1)

Det fremgår klart af De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis (2), at kompensation for offentlig tjeneste ikke udgør statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, hvis den opfylder visse betingelser. Opfylder kompensationen for offentlig tjeneste ikke disse betingelser, og er de almindelige betingelser for anvendelse af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, opfyldt, udgør en sådan kompensation derimod statsstøtte. Efter Tilsynsmyndighedens opfattelse gælder denne retspraksis også i forbindelse med EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

2)

Europa-Kommissionens beslutning 2005/842/EF af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (3), fastsætter betingelserne for, hvornår visse former for kompensation for offentlig tjeneste udgør statsstøtte, der er forenelig med artikel 86, stk. 2, og fritager kompensation, der opfylder disse betingelser, for forhåndsanmeldelsespligten. Beslutningen er endnu ikke indarbejdet i EØS-aftalen (4). Kompensation for offentlig tjeneste, der udgør statsstøtte og ikke er omfattet af beslutning 2005/842/EF, vil stadig skulle anmeldes på forhånd, også efter vedtagelsen af beslutningen. Formålet med disse rammebestemmelser er at klarlægge, på hvilke betingelser en sådan statsstøtte kan være forenelig med EØS-aftalen i henhold til EØS-aftalens artikel 59, stk. 2.

3)

Disse rammebestemmelser finder anvendelse på kompensation for offentlig tjeneste ydet til virksomheder i forbindelse med aktiviteter, der er underlagt reglerne i EØS-aftalen, med undtagelse af transportsektoren samt public service-radio- og tv-sektoren, der er omfattet af EFTA-Tilsynsmyndighedens rammebestemmelser for anvendelse af statsstøttereglerne på public service-radio- og tv-virksomhed (5).

4)

Disse rammebestemmelser finder anvendelse, medmindre andet gælder i henhold til særlige, mere restriktive bestemmelser om forpligtelser til offentlig tjeneste, der er indeholdt i EØS-reglerne for bestemte sektorer.

5)

Disse rammebestemmelser finder anvendelse, medmindre andet gælder i henhold til de gældende bestemmelser om offentlige indkøb og konkurrencereglerne (særlig EØS-aftalens artikel 53 og 54).

6)

I sin dom i Altmark-sagen (6) fastlagde De Europæiske Fællesskabers Domstol følgende betingelser for, hvornår kompensation for offentlig tjeneste ikke udgør statsstøtte:

7)

Når disse fire kriterier er opfyldt, udgør kompensationen for offentlig tjeneste ikke statsstøtte, og EØS-aftalens artikel 61 og artikel 1, i del I i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (i det følgende benævnt »aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen«) finder ikke anvendelse. Hvis EFTA-staterne ikke overholder disse kriterier, og de almindelige betingelser for anvendelse af EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, er opfyldt, udgør kompensation for offentlig tjeneste derimod statsstøtte.

8)

Tilsynsmyndigheden finder, at på EØS-aftalens nuværende udviklingsstade kan en sådan statsstøtte erklæres for forenelig med EØS-aftalen i henhold til EØS-aftalens artikel 59, stk. 2, hvis den er nødvendig for udførelsen af de pågældende tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse og ikke påvirker udviklingen i samhandelen på en måde, der er i strid med de kontraherende parters interesse. Følgende betingelser skal være opfyldt herfor.

9)

Det fremgår klart af De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis, at med undtagelse af de sektorer, hvor der findes regler i EØS-aftalen på området, har EFTA-staterne vide skønsbeføjelser hvad angår arten af de tjenesteydelser, der kan betegnes som værende af almindelig økonomisk interesse. Det er derfor Tilsynsmyndighedens opgave at sikre, at disse skønsbeføjelser anvendes på en måde, der ikke er åbenlyst forkert hvad angår definitionen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.

10)

Det følger af EØS-aftalens artikel 59, stk. 2, at virksomheder (7), der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, har fået overdraget en »særlig opgave«. Ved fastlæggelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste og ved vurderingen af, om de pågældende virksomheder opfylder disse forpligtelser, opfordres EFTA-staterne til at foretage brede høringer, især af brugerne.

11)

Begrebet tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse i EØS-aftalens artikel 59 indebærer, at de pågældende virksomheder af staten har fået overdraget en særlig opgave (8). Undtagen i de sektorer, hvor der findes EØS-regler på området, er det de offentlige myndigheder, der har ansvaret for at fastsætte de kriterier og betingelser, hvorunder disse tjenester skal udføres, uanset hvilken retlig status tjenesteyderen har, og uanset om tjenesten udføres i fri konkurrence eller ej. Heraf følger, at en overdragelse af en offentlig opgave er nødvendig for at definere disse virksomheders og statens respektive forpligtelser. Ved staten forstås centraladministrationen og regionale eller lokale myndigheder.

