EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C:2012:027A:FULL

Den Europæiske Unions Tidende, CA 27, 1. februar 2012


Display all documents published in this Official Journal
 

ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.CA2012.027.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 27A

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

55. årgang
1. februar 2012


Informationsnummer

Indhold

Side

 

V   Øvrige meddelelser

 

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

 

Europa-Kommissionen

2012/C 027A/01

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) søger en direktør (lønklasse AD 14) (jf. tjenestemandsvedtægtens artikel 29, stk. 2) — KOM/2012/10323

1

2012/C 027A/02

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) søger en direktør (lønklasse AD 14) (jf. tjenemandsvedtægtens artikel 29, stk. 2) — KOM/2012/10324

5

OVERSIGT OVER UDVÆLGELSESPRØVER I EU-TIDENDE, C … A-UDGAVEN

Nedenstående liste viser, hvilke udvælgelsesprøver der er offentliggjort i indeværende år.

Medmindre andet er angivet, er de pågældende EU-Tidender udkommet på alle sprog.

8

(DA/EL/HU/IT/MT/PL)

10

 

17

(LT)

20

(EN)

22

(DE/EN/FR)

27

 

DA

 


V Øvrige meddelelser

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

Europa-Kommissionen

1.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CA 27/1


DET EUROPÆISKE KONTOR FOR BEKÆMPELSE AF SVIG (OLAF)

søger en direktør (lønklasse AD 14)

(jf. tjenestemandsvedtægtens artikel 29, stk. 2)

KOM/2012/10323

(2012/C 27 A/01)

Hvem er vi?

Det er afgørende for troværdigheden af den europæiske integrationsproces, at svig til skade for Den Europæiske Unions finansielle interesser bliver bekæmpet. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) er dels et undersøgelsesorgan, dels Kommissionens generaldirektorat med ansvar for formulering og gennemførelse af politikken til bekæmpelse af svig.

Generaldirektøren for OLAF er i henhold til lovgivningen uafhængig med hensyn til at gennemføre undersøgelser af påstande om svig og andre ulovlige aktiviteter med finansielle konsekvenser for EU's budget. OLAF's beføjelser til at foretage uafhængige undersøgelser omfatter alle EU-institutioner og -organer samt erhvervsdrivende, der har en forbindelse med EU-budgettet, både i medlemsstaterne og i tredjelande. Ud over de operationelle aktiviteter, hvor OLAF nyder fuld uafhængighed, har OLAF ligesom andre af Kommissionens generaldirektorater til opgave at formulere og gennemføre politikker inden for sit kompetenceområde.

Pr. 1. februar 2012 omstruktureres OLAF gennemgribende. Målet er en klarere opdeling af OLAF's to hovedopgaver: det uafhængige undersøgelsesarbejde og de politiske opgaver.

Tre direktorater vil i alt væsentligt samle kræfterne om undersøgelsesarbejdet. De to (direktorat A og B) skal forestå undersøgelserne. Det tredje (direktorat C) skal varetage nødvendige støttefunktioner i forbindelse med undersøgelserne, mens OLAF's politiske opgaver skal samles i direktorat D. Endelig får direktorat R ansvaret for OLAF's ressourcer.

Direktorat A (Undersøgelser I) skal varetage interne undersøgelser i EU-institutioner, -organer og -agenturer, hvor OLAF har kompetence, samt eksterne undersøgelser af påstande om svig vedrørende de dele af EU's budget, som Kommissionen forvalter. Formålet er at påvise og forebygge svig og korruption og andre ulovlige aktiviteter med konsekvenser for Den Europæiske Unions finansielle interesser.

Direktorat A skal omfatte fire enheder med omkring 95 medarbejdere, som hovedsageligt er specialiserede efterforskere med forskellig erhvervsmæssig baggrund, f.eks. tidligere offentlige anklagere, politifolk og revisorer:

Kontor A.1 skal varetage undersøgelser vedrørende EU-ansatte.

Kontor A.2 skal specialisere sig i undersøgelser af tilfælde, hvor EU finansierer udgifter via internationale organisationer eller særlige finansielle organer.

Kontor A.3 skal tage sig af undersøgelser af udgifter, der forvaltes centralt af EU-institutioner, -organer og -agenturer.

