18.11.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 301/10

---

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 303/09/KOL

af 8. juli 2009

om ordningen for søtransport i form af en tonnageskatteordning og en refusionsordning for ansættelse af søfolk

(Island)

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (1) HAR —

under henvisning til aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2), særlig artikel 61 til 63 og protokol 26 til aftalen,

under henvisning til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (3), særlig artikel 24,

under henvisning til artikel 1, stk. 2, i del I og artikel 4, stk. 4, artikel 6 og artikel 7, stk. 5, i del II i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen (4),

under henvisning til Tilsynsmyndighedens retningslinjer for anvendelse og fortolkning af artikel 61 og 62 i EØS-aftalen (5), særlig kapitlet om støtte til søtransport (6),

under henvisning til Tilsynsmyndighedens beslutning af 14. juli 2004 om de gennemførelsesbestemmelser, der henvises til i artikel 27 i del II i protokol 3 (7),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler (8), og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGENS OMSTÆNDIGHEDER

1.   SAGSFORLØB

Ved brev af 23. marts 2007 (ref. nr. 415003) indgav de islandske myndigheder anmeldelse til Tilsynsmyndigheden om den planlagte støtte til søtransportsektoren i medfør af artikel 1, stk. 3, i del I i protokol 3.

Efter flere brevvekslinger (9) meddelte Tilsynsmyndigheden ved brev dateret 19. december 2007 de islandske myndigheder, at den havde besluttet at indlede proceduren i artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3, for så vidt angår statsstøtte til søtransport i Island i form af en tonnageskatteordning og en refusionsordning for ansættelse af søfolk.

Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 721/07/KOL om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og EØS-tillægget (10). Tilsynsmyndigheden opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger hertil.

Tilsynsmyndigheden modtog ingen bemærkninger fra interesserede parter.

2.   BESKRIVELSE AF DE FORESLÅEDE FORANSTALTNINGER

Anmeldelsen medførte to særskilte foranstaltninger: en tonnageskatteordning og en særlig refusionsordning for skibsredere. De to foranstaltninger vil blive beskrevet i det følgende.

2.1.   TITLEN PÅ OG FORMÅLET MED DE ANMELDTE ORDNINGER

Ordningen »Ríkisstyrkur vegan kaupskipaútgerðar á Íslandi«, dvs. statsstøtte til søtransport i Island, omfatter begge de anmeldte foranstaltninger. Formålet med ordningen er at støtte søtransporten i Island ved at give skibsrederne nogle fordele, som gør at de vælger at lade sig registrere i Island frem for at sejle under bekvemmelighedsflag.

2.2.   NATIONALT RETSGRUNDLAG FOR DE ANMELDTE FORANSTALTNINGER

Retsgrundlaget for de ovennævnte foranstaltninger er lov nr. 86/2007 om beskatning af virksomhed, som udøves af handelsskibe, »Lög um skattlagningu kaupskipaútgerðar« (herefter benævnt »tonnageskatteloven«). Denne lov blev vedtaget af parlamentet den 17. marts 2007 og offentliggjort i lovtidende den 30. marts 2007. I medfør af artikel 17 i tonnageskatteloven trådte loven i kraft den 1. januar 2008.

Tonnageskatteloven skal ses i sammenhæng med lov nr. 38/20072007 um íslenska alþjóðlega skipaskrá, det islandske internationale skibsregister (11) (herefter benævnt »IIS«), som trådte i kraft den 1. januar 2008 (12).

2.3.   TONNAGESKATTEN

I Island er den normale selskabsskattesats på 15 % (13). Ifølge tonnageskatteloven kan rederier i stedet for den normale selskabsskat på 15 % af overskuddet fra rederiaktiviteter benytte en mere favorabel tonnageskat, der beregnes på grundlag af en antaget indkomst pr. dag ud fra den anvendte tonnage for det pågældende skib. Hvis et rederi ønsker at forblive skattepligtig efter selskabsskattelovgivningens almindelige regler til at beregne sin indkomst, kan det gøre det.

Den antagne indkomst, som opnås ved at anvende en fast sats på den anvendte tonnage, er så omfattet af den almindelige selskabsskat.

Tonnageskatteordningen fritager dermed selskaber fra almindelig selskabsskat på indkomst fra rederivirksomhed, så længe overskuddet bliver i selskabet inden for ordningen. Fritagelsen gælder ikke for renter, nettogevinst ved aktiehandel eller indkomst fra andre kilder.

2.3.1.    Støtteberettigede aktiviteter

Ordningen gælder for skibe på mindst 100 BT, der er registreret i IIS, og som anvendes til udenrigstransport af passagerer eller gods og til indenrigstransport af gods. Ifølge artikel 3 i tonnageskatteloven skal transport af gods eller passagerer foregå ved hjælp af:

1.	handelsskibe, der ejes af befragteren

2.	handelsskibe, som lejes uden besætning (bareboat charter)

3.	handelsskibe, som lejes med besætning (time charter).

Handelsskibe, som lejes uden besætning (bareboat charter), kan ikke være omfattet af ordningen i mere end tre år. De islandske myndigheder har anført, at der ikke er særlige regler om, hvor stor andelen af handelsskibe, der kan lejes med eller uden besætning, må være i forhold til handelsskibe, der ejes af befragteren.

I henhold til artikel 4 i tonnageskatteloven falder følgende aktiviteter ikke ind under loven: fiskeri, havnebyggeri, dykkervirksomhed, lodsning og bjærgning, uddannelsesaktiviteter og pædagogiske eller andre sociale aktiviteter, sport, underholdning og fritidsaktiviteter, herunder hvalobservation og passagertransport mellem havne inden for Island, som ikke er anløbshavne mellem lande.

De islandske myndigheder bekræftede, at bugsering og opmudring ikke falder ind under loven.

