22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 350/1

1.

bemærker, at 2010 er et vigtigt år for institutionerne med Lissabontraktatens ikrafttræden og Europa-Kommissionens og Regionsudvalgets nye mandatperioder. Den nye traktat giver EU de rette politiske og institutionelle rammer, men de aktuelle udfordringer på europæisk og internationalt plan har vist, at politisk vilje, visioner og debat hurtigt må omsættes til konkrete resultater for borgerne;

2.

mener, at de aktuelle udfordringer stiller krav om en langsigtet politisk vision, styrket samarbejde mellem de europæiske institutioner, større medansvar for EU-politikkerne på nationalt, regionalt og lokalt niveau, og at principperne om forvaltning på flere myndighedsniveauer anerkendes;

3.

understreger, at konsolideringen af udvalgets rolle i EU's lovgivningsproces, især via de nye beføjelser i forhold til nærhedsprincippet, som udvalget har fået med Lissabontraktatens ikrafttræden, skal bidrage til at forbedre styringen og effektiviteten af EU's lovgivningsarbejde;

4.

gentager, at det er indstillet på at arbejde tæt sammen med Kommissionen for at sikre, at den lokale og regionale dimension medtænkes ved udarbejdelsen af EU-lovgivning, særligt ved at sikre, at der i konsekvensanalyser tages større hensyn til det lokale og regionale niveau;

5.

hilser det flerårige perspektiv, som Kommissionens arbejdsprogram for 2010 er blevet forsynet med, velkommen, idet det øger forudsigeligheden, letter samarbejdet og den interinstitutionelle programplanlægning og gør det muligt i praksis at fastlægge strategiske mål;

6.

er bekymret over stigningen i antallet af ekstremistiske partier og mener, at en af de afgørende måder at tackle dette på er at give de lokale og regionale myndigheder ressourcer til at bekæmpe fattigdom, uligheder, diskrimination, interkulturelle konflikter, manglen på passende boliger og finansielle ressourcer til lokalsamfundene, sociale virksomheder og SMV'er med henblik på at skabe bæredygtig velstand;

7.

er enig med Kommissionen i, at det haster med at løfte de sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer, som EU står over for; bekræfter, at det vil bidrage til en vellykket gennemførelse af Kommissionens prioriterede indsatsområder, som handler om at få EU ud af den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise og sætte gang i en socialt og miljømæssigt bæredygtig genopretning, som først og fremmest tager hensyn til borgerne og bekræfter EU's status som international aktør; understreger igen, at det er indstillet på at medvirke til at optimere anvendelsen af EU's eksisterende politiske instrumenter, bl.a. ved at forenkle og nedbringe den administrative byrde, hvilket er et væsentligt element i Kommissionens strategiske prioriteter.

8.

påpeger, at den europæiske økonomi til trods for nogle spirende tegn på genopretning, stadig er præget af lav efterspørgsel, og at beskæftigelsessituationen for borgerne er meget usikker. Ikke alle byer og regioner er lige hårdt ramt, hvilket betyder, at de regionale forskelle bliver større. Dette er en trussel mod selve ideen om social, økonomisk og territorial samhørighed i EU og kræver derfor skrappe foranstaltninger, der kan understøtte samhørighedspolitikkens rolle;

9.

mener, at det er for tidligt at bringe den europæiske økonomiske genopretningsplan, som har medvirket til at afbøde krisens virkninger, til ophør. Der må udarbejdes en exitstrategi, som tilgodeser behovet for på den ene side at holde snor i de offentlige budgetter og på den anden side undgå finanspolitiske nedskæringer, så længe den private efterspørgsel ikke er stor nok til at holde gang i den økonomiske aktivitet. Exitstrategien bør være koncentreret om en ny kvalitetsvækst og, hvor det er relevant, tage hensyn til andre faktorer end BNP;

10.

er overbevist om, at der er brug for større samhørighed ikke kun af hensyn til solidariteten, men også fordi det er i alle europæeres interesse. På grund af den store og voksende indbyrdes økonomiske afhængighed medlemsstaterne imellem lider både de stærke og de svage EU økonomier, når efterspørgslen på EU's indre marked ikke er tilstrækkelig stor;