Kontor A.4 skal undersøge påstande, der vedrører ekstern bistand og førtiltrædelsesbistand.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi kan tilbyde en stilling som direktør med ansvar for strategisk planlægning og forsvarlig forvaltning af direktoratets ressourcer i overensstemmelse med de definerede målsætninger og det årlige arbejdsprogram. Direktøren, som refererer til generaldirektøren, forestår undersøgelserne, der munder ud i vedtagelse af rapporter og henstillinger, som eventuelt overgives til de nationale retsmyndigheder og/eller EU-institutionernes disciplinærmyndigheder med henblik på mulig retsforfølgelse og/eller disciplinære foranstaltninger.

Udfordringerne består i at udvikle OLAF's operationelle aktiviteter yderligere — navnlig på de områder, hvor risikoen er højest — at bekæmpe svig og korruption i institutionerne samt i forbindelse med direkte og indirekte budgetudgifter gennem effektive undersøgelser og etablering af forbindelser med partnere både i institutionerne og hos de nationale myndigheder, samt at forvalte ressourcerne på en sådan måde, at de opstillede mål kan nås.

Hvem søger vi?

Ideelt set ansøgere, der har:

dokumenteret erfaring med at lede store personalegrupper i et komplekst tværfagligt og multikulturelt miljø

erfaring med at arbejde i et internationalt miljø. Et godt kendskab til EU-institutionerne og deres arbejdsmetoder og -procedurer tæller positivt

betydelig erfaring på højt niveau med undersøgelser af svig, herunder praktisk erfaring med strafferetlige undersøgelser og ledelse heraf

dokumenterede evner til at lede og motivere højt specialiserede medarbejdere, der har vidt forskellig erhvervsmæssig baggrund og kommer fra mange forskellige lande

god dømmekraft og evne til at arbejde under pres

en afsluttet juridisk uddannelse på universitetsniveau eller hertil svarende juridiske kvalifikationer

gode kommunikationsevner, herunder evne til at repræsentere OLAF på højeste niveau, både i institutionerne og udadtil

gode anlæg for at etablere netværk, der kan udvikle OLAF's forbindelser med operationelle partnere i medlemsstaterne, tredjelande og internationale organisationer.

Det er nødvendigt med særdeles gode engelskkundskaber. Andre sprogkundskaber tæller positivt.

Ansøgerne skal (ansøgningsbetingelser):

1.

være statsborgere i en af Den Europæiske Unions medlemsstater

2.

have:

a)

enten en uddannelse på universitetsniveau, der er afsluttet med eksamensbevis, og som er normeret til mindst fire år, eller

b)

en uddannelse på universitetsniveau, der er afsluttet med eksamensbevis, og mindst et års relevant erhvervserfaring, når universitetsuddannelsen er normeret til mindst tre år

3.

have mindst 15 års erhvervserfaring efter endt uddannelse på et niveau, som ovennævnte kvalifikationer giver adgang til. Mindst fem år af denne erhvervserfaring skal være opnået som leder på højt niveau (1) inden for et arbejdsområde, der er umiddelbart relevant for stillingen

4.

have et indgående kendskab til et af Den Europæiske Unions officielle sprog som fastsat i artikel 1 i forordning nr. 1 fra 1958 (2) og et tilfredsstillende kendskab til et andet af disse officielle sprog

5.

være under pensionsalderen, som for EU-tjenestemænd er udgangen af den måned, hvor tjenestemanden fylder 65 år, jf. tjenestemandsvedtægtens artikel 52, litra a).

Uafhængighed og erklæring om interesser

Ansøgerne skal bekræfte, at de er villige til at afgive en erklæring om, at de forpligter sig til at optræde uafhængigt og i almenhedens interesse, og en erklæring om eventuelle interesser, der kan påvirke deres uafhængighed.

Udnævnelse og ansættelsesvilkår

Kommissionen udvælger og udnævner direktøren i henhold til gældende udvælgelses- og ansættelsesprocedurer (vedrørende politikken for ledende tjenestemænd: »se Compilation Document on Senior Officials Policy« (3)). Som led i udvælgelsesproceduren skal ansøgere, der indkaldes til en samtale med Kommissionens Rådgivende Udvalg for Udnævnelser, inden samtalen gennemgå et assessmentcenter, som forestås af eksterne ansættelseskonsulenter.