I henhold til artikel 3 i tonnageskatteloven falder følgende hjælpeaktiviteter ind under loven:

1.	anvendelse af containere ved godstransport

2.	drift af lastnings-, losnings- og vedligeholdelsesfaciliteter

3.	drift af billetkontorer og passagerterminaler

4.	drift af kontorer og managementfaciliteter

5.	salg af forbrugsvarer om bord på handelsskibe.

2.3.2.    Registrering i IIS og fuld skattepligt

I artikel 1 i tonnageskatteloven er det fastsat, at

Ud over de krav, der stilles til aktiviteternes art foreskriver tonnageskatteloven, at følgende to betingelser skal være opfyldt:

—

for det første skal skibene være registreret i IIS. De islandske myndigheder anfører, at registreringen i IIS ikke anses for at være en såkaldt flagtilknytning. Der kræves ingen eksplicit flagtilknytning med Island i streng betydning. Ifølge artikel 6 i lov nr. 38/2007 står der således, at »et handelsskib, som er registreret i det islandske internationale skibsregister, anses for at være et islandsk skib og har ret til at sejle under Islands nationalflag«. De islandske myndigheder beskriver derfor flagtilknytningen som en ret og ikke som en betingelse for at kunne komme ind under ordningen. Et skib, der ikke sejler med islandsk flag, kan dog også få adgang til tonnageskatten, når blot det er registreret i IIS. I den forbindelse foreskriver artikel 4 i samme lov, at registrering er mulig, når »ejeren af handelsskibet er islandsk borger, borger i en anden stat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller de stiftende stater i Det Europæiske Frihandelsområde, borger i Færøerne eller en juridisk enhed, der er registreret i Island«.

—

for det andet skal selskaber med begrænset ansvar og anpartsselskaber beskattes i henhold til artikel 2, stk. 1, første afsnit, i lov nr. 90/2003 om indkomstskat (i det følgende benævnt »indkomstskatteloven«). Denne bestemmelse foreskriver, at selskaber, der er hjemmehørende i Island, er skattepligtige i Island af deres samlede indkomst (fuld skattepligt). En juridisk person anses for at være hjemmehørende i Island, hvis den er registreret i Island, hvis den betragter Island som sin bopæl ifølge dens vedtægter, eller hvis den har sit hovedsæde for administrationen i Island. Artikel 3 i indkomstskatteloven foreskriver, at ikke-hjemmehørende virksomheder er skattepligtige i Island af indkomst, der har sin oprindelse i Island (kildebeskatning). De islandske myndigheder har bekræftet, at selskaberne for at komme ind under ordningen ikke behøver at være anmeldt under islandsk selskabslov som et islandsk selskab. Dermed vil selskaber, der er anmeldt under en anden EØS-stats selskabslov, kunne komme ind under tonnageskatteordningen, forudsat at de andre krav er opfyldt.

2.3.3.    Fastsættelse af skattegrundlaget

Ifølge artikel 6 i tonnageskatteloven vil skattegrundlaget (antaget indkomst) blive fastsat således:

—	Til og med 25 000 NT – 30 ISK pr. 100 NT.

—	Fra 25 001 NT – 10 ISK pr. 100 NT.

Der kan ikke foretages skattefradrag i skattegrundlaget.

2.3.4.    Beskatning under indkomstskatteloven og separat regnskabsføring

I artikel 4 i tonnageskatteloven er det angivet, at hvis en befragter også har andre aktiviteter end dem, der giver mulighed for tonnageskat, beskattes vedkommende af disse aktiviteter i henhold til indkomstskatteloven.

Artikel 7 i tonnageskatteloven foreskriver, at indtægter og udgifter fra rederivirksomhed bogføres adskilt fra indtægter og udgifter fra andre aktiviteter i forhold til den bogførte værdi af de aktiver, der anvendes til rederivirksomhed på den ene side og til andre formål på den anden side.

Artikel 9 i tonnageskatteloven foreskriver, at udgifter fra rederivirksomhed ikke kan fradrages i den del af befragterens indkomst, som beskattes efter indkomstskatteloven. Andre udgifter end finansudgifter, som både har tilknytning til indkomst fra rederivirksomhed og anden indkomst, fordeles forholdsmæssigt efter indkomsten. I tilfælde af at renteudgifter, tab ved værdiforringelse og valutakurstab i henhold til indkomstskattelovens artikel 49 både har tilknytning til indkomst fra rederivirksomhed og anden indkomst, fordeles sådanne finansudgifter forholdsmæssigt efter den bogførte værdi, der anvendes til rederivirksomhed på den ene side og til andre formål på den anden side. Omkostninger, som anses for at have tilknytning til erhvervelse af anden indkomst end fra rederivirksomhed, falder ind under indkomstskatteloven.

Ifølge tonnageskattelovens artikel 11 er tab fra rederivirksomhed ikke fradragsberettiget, når der er tale om beskatning af andre aktiviteter efter indkomstskatteloven.

2.3.5.    Ordningens varighed og bindingsperiode

De islandske myndigheder har anført, at ordningerne er anmeldt for en ubegrænset varighed, men at de er villige til at anmelde dem igen efter en periode, som aftales med Tilsynsmyndigheden.

I henhold til tonnageskattelovens artikel 2 er tonnageskatteordningen bindende i en periode på tre år. Det betyder, at et rederi, der vælger tonnageskat, skal forblive inden for ordningen i tre år.

2.4.   SÆRLIG REFUSION FOR SØFOLKS INDKOMSTSKAT

De islandske myndigheder har også anmeldt en støtteordning for søfolks bruttoløn, der indebærer, at rederier kan modtage tilskud på 90 % af den indkomstskat, som beregnes af de ansatte søfolks bruttoløn. For at være berettiget til sådanne tilskud skal rederiet være et selskab med begrænset ansvar eller et anpartsselskab, som er fuldt skattepligtigt i Island, skibene skal være registreret i IIS og rederiet skal beskæftige søfolk, som er skattepligtige i Island.

