljømærket og for ordningens bidrag til miljøoplysning og bevågenhedsskabende foranstaltninger. Et entydigt, europæisk miljømærke som Blomsten vil kunne gøre det meget lettere for forbrugerne at købe grønnere produkter og tjenesteydelser i hele Europa, alt imens det også vil gøre dem mere fortrolige med type I-mærkning.
Forbrugerne er fortsat opmærksomme på fornuftigt udformede, markedsbaserede miljømærkeordninger, fordi de er enkle og umiddelbart forståelige, og fordi de sikrer borgerne bedre og lettere tilgængelige miljøoplysninger. Miljømærkning er også positiv for erhvervslivet, fordi den giver produktet profil og giver markedsføringsfordele på salgsstedet, hvis den udvikles i partnerskab med fabrikanterne, og virksomhedernes deltagelse ikke er for omkostningskrævende.
Det står klart, at EF-miljømærkets markedsindtrængning endnu ikke er tilfredsstillende. Mærket befinder sig i en bedre situation end tidligere med et stadig større antal produktgrupper (både varer og tjenesteydelser) og en konstant strøm af nye ansøgninger. Hvis de oprindelige mål skal opfyldes, og ordningen skal udbredes aktivt i erhvervslivet, må den ikke desto mindre revideres. Med henblik på revisionen af EF-miljømærkeordningen foretages der for øjeblikket en evaluering af, hvor effektivt ordningen mindsker negative miljøpåvirkninger generelt. Ordningens bidrag til bæredygtighed i forbrug og produktion vil blive vurderet, og der vil blive stillet forslag til, hvordan den skal revideres, så den fremmer bæredygtig udvikling i Europa bedst muligt og samtidig gøres mere attraktiv for økonomiske operatører og navnlig SMV. Denne arbejdsplan bør fuldt ud støtte evalueringen af ordningen og revisionen af denne uden på nogen måde at foregribe mulighederne for at ændre miljømærkeordningen, når forordningen er revideret.
Det grundlæggende mål med denne reviderede arbejdsplan er derfor at bygge videre på erfaringerne med miljømærkeordningen og fastsætte arbejdsprogrammet for de kommende tre år med følgende sigte:
|
— |
EF-miljømærket skal gøres til et mere udbredt og effektivt instrument til forbedring af varers og tjenesteydelsers miljøkvalitet. |
|
— |
Den reviderede arbejdsplan skal også støtte den igangværende evaluering af miljømærkeordningen og den kommende revision af forordningen. |
|
— |
Der skal fortsat bidrages til at gøre forbrug mere bæredygtigt og til at opfylde de politiske mål i Fællesskabets strategi for bæredygtig udvikling og det sjette miljøhandlingsprogram. |
|
— |
Der skal gøres bedst mulig brug af de ressourcer, der er tildelt ordningen af Kommissionen, medlemsstaterne og medlemmerne af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn (EUMN) (5). |
STRATEGI FOR ORDNINGENS UDVIKLING
2005-2007
1. Politik og strategi vedrørende revisionen af miljømærkeforordningen
EF-miljømærkeordningens langsigtede politik og strategi udvikles og tilpasses løbende. Dette sker i nær sammenhæng med de igangværende drøftelser og arbejdet med gennemførelsen af meddelelsen om EU's integrerede produktpolitik og andre retsinstrumenter, som er under forberedelse — f.eks. direktivforslaget om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (EfP), rammedirektiv 92/75/EØF om husholdningsapparater, Energy Star-Rådets beslutning vedrørende kontorudstyr, gennemførelsen af Etap, det sjette miljøhandlingsprogram og Fællesskabets strategi for bæredygtig udvikling. EF-miljømærket bør også tilpasses udviklingen inden for miljømærkning af produkter generelt og mærkning i relation til etik, kvalitet og sundhed. Til dette formål må de forskellige videnskabelige udvalg inddrages på passende vis for yderligere at forbedre miljøkriteriernes videnskabelige grundlag. Det er lige så vigtigt at følge udviklingen inden for miljøstyringsordninger, i særdeleshed hvad angår fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS).
Med henblik på mere effektivt at styre de forskellige indbyrdes forbundne debatter og informationsstrømme, både inden for ordningen og i forbindelse med eksterne fora, samt for at forberede og styre debatten om ordningens fremtid blev der i forbindelse med den første arbejdsplan for EF-miljømærket nedsat en aktiv styregruppe. Den har ydet et meget værdifuldt bidrag til ordningens fremtidige politik og strategi ved at drøfte spørgsmål om f.eks. integration i andre miljøpolitikker, synergi med andre informationsredskaber og en bred vifte af spørgsmål vedrørende politikken på lang sigt. Den har entydigt påpeget de væsentligste trusler, som ordningen står overfor, og bidraget til drøftelserne ved at udvikle mange idéer til, hvorledes ordningen kan evalueres og revideres. Disse ideer bør inddrages i drøftelserne om revisionen af ordningen, og der bør i den sammenhæng lægges vægt på møder med deltagelse af interessegrupperne.
Mål
EUMN, medlemsstaterne og Kommissionen bør lægge vægt på at udvikle og tilpasse den langsigtede politik og -strategi for EF-miljømærkeordningen i lyset af den kommende revision af forordningen. De bør også bidrage til, at miljømærket integreres i de forskellige politiske initiativer i relation til bæredygtigt forbrug (eksempelvis IPP, EfP, miljørigtige offentlige indkøb, den bredere mærkningsstrategi, afgiftsnedsættelse for grønne produkter, Etap osv.).