11.

mener derfor, at større samordning af de økonomiske politikker på EU-niveau som efterlyst på Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2010 er en helt afgørende forudsætning for på den ene side at tackle krisen, styrke reguleringen af de finansielle markeder, bremse spekulation og holde snor i de offentlige budgetter og på den anden side at gennemføre de strukturreformer, der er nødvendige for at sætte gang i en bæredygtig vækst;

12.

understreger, at strategier til bekæmpelse af krisen bør udspringe af samordnede og integrerede politiske beslutninger, hvori alle regeringsniveauer deltager under behørig hensyntagen til principperne om nærhed og proportionalitet;

13.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om forhandling af aftaler om strategiske initiativer med henblik på effektivt tilsyn med og regulering af de finansielle markeder;

14.

er af den overbevisning, at det først og fremmest gælder om at tilvejebringe globale stabile retlige rammer, der sikrer, at lovgivningen igen går forud for visse finansielle markedsaktørers lyssky praksis.

15.

glæder sig over, at Kommissionens Europa 2020-plan imødekommer nogle af de europæiske byers og lokale og regionale myndigheders ønsker, når det fremgår, at (a) byer og lokale og regionale myndigheder skal være faste partnere i udformningen og gennemførelsen af den nye strategi, at (b) Regionsudvalget bør inddrages tættere, at (c) de økonomiske, sociale og miljømæssige søjler skal være lige vigtige, at (d) strategien bør være så fleksibel, at den kan tilpasses forskellige udgangspunkter, og at (e) frugterne af den økonomiske vækst skal spredes til alle dele af Unionen og dermed styrke den geografiske samhørighed;

16.

beklager imidlertid, at Kommissionens forslag ikke kommer ind på nogle af de andre væsentlige spørgsmål, som Regionsudvalget har rejst, nemlig (a) hvordan medlemsstaternes regeringer kan forpligtes til at holde løfterne i den nye strategi, (b) hvilken rolle de lokale og regionale myndigheder bør spille i udformningen og gennemførelsen af de foreslåede flagskibsinitiativer, (c) hvilke indikatorer for vurdering af fremskridt der bør anvendes ved siden af BNP, og hvordan de bør indarbejdes i styringen af den nye strategi;

17.

støtter bestræbelserne på at lade Europa 2020-strategien være koncentreret om færre prioriteter og er enig i, at rapporteringen om den nye strategi skal kædes sammen med rapporteringen om stabilitets- og vækstpagten; selve instrumenterne må imidlertid adskilles klart, og ECB's uafhængighed må bevares;

18.

er fast besluttet på at rejse disse spørgsmål i den debat, der skal munde ud i den endelige beslutning om den nye EU-strategi, og forventer, at Det Europæiske Råd på sit møde i juni tager behørigt hensyn til Regionsudvalgets forslag på vegne af EU's regioner og byer.

19.

hilser det velkomment, at Kommissionen agter at omsætte Europa 2020-strategien til konkrete flagskibsinitiativer, og understreger, at det kræver en fælles indsats fra EU's, medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders side. I den forbindelse bør EU i endnu højere grad tilskynde de lokale og regionale myndigheder til også at forfølge disse mål ved at foretage ambitiøse, langsigtede investeringer i uddannelse, forskning og innovation. Udvalget mener, at der bør være et særskilt flagskibsinitiativ, der vedrører udviklingen af offentlige tjenester af høj kvalitet på grundlag af kvalitetsinfrastruktur, offentlige transportnet og investeringer i energieffektive teknologier.

20.

ser frem til den nye »digitale dagsorden for Europa« og erkender, at den vil have mange konsekvenser inden for områderne lavemissionsøkonomi, offentlige tjenester og øget livskvalitet; gør opmærksom på den digitale dagsordens store potentiale, når det gælder social integration og tilslutningsmuligheder i landdistrikter og fjerntliggende områder.