I tonnageskattelovens artikel 16 er det fastsat, at:

De islandske myndigheder har bekræftet, at der ikke er nogen støtteberettigelseskriterier for sømandens stillingsniveau, ud over at sømanden skal være ansat i et rederi og er skattepligtig i Island. Refusionen gives kun for indkomstskat, der er beregnet af sømændenes lønninger. Den dækker ikke nogen form for socialsikringsbidrag. De islandske myndigheder har også bekræftet, at islandsk statsborgerskab ikke er relevant i denne forbindelse. Sømændene behøver ikke at have bopæl i Island, for at rederiet kan opnå støtte.

2.5.   STØTTEMODTAGERE, BUDGET, VARIGHED OG IKRAFTTRÆDEN AF DE ANMELDTE FORANSTALTNINGER

De islandske myndigheder har ikke fremlagt præcise tal for, hvor meget statens indtægter vil blive reduceret som følge af anvendelsen af tonnageskatteordningen sammenlignet med de skatteindtægter, der ville være indkommet ved anvendelsen af den almindelige selskabsskat.

De islandske myndigheder har anført, at omkostningerne ved de anmeldte foranstaltninger vil afhænge af, hvor mange skibe der bliver registreret i IIS. De forventede, at der ville blive registreret 12 skibe, for hvilke tonnageskatten antages at ligge på gennemsnitligt 120 000 ISK. Tonnageskatten vil dermed beløbe sig til 1 440 000 ISK. Det foreløbige tal viser imidlertid ikke, hvor meget disse 12 skibe ellers skulle have betalt i almindelig selskabsskat.

De islandske myndigheder har anført, at der ikke er indkommet anmodninger om registrering i det islandske skibsregister.

De islandske myndigheder har ikke begrænset varigheden af de to ordninger.

2.6.   KUMULERING

Ifølge punkt 11 i retningslinjerne for søtransport udgør fritagelse af søfolkene for beskatning og socialsikringsbidrag og nedsættelse af selskabsskatten på skibsfartsaktiviteter på linje med de ordninger, der allerede er godkendt i andre EØS-stater, det maksimalt tilladte støtteniveau. Andre støtteordninger vil på grund af faren for konkurrencefordrejning sandsynligvis ikke give større fordele. Støtten må under ingen omstændigheder overstige det samlede beløb for skatter og socialsikringsbidrag, der opkræves fra skibsfartsaktiviteter og fra søfolk.

De islandske myndigheder har bekræftet, at de islandske skattemyndigheder vil holde øje med, om de to ordninger kumuleres med andre støtteforanstaltninger, og at den maksimale støtteintensitet vil blive overholdt.

2.7.   INFORMATION OM DET FORVENTEDE MAKROØKONOMISKE UDBYTTE AF DET MARITIME KOMPLEKS

På baggrund af punkt 12(2) i retningslinjerne for søtransport har de islandske myndigheder udført omkostningseffektive analyser for at kunne fastsætte det makroøkonomiske udbytte af de anmeldte skatteordninger. Af analysen fremgår det, at det er vanskeligt at forudse, hvilke økonomiske virkninger tonnageskatteloven kan få, da det afhænger af, hvor mange skibe der bliver registreret i IIS. Hvad angår tallet over, hvor mange jobs der vil blive skabt eller reddet, skønner de islandske myndigheder, at virkningen af begge støtteforanstaltninger er, at der i de kommende seks år vil blive ansat 200 søfolk som ny besætning på registrerede skibe.

3.   PROBLEMSTILLINGER I BESLUTNINGEN OM AT INDLEDE PROCEDUREN

Den 19. december 2007 besluttede Tilsynsmyndigheden at indlede den formelle undersøgelsesprocedure for den foreslåede statsstøtte til søtransport i Island i form af en tonnageskatteordning og en refusionsordning for ansættelse af søfolk (14).

Tilsynsmyndigheden gav i beslutningen om at indlede proceduren udtryk for betænkeligheder med hensyn til tonnageskatteordningen på de punkter, der vedrører dels kravet om registrering af skibene i IIS, hvorved virksomhed udøvet af skibe, der er registreret i andre EØS-stater, bliver udelukket fra skatteordningen, og dels kravet om fuld skattepligt, hvorved aktiviteter, som er omfattet af kildebeskatning, udelukkes fra adgang til tonnageskat.

Tilsynsmyndigheden havde desuden betænkeligheder med hensyn til kravet om, at kun juridiske enheder, der er registreret i Island, kan blive registreret i IIS, behandlingen af operatørselskaber, fastsættelsen af skattegrundlaget og varigheden af den periode, som rederiet skal forblive i tonnageskatteordningen (bindingsperiode).

Med hensyn til refusionsordningen for søfolk udtrykte Tilsynsmyndigheden betænkeligheder over for kravet om at være registreret i IIS og at være fuldt skattepligtig. Hvad angår regelmæssig passagersejlads mellem havne i EØS havde Tilsynsmyndigheden betænkeligheder med hensyn til, om støtten kun ville blive givet til beskæftigelse af EØS-søfolk.

4.   BEMÆRKNINGER FRA DE ISLANDSKE MYNDIGHEDER

De islandske myndigheder har fremsendt nogle bemærkninger til Tilsynsmyndigheden både vedrørende tonnageskatteordningen og refusionsordningen for søfolk ved brev af 15. februar 2008 (ref. nr. 465550).

De islandske myndigheder har fremsat følgende bemærkninger:

—	Der er ikke noget rederi, der har indgivet ansøgning om registrering i IIS.