Foranstaltninger
EUMN, medlemsstaterne og Kommissionen bør lægge vægt på at medvirke ved evalueringen og revisionen af miljømærkeordningen for at bidrage til udviklingen og tilpasningen af den langsigtede politik og strategi. Denne medvirken bør antage form af særlige møder og undersøgelser og inddragelse af ekspertise, efter at undersøgelsesresultaterne er offentliggjort.
2. Mål om miljøforbedring og markedsindtrængning
Målene om miljøforbedring og markedsindtrængning vil blive fastlagt under hensyntagen til revisionen af ordningen. De vil navnlig tilsigte:
|
a) |
at øge antallet af markeder, som potentielt er åbne for miljømærkede produkter, ved gradvis at introducere flere miljømærkede produktgrupper og gøre ordningen mere attraktiv for fabrikanter |
|
b) |
at øge synligheden af miljømærket væsentligt inden for hvert af markederne/hver produktgruppe (dvs. antallet af miljømærkede produkter på markedet) |
|
c) |
at reflektere over ordningens overordnede miljøforbedrende virkning og dens bidrag til at gøre forbruget mere bæredygtigt |
|
d) |
at udbygge de potentielle synergier mellem EF-miljømærket og EMAS. |
a) Udvikling af produktgrupper
Der er i øjeblikket vedtaget kriterier for 23 produktgrupper (tissue-papirprodukter, opvaskemaskiner, jordforbedringsmidler, madrasser, indendørs malinger og lakker, fodtøj, tekstilprodukter, persondatamater (pc'er), vaskemidler, opvaskemidler til opvaskemaskiner, kopipapir, elektriske lyskilder, bærbare computere, kølemøbler, vaskemaskiner, universal- og sanitetsrengøringsmidler, håndopvaskemidler, tv-apparater, gulvbelægning, støvsugere, turistindkvartering, campingpladser og smøremidler).
Forskellige betingelser skal være opfyldt, før en produktgruppe kan komme i betragtning til EF-miljømærket. Navnlig i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1980/2000 anføres nogle vigtige betingelser for, om den er egnet til miljømærkning. Produktet skal repræsentere et betydeligt salgsvolumen på det indre marked og sælges til slutforbrug eller -anvendelse. Det skal indeholde et betydeligt potentiale for at udvirke miljøforbedringer gennem forbrugernes valg, og fabrikanter og detailhandlere skal være villige til at forsyne deres produkt med et miljømærke.
Ud fra en checkliste med spørgsmål i den første arbejdsplan er der foretaget en prioriteringsundersøgelse (6), og resultatet heraf er fremlagt i tillæg 1 i form af en liste over prioriterede produktgrupper. I lyset af revisionen af ordningen bør EUMN og medlemsstaterne videreudvikle metoden til at prioritere produktgrupper på grundlag af undersøgelsen og i henhold til henstillingerne til det videre arbejde og forbedringer, der er offentliggjort i undersøgelsesresultaterne. De bør også udbygge evalueringen af miljøfordelene og markedsføringspotentialet for de produktgrupper, som det overvejes at inddrage. Der skal ligeledes foretages en nærmere analyse af de særlige krav, som anvendes i vurderingen af, hvilke tjenesteydelser der skal gives prioritet.
Det forventes, at produktgrupper for varer og tjenesteydelser kan prioriteres på en objektiv måde med den forbedrede metode. Metoden bør også tage i betragtning, om en given vare eller tjenesteydelse har en forbindelse med eksisterende produktgrupper.
Der bør oprettes en ad hoc-styregruppe, som på en objektiv og gennemsigtig måde fastlægger, hvilke produktgrupper der skal gives topprioritet.
Arbejdet med at udvikle produktgrupper må dog ikke indskrænke muligheden for at ændre den måde, produktgrupper behandles på, i forbindelse med revisionen af miljømærkeordningen.
Mål
På baggrund af revisionen af ordningen oprettes en række produktgrupper, hvis produkter danner en tilfredsstillende helhed og er overkommelige at administrere, for derigennem at tiltrække detailhandlere, fabrikanter og forbrugere.
Ressourcerne til udvikling af produktgrupper udnyttes bedst muligt ved at rette opmærksomheden mod de produktgrupper, som egner sig bedst til at få tildelt EF-miljømærket.
Inden for 5 år bør antallet af oprettede produktgrupper øges til mellem 30 og 35.
Foranstaltninger
Listen over udvalgte produktgrupper ajourføres jævnligt efter høring af EUMN. EUMN bør ved gennemgangen af hver produktgruppe genvurdere sin prioritering.
I betragtning af den prioriteringsundersøgelse, der er foretaget i forbindelse med den tidligere arbejdsplan, bør de ansvarlige myndigheder og EUMN videreudvikle prioriteringsmetoden og navnlig tilstræbe en passende vægtning af »prioriteringsspørgsmålene« i undersøgelsen. I lyset af resultaterne og konklusionerne af den igangværende evaluering af ordningen bør undersøgelsen bl.a. tage hensyn til etablerede produktgruppers succes eller fejlslag, miljøfordelene for de produktgrupper, som det overvejes at inddrage, og de særlige krav, der anvendes i vurderingen af, hvilke tjenesteydelser der skal gives prioritet.
Kommissionen, EUMN og medlemsstaterne bør foruden de nødvendige revisioner stræbe mod at oprette to nye produktgrupper hvert år. Produktgruppekriterier bør normalt gælde fire til fem år (dog bør denne periode tilpasses fra sag til sag).