21.

understreger, at kreativitet og innovation er centrale drivkræfter bag vækst, investeringer og nye arbejdspladser, og er derfor overbevist om, at langsigtet investering i uddannelse, efteruddannelse og forskning er nøglen til at opretholde den økonomiske udvikling og bekæmpe arbejdsløsheden;

22.

støtter udviklingen af en strategi for at øge koordineringen og samarbejdet mellem forskning og innovation på den ene side og informations- og kommunikationsteknologierne på den anden;

23.

bekræfter sin stærke tro på, at synergier mellem EU's rammeprogram for forskning, strukturfondene og andre offentlige finansieringsordninger kan øge investeringerne i forskning og udvikling samt skabe videnbaseret beskæftigelse på lokalt/regionalt plan; opstiller som en prioritet, at samarbejdet mellem forskellige finansieringskilder (offentlige og private) støttes for at fremme EU's førende rolle inden for innovation og teknologi;

24.

understreger behovet for, at alle myndighedsniveauer samordner deres initiativer til støtte for SMV'er for at skabe større sammenhæng mellem grundforskning og anvendt forskning; hilser tiltag til iværksættelse og støtte af kreativitets- og innovationsinitiativer velkommen, især dem, der er rettet mod samarbejde mellem universiteter og virksomheder.

25.

er overbevist om, at investeringer i de unge især gennem uddannelse, volontøraktiviteter og udvekslingsprogrammer er af allerstørste vigtighed for at nå EU's mål om unges beskæftigelsesegnethed, sociale integration og skabelse af en europæisk identitet og et aktivt medborgerskab;

26.

støtter fuldt ud det overordnede mål i Europa 2020-konceptet om at reducere andelen af unge, der forlader skolen i utide, fra de nuværende 15 % til 10 %.

27.

kræver, at der lægges særlig vægt på at bekæmpe arbejdsløsheden ved at hjælpe de lokale og regionale myndigheder til effektivt at anvende midlerne fra Den Europæiske Socialfond (EFS), Den Europæiske Globaliseringsfond (EGF) og andre tilgængelige kilder til at stimulere jobskabelsen, støtte SMV'er og fremme grøn innovation;

28.

efterlyser lige beskæftigelsesmuligheder, og at der rettes særlig opmærksomhed mod ældre arbejdstageres potentielle bidrag, idet de besidder viden og erfaring, der er værdifuld for et afbalanceret arbejdsmiljø samt for produkt- og systeminnovationen;

29.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremlægge et forslag til revision af arbejdstidsdirektivet.

30.

understreger, at kampen for social integration skal omfatte såvel foranstaltninger, der er rettet mod særligt sårbare grupper eller områder, som støtte til økonomien i almindelighed med øget opmærksomhed på beskæftigelsesegnethed, flexicurity og en dynamisk økonomi;

31.

understreger betydningen af at øge bestræbelserne på at reducere antallet af europæere, der lever under de nationale fattigdomsgrænser, med 25 % som angivet i de relevante overordnede 2020-mål; påpeger, at det er umuligt at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, hvis ngo'er, arbejdsmarkedets parter, lokale og regionale myndigheder og de, der arbejder med fattigdomsramte, ikke er involveret. Regionsudvalget ser derfor meget positivt på de muligheder for et bundstyret samarbejde, som det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010) skaber, med det sigte at genskabe engagementet i solidaritet, social retfærdighed og øget integration.

32.

vil være særlig opmærksom på den videre udvikling af EU's strategi for bæredygtig udvikling set i lyset af den nye Europa 2020-strategi. Det vil bidrage til debatten om at forbedre synergien mellem de to strategier og om, hvordan man kan strømline gennemførelsen og overvågningen af dem;

33.

vil fortsat bidrage til den fremtidige udformning af det 7. miljøhandlingsprogram og støtte en EU-miljøpolitik, der fremmer en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne og en høj livskvalitet for EU's borgere, og som tager hensyn til et eventuelt behov for støtte til de lokale og regionale myndigheder;

34.

ser frem til Kommissionens fremlæggelse af handlingsplanen for energieffektivitet i begyndelsen af 2011; går ind for EU's energibesparende politikker og fremme af nye og vedvarende energiformer, navnlig inden for rammerne af EU's nye strategi for energiteknologi 2010-2014; mener, at energiforsyningssikkerheden i EU er afgørende og lægger derfor særlig vægt på sammenkoblingen af energinet;