—	For at være omfattet af ordningen skal selskaber være skattepligtige i Island, men de behøver ikke at være omfattet af islandsk selskabslov som islandske selskaber.

—	Der er ingen specifikke regler for, hvor stor andelen af skibe, der ejes af rederiet, må være i forhold til skibe, der administreres med besætning.

—	Skibe, der ejes af juridiske enheder i andre EØS-stater, som har begrænset skattepligt i Island, kan ikke registreres i IIS.

—

I artikel 3 i tonnageskatteloven er det fastsat, at beskatning i henhold til denne lov omfatter virksomhed, der udøves at alle de handelsskibe, som opfylder betingelserne for registrering i IIS. Når et selskab vælger tonnageskatteordningen, accepterer det, at alle dets skibe og tilknyttede aktiviteter bliver omfattet af tonnageskatten (den såkaldte alt-eller-intet-løsning).

—	Skattesatser: de islandske myndigheder har påpeget, at tonnageskattesatserne er på linje med dem, der er godkendt af Tilsynsmyndigheden i de godkendte norske tonnageskatteordninger.

—	Ordningens varighed: de islandske myndigheder har angivet, at de er villige til at anmelde ordningerne på ny efter aftale med Tilsynsmyndigheden.

—	Kumulering: de islandske myndigheder har angivet, at de vil sørge for, at kumuleringsreglerne overholdes.

De islandske myndigheder har ikke fremsat bemærkninger til længden af bindingsperioden.

II.   VURDERING

1.   FOREKOMST AF STATSSTØTTE

I artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen er det fastsat, at:

Kriterierne vil blive gennemgået hver for sig i det følgende.

1.1.   ANVENDELSE AF STATSMIDLER

Støtteforanstaltningen skal finansieres af staten eller gennem statsmidler.

Anvendelsen af den lavere tonnageskat frem for den almindelige selskabsskat fører til et tab i statens indtægter. Ordningen for søfolk giver tilsvarende staten tab i indtægter, eftersom staten direkte støtter rederierne med 90 % af den indkomstskat, som søfolkene ville være blevet pålagt og som rederiet skulle have betalt. Som følge af disse to ordninger opgiver staten skatteindtægter, som den normalt ville have fået af de pågældende virksomheder. Hermed belastes statsmidlerne af byrder, som normalt belaster de deltagende virksomheders budget (15). Et tab af skatteindtægter svarer til forbruget af statsmidler i form af skatteudgifter (16).

1.2.   BEGUNSTIGELSE AF VISSE VIRKSOMHEDER ELLER VISSE PRODUKTIONER

De to foranstaltninger giver rederierne fordele i form af tilskud og skattebegunstigelser. De to foranstaltninger er begrænset til søfartssektoren og begunstiger derfor kun visse virksomheder. De skal derfor betragtes som selektive i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 1 (17).

1.3.   KONKURRENCEFORDREJNING OG PÅVIRKNING AF SAMHANDELEN MELLEM KONTRAHERENDE PARTER

Støtteforanstaltningen fordrejer konkurrencevilkårene og påvirker samhandelen mellem de kontraherende parter.

De rederier, der nyder godt af ordningerne, udøver økonomisk virksomhed i konkurrence med rederier/selskaber fra andre EØS-lande. Tonnageskatten og ordningen for søfolk styrker rederiernes stilling i forhold til deres konkurrenter inden for EØS og mellem Island og de andre EØS-stater og tredjelande. Altså påvirker foranstaltningerne samhandelen mellem de kontraherende parter.

1.4.   KONKLUSION

Det er derfor Tilsynsmyndighedens opfattelse, at de anmeldte støtteforanstaltninger (tonnageskatteordningen og ordningen for søfolk) udgør statsstøtte i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

Det siges da også specifikt i retningslinjerne for søtransport, at »disse særlige skattelempelser for skibsfarten anses for statsstøtte. Samtidig udgør den ordning, hvorefter den sædvanlige selskabsbeskatning erstattes med en tonnageafgift, også statsstøtte«.

2.   PROCEDUREKRAV

I artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 er det fastsat, at »EFTA-Tilsynsmyndigheden skal underrettes så betids om hver påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger, at den kan fremsætte sine bemærkninger hertil (…). Den pågældende stat må ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte procedure har ført til endelig beslutning«.

Ved at indgive anmeldelse af de to støtteforanstaltninger ved brev fra den islandske mission ved Den Europæiske Union dateret 23. marts 2007 (ref. nr. 415003) har de islandske myndigheder opfyldt anmeldelseskravet.

De islandske myndigheder gennemførte imidlertid foranstaltningerne, inden Tilsynsmyndigheden havde truffet en endelig beslutning herom. Tilsynsmyndigheden konkluderer derfor, at de islandske myndigheder ikke har overholdt deres forpligtelser efter artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3.

3.   STØTTENS FORENELIGHED

Ifølge EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner anses for at være forenelig med EØS-aftalen, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Tilsynsmyndigheden anser EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), og retningslinjerne for søtransport for at være retsgrundlaget for vurdering af de anmeldte foranstaltningers forenelighed.

Retningslinjerne for søtransport tillader i punkt 1.2(c), afsnit 4, at medlemsstaterne kan støtte det maritime transporterhverv: »De maritime erhverv er uløseligt knyttet til søtransport. Denne tilknytning er et stærkt argument, der taler for positive foranstaltninger, der har til formål at opretholde en flåde, der hviler på EØS’ skibsfart. Fordi søtransport generelt indgår som et led i transportkæden og specielt i kæden af de maritime erhverv, har foranstaltninger, der sigter på at opretholde den europæiske flådes konkurrenceevne, også følger for investeringer på land inden for søfartsrelaterede erhverv og for søfartens bidrag til økonomien i EØS som helhed og for beskæftigelsen i almindelighed«.