Der bør nedsættes en ad hoc-styregruppe under EUMN, som på et årligt møde udpeger de højst prioriterede produktgrupper og rådgiver om tidsplanen for revision af produktgrupperne. Denne gruppe opstiller også en metode, hvormed der ud fra den tekniske udvikling på de relevante områder skabes klarhed over, hvor meget revisionen af kriterier haster.
Udviklingen af nye produktgrupper må dog ikke tilsidesætte behovet for at afsætte tid og ressourcer til at bidrage med input til miljømærkeordningens revisionsproces.
b) Markedsindtrængning, synlighed og forbrugerbevidsthed
Der er fire parametre, som kan bruges til at måle miljømærkets synlighed:
|
— |
virksomheder: antal virksomheder, som har fået tildelt miljømærket, |
|
— |
produkter: antal produkter, som virksomhederne har fået tildelt miljømærket til, |
|
— |
artikler: antal artikler af disse produkter, som markedsføres med miljømærket på, |
|
— |
værdi: artiklernes salgsværdi ab fabrik. |
Pr. maj 2005 anvender mere end 250 virksomheder EF-miljømærket (sammenholdt med 87 i august 2001) på flere hundrede af deres produkter. Tekstiler, indendørs malinger og lakker samt turistindkvartering er langt de mest succesrige produktgrupper målt på antallet af ansøgninger. Fordelingen af miljømærkevirksomheder og deres produkter i Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er stadig ret ujævn, men produktdækningen er meget bedre og mere jævn end tidligere.
Antallet af solgte EF-miljømærkede artikler i 2004 skønnes til ca. 400 mio. enheder (sammenholdt med 54 mio. enheder i 2001), og salgsværdien ab fabrik skønnes til 700 mio. EUR sammenholdt med 114 mio. EUR i 2001.
Den faktiske markedsindtrængning af produkter med EF-miljømærket er dog stadig ret ubetydelig, idet de på nuværende tidspunkt udgør langt under 1 % af det samlede marked for de forskellige produktgrupper.
Hovedmålet med ordningen bør være at gøre den betydeligt mere attraktiv for de økonomiske aktører og øge antallet af miljømærkede produkter for at synliggøre miljømærket på markedet og give det større miljømæssig gennemslagskraft. Samtidig bør det tilstræbes løbende at øge denne synlighed for at virkeliggøre miljømærkets fulde teoretiske markeds ind trængnings potentiale, som generelt ligger mellem 5 % og 25 % af det samlede marked (alt efter produktgruppe og selektiviteten af gruppens kriterier for miljømærket).
De ansvarlige miljømærkeorganer bør i den henseende fortsat udpege relevante produktgrupper i hver medlemsstat. Som det kunne konstateres efter EU-blomsterugen i oktober 2004, vil en integreret markedsføringsstrategi kunne skabe betydelig større bevågenhed hos forbrugerne og øge markedsattraktiviteten.
De hidtidige erfaringer viser, at der må arbejdes mere proaktivt med efterspørgselssiden, og EU-blomsterugen 2004 viste, at en kombineret strategi for udbuds- og efterspørgselssiden vil kunne skabe et gennembrud.
Det er meget vigtigt at gøre EF-miljømærket mere kendt i alle medlemsstaterne, motivere virksomheder til at ansøge om det og understrege de praktiske fordele ved at benytte mærket.
På baggrund af arbejdet med gennemførelsen af den første arbejdsplan i styregruppen for markedsføring er der opstået et behov for fælles forbrugerundersøgelser. Der må iværksættes undersøgelser for at overvåge genkendelsesgraden og følge udviklingen i forbrugernes opmærksomhed. Det er vigtigt at udbrede kendskabet til EF-miljømærket i alle medlemsstater og samtidig udveksle erfaringer med indførelsen af miljømærket mellem de »gamle« og »nye« medlemsstater.
Kommissionen har udarbejdet en række brochurer, der forklarer miljømærkets sigte og mening for de forskellige produktgrupper, og som ledsager miljømærkede produkter, når de sælges til forbrugeren. Der er også udarbejdet forskellige brochurer målrettet til fabrikanter og detailhandlere om kriterierne i de væsentligste produktgrupper (generelt, tekstilprodukter, fodtøj, vaskemidler samt farver og lakker). Dette materiale bør udvikles yderligere og systematisk distribueres af EUMN's medlemmer.
Af hensyn til en optimal udnyttelse af marketingressourcerne bør medlemsstaterne arbejde sammen med producenter med henblik på fælles markedsføringskampagner i deres lande.
Mål
En årlig stigning på mindst 50 % i værdien og/eller antallet af miljømærkede artikler.
Inden arbejdsplanen udløber, skal der opnås et mindste synlighedsniveau i alle medlemsstater; der skal bl.a. opstilles en metode til at måle synligheden på en omkostningseffektiv måde.
Alle relevante fabrikanter og detailhandlere bør kende til EF-miljømærket, og på lang sigt bør mere end halvdelen af de europæiske forbrugere kunne genkende EF-miljømærket som en garanti for gode miljøpræstationer.
Foranstaltninger
Inden udgangen af denne arbejdsplans første gennemførelsesår bør styregruppen for markedsføring på baggrund af medlemsstaternes input fremsætte henstillinger til, hvordan »markedsindtrængning, synlighed og forbrugernes opmærksomhed« kan måles, og hvilke målniveauer for dette kendskab der søges opfyldt. Der tages i den forbindelse hensyn til erfaringerne fra Blomsteruge-kampagnen i 2004.