35.

vil se nærmere på de lokale og regionale aspekter af eksisterende klimarelateret EU-lovgivning, navnlig gennemførelsen af energi- og klimapakken fra 2008 sammen med senere følgelovgivning; vil i denne forbindelse også se på spørgsmålet om bæredygtig udnyttelse af biomasse og øget energieffektivitet, især i boligsektoren;

36.

tilbyder - i tæt samarbejde med Europa-Kommissionen – at videreføre Borgmesterinitiativet for at nå Europa 2020-målene på lokalt og regionalt plan og vil således bestræbe sig på at udvide aftalen til regionale aktører;

37.

sigter mod større anerkendelse fra de europæiske og nationale aktørers side af den afgørende rolle de lokale og regionale myndigheder spiller i forbindelse med klimamodvirknings- og klimatilpasningsforanstaltninger, og opfordrer til, at deres rolle i de løbende FN-forhandlinger om klimaforandringer anerkendes;

38.

vil i lyset af behovet for bedre at målrette strukturfondene mod energibesparende investeringer i forbindelse med regional udvikling fortsætte med at undersøge, hvordan man kan sikre en bedre koordinering og sammenhæng mellem de regionale programmer på den ene side og de nationale og europæiske retningslinjer på den anden;

39.

vil fortsætte med at undersøge mulighederne for yderligere synergier mellem den økonomiske politik og klimapolitikken og i denne sammenhæng se på, hvordan man kan styrke EIB's rolle i forbindelse med finansieringen af renere teknologi, infrastruktur og energisikkerhed på lokalt og regionalt plan i hele EU;

40.

støtter helhjertet den fulde udnyttelse af ikt i bestræbelserne på at øge energieffektiviteten og vil fortsat sammen med Europa-Kommissionen og andre aktører søge at udarbejde og formidle en praktisk vejledning i, hvordan de lokale og regionale myndigheder kan udnytte ikt i deres klimaplaner;

41.

gentager, at den europæiske havpolitik kræver en overordnet og tværsektoriel tilgang baseret på maritim fysisk planlægning; fremhæver desuden de lokale og regionale myndigheders afgørende rolle i denne politik, både som finansieringsmyndighed og som de bedst egnede aktører på lokalt plan til at sikre en harmonisk sameksistens og anvendelse af havet; minder derfor om behovet for et forenklet finansielt system til underbygning af en integreret havpolitik, som samler alle havspørgsmål inden for en europæisk kyst- og øfond;

42.

erkender behovet for en bedre koordinering mellem sektorpolitikker, der er relevante for brugen af havområder, og opfordrer derfor til, at der etableres en europæisk havplatform, som samler lokale og regionale myndigheder og andre relevante aktører for at tilvejebringe et instrument, der kan bidrage til ansvarsdeling og udbredelse af bedste praksis;

43.

vil nøje følge den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik og ser frem til at yde sit bidrag, når Kommissionen i løbet af 2010 fremlægger sit reformforslag; understreger også betydningen af at sikre, at den fremtidige fælles fiskeripolitik fokuserer på bæredygtige fiskebestande, mens der samtidig tages højde for behovene i EU's kystregioner og inden for småfiskeriet;

44.

forpligter sig til at bidrage aktivt til debatten om den fælles landbrugspolitiks fremtid efter 2013; vil modsætte sig ethvert forsøg på at opsplitte eller renationalisere den fælles landbrugspolitik; opfordrer kraftigt til, at der satses på synergieffekter mellem politikken for landdistriktsudvikling og andre EU-politikker, især samhørighedspolitikken, da de store forskelle i landdistrikternes udvikling giver anledning til bekymring for samhørigheden i EU27;

45.

mener derfor, at den nye fælles landbrugspolitik efter 2013 bør sætte landdistrikterne i stand til at tage de udfordringer op, de står over for i dag, nemlig regionale forskelle i indkomst og økonomiske og sociale resultater, lav beskæftigelse, problemer med tilgængelighed, teknologisk »eksil«, demografiske ændringer og affolkning, den gradvise forsvinden af landbrugsland osv.;