De to anmeldte foranstaltninger vedrører driftsstøtte, dvs. støtte, der tager sigte på at lette de omkostninger, en virksomhed normalt har i forbindelse med den daglige drift og de normale aktiviteter. Driftsstøtte bør normalt ikke kunne gives, med mindre det eksplicit er tilladt i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte. Ifølge Tilsynsmyndighedens regningslinjer for søtransport er der mulighed for at give driftsstøtte i form af tonnageskat i punkt 3.1 og i form af reduktion for arbejdsrelaterede omkostninger i punkt 3.2.

Tilsynsmyndigheden har i sin vurdering set på de forhold, der er fælles for tonnageskatteordningen og for ordningen for søfolk (3.1), og derpå på de forhold, der er specifikke for tonnageskatteordningen (3.2) og for ordningen for søfolk (3.3).

3.1.   FORHOLD DER ER FÆLLES FOR TONNAGESKATTEORDNINGEN OG FOR REFUSIONSORDNINGEN FOR SØFOLK: KRAV OM REGISTRERING AF SKIBE I IIS, HVORVED SKIBE, DER ER REGISTRERET I ANDRE EØS-STATER UDELUKKES

Kravet i artikel 1 i tonnageskatteloven om, at skibe skal være registreret i IIS for at få adgang til tonnageskatteordningen, fører til udelukkelse af skibe, som ikke er registreret i Island. Denne restriktion gælder, selv når driften af sådanne skibe er omfattet af islandsk beskatning. Således kan et rederi, der ejer to skibe, hvoraf det ene er registreret i IIS og det andet er registreret i en anden EØS-stat, være omfattet af beskatning i Island af indkomst fra driften af begge skibe (18). Kun det skib, der er registreret i IIS vil dog kunne drage fordel af tonnageskatten.

Det er klart fastsat, at selv om direkte beskatning falder ind under EØS-staternes kompetence, skal de udøve denne kompetence i overensstemmelse med EØS-loven (19). Etableringsretten indebærer, at statsborgere (fysiske og juridiske personer) fra en af EØS-staterne kan oprette og lede virksomheder i en anden EØS-stat på de betingelser, der er fastsat ved lov i værtsmedlemsstaten for dennes egne statsborgere. Ophævelsen af restriktionerne i etableringsfriheden omfatter også restriktioner, der hindrer oprettelsen af agenturer, filialer eller datterselskaber (20). Desuden gælder forbuddet mod restriktioner i etableringsfriheden også for skattebestemmelser (21). Dette indebærer følgelig, at en virksomhed, som er etableret i en EØS-stat og har sit hovedsæde, vedtægtsmæssige hjemsted, centrale administration eller hovedforretningssted inden for EØS, har ret til at videreføre sine aktiviteter i en anden EØS-stat gennem en filial eller et agentur, og at den pålægges samme beskatning som virksomheder, der er etableret i den pågældende stat. En forskel i beskatning vil kun være forenelig med bestemmelserne i EØS-aftalen, hvis den vedrører situationer, som ikke er objektivt sammenlignelige, eller hvis det er begrundet i tvingende almene hensyn (22).

Registrering af et skib kan betyde etablering, hvis skibet er et instrument til at videreføre en økonomisk aktivitet, der indebærer et fast forretningssted. Restriktioner for registrering af skibe i en anden EØS-stat kan derfor være i strid med etableringsretten i EØS-aftalens artikel 31 (23).

Som beskrevet ovenfor vil et rederi, som er fuldt skattepligtigt i Island og som har handelsskibe, der er registreret i en anden EØS-stat, blive pålagt en mindre favorabel beskatning end et rederi, som er fuldt skattepligtig i Island og som har handelsskibe, der er registreret i IIS. Forskellen i beskatningen udgør en restriktion i etableringsfriheden, da den får rederier til at afholde sig fra at lade skibe registrere i andre EØS-stater.

De islandske myndigheder har ikke forelagt overbevisende begrundelser om tvingende almene hensyn, som kan berettige en sådan restriktion for rederiers etablering i andre EØS-stater. Tilsynsmyndigheden har heller ikke set andre begrundelser for, at en sådan restriktion for etableringsfriheden skulle være nødvendig for at forfølge det mål, der ligger bag tonnageskatteordningen, nemlig at forbedre konkurrencevilkårene for rederier i Island i forhold til vilkårene i retsområder uden for EØS.

Tilsynsmyndigheden finder endvidere, at det islandske krav om registrering ikke er foreneligt med punkt 3.1(7) i retningslinjerne for søtransport, hvor det er anført, at skattelettelser skal være knyttet til et »EØS-flag«. I retningslinjerne for søtransport er det forklaret, at denne regel er til for at »øge EØS's flådes konkurrenceevne på verdensskibsfartsmarkedet«. Hvis udtrykket »en EØS-stat« læses i lyset af dette mål, understøtter det ikke indførelsen af et krav om registrering i den specifikke EFTA-stat, der yder støtten. Det støtter snarere den opfattelse, at det er en registrering i en hvilken som helst EØS-stat, der bør være kriteriet (24).

De islandske myndigheder har fremført, at de ikke kræver flagtilknytning, da alle skibe, der er registreret i IIS, frit kan vælge at føre et andet flag. Som tidligere forklaret under punkt 2.3.2 er det i artikel 6 i lov nr. 38/2007 om IIS fastsat, at et handelsskib, der er registreret i IIS, betragtes som et islandsk skib, uanset om det sejler med islandsk flag.