EUMN bør forbedre de eksisterende rapporteringsmekanismer, så udviklingen i de forskellige produktgruppers markedsindtrængning kan følges med årlige statistikker.
EUMN, medlemsstaterne og Kommissionen bør fremme EF-miljømærket, så de aftalte målniveauer kan nås. Der bør navnlig fokuseres på detailhandlere og offentlige indkøbere (se nedenfor). Der bør aflægges rapport (og udveksles oplysninger) om disse foranstaltninger på EUMN's møder, som afholdes mindst en gang årligt. Parallelt hermed bør der systematisk anmodes om og tages hensyn til tilbagemeldinger fra interessegrupper.
Hver medlemsstat bør til dette formål opstille en marketingstrategi, der omfatter de relevante aktiviteter i rangorden.
Der må om nødvendigt opbygges alliancer med alle interessegrupper (herunder ikke-statslige organisationer, forbrugerorganisationer og detailhandlere) for at udbrede kendskabet til ordningen i disse organisationer og fremme markedsføringen af Blomsten via deres kontaktnetværk.
EUMN, medlemsstaterne og Kommissionen bør fremme udvekslingen af erfaringer med indførelsen af miljømærket mellem de »gamle« og »nye« medlemsstater, f.eks. i form af særligt tilrettelagte undervisningsforløb.
Se også afsnittet om fælles kampagner (afsnit 4b og 5)
c) Miljøforbedringer
Det overordnede formål med EF-miljømærket er at fremme produkter, der kan mindske de negative miljøpåvirkninger, på et videnskabeligt grundlag og i overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i miljømærkeforordningen ((EF) nr. 1980/2000), sammenlignet med andre produkter i samme produktgruppe, og derved bidrage til en effektiv ressourceanvendelse og et højt miljøbeskyttelsesniveau. Herved bidrager det til et mere bæredygtigt forbrug og til de politiske målsætninger, der er fastsat i Fællesskabets strategi for bæredygtig udvikling (f.eks. inden for områderne klimaændringer, effektiv ressourceudnyttelse og økotoksicitet), det sjette miljøhandlingsprogram og meddelelsen om en strategi for integreret produktpolitik.
Tidligere undersøgelser og rapporter har vist, at de specifikke miljøforbedringer ved miljømærker er vanskelige at beregne, fordi det er svært at adskille dem fra og måle dem i forhold til miljøforbedringer, der skyldes andre miljøforanstaltninger. Direkte fordele hænger hovedsageligt sammen med den miljøforbedring, som kunne vindes i tilfælde af en stigning i miljømærkede produkters markedsandel, hvorimod indirekte fordele inddrager andre positive virkninger, som miljømærket har haft og potentielt vil kunne få fremover. Den nyligt afsluttede undersøgelse af EF-miljømærkets direkte og indirekte fordele viser, at med en 20 % forøgelse af EF-miljømærkets markedsindtrængning kunne de indirekte fordele derved indebære betydelige besparelser og fungere som et relativt omkostningseffektivt instrument til at nedbringe CO2-emissioner sammenlignet med en kurv af andre politikker og programmer.
Offentlige indkøb tegner sig for omkring 16 % (7) af EU's samlede BNP, og indkøbere i virksomheder og statslige og ikke-statslige organisationer bør opmuntres til systematisk at anvende miljømærkekriterier eller tilsvarende i deres udbud. Den nyligt publicerede håndbog »Buying green! Environmental Public Procurement« bidrager betydeligt til denne udvikling.
Indkøberne er dog endnu ikke så opmærksomme på ordningen, at det har nogen væsentlig indflydelse på markedet. Ét specifikt mål bør derfor være at øge efterspørgslen efter miljørigtige produkter blandt offentlige indkøbere i de kommende tre år. Der bør afprøves forskellige muligheder for at øge denne efterspørgsel.
Mål
Gøre forbrug mere bæredygtigt og styrke de politiske mål i Fællesskabets strategi for bæredygtig udvikling, det sjette miljøhandlingsprogram og meddelelsen om integreret produktpolitik.
Indkøbere for det offentlige bør snarest muligt informeres om mulighederne for at anvende Fællesskabets miljømærkekriterier eller tilsvarende i deres udbud.
Foranstaltninger
EUMN bør videreføre arbejdet med at vurdere de samlede direkte og indirekte miljøfordele i forbindelse med miljømærket. Der bør også foretages en systematisk vurdering af de potentielle fordele ved alle nye eller reviderede produktgruppekriterier.
EUMN, medlemsstaterne og Kommissionen bør informere offentlige og private indkøbere om mulighederne for at anvende Fællesskabets miljømærkekriterier eller tilsvarende i deres udbud.
d) Synergier mellem EF-miljømærket og EMAS
Miljømærkets og EMAS' komplementære og gensidigt fremmende rolle må analyseres og udvides til et reelt partnerskab i forbindelse med revisionen af de to ordninger. Et nært samarbejde mellem og en klar forståelse af, hvordan de vil fungere sammen, er afgørende for begge ordningers succes. Som nævnt i den foregående arbejdsplan er en virksomhed med EMAS eller ISO 14001 helt klart en virksomhed med en systematisk miljøledelse, der hele tiden forbedrer sine miljøpræstationer til et niveau, som ligger over det, som loven kræver. Et produkt med EF-miljømærket er helt klart et af de bedste produkter ud fra miljøhensyn. En virksomhed med EMAS ville have fordel af at anvende EF-miljømærkekriterierne i sin miljøstrategi som et klart og positivt miljømål for virksomhedens produkter. Via gennemførelsen af miljømærkekriterierne kan der opstilles entydige mål for den miljømæssige ydeevne. En virksomhed, som benytter eller ønsker at benytte miljømærket til sine produkter, ville med fordel kunne anvende EMAS til at forvalte og fastholde overensstemmelsen med alle dertil hørende kriterier samtidig med, at den udnytter de øgede markedsmuligheder. EF-miljømærkeordningen giver mulighed for forskellige gebyr ned sættelser, f.eks. for EMAS- og ISO 14001-certificerede virksomheder, SMV og pionervirksomheder.
