DOMSTOLENS DOM

af 13. september 2017

i sag E-15/16

Yara International ASA mod den norske regering

(Etableringsfrihed — artikel 31 og 34 EØS — nødvendighed — national lovgivning om koncernbidrag — afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen — undtagelse ved endelige tab — risiko for skatteunddragelse — rent kunstigt arrangement — forbud mod misbrug af rettigheder)

(2018/C 16/04)

I sag E-15/16, Yara International ASA mod den norske regering, hvori Borgarting lagmannsrett har anmodet Domstolen om i henhold til artikel 34 aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol at fortolke artikel 31 aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde i forbindelse med nationale regler om koncernbidrag, har domstolen, sammensat af præsidenten Carl Baudenbacher (refererende dommer) og dommerne Per Christiansen og Ása Ólafsdóttir (ad hoc-dommer), afsagt dom den 13. september 2017. Domskonklusionen lyder således:

Artikel 31 og 34 i EØS-aftalen er ikke til hinder for anvendelsen af nationale regler om koncernbidrag, såsom reglerne i den norske skattelov, hvorefter bidraget nedsætter overdragerens skattepligtige indkomst, og dette bidrag indgår i modtagerens skattepligtige indkomst, uanset om modtageren har skattemæssigt over- eller underskud, der indeholder den betingelse, at såvel overdrageren som modtageren er skattepligtige i den relevante EØS-stat. Det er en betingelse efter EØS-retten, at nationale regler skal tjene et legitimt formål, såsom nødvendigheden af at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem EØS-staterne eller at bekæmpe rent kunstige arrangementer, der fører til skatteundgåelse. Kravene i den nationale lovgivning går imidlertid ud over, hvad der er nødvendigt for at forfølge disse mål i tilfælde, hvor det tab, som det udenlandske datterselskab har lidt, er endeligt.