Den ansøger, der udvælges til stillingen, ansættes i lønklasse AD 14. Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union. I henhold til vedtægten skal alle nyansatte gennemgå ni måneders prøvetid.

Den ansøger, der udvælges til stillingen, skal også sikkerhedsgodkendes ved udnævnelsen, medmindre der allerede foreligger en sikkerhedsgodkendelse på passende niveau. OLAF kontrollerer, om de ansøgere, der påtænkes indkaldt til samtale, står opført i OLAF's registre.

Ligestilling

Den Europæiske Union fører en aktiv ligestillingspolitik.

Ansøgningsprocedure

Ansøgerne opfordres til, inden de indsender ansøgningen, nøje at kontrollere, om de opfylder alle ansøgningsbetingelserne (»Ansøgerne skal«), især hvad angår eksamensbevis og erhvervserfaring. Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt, udelukkes ansøgeren automatisk fra udvælgelsesproceduren.

Ansøgerne skal oprette sig online på webstedet:

https://ec.europa.eu/dgs/human-resources/seniormanagementvacancies/CV_Encadext

og følge anvisningerne vedrørende de forskellige trin i proceduren.

Ansøgerne skal selv sørge for at overholde fristen for at færdiggøre onlineansøgningen (4). Det anbefales, at man ikke venter med at ansøge til sidste øjeblik, eftersom stor trafik på internettet eller eventuelle problemer med internetforbindelsen kan medføre, at ansøgeren ikke kan nå at færdiggøre onlineansøgningen, hvorpå hele processen skal gentages. Det er ikke muligt at indsætte nogen oplysninger efter fristens udløb. Fremsendelse pr. e-mail efter fristens udløb accepteres normalt ikke.

Ansøgerne skal have en gyldig e-mail-adresse. Den benyttes til at identificere ansøgningen og til at informere om forløbet af udvælgelsesproceduren. Enhver ændring af e-mail-adressen skal derfor meddeles Europa-Kommissionen.

Ansøgningen er først færdiggjort, når der er uploadet et CV i Word- eller pdf-format og skrevet en begrundelse online (maksimalt 8 000 skrifttegn). Både CV og begrundelse skal være på engelsk, fransk eller tysk.

Når onlineansøgningen er færdiggjort, modtager ansøgeren på skærmen et registreringsnummer, som skal noteres og huskes, da det bliver referencenummeret for alt, hvad der vedrører ansøgningen. Når nummeret vises, er ansøgningsprocessen færdig, og de oplysninger, ansøgeren har angivet, er registreret. Modtages der ikke noget nummer, er ansøgningen ikke registreret!

Bemærk, at det ikke er muligt at følge ansøgningens videre forløb online. Ansøgerne modtager svar på ansøgningen direkte fra Europa-Kommissionen.

Udvælgelsesproceduren, herunder al korrespondance med ansættelsesudvalget, foregår alene på engelsk, fransk og/eller tysk (5).

Ansøgere med et handicap, som forhindrer dem i at søge online, kan indsende en papiransøgning (CV og begrundelse) pr. anbefalet brev. Poststemplet skal være dateret senest på dagen for ansøgningsfristen  (6) . Al efterfølgende korrespondance mellem ansøgerne og Kommissionen vil foregå pr. post. Handicappede ansøgere skal sammen med ansøgningen indsende en attest fra et anerkendt organ, som bekræfter deres handicap. Disse ansøgere bedes desuden på et særskilt ark redegøre for, hvis de mener, der skal træffes særlige forholdsregler for at lette deres deltagelse i udvælgelsen.

Henvendelser om yderligere oplysninger og/eller tekniske problemer: HR-A2-MANAGEMENT-ONLINE@ec.europa.eu.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 29. februar 2012, kl. 12.00 (middag), Bruxelles-tid.


(1)  Ansøgerne skal som minimum for de fem år, hvor erhvervserfaringen som leder på højt niveau er opnået, anføre følgende i deres CV: 1) lederstillingernes betegnelse og ledelsesfunktion, 2) antal underordnede, 3) budgetstørrelse og 4) antal overordnede og underordnede niveauer samt antal ligestillede. Søges en stilling som ledende konsulent, skal »konsulenterfaring på højt niveau« anføres.