3. Samarbejde, koordinering og indbyrdes sammenhænge mellem EU-ordningen og andre type I-miljømærkningsordninger i medlemsstaterne
Som nævnt i den foregående arbejdsplan bør samarbejde og koordinering mellem EF-miljømærket og andre miljømærker i medlemsstaterne gradvis gøres mere systematisk og omfattende. Det ville øge ordningens økonomiske effektivitet og reducere den potentielle fare for konkurrenceforvridning. Den permanente styregruppe for samarbejde og koordinering blev nedsat med dette for øje, og den er trådt sammen ca. fire gange hvert år.
På baggrund af de erfaringer, der er vundet i de seneste tre års arbejde i styregruppen for samarbejde og koordinering, er målene angående samarbejde og koordinering stadig gyldige. Gruppen har endnu ikke realiseret sit fulde teoretiske potentiale.
De væsentligste positive resultater er opnået på to områder. Der er indsamlet mange oplysninger om de ansvarlige organers virkemåde, og ud fra disse er der gjort en indsats for at harmonisere de forskellige ansvarlige organers procedurer. Dette er et væsentligt fremskridt, fordi systemets troværdighed hviler på, at alle ansvarlige organer anvender ensartede procedurer.
Samarbejdet og koordineringen mellem EF-miljømærket og andre miljømærkeordninger i medlemsstaterne er dog langt fra fuldendt, idet et intensivt samarbejde stiller store krav om engagement fra alle parter.
Der er truffet adskillige foranstaltninger for at afhjælpe dette problem inden for rammerne af den foregående arbejdsplan, f.eks. direkte henvendelse til de nationale miljømærkeordninger for at tilskynde dem til at samarbejde yderligere med EF-miljømærkeordningen. Styregruppen for samarbejde og koordinering har bl.a. taget initiativ til møder mellem repræsentanter for EF-miljømærkeordningen og formænd og repræsentanter for de nationale miljømærkeordninger og til at undersøge lighedspunkter mellem EF-miljømærket og andre nationale mærker, hvad angår inddragelse af interessegrupper og verifikation. Af andre foranstaltninger kan nævnes en undersøgelse angående harmonisering af produktgruppekriterier, som har skabt positive resultater i nogle medlemsstater, f.eks. i Østrig. Der arbejdes fortsat med dette område.
Som nævnt i den foregående arbejdsplan opnås der betydelige ressourcebesparelser ved en bedre koordinering af produktgruppeudviklingen.
Sidst, men ikke mindst har udvidelsen med 10 nye medlemsstater haft til følge, at der er kommet nye nationale miljømærker til. Dette giver nye muligheder for samarbejde - og nye udfordringer.
Mål
Synergierne mellem EF-miljømærket og andre miljømærker i medlemsstaterne udnyttes ved gradvist og systematisk at udvide samarbejdet, koordineringen og den indbyrdes sammenhæng mellem disse, i særdeleshed med revisionen af miljømærkeordningen for øje.
Foranstaltninger
Styregruppen for samarbejde og koordinering bør opstille og gennemføre en strategi for, hvorledes de nationale type I-miljømærker kan tilskyndes til at samarbejde yderligere og holde forbindelse med EF-miljømærket.
a) Koordinering af produktgruppeudviklingen
EF-miljømærkenævnet og de andre miljømærkenævn bør systematisk udveksle oplysninger om deres eksisterende produktgrupper og om deres programmer for produktgruppeudvikling, og de bør, hvor det er hensigtsmæssigt, koordinere deres indsats ved at udnytte ressourcer, ekspertise og resultater i fællesskab. Det medfører besparelser for parterne og afklarer de forskellige ordningers respektive roller samt letter harmonisering (hvor miljømærker, som ligner hinanden, har lignende mål). Alle berørte organer bør gennemtænke, hvorledes EF-miljømærket og andre mærker bedst kan fungere sammen på lang sigt med henblik på den kommende revision af EF-miljømærkeforordningen.
Dette arbejde er påbegyndt i forbindelse med den foregående arbejdsplan (f.eks. med Det nordiske miljømærke Svanen og »Stichting Milieukeur«), men der er ingen systematik i samarbejdet, og en større indsats er påkrævet for at nå et tilfredsstillende harmoniseringsniveau. Koordineringsindsatsen mellem EF-miljømærkeordningen og de nationale ordninger vil nu blive målrettet prioritering i forbindelse med produktgruppeudvikling og bevågenhedsskabende foranstaltninger hvad angår særlige behov og vilkår på nationalt niveau. Med denne indsats tilvejebringes input med henblik på revisionen af miljømærkeforordningen.
For at gøre koordineringsprocessen klarere og mere systematisk bør medlemsstaterne udtrykkeligt tilkendegive deres holdning til strategien for de relevante nationale ordninger, når arbejdet med udviklingen eller revisionen af en produktgruppe påbegyndes. I særdeleshed gælder, at når der allerede findes EF-miljømærkekriterier for en produktgruppe, og en medlemsstat uafhængigt heraf beslutter at opstille nye kriterier for sit nationale mærke, bør EUMN drøfte ræsonnementet for at opstille nye kriterier og de særlige nationale forhold, der nødvendiggør dette.