46.

beklager, at Kommissionen ikke lægger tilstrækkelig vægt på ledsageforanstaltninger i den krisesituation, landbrugssektoren gennemlever i øjeblikket;

47.

mener, at klimahensyn bør integreres i landbrugspolitikken ud fra et ønske om at mindske energiforbruget og produktionen af drivhusgasser, bl.a. ved at give passende incitamenter til landmænd. Integrerede fødevarestrategier bør støttes og regionerne opfordres til at udvikle og fremme lokalt producerede fødevarer og fødevarerelaterede produkter, hvor sådanne ordninger bidrager til et mindre CO2-aftryk;

48.

mener, at en for koncentreret markedsposition inden for dagligvarehandel og fødevareproduktion kan være til skade for både landmænd og forbrugere. EU skal tage hånd om eventuelle eksempler på misbrug af markedsposition inden for fødevarekæden for at sikre, at alle deltagere får en fair behandling;

49.

mener, at produktion af landbrugsafgrøder af høj kvalitet er særlig vigtig for en bæredygtig udvikling i landdistrikterne og går ind for at bevare instrementerne »beskyttet oprindelsesbetegnelse« (BOB) og »beskyttet geografisk betegnelse« (BGB); opfordrer Europa-Kommissionen til at finde de nødvendige produktionsstyringsinstrumenter til såvel BOB og BGB.

50.

bifalder Kommissionens initiativ til at give det transeuropæiske transportnet (TEN-T) i Europa en saltvandsindsprøjtning og ser frem til Kommissionens forslag om at revidere TEN-T-retningslinjerne i forlængelse af grønbogen fra 2009; insisterer på, at der ikke blot skal tages hensyn til lokale og regionale problemer, men at lokale, regionale og nationale planlægningsinstrumenter skal koordineres inden for EU for at sikre, at de transeuropæiske transportnet bidrager til at lette adgangen til alle europæiske regioner og samtidig øger effektiviteten og bæredygtigheden af hele det europæiske transportsystem;

51.

gentager, at det støtter Kommissionens politiske mål for tilvejebringelse af et mere integreret, sikkert, teknologistyret og bæredygtigt europæisk transportsystem; afventer med stor interesse offentliggørelsen af 2010-hvidbogen om transport, som vil sætte dagsordenen for EU's transportpolitik i tiåret 2010-2020;

52.

anmoder om passende opfølgning af handlingsplanen om mobilitet i byerne under hensyntagen til nærhedsprincippet.

53.

beklager, at samhørighedspolitikkens vigtighed ikke afspejles tilstrækkeligt i prioriteterne for den næste Kommissions politiske retningslinjer – til trods for dette politikområdes finansielle og politiske tyngde via dets afgørende bidrag til udvikling af EU's økonomi og styrkelse af EU's sociale model; efterlyser et stærkt og ambitiøst engagement i samhørighedspolitikken i forbindelse med revisionen af EU-budgettet; enhver form for renationalisering bør undgås for at konsolidere denne vigtige politik omkring dens centrale mål: mindskelse af de økonomiske og sociale forskelle mellem de mindst udviklede EU-regioner og resten af EU og en harmonisk udvikling af alle geografiske områder i EU, så alle borgere i EU, uanset bopæl, får lige adgang til de muligheder, som den europæiske integration tilbyder;

54.

understreger, at det er nødvendigt at anerkende samhørighedspolitikken som en selvstændig udviklingspolitik og ikke blot betragte den som en sammensætning af sektorpolitikker. Selv om der ikke er nogen tvivl om, at samhørighedspolitikken bør og vil bidrage til Europa 2020-strategiens mål, er det en politik, som tager sigte på at udnytte det meget forskellige udviklingspotentiale i alle regioner, og som i den sammenhæng er tilstrækkeligt fleksibel til at tilpasse sig mange forskellige udfordringer og omstændigheder inden for forskellige geografiske områder; finder det nødvendigt, at der foretages en analyse af fordelingen af strukturfondsmidlerne for perioden 2007-2013, inden der igen fordeles midler i henhold til den nye strategi; mener, at samhørighedspolitikken finder sin eksistensberettigelse i traktaten og ikke bør betragtes som et simpelt finansieringsinstrument for EU's strategier;