(2)  EFT L 17 af 6.10.1958, s. 385.

(3)  http://ec.europa.eu/civil_service/docs/official_policy_en.pdf

(4)  29.2.2012, kl. 12.00 (middag), Bruxelles-tid.

(5)  Ansættelsesudvalget sikrer, at ansøgere, hvis modersmål er et af disse sprog, ikke uberettiget opnår fordele.

(6)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed, Kontoret for ledende personale og CCA-sekretariat, KOM/2012/10323, SC11 08/30, 1049 Bruxelles, Belgien.


1.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CA 27/5


DET EUROPÆISKE KONTOR FOR BEKÆMPELSE AF SVIG (OLAF)

søger en direktør (lønklasse AD 14)

(jf. tjenemandsvedtægtens artikel 29, stk. 2)

KOM/2012/10324

(2012/C 27 A/02)

Hvem er vi?

Det er afgørende for troværdigheden af den europæiske integrationsproces, at svig til skade for Den Europæiske Unions finansielle interesser bliver bekæmpet. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) er dels et undersøgelsesorgan, dels Kommissionens generaldirektorat med ansvar for formulering og gennemførelse af politikken til bekæmpelse af svig.

Generaldirektøren for OLAF er i henhold til lovgivningen uafhængig med hensyn til at gennemføre undersøgelser af påstande om svig og andre ulovlige aktiviteter med finansielle konsekvenser for EU's budget. OLAF's beføjelser til at foretage uafhængige undersøgelser omfatter alle EU-institutioner og -organer samt erhvervsdrivende, der har en forbindelse med EU-budgettet, både i medlemsstaterne og i tredjelande. Ud over de operationelle aktiviteter, hvor OLAF nyder fuld uafhængighed, har OLAF ligesom andre af Kommissionens generaldirektorater til opgave at formulere og gennemføre politikker inden for sit kompetenceområde.

Pr. 1. februar 2012 omstruktureres OLAF gennemgribende. Målet er en klarere opdeling af OLAF's to hovedopgaver: det uafhængige undersøgelsesarbejde og de politiske opgaver.

Tre direktorater vil i alt væsentligt samle kræfterne om undersøgelsesarbejdet. De to (direktorat A og B) skal forestå undersøgelserne. I det tredje (direktorat C) samles specialtjenester og andre tjenester, som yder nødvendig støtte i forbindelse med undersøgelserne.

OLAF's politiske opgaver samles i direktorat D. Endelig får direktorat R ansvaret for OLAF's ressourcer.

Direktorat C (Undersøgelsesstøtte) omfatter fire kontorer:

Kontor C.1 (Undersøgelsestilrettelæggelse) får ansvaret for de systemer, der understøtter undersøgelserne, herunder særlige it-systemer, dokumenthåndtering og rapportering til ledelsen.

Kontor C.2 (Kommunikation og efteruddannelse med henblik på undersøgelser) skal varetage specialuddannelse af undersøgelsespersonalet og OLAF's kommunikationsvirksomhed, som i alt væsentligt vedrører OLAF's rolle som uafhængig efterforsker (OLAF's talsmand refererer direkte til generaldirektøren, men assisteres af kontor C.2).

Kontor C.3 (Operationel og kriminalteknisk analyse) skal foretage særlige it-baserede operationelle analyser i forbindelse med komplekse undersøgelser og kriminaltekniske analyser af it-materiale, som indsamles i undersøgelsernes løb.

Kontor C.4 (Juridisk rådgivning) skal yde juridisk rådgivning om alle spørgsmål vedrørende OLAF's operationelle aktiviteter og behandle klager over OLAF's undersøgelser.

Direktoratet får omkring 80 ansatte, hvoraf mange er eksperter på de ovenfor beskrevne områder. Direktøren refererer direkte til generaldirektøren.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi kan tilbyde en stilling som direktør med ansvar for strategisk planlægning og ledelse af direktoratet i overensstemmelse med de definerede målsætninger og det årlige arbejdsprogram. Direktorat C tilbyder en lang række uundværlige tjenester til støtte for OLAF's undersøgelser. Målet er hurtigere og mere effektive undersøgelser af højere kvalitet og med bedre resultater.