Mål
Koordineringen af produktgruppeudviklingen i EU's forskellige mærkningsordninger forbedres gradvist — navnlig i lyset af revisionen af miljømærkeordningen.
Foranstaltninger
EUMN bør fremme samarbejdet med de nationale miljømærkenævn i medlemsstaterne for at gennemgå og registrere alle produktgrupper, der er omfattet af miljømærker i EU, og videreføre arbejdet med at etablere og ajourføre et centralt register over disse produktgrupper og de tilhørende kriterier. På grundlag af dette arbejde bør det overvejes, på hvilken måde revisionen af EF-miljømærkeforordningen kan bidrage til at forbedre koordineringen med nationale og internationale miljømærkenævn.
EUMN og de øvrige miljømærkenævn i medlemsstaterne bør gradvist koordinere deres arbejdsprogrammer og systematisk udveksle oplysninger.
I det omfang, det er relevant, bør EUMN i forbindelse med revisionen af miljømærkeordningen inddrage det arbejde, som udføres af Global Eco-labelling Network (GEN).
b) Fælles tiltag for at fremme EF-miljømærkeordningen, andre miljømærkeordninger i medlemsstaterne og deres miljømærkede produkter, for at øge forbrugernes kendskab til og forståelse af ordningernes fælles og komplementerende rolle
Som nævnt i den foregående arbejdsplan bør der stilles oplysninger til rådighed for de forskellige interessegrupper, som forklarer miljøfordelene ved de forskellige miljømærker i Europa, og som fremstiller de forskellige ordninger som komplementerende frem for konkurrerende.
Det forudsætter omfattende drøftelser mellem EF-miljømærket og de nationale miljømærker i medlemsstaterne, så man når til enighed om en fælles opfattelse og præsentation af ordningerne og deres fælles og komplementerende mål og roller.
Mulighederne for at lave fælles oplysningskampagner for overlappende produktgrupper, fælles websteder/databaser, mulighederne for gensidig anerkendelse og særlige gebyrordninger for producenter, som ansøger om begge ordninger, bør undersøges yderligere.
Mål
Studere eksempler, hvor EF-miljømærket og andre miljømærker i medlemsstaterne er udpræget komplementære, og udforske mulige fælles foranstaltninger.
Foranstaltninger
Styregruppen for samarbejde og koordinering, Kommissionen, medlemsstaterne og de andre miljømærkeorganer i medlemsstaterne bør i fællesskab opstille en liste over roller og mål, som deles af de nationale miljømærker og EF-miljømærket.
EUMN og miljømærkenævnene i medlemsstaterne bør undersøge mulighederne for at etablere en fælles »grøn butik« med miljømærkede produkter på internettet (og/eller lignende foranstaltninger). Hvis undersøgelserne giver et positivt resultat, bør der forelægges en tidsplan og et budget for gennemførelsen af projektet.
Kommissionen har i samarbejde med EUMN tilpasset EF-miljømærkets gebyrstruktur, så der kan tilbydes et passende nedslag til ansøgere, som ønsker både EF-mærket og et eller flere af de andre mærker i medlemsstaterne (8) . De andre miljømærkeordninger i medlemsstaterne bør tilskyndes til at gøre det samme.
4. Fælles kampagner
En frivillig ordning kan kun lykkes og få en væsentlig virkning på markedet, hvis den giver potentielle ansøgere et økonomisk incitament og støttes af en betydelig mængde markedsføringsaktiviteter og opmærksomhedsskabende foranstaltninger. I artikel 10 i den reviderede forordning (EF) nr. 1980/2000 opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til, i samarbejde med EUMN, at fremme anvendelsen af EF-miljømærket ved hjælp af opmærksomhedsskabende foranstaltninger og oplysningskampagner rettet mod forbrugere, fabrikanter, forhandlere, detailhandlere og offentligheden. Det er meget vigtigt at sikre sig de forskellige interessegruppers medvirken, navnlig de interessegrupper, der kan fungere som opinionsdannere (f.eks. detailhandelssektoren og forbruger- og miljøorganisationer).
EUMN bør fortsat tilrettelægge jævnlige møder i styregruppen for markedsføring, mindst to gange om året, med markedsføring, opmærksomhedsskabende foranstaltninger og strategiudvikling som hovedemner.
Med en fælles udnyttelse af de eksisterende ressourcer skulle det være muligt at iværksætte mere ambitiøse, forbrugerorienterede kampagner i lighed med »Blomsterugen« i oktober 2004.
Mål
EUMN, Kommissionen og medlemsstaterne bør i passende omfang koordinere deres markedsføringsindsats og udarbejde og gennemføre fælles foranstaltninger.
Foranstaltninger
Styregruppen for markedsføring bør mødes mindst to gange om året for at drøfte markedsføring og kampagner i relation til ordningens strategiske udvikling.
Som anført i den tidligere arbejdsplan bør EUMN, Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab udpege de vigtigste målgrupper samt fastlægge og gennemføre en strategi for hver af dem.
a) Fælles kampagner for at skærpe interessegruppernes opmærksomhed
Hovedmålet er løbende at informere alle fabrikanter, forbrugere og opinionsdannere (detailhandlere og ikke-statslige organisationer) om EF-miljømærket og dets udvikling. Trykt materiale (brochurer, nyhedsbreve og artikler) og webstedet egner sig til at nå dette mål. Parallelt hermed bør der systematisk anmodes om og tages hensyn til tilbagemeldinger fra interessegrupper.
