1.

For at være omfattet af den automatiske anerkendelse, der er fastsat i artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, skal en ansøger være i besiddelse af alle certifikater, der ledsager de uddannelsesbeviser, der er anført i bilag V til direktivet, i overensstemmelse med kravene til det pågældende erhverv i hjemlandet.

2.

EØS-aftalens artikel 28 og 31 skal fortolkes således, at værtsstaten skal foretage en individuel vurdering af den viden og uddannelse, der attesteres ved en ansøgers erhvervsmæssige kvalifikationer, også når ansøgeren søger adgang til et erhverv, der henhører under kategorien af erhverv med samordnede mindstekrav til uddannelse, men som ikke opfylder betingelserne i artikel 10 eller 21 i direktiv 2005/36/EF.

3.

En individuel vurdering af en ansøgers kundskaber og færdigheder i værtslandet skal omfatte en sammenligning af alle ansøgerens eksamensbeviser, certifikater, andre kvalifikationsbeviser og erhvervserfaring med værtslandets egne krav til at kunne udøve det pågældende erhverv. Hvis ansøgerens kundskaber og kvalifikationer, der attesteres ved eksamensbeviset, og den relevante erhvervserfaring ikke svarer til eller kun delvis svarer til dem, der kræves af værtslandet, skal denne stat angive, hvad der mangler for, at ansøgeren kan fuldføre eller supplere uddannelsen.

4.

Den omstændighed, at en ansøger ikke har fuld adgang til erhvervet i hjemlandet, kan ikke være afgørende for vurderingen af, om ansøgeren kan få adgang til det samme erhverv i værtslandet.