55.

fremhæver behovet for at anvende princippet om territorial samhørighed, som med Lissabontraktaten er blevet et af Den Europæiske Unions politiske mål og giver regionalpolitikken en ny dimension; minder om, at alle sektorpolitikker bør bidrage til dette mål, og beder Kommissionen om systematisk at blive tilknyttet de territoriale konsekvensanalyser inden fremsættelsen af Kommissionens lovgivningsforslag; gentager i denne forbindelse sin opfordring til Kommissionen om at fremlægge en hvidbog om territorial samhørighed;

56.

understreger, at territorialt samarbejde er en væsentlig del af bestræbelserne på at nå målet om territorial samhørighed; minder derfor om, at det nye retsinstrument EGTS (europæiske grupper for territorialt samarbejde) har store muligheder for at forbedre borgernes livskvalitet, de lokale og regionale myndigheders konkurrenceevne og sammenhængskraften i grænseregioner. Regionsudvalget vil udarbejde en initiativudtalelse i løbet af 2010 med henblik på at evaluere samarbejdet i EGTS indtil nu og foreslå foranstaltninger til forbedring af dette instrument, når EGTS-forordningen skal revideres fremover;

57.

påpeger, at makroregioner får stadig større betydning i det territoriale samarbejde og i gennemførelsen af EU's politik på lokalt og regionalt niveau; beder på denne baggrund Kommissionen om at fremlægge en grønbog om makroregionernes rolle og funktion.

58.

mener, at EU's strukturfonde i højere grad bør bruges til at reducere uligheder på sundhedsområdet inden for EU. For at sikre, at strukturfondene mere effektivt kan håndtere uligheder på sundhedsområdet, vil Regionsudvalget støtte »indikatorer for et sundt liv« eller tilgange, som anerkender betydningen af et sundt liv;

59.

beder Kommissionen om at revidere forslaget om lægemidler for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Påvisning af nye lægemidlers terapeutiske fordele i forhold til eksisterende lægemidler bør være et centralt punkt i denne politik; peger desuden på behovet for at styrke samarbejdet med lokale og regionale lægemiddelovervågningsnet;

60.

beder Kommissionen om at bidrage til styrkelse af forbrugerbeskyttelsen ved at fremme class action-retssager (gruppesøgsmål) og opfordrer til, at Kommissionens initiativ styrker den reelle håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesbestemmelserne; afviser dog gruppesøgsmål efter den amerikanske model samt en fuld harmonisering af forbrugerbeskyttelsen, da disse initiativer er for vidtgående.

61.

gentager, at lokale og regionale myndigheder spiller en nøglerolle i leveringen af tjenesteydelser af almen interesse (forsyningspligtydelser); noterer sig Kommissionsformandens løfte om at fremlægge en meddelelse om en kvalitetsramme for tjenesteydelser af almen interesse.

62.

bekræfter endnu en gang, at det forsøger at inddrage de lokale og regionale myndigheder i udviklingen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og især i gennemførelsen af Stockholmprogrammet, hvor det er dem, der har kompetencen;

63.

støtter bestræbelserne på at skabe en sammenhængende tilgang til integrationsforanstaltninger og opnå et fælles europæisk asylområde; bifalder Kommissionens forpligtelse til at optrappe EU's indsats for at tackle den ulovlige indvandring og foreslår, at der lægges særlig vægt på grænseadministration, som er særlig relevant for mange lokale og regionale myndigheder i EU;

64.

gentager, at det er af afgørende betydning at beskytte og fremme grundlæggende rettigheder og friheder i bestræbelserne på at bekæmpe terrorisme og voldelig radikalisering, og understreger, at de lokale og regionale myndigheder spiller en stor rolle på dette felt;

65.

anerkender borgerinitiativet, der er baseret på artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som et vigtigt nyt redskab for demokratisk mobilisering i EU's beslutningsproces og forpligter sig til aktivt at følge dets gennemførelse for at sikre, at de lokale og regionale myndigheder fuldt ud kan spille den rolle, der tilkommer dem, i udnyttelsen af dets potentiale.