Kommissionen og forskellige ansvarlige organer har udarbejdet et komplet sæt brochurer, som systematisk stilles til rådighed for de relevante interessegrupper og regelmæssigt ajourføres og forbedres. I de sidste tre år er der gjort en indsats for at udnytte de begrænsede ressourcer bedre ved at udarbejde brochurer, nyhedsbreve og oplysningsmaterialer og formidle dem mere systematisk til de vigtigste målgrupper.
Tilsvarende har EF-miljømærkets websted (http://europa.eu.int/ecolabel) haft succes som informationskilde, og det er regelmæssigt blevet opdateret. Antallet af besøgende på webstedet har været konstant stigende og ligger på nuværende tidspunkt på ca. 75 000 om måneden. For at styrke dets troværdighed og gennemskuelighed er alle interessegrupper, herunder erhvervslivet, forbrugere og ikke-statslige miljøorganisationer, blevet opfordret til at komme med bidrag. Det er vigtigt at videreføre dette arbejde og udvikle webstedet til dets fulde potentiale.
Foruden at stille passende informationsværktøjer til rådighed er det også vigtigt at tænke på begivenheder som udstillinger og messer, hvor EF-miljømærket kan præsenteres for et bredere publikum. Der er indtil videre ikke foretaget en systematisk analyse af, hvilke udstillinger eller messer der egner sig bedst til at fremme ordningen. Analysen er i højere grad foregået ad hoc og hovedsagelig i forbindelse med de målrettede markedsføringsaktiviteter. Et andet vigtigt aspekt, som er blevet undersøgt nøjere, er muligheden for at anvende miljømærket ved »mega-begivenheder« som verdensmesterskaber, olympiske lege, festivaler osv. Der er opnået positive resultater — f.eks. ved de olympiske lege i Athen i 2004 og de kommende olympiske vinterlege i Torino i 2006.
Målene og gennemførelsesforanstaltningerne fra den foregående arbejdsplan er fortsat gyldige for den reviderede arbejdsplan.
Mål
Løbende information til alle interessegrupper om EF-miljømærket og dets udvikling. Parallelt hermed bør der systematisk anmodes om og tages hensyn til tilbagemeldinger fra interessegrupper.
Foranstaltninger
EUMN og medlemsstaterne bør arbejde nært sammen med Kommissionen for at:
|
— |
ajourføre og forbedre webstedet om EF-miljømærket |
|
— |
fortsætte udarbejdelsen og uddelingen af brochurer og andet trykt oplysningsmateriale |
|
— |
oplyse interessegrupper om procedurer, tidsforbrug og omkostninger i relation til ansøgninger om EF-miljømærket, og |
|
— |
opstille en liste over begivenheder, hvor kendskabet til miljømærket bør udbredes. |
EUMN bør se nærmere på supplerende informationsværktøjer (databaser, retningslinjer osv.) til ansøgerne.
De ansvarlige organer indsamler sammen med helpdesk'en oplysninger fra hver licensindehaver om, hvor deres produkter sælges.
b) Fælles kampagner for at skærpe offentlige og private indkøberes opmærksomhed
Indkøbere har adgang til information om både de retlige rammer (hvordan en indkøber kan indarbejde miljømærkekriterierne i sine udbud) og om miljøkravene til ydeevnen som beskrevet i dokumenterne om miljømærkekriterier for de forskellige produktgrupper. Webstedet om miljømærket spiller en vigtig rolle i den henseende. Der bør udarbejdes egnet materiale, hvormed det gøres lettere at anvende EF-miljømærkekriterierne i forbindelse med offentligt indkøb, eksempelvis en forenklet checkliste for alle produktgrupper. Der bør tilrettelægges møder mellem EUMN og offentlige indkøbere, og nationale og/eller regionale kampagner bør også overvejes.
Mål
På kort sigt bør indkøbere for det offentlige informeres om mulighederne for at anvende miljømærkekriterierne eller tilsvarende i deres udbud.
Foranstaltninger
EUMN, Kommissionen og medlemsstaterne bør i samarbejde med de offentlige myndigheders ansvarshavende indkøbere, der beskæftiger sig med miljørigtige offentlige indkøb, opstille en fælles strategi og en række fælles foranstaltninger med henblik på at udbrede anvendelsen af EF-miljømærkekriterier eller tilsvarende i forbindelse med offentlige og private indkøb.
EUMN, Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre den bredest mulige udbredelse af håndbogen til indkøbere inden for det offentlige og udarbejde relevant materiale. De bør ligeledes tilrettelægge uddannelses- og informationsarrangementer samt andre relevante foranstaltninger i samarbejde med EMAS. Relevante oplysninger bør placeres på webstedet om EF-miljømærket.
c) Fælles kampagner for og støtte til SMV og distributører
En af hovedopgaverne for EF-miljømærket i de sidste tre år har været at sikre SMV-deltagelse dels i de generelle møder og dels i de arbejdsgrupper, som opstiller kriterierne for de forskellige produktgrupper. SMV har ikke altid tilstrækkelige midler eller oplysninger til at få overblik over miljømærkets muligheder eller til at udarbejde en ansøgning, der kan godkendes. De bør bistås af netværk bestående af andre ansøgere, interessegrupper, ansvarlige organer og andre relevante organisationer som f.eks. brancheorganisationer eller regionale myndigheder.
