This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document E2012C0265
EFTA Surveillance Authority Decision No 265/12/COL of 5 July 2012 to approve the contingency plan for listed exotic diseases in aquatic animals submitted by Norway
EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 265/12/KOL af 5. juli 2012 om godkendelse af den beredskabsplan for listeopførte eksotiske sygdomme i akvatiske dyr, der er forelagt af Norge
EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 265/12/KOL af 5. juli 2012 om godkendelse af den beredskabsplan for listeopførte eksotiske sygdomme i akvatiske dyr, der er forelagt af Norge
EUT C 340 af 8.11.2012, p. 4–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; ophævet ved E2021C0032
8.11.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 340/4 |
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING
Nr. 265/12/KOL
af 5. juli 2012
om godkendelse af den beredskabsplan for listeopførte eksotiske sygdomme i akvatiske dyr, der er forelagt af Norge
2012/C 340/03
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —
under henvisning til den retsakt, der er omhandlet i punkt 8a i del 3.1 i kapitel I i bilag I til EØS-aftalen,
Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), som berigtiget og ændret
under henvisning til kollegiets beslutning nr. 259/12/KOL om bemyndigelse af det kompetente medlem af kollegiet til at træffe denne beslutning, og
ud fra følgende betragtninger:
Norge har i henhold til artikel 47, stk. 1, i direktiv 2006/88/EF udarbejdet en beredskabsplan for listeopførte eksotiske sygdomme hos vanddyr.
Den 30. juni 2011 forelagde Norge i overensstemmelse med artikel 47, stk. 4, i direktiv 2006/88/EF beredskabsplanen til Tilsynsmyndighedens godkendelse.
Tilsynsmyndigheden har i tæt samarbejde med Europa-Kommissionen gennemgået beredskabsplanen for listeopførte eksotiske sygdomme hos vanddyr.
Desuden gennemførte Tilsynsmyndigheden i april 2012 et kontrolbesøg i Norge om beredskabsplaner.
Tilsynsmyndighedens gennemgang og de undersøgelser, der blev foretaget under kontrolbesøget i Norge, viser, at den beredskabsplan, der er forelagt af Norge, opfylder kravene i artikel 47 og bilag VII til direktiv 2006/88/EF.
Tilsynsmyndigheden henviste ved beslutning nr. 259/12/KOL sagen til EFTA-Veterinærkomitéen, der bistår EFTA-Tilsynsmyndigheden. Komitéen vedtog med enstemmighed det forslag, Tilsynsmyndigheden havde fremsat. Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med den enstemmige udtalelse fra EFTA-Veterinærkomitéen, der bistår EFTA-Tilsynsmyndigheden, og den endelige ordlyd af foranstaltningerne forbliver uændret.
Den beredskabsplan for listeopførte eksotiske sygdomme hos vanddyr, der er forelagt af Norge, bør derfor godkendes —
VEDTAGET DENNE BESLUTNING:
Artikel 1
Den beredskabsplan for listeopførte eksotiske sygdomme hos vanddyr, der er forelagt af Norge, godkendes herved.
Artikel 2
Denne beslutning træder i kraft den 5. juli 2012.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til Norge.
Artikel 4
Kun den engelske udgave er autentisk.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2012.
På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne
Sverrir Haukur GUNNLAUGSSON
Medlem af Kollegiet
Florence SIMONETTI
Direktør (fung.)
(1) EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14 og EØS-Tillæg nr. 32 af 17.6.2010, s. 1 på islandsk og nr. 35 af 23.6.2011. s. 44 på norsk.