66.

understreger, at EU bør gøre det til en prioritet at forsyne de regioner og kommuner, som hyppigt rammes af naturkatastrofer, med effektiv bistand til udvikling og gennemførelse af deres egne forebyggende foranstaltninger; bemærker desuden, at disse myndigheder ofte har den fornødne erfaringsbaserede viden, men måske ikke har midlerne til at finansiere forebyggende foranstaltninger; støtter derfor Kommissionens forpligtelse til at følge konkret op på Lissabontraktatens solidaritetsbestemmelse ved at fastlægge en ny ramme for EU's kapacitet til at reagere med en hurtig indsats, men beklager, at Kommissionen ved at fremlægge en grønbog risikerer unødigt at forsinke vedtagelsen af denne nye ramme; bakker i mellemtiden op om Europa-Parlamentets anmodning om en revideret forordning om EU's solidaritetsfond for at løse problemer, der skyldes naturkatastrofer, på en mere fleksibel og effektiv måde.

67.

vil i 2010 lægge særlig vægt på FN's internationale år for biodiversitet og udviklingen af såvel europæiske som internationale biodiversitetsmål for 2020; ønsker især, at EU's biodiversitetspakke for 2020 omfatter nye solide foranstaltninger, der kan sikre en bedre integration af målene om beskyttelse af biodiversitet og genopretning i EU's politik for transport, udvikling af landdistrikterne, energi, landbrug samt hav- og turismepolitikken; kræver, at de lokale og regionale myndigheder inddrages mere aktivt i udformningen og gennemførelsen af politikkerne, og slår til lyd for, at den internationale strategi, som skal besluttes på COP 10-mødet for konventionen om biologisk mangfoldighed i oktober 2010, kommer til at indeholde en klar henvisning til den nøglerolle, lokale og regionale myndigheder spiller, når det gælder om at håndtere tab af biodiversitet.

68.

bifalder Kommissionens nyligt fremsatte forslag om at gennemføre et EU-initiativ vedrørende et europæisk kulturarvsmærke og minder Kommissionen om, at Regionsudvalgets medlemmer er stærkt engageret i at fremme og bevare Europas kulturelle og sproglige arv.

69.

bifalder, at sport med Lissabontraktaten er blevet til et af EU's kompetenceområder; støtter Kommissionens udarbejdelse af et sportsprogram, som skal lanceres i 2012, og understreger de lokale og regionale myndigheders vigtige rolle for udnyttelse af sportens potentiale til at fremme social integration og sund levevis.

70.

understreger sit fortsatte engagement i styrkelsen af de lokale og regionale myndigheders rolle i udvidelsen af EU, og gentager behovet for at finjustere instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) til de behov, de lokale og regionale myndigheder i modtagerlandene har;

71.

fortsætter det givtige samarbejde med lokale og regionale repræsentanter fra det vestlige Balkan inden for rammerne af arbejdsgruppen om det vestlige Balkan og i det fælles blandede udvalg EU-Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien; bebuder oprettelsen af et fælles blandet rådgivende udvalg EU-Kroatien; vil fortsat arbejde hen imod oprettelsen af et fælles rådgivende udvalg EU-Tyrkiet for at sikre den rette ramme for tiltrædelsesforhandlinger, især således at synligheden og medejerskabet øges;

72.

henleder opmærksomheden på oprettelsen af Euro-Middelhavsforsamlingen af Regionale og Lokale Myndigheder (ARLEM) i januar 2010, der består af 84 lokale og regionale repræsentanter fra EU og de 16 middelhavspartnere, og som sigter på at give Euro Middelhavssamarbejdet en territorial dimension, især via udveksling af god praksis og lanceringen af nye samarbejdsprojekter; opfordrer Middelhavsunionen til at indbyde ARLEM til at blive fast observatør;

73.