Detailhandlere, som er forbindelsesleddet mellem fabrikanter og forbrugere, spiller også en vigtig rolle. De kunne f.eks. anvende EF-miljømærket til at forbedre deres egne produkters kvalitetsimage foruden at tilbyde deres kunder andre miljømærkede produkter. Etableringen af strategiske partnerskaber med detailhandlere bør derfor være en prioriteret opgave.
Foranstaltninger
EUMN bør udvikle en strategi og foranstaltninger med henblik på at etablere miljømærkenetværk til at støtte SMV.
EUMN's ansvarlige organer bør etablere strategiske partnerskaber med detailhandlere.
5. Finansiering af ordningen
Det har været vanskeligt at udarbejde nøjagtige budgetter for de sidste tre år, da der er mange forskellige organisationer involveret, herunder offentlige myndigheder (Kommissionen opererer f.eks. med årlige budgetter).
EF-miljømærkeordningens behov kan opdeles i to hovedkomponenter, nemlig ressourcerne til udvikling af produktgrupper og ressourcerne til markedsføring og opmærksomhedsskabende foranstaltninger.
De anslåede ressourcer, der blev helliget ordningen i 2003 (Kommissionen plus medlemsstaterne), var på omkring 3,2 mio. EUR (uden lønninger). Gebyrerne bidrog med omkring 370 000 EUR, der svarer til ca. 11,5 %. Det betyder, at ordningens selvfinansieringsevne ligger på godt 10 %, hvilket er langt fra det langsigtede mål med selvfinansiering.
De til ordningen afsatte midler har været passende til udvikling og gennemgang af produktgrupper de sidste tre år. De er blevet brugt meget effektivt. Det stadig stigende antal produktgrupper og den deraffølgende stigning i relevant markedsføring vil logisk føre til højere budgetbehov for ordningen. Ordningens budget skal derfor nøje analyseres i forbindelse med den overordnede strategi for udvikling af produktgruppekriterier.
Mål
Det langsigtede mål bør være at nå frem til, at ordningen bliver selvfinansierende, og der bør opstilles gennemførlige kortsigtede mål, der løbende overvåges, med henblik på at nå målet.
Foranstaltninger
Før denne arbejdsplans gyldighed udløber, bør EUMN foretage en analyse for at opstille en kohærent og realistisk strategi med henblik på ordningens mulige selvfinansiering. Den pågældende strategi skal omfatte en metode til fælles måling af hver medlemsstats udgifter til og indtægter fra miljømærkeordningen og behandle den tilknyttede finansieringsrapportering.
(1) KOM 2000/7: http://europa.eu.int/growthandjobs/key/index_en.htm.
(2) KOM(2001) 264 endelig: http://europa.eu.int/eur-lex/da/com/cnc/2001/com2001_0264da01.pdf.
(3) KOM(2003) 302 endelig: http://europa.eu.int/eur-lex/da/com/cnc/2003/com2003_0302da01.pdf.
(4) EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1 og s. 114.
(5) Bemærk: Kommissionen fungerer som sekretariat for EUMN og deltager i alle dets aktiviteter.
(6) AEAT in Confidence, Prioritisation of New Ecolabel Product Groups, En rapport udarbejdet for Europa-Kommissionens GD for Miljø, maj 2004.
http://europa.eu.int/comm/environment/ecolabel/product/pg_prioritisation_en.htm.
(7) Kommissionens rapport om de økonomiske virkninger af offentlige indkøb »A report on the functioning of public procurement markets in the EU: benefits from the application of EU directives and challenges for the future«, 3.2.2004.
http://europa.eu.int/comm/internal_market/publicprocurement/docs/public-proc-market-final-report_en.pdf.
(8) Kommissionens beslutning 2000/728/EF af 10. november 2000 om fastsættelse af gebyrer for behandling af ansøgninger om EF-miljømærket samt de årlige gebyrer (EFT L 293 af 22.11.2000, s. 18). Kommissionens beslutning 2003/393/EF af 22. maj 2003 om ændring af beslutning 2000/728/EF om fastsættelse af gebyrer for behandling af ansøgninger om EF-miljømærket samt de årlige gebyrer (EFT L 135 af 3.6.2003, s. 31).
Tillæg 1
ikke-udtømmende liste over prioriterede produktgrupper (1)
Mulige nye produktgrupper:
|
|
Personbefordring |
|
|
Legetøj og spil |
|
|
Rumopvarmning |
|
|
Detailhandelstjenester |
|
|
Indkøbstasker |
|
|
Toiletartikler |
|
|
Affaldsposer |
|
|
Klæbemidler |
|
|
Varmtvandsanlæg |
|
|
Byggevarer, herunder til isolering |
|
|
Dæk |
|
|
Små elektriske husholdningsmaskiner |
|
|
Hygiejneartikler |
|
|
Bilvask |
|
|
Lædervarer, herunder handsker |
|
|
Kemisk rensning |
|
|
Byggeydelser |
|
|
Kopimaskiner |
|
|
Socialt ansvarlige investeringsfonde |
|
|
Mekanisk reparation |
|
|
Bordservice |
|
|
Udbringningstjenester |
|
|
Klimaanlæg |
(1) Det bør understreges, at det er en ikke udtømmende liste som fastsat i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1980/2000. Kommissionen kan til enhver tid give EUMN mandat til at udarbejde og regelmæssigt gennemgå miljøkriterierne såvel som til at vurdere og efterprøve kravene for en produktgruppe, der ikke er anført i bilag 1. Listen skal ligeledes ajourføres i løbet af denne reviderede arbejdsplans gyldighedsperiode (ifølge fremgangsmåden i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1980/2000), og der kan tilføjes nye produktgrupper.