Hvem søger vi?

Ideelt set ansøgere, der har:

et godt alment kendskab til OLAF's funktion og de rammer, OLAF opererer inden for

en god forståelse af undersøgelser af svig og af, hvordan det sikres, at de er effektive og lovlige, herunder af operationel efterretningsvirksomhed

en god forståelse af, hvordan it bedst muligt kan understøtte udførelsen og ledelsen af undersøgelser og bidrage til at forøge effektiviteten

gode evner til at planlægge og prioritere

dokumenteret erfaring med at lede store personalegrupper i et komplekst tværfagligt og multikulturelt miljø

dokumenterede evner til at lede og motivere medarbejdere, der har vidt forskellig erhvervsmæssig baggrund og kommer fra mange forskellige lande

god dømmekraft og evne til at arbejde under pres

gode formulerings- og kommunikationsevner, herunder evne til at repræsentere OLAF og Kommissionen på højt niveau, både i institutionerne og udadtil

evne til at håndtere mediekontakt (denne opgave varetages dog primært af generaldirektøren og talsmanden)

gode evner til at etablere netværk, der kan udvikle OLAF's forbindelser med partnere i medlemsstater, tredjelande og internationale organisationer.

Erfaring med it-forvaltning tæller positivt.

Det er nødvendigt med særdeles gode engelskkundskaber. Andre sprogkundskaber tæller positivt.

Ansøgerne skal (ansøgningsbetingelser):

1.

være statsborgere i en af Den Europæiske Unions medlemsstater

2.

have:

a)

enten en uddannelse på universitetsniveau, der er afsluttet med eksamensbevis, og som er normeret til mindst fire år, eller

b)

en uddannelse på universitetsniveau, der er afsluttet med eksamensbevis, og mindst et års relevant erhvervserfaring, når universitetsuddannelsen er normeret til mindst tre år

3.

have mindst 15 års erhvervserfaring efter endt uddannelse på et niveau, som ovennævnte kvalifikationer giver adgang til. Mindst fem år af denne erhvervserfaring skal være opnået som leder på højt niveau (1) inden for et arbejdsområde, der er umiddelbart relevant for stillingen

4.

have et indgående kendskab til et af Den Europæiske Unions officielle sprog som fastsat i artikel 1 i forordning 1 fra 1958 (2) og et tilfredsstillende kendskab til et andet af disse officielle sprog

5.

være under pensionsalderen, som for EU-tjenestemænd er udgangen af den måned, hvor tjenestemanden fylder 65 år, jf. tjenestemandsvedtægtens artikel 52, litra a).

Uafhængighed og erklæring om interesser

Ansøgerne skal bekræfte, at de er villige til at afgive en erklæring om, at de forpligter sig til at optræde uafhængigt og i almenhedens interesse, og en erklæring om eventuelle interesser, der kan påvirke deres uafhængighed.

Udnævnelse og ansættelsesvilkår

Kommissionen udvælger og udnævner direktøren i henhold til gældende udvælgelses- og ansættelsesprocedurer (se også »Compilation Document on Senior Officials Policy« (3)). Som led i udvælgelsesproceduren skal ansøgere, der indkaldes til en samtale med Kommissionens Rådgivende Udvalg for Udnævnelser, inden samtalen gennemgå et assessmentcenter, som forestås af eksterne ansættelseskonsulenter.

Den ansøger, der udvælges til stillingen, ansættes i lønklasse AD 14. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægtens bestemmelser for Den Europæiske Unions tjenestemænd. I henhold til vedtægten skal alle nyansatte gennemgå ni måneders prøvetid.

Den ansøger, der udvælges til stillingen, skal eventuelt sikkerhedsgodkendes ved udnævnelsen, hvis der ikke allerede foreligger en sikkerhedsgodkendelse på passende niveau.

OLAF kontrollerer, om de ansøgere, der påtænkes indkaldt til samtale, står opført i OLAF's registre.

Ligestilling

Den Europæiske Union fører en aktiv ligestillingspolitik.