gentager sin stærke støtte til udviklingen af en territorial og subnational dimension af østpartnerskabet; støtter udveksling af god praksis inden for reformen af den offentlige forvaltning;

74.

understreger sit ønske om at blive inddraget aktivt i udformningen af politikken for den nordlige dimension ved yderligere at fremme forbindelserne med de lokale og regionale myndigheder i partnerlandene i den nordlige dimension;

75.

gentager sit mål om at øge de lokale og regionale myndigheders deltagelse i udviklingssamarbejde og fremme politikdialogen med henblik på større inddragelse af den lokale og regionale dimension i udformning, gennemførelse og evaluering af strategier for udviklingssamarbejde; bebuder afholdelsen i anden halvdel af 2010 af anden udgave af "møderne om decentraliseret samarbejde" med det formål at lette udveksling og politisk dialog mellem lokale og regionale myndigheder fra EU, udviklingslande og EU-institutioner;

76.

gentager sit ønske om sammen med Kommissionen at lancere en webportal for decentraliseret udviklingssamarbejde, herunder et atlas over decentraliseret samarbejde, en børs og et e-bibliotek om politikker og programmer foreslået af alle aktører;

77.

gentager sin støtte til realiseringen af millenniumudviklingsmålene og betydningen af at sikre udviklingsbistandens nyttevirkning; understreger de lokale og regionale initiativers merværdi med henblik på opfyldelse af målene, men opfordrer de lokale og regionale myndigheder til endnu større deltagelse i arbejdsdelingen og bedre koordinering af samtlige aktørers indsats;

78.

gentager sit løfte om at fremme lokalt og regionalt demokrati i Europa og tredjelande og understreger sine ambitioner om at sikre, at Regionsudvalgets valgobservationskompetence vinder international anerkendelse.

79.

understreger betydningen af at styrke forvaltning på flere myndighedsniveauer, så alle myndighedssfærer inddrages i udformningen og gennemførelsen af EU-politikker; gentager, at overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i lovgivningsprocessen er central for en effektiv og demokratisk forvaltning på flere myndighedsniveauer;

80.

mener, at bedre regulering og mindskelse af den administrative byrde vil øge vækst og jobskabelse; er fast besluttet på at bidrage til forbedring af de lovgivningsmæssige rammer, forenkling af den gældende EU-ret, øget høring og bedre effektevalueringsmetoder; vil fortsat på tæt hold følge gruppen på højt niveau af uafhængige interessenter vedrørende administrative byrder, med særlig vægt på konsekvenserne for de lokale og regionale myndigheder og deres behov.

81.

gentager, at det har forpligtet sig til at fremme og anspore til demokratisk deltagelse i EU's beslutningsproces gennem sine medlemmer og deres aktiviteter hjemme i deres byer, kommuner og regioner. Lokal- og regionalpolitikerne har en vigtig rolle at spille i opbygningen af denne Europæiske Union af to grunde: for det første for at sikre, at der tages højde for den territoriale dimension over en bred bank, når EU-lovgivningen udformes, og for det andet for at gå i dialog med deres medborgere om merværdien af den europæiske integration; hævder atter sit centrale ansvar for effektivt at formidle kendskabet til disse to roller;

82.

understreger i den forbindelse betydningen af de årlige »Open Days«-arrangementer som den ideelle ramme for regioner og byer til at vise eksempler på god praksis, der kan styrke samhørigheden, den regionale konkurrenceevne og det territoriale samarbejde, og til at påvirke de politiske debatter blandt EU-institutionerne og medlemsstaterne;

83.

er rede til at gå sammen med Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet om at fremme de tre vigtige kommunikationsprioriteter, som er anført i Kommissionens arbejdsprogram, dvs. økonomisk opsving og genskabelse af vækst, klimaændringer og energispørgsmål samt en lettere gennemførelse af Lissabontraktaten; påpeger Regionsudvalgets nøglerolle i realiseringen af disse prioriteter;

84.

pålægger Regionsudvalgets formand at fremsende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet og det indeværende spanske rådsformandskab samt dets belgiske og ungarske partnere i formandskabstrojkaen 2010-2011.