Tilsynsmyndigheden finder, at argumentet om frivillig brug af det islandske flag ikke er relevant, eftersom restriktionen i etableringsfriheden som tidligere nævnt stammer fra kravene om registrering. Selv om rederiet således kan føre et andet flag end det islandske, er det stadig forpligtet til at være registreret i IIS for at kunne være omfattet af den mere favorable tonnageskat. Til trods for Tilsynsmyndighedens henvendelser har de islandske myndigheder ikke fremført noget argument for, at et sådant dobbelt registreringskrav skulle være nødvendigt og stå i et rimeligt forhold til målet for tonnageskatteordningen.

Tilsynsmyndigheden konkluderer derfor, at kravet om registrering ikke er foreneligt med EØS-aftalens funktion, navnlig ikke med etableringsretten i aftalens artikel 31, og at det derfor ikke kan tillades i henhold til EØS-statsstøttereglerne.

I lyset af ovenstående finder Tilsynsmyndigheden ikke, at det er nødvendigt at se nærmere på de betænkeligheder, den havde givet udtryk for i beslutning nr. 721/07/KOL vedrørende kravet om fuld skattepligt for at kunne være omfattet af tonnageskatteordningen og refusionsordningen for søfolk. Under alle omstændigheder vil EØS-staternes dobbeltbeskatningsaftaler, som tidligere nævnt i fodnote 18, normalt indebære, at rederiers aktiviteter vil blive beskattet i den stat, hvor den effektive ledelse af selskabet foregår. Altså vil rederier, der er etableret i EØS med begrænset skattepligt i Island, normalt pålægges beskatning i den EØS-stat, hvor de er etableret.

3.2.   SPECIFIKKE BETINGELSER I TONNAGESKATTEORDNINGEN

3.2.1.    Fastsættelse af skattegrundlaget

Ifølge punkt 3.1(18) i retningslinjerne for søfart vil Kommissionen kun godkende ordninger, der beskatter den samme tonnage »i rimelig overensstemmelse med de ordninger, som allerede er blevet godkendt. På grundlag af egne erfaringer bemærker Tilsynsmyndigheden, at i stedet for at beregne en formodet profit og anvende den almindelige selskabsskat herpå, kan nogle stater vælge direkte at fastsætte særlige tonnageskattesatser. Tilsynsmyndigheden vil på lignende vis søge at fastholde en rimelig balance i tråd med de allerede godkendte ordninger«.

Tilsynsmyndigheden har sammenlignet de satser, der er anmeldt af de islandske myndigheder, med de satser, der er fastsat i ordninger, som er godkendt i andre EØS-stater:

Island	Danmark	Litauen	Italien	Norge (25)
Til og med 25 000 NT	Til og med 1 000 NT	Til og med 1 000 NT	Til og med 1 000 NT	Ingen skat for de første 1 000 NT
30 ISK (0,17 EUR) pr. 100 NT	0,90 EUR pr. 100 NT	0,93 EUR pr. 100 NT	0,90 EUR pr. 100 NT
	Fra 1 001 til og med 10 000NT	Fra 1 001 til og med 10 000NT	Fra 1 001 til og med 10 000NT	Fra 1 001 til og med 10 000NT
	0,70 EUR pr. 100 NT	0,67 EUR pr. 100 NT	0,70 EUR pr. 100 NT	0,22 EUR pr. 100 NT
	Fra 10 001 til og med 25 000 NT	Fra 10 001 til og med 25 000 NT	Fra 10 001 til og med 25 000 NT	Fra 10 001 til og med 25 000 NT
	0,40 EUR pr. 100 NT	0,43 EUR pr. 100 NT	0,40 EUR pr. 100 NT	0,15 EUR pr. 100 NT
Mere end 25 000 NT	Mere end 25 000 NT	Mere end 25 000 NT	Mere end 25 000 NT	Mere end 25 000 NT
10 ISK (0,06 EUR) pr. 100 NT	0,30 EUR pr. 100 NT	0,27 EUR pr. 100 NT	0,20 EUR pr. 100 NT	0,07 EUR pr. 100 NT
Alle beløb er angivet pr. dag.

Som det fremgår af ovenstående tabel, opererer den islandske ordning med et skattegrundlag, som er betydeligt lavere end i de fire andre EØS-stater (27).

Kommissionen har kun godkendt lavere skattesatser i meget specielle tilfælde (28). De islandske myndigheder har ikke givet Tilsynsmyndigheden nogen oplysninger om, at der skulle være særlige omstændigheder, som kunne berettige anvendelsen af lavere satser.

Tilsynsmyndigheden mener ikke, at det islandske skattegrundlag er på linje med de satser, der gælder i de andre EØS-stater, da det er betydeligt lavere og derfor ikke er på linje med punkt 3.1 (18) i retningslinjerne for søfart.

3.2.2.    Periode, som rederier er bundet til at forblive under tonnageskatteordningen

Rederier er bundet til at forblive under den islandske tonnageskatteordning i tre år.

Tilsynsmyndigheden har det synspunkt, at der bør gælde en tiårig bindingsperiode inden for EFTA-staterne (29).

Tilsynsmyndigheden er her på linje med Kommissionen. Den minimumsperiode, som er bindende i andre tonnageskatteordninger i EU, er på ti år. Kommissionen understreger, at ved at tillade forskellige kriterier for forskellige tonnageskatteordninger er der risiko for, at der opstår urimelige fordele, og at der kan være konkurrence mellem medlemsstaterne med hensyn til tonnageskatteordninger. Derfor var Kommissionen betænkelig ved en polsk skatteordning, som tillod en bindingsperiode på fem år, og den pegede på, at dette kunne føre til en skadevoldende divergens mellem tonnageskattesystemer, da det kunne gøre det polske skattesystem mere tillokkende og føre til udflagning inden for Fællesskabet (30).

Tilsynsmyndigheden mener ikke, at dette aspekt af den anmeldte ordning er foreneligt med EØS-aftalens artikel 61.