Ansøgningsprocedure

Ansøgerne opfordres til, inden de indsender ansøgningen, nøje at kontrollere, om de opfylder alle udvælgelseskriterier (»Ansøgerne skal«), især hvad angår eksamensbevis og erhvervserfaring. Hvis et af disse kriterier ikke er opfyldt, udelukkes ansøgeren automatisk fra udvælgelsesproceduren.

Ansøgerne skal oprette sig online på webstedet:

https://ec.europa.eu/dgs/human-resources/seniormanagementvacancies/CV_Encadext

og følge anvisningerne vedrørende de forskellige trin i proceduren.

Ansøgerne skal selv sørge for at overholde fristen for at færdiggøre onlineansøgningen (4). Det anbefales, at man ikke venter med at ansøge til sidste øjeblik, eftersom stor trafik på internettet eller eventuelle problemer med internetforbindelsen kan medføre, at ansøgeren ikke kan nå at færdiggøre onlineansøgningen, hvorpå hele processen skal gentages. Det er ikke muligt at indsætte nogen oplysninger efter fristens udløb. Fremsendelse pr. e-mail efter fristens udløb accepteres normalt ikke.

Ansøgerne skal have en gyldig e-mail-adresse. Den benyttes til at identificere ansøgningen og til at informere om forløbet af udvælgelsesproceduren. Enhver ændring af e-mail-adressen skal derfor meddeles Europa-Kommissionen.

Ansøgningen er først færdiggjort, når der er uploadet et CV i Word- eller pdf-format og skrevet en begrundelse online (maksimalt 8 000 skrifttegn). Både CV og begrundelse skal være på engelsk, fransk eller tysk.

Når onlineansøgningen er færdiggjort, modtager ansøgeren på skærmen et registreringsnummer, som skal noteres og huskes, da det bliver referencenummeret for alt, hvad der vedrører ansøgningen. Når nummeret vises, er ansøgningsprocessen færdig, og de oplysninger, ansøgeren har angivet, er registreret. Modtages der ikke noget nummer, er ansøgningen ikke registreret!

Bemærk, at det ikke er muligt at følge ansøgningens videre forløb online. Ansøgerne modtager svar på ansøgningen direkte fra Europa-Kommissionen.

Udvælgelsesproceduren, herunder al korrespondance med ansættelsesudvalget, foregår alene på engelsk, fransk og/eller tysk (5).

Ansøgere med et handicap, som forhindrer dem i at søge online, kan indsende en papiransøgning (CV og begrundelse) pr. anbefalet brev  (6) . Poststemplet skal være dateret senest på dagen for ansøgningsfristen. Al efterfølgende korrespondance mellem ansøgerne og Kommissionen vil foregå pr. post. Handicappede ansøgere skal sammen med ansøgningen indsende en attest fra et anerkendt organ, som bekræfter deres handicap. Disse ansøgere bedes desuden på et særskilt ark redegøre for, hvilke forholdsregler, de mener, der bør træffes for at lette deres deltagelse i udvælgelsen.

Henvendelser om yderligere oplysninger og/eller tekniske problemer: HR-A2-MANAGEMENT-ONLINE@ec.europa.eu.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 29. februar 2012, kl. 12.00 (middag), Bruxelles-tid.


(1)  Ansøgerne skal som minimum for de fem år, hvor erhvervserfaringen som leder på højt niveau er opnået, anføre følgende i deres CV: 1) lederstillingernes betegnelse og ledelsesfunktion, 2) antal underordnede, 3) budgetstørrelse og 4) antal overordnede og underordnede niveauer samt antal ligestillede. Søges en stilling som ledende konsulent, skal »konsulenterfaring på højt niveau« anføres.

(2)  EFT L 17 af 6.10.1958, s. 385.

(3)  http://ec.europa.eu/civil_service/docs/official_policy_en.pdf

(4)  29.2.2012, kl. 12.00 (middag), Bruxelles-tid.

(5)  Ansættelsesudvalget sikrer, at ansøgere, hvis modersmål er et af disse sprog, ikke uberettiget opnår fordele.

(6)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed, Kontoret for ledende personale og CCA-sekretariat, KOM/2012/10324, SC11 08/030, 1049 Bruxelles, Belgien.


Top