3.2.3.    Behandling af operatørselskaber

Tilsynsmyndigheden har i sin beslutning nr. 755/08/KOL angivet, at den har betænkeligheder med hensyn til, om den anmeldte ordning er kompatibel med EØS-aftalen for så vidt angår behandlingen af operatørselskaber.

De islandske myndigheder har ikke givet Tilsynsmyndigheden nogen oplysninger, som kan fjerne de pågældende betænkeligheder.

I lyset af ovenstående aspekter om, hvorvidt den anmeldte ordning er forenelig med EØS-aftalen, mener Tilsynsmyndigheden ikke, at det er nødvendigt nærmere at analysere den betænkelighed, som den havde givet udtryk for i beslutning nr. 721/07/KOL vedrørende operatørselskaber.

3.3.   SÆRLIGE BETINGELSER I REFUSIONSORDNINGEN FOR SØFOLK

3.3.1.    Regelmæssig passagersejlads mellem havne i EØS: støtten bør kun gives til ansættelse af EØS-søfolk

Ifølge punkt 3.2(2) i retningslinjerne for søfart kan der gives støtte i form af nedsatte satser for socialsikringsbidrag for EØS-søfolk, der beskæftiges om bord på skibe, som er registreret i en EØS-stat, samt nedsatte indkomstskattesatser for EØS-søfolk om bord på skibe, som er registreret i en EØS-stat. De islandske myndigheder har anmeldt en støtte til søfolkenes bidrag, af hvilket 90 % kan refunderes til rederiet.

I punkt 3.2(2) i retningslinjerne for søfart er søfolk defineret som:

—	statsborgere i EØS-staterne med hensyn til søfolk om bord på fartøjer (herunder ro-ro-færger), som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EØS

—	i alle andre tilfælde, alle søfolk, som er underkastet beskatning i en EØS-stat.

De islandske myndigheder har ikke givet en skriftlig definition af begrebet søfolk i en rets- eller forvaltningsret, men har bekræftet, at der ikke er krav om statsborgerskab, og heller ikke bopælskrav for søfolkene. Statsborgere fra tredjelande kan også være omfattet af ordningen. Tilsynsmyndigheden har i beslutning nr. 721/07/KOL anført, at ifølge punkt 3.2(2) i retningslinjerne for søfart bør der for regelmæssig passagersejlads mellem havne i EØS kun ydes støtte til beskæftigelse af EØS-søfolk.

De islandske myndigheder har ikke givet tilsynsmyndigheden nogen oplysninger, som bestrider dens vurdering.

På grundlag af de oplysninger, som tilsynsmyndigheden har modtaget, mener den derfor, at dette aspekt i ordningen ikke er i overensstemmelse med EØS-aftalen.

4.   KONKLUSION

På grundlag af ovenstående vurdering mener tilsynsmyndigheden, at ordningen for søtransport i form af en tonnageskatteordning og en refusionsordning for ansættelse af søfolk er uforenelige med statsstøttereglerne i EØS-aftalen.

Tilsynsmyndigheden er klar over, at selv om vedtagelsen af lovgivningen i sig selv betød, at ovennævnte anmeldelsespligt blev sat i gang, er der ikke foretaget nogen betalinger i forbindelse med de foranstaltninger, der er underkastet en formel undersøgelse, og det vil derfor ikke være nødvendigt med bestemmelser om inddrivelse —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Ordningen for søtransport i form af en tonnageskatteordning og en refusionsordning for ansættelse af søfolk er uforenelige med EØS-aftalen, jf. EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

Artikel 2

De islandske myndigheder underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning EFTA-Tilsynsmyndigheden om, hvilke foranstaltninger de har truffet for at efterkomme den.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Republikken Island.

Artikel 4

Kun den engelske udgave er autentisk.

---

(1)  I det følgende benævnt »Tilsynsmyndigheden«.

(2)  I det følgende benævnt »EØS-aftalen«.

(3)  I det følgende benævnt »tilsyns- og domstolsaftalen«.

(4)  I det følgende benævnt »protokol 3«.

(5)  Retningslinjer for anvendelse og fortolkning af artikel 61 og 62 i EØS-aftalen og artikel 1 i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen vedtaget og udstedt af Tilsynsmyndigheden den 19. januar 1994, offentliggjort i De Europæiske Fællesskaber Tidende i det følgende benævnt EFT/EUT L 231 af 3.9.1994, s. 1, og EØS-tillæg nr. 32 af 3.9.1994, s. 1. I det følgende benævnt »retningslinjerne for statsstøtte«. En ajourført udgave af statsstøtteretningslinjerne findes på Tilsynsmyndighedens websted: http://www.eftasurv.int/state-aid/legal-framework/state-aid-guidelines/

(6)  I det følgende benævnt retningslinjer for søtransport.

(7)  Beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004, offentliggjort i EUT L 139 af 25.5.2006, s. 37, og EØS-tillæg nr. 26 af 25.5.2006, s. 1, som ændret ved beslutning nr. 319/05/KOL af 14. december 2005, offentliggjort I EUT C 286 af 23.11.2006, s. 9, og EØS-tillæg nr. 57 af 23.11.2006, s. 31.

(8)  Offentliggjort i EUT C 96 af 17.4.2008, s. 37, og EØS-tillæg nr. 20 af 17.4.2008, s. 17.

(9)  For mere detaljerede oplysninger om de forskellige brevvekslinger mellem Tilsynsmyndigheden og de islandske myndigheder henvises til Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 721/07/KOL om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, offentliggjort i EUT C 93 af 17.4.2008, s. 37, og EØS-tillæg nr. 20 af 17.4.2008, s. 17.

(10)  Se fodnote 8 for henvisningen til EUT.

(11)  Der er allerede et islandsk skibsregister, som dækker fiskefartøjer, sejlbåde, færger osv., og som ikke vil blive erstattet af det senest indførte IIS. De to registre vil køre parallelt.

(12)  De islandske myndigheder har meddelt, at den islandske regering har fremlagt et lovforslag for parlamentet for at få udsat ikrafttrædelsen af lov nr. 38/2007 indtil 1. januar 2009. Lovforslaget blev forelagt parlamentet den 28. november 2007 og blev behandlet den 4. december 2007. Forslaget blev dog ikke vedtaget og blev aldrig sendt til andenbehandling i parlamentet. Både lov nr. 86/2007 og nr. 38/2007 trådte derfor i kraft den 1. januar 2008.

(13)  På det tidspunkt, da ordningen blev anmeldt, var selskabsskattesatsen på 18 %. Denne sats blev ændret til 15 % ved loven af 7. juni 2007 (»Lög um breyting á lögum nr. 90/2003, um tekjuskatt, með síðari breytingum, og lögum nr. 86/2007, um skattlagningu kaupskipaútgerðar«).

(14)  For en nærmere analyse af de problemer, som er identificeret af Tilsynsmyndigheden henvises til beslutning nr. 721/07/KOL, punkt 3.

(15)  Sag C-156/98, Tyskland mod Kommissionen, Sml. [2000], s. I-6857, præmis 26.

(16)  Se blandt andet punkt 3(3) i retningslinjerne for statsstøtte om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne.

(17)  Sag C-75/97, Belgien mod Kommissionen, Sml. [1999], s. I-3671, præmis 33.

(18)  Når der er indgået dobbeltbeskatningsaftaler, vil det normalt være den stat, hvor den effektive ledelse af selskabet foregår, der har beskatningsretten, også for drift, der foregår i andre EØS-stater gennem en filial osv. I ovennævnte eksempel vil beskatningen af et selskab, der er fast etableret i Island, derfor foregå i Island, også af indkomst, der er genereret uden for islandsk territorium. Det vil dog kun være indkomsten fra det skib, der er registreret i det islandske internationale skibsregister, som vil være omfattet af tonnageskatteordningen. Indkomsten fra driften af det andet skib vil blive beskattet efter den almindelige selskabsskatteordning. De islandske myndigheder har bekræftet dette.

(19)  Sag E-6/98 Norges regering mod EFTA-Tilsynsmyndigheden [1999] EFTA Court Report, s. 74, præmis 34; Sag E-1/04 Fokus Bank [2004] EFTA Court Report s.11, præmis 20.

(20)  Se for eksempel sag C-270/83 Kommissionen mod Frankrig Sml. [1986], s. 273, præmis 13, og sag C-311/97 Royal Bank of Scotland Sml. [1999], s. 2651, præmis 22.

(21)  Sag C-471/04 Keller Holding Sml. [2006], s. I-2017, præmis 49.

(22)  Sat 270/83 Kommissionen mod Frankrig Sml. [1986], s 273, præmis 13; sag C-311/97 Royal Bank of Scotland, jf. ovenfor, præmis 23-31; og sag C-253/03 CLT-UFA SA Sml. [2006], s. I-1831, præmis 14-17.

(23)  Sag C-221/89 Factortame Ltd. m.fl. Sml. [1991]s. I-3905, præmis 22-23.

(24)  Som det var tilfældet i beslutning nr. 755/08/KOL af 3. december 2008, hvor det der krævedes ifølge ordningen var, at der var en flagtilknytning til en af EØS-staterne.

(25)  I Norge beregnes der ikke en antaget indkomst. Tonnageskatten beregnes direkte ved at multiplicere skattesatserne med den anvendte tonnage. For Island, Danmark, Litauen og Italien er der tale om antaget indkomst, som så beskattes med den indenlandske almindelige selskabsskat. Selv om satserne i Norge og Island ser ud til at være næsten ens, kan de derfor føre til, at den skat, som rederiet i praksis skal betale, bliver meget forskellig. Som et eksempel herpå vil et rederi med en tonnage på 30 000 NT skulle betale en tonnageskat på ca. 46 EUR i Norge og ca. 7 EUR i Island ().

(26)  Se desuden Tilsynsmyndighedens beslutning om den norske tonnageskatteordning, beslutning nr. 755/08/KOL af 3. december 2008.

(27)  De nævnte satser er dem, der var gældende på datoen for vedtagelsen af beslutningen. De bygger på de nuværende valutakurser. Tilsynsmyndigheden mener imidlertid, at selv før finanskrisen havde indvirket på den islandske króna, var det islandske skattegrundlag ikke på linje med de satser, der anvendtes i de øvrige EØS-stater, jf. beslutning nr. 721/07/KOL.

(28)  Se Kommissionens beslutning 2005/417/EF af 30. juni 2004 om Belgiens påtænkte iværksættelse af en række fiskale foranstaltninger til fordel for søtransportsektoren. EUT L 150 af 10.6.2005, s. 1. De belgiske myndigheder ønskede at kunne tilbyde lavere skattesatser for større skibe, som var på vej til at blive udflaget. Der var en reduceret sats for skibe over 40 000 tons i det belgiske tilfælde, som blev godkendt, forudsat at skibet var nyt eller havde været registreret under et tredjelandsflag i de fem år, der gik forud for optagelsen i det belgiske system. Kommissionens betænkeligheder over for denne forskel i skattegrundlaget var, at et lavt skattegrundlag vil kunne føre til konkurrenceforvridning, hvis det tilskynder rederier uden for Belgien til at flytte deres skibe fra et andet register i Fællesskabet til det belgiske register.

(29)  Se beslutning nr. 755/08/KOL af 3. december 2008 om anmeldelsen af ændringer til det norske skattesystem for skibsfart.

(30)  Beslutning N 93/2006 — Polen.

---