12)

Udførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse skal være overdraget virksomheden ved en eller flere officielle retsakter, hvis form kan fastlægges af den enkelte EFTA-stat. Denne eller disse retsakter skal bl.a. angive:

13)

Ved fastlæggelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste og ved vurderingen af, om de pågældende virksomheder opfylder disse forpligtelser, opfordres EFTA-staterne til at foretage brede høringer, især af brugerne.

14)

Kompensationen må ikke overstige, hvad der er nødvendigt til dækning af de omkostninger, der er forbundet med at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, under hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af disse forpligtelser. I kompensationen indregnes alle fordele ydet af staten eller med statsmidler af en hvilken som helst art. Den rimelige fortjeneste kan omfatte alle eller nogle af de produktivitetsgevinster, de pågældende virksomheder har opnået i en aftalt begrænset periode, uden at det forringer kvalitetsniveauet i de tjenesteydelser, virksomheden af staten har fået overdraget at udføre.

15)

Enhver kompensation skal reelt anvendes til udførelsen af den pågældende tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse. Kompensation for offentlig tjeneste, som er ydet til udførelsen af en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, men reelt anvendes til aktiviteter på andre markeder, er ikke berettiget og udgør som følge heraf uforenelig statsstøtte. Virksomheder, der modtager kompensation for offentlig tjeneste, har dog ret til at oppebære en rimelig fortjeneste.

16)

De omkostninger, der skal tages hensyn til i den forbindelse, er alle omkostningerne ved udførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse. Når denne tjenesteydelse er den pågældende virksomheds eneste aktivitet, kan der tages hensyn til alle dens omkostninger. Har virksomheden andre aktiviteter ud over tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse, kan kun de omkostninger, der er knyttet til denne tjenesteydelse, tages i betragtning. De omkostninger, der henføres under tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse, kan omfatte alle variable omkostninger ved udførelsen af denne tjenesteydelse, et passende bidrag til de faste omkostninger, der er fælles for både tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse og andre aktiviteter, og en passende forrentning af den egenkapital, der er afsat til tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse (9). Omkostningerne ved investeringer, bl.a. i infrastruktur, kan medregnes, når de er nødvendige for udførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse. De omkostninger, der henføres under enhver anden aktivitet uden tilknytning til tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse, skal omfatte alle de variable omkostninger, et passende bidrag til de fælles faste omkostninger og en rimelig kapitalforrentning. Disse omkostninger må under ingen omstændigheder henføres under tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse. Omkostningerne skal beregnes efter de kriterier, der er defineret ovenfor, og på grundlag af almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, som Tilsynsmyndigheden skal underrettes om ved den anmeldelse, der skal indgives efter artikel 1, stk. 3, i del I i protokol 3 i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen.

17)

De indtægter, der skal tages hensyn til, skal mindst omfatte alle indtægterne ved tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse. Har den pågældende virksomhed fået indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder i forbindelse med en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, der giver en fortjeneste, som overstiger den rimelige fortjeneste, eller har staten indrømmet den andre fordele, skal disse også tages i betragtning, uanset hvordan de klassificeres i forhold til EØS-aftalens artikel 61, og lægges til virksomhedens indtægter. EFTA-staten kan også bestemme, at fortjeneste fra anden virksomhed end tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse helt eller delvis skal medgå til finansiering af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse.

18)

Ved »rimelig fortjeneste« forstås en forrentning af egenkapitalen, der tager hensyn til virksomhedens risiko eller manglende risiko som følge af statens intervention, navnlig hvis staten indrømmer den særlige eller eksklusive rettigheder. Denne forrentning må normalt ikke overstige den gennemsnitlige kapitalforrentning i den pågældende sektor i de senere år. I sektorer, hvor der ikke findes nogen virksomhed, der kan sammenlignes med den, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse, kan sammenligningen foretages med virksomheder i andre EØS-stater eller om nødvendigt i andre sektorer, forudsat at der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i hver sektor. Ved fastlæggelsen af, hvad der udgør en rimelig fortjeneste, kan EFTA-staten indføre incitamentsbaserede kriterier, bl.a. i forhold til servicekvalitet og produktivitetsgevinster.

19)

Udøver en virksomhed aktiviteter, der både falder ind under og uden for tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse, skal omkostninger og indtægter ved tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse og omkostninger og indtægter ved de andre aktiviteter samt parametrene for fordelingen af omkostninger og indtægter fremgå særskilt af dens interne regnskaber. Hvis en virksomhed har fået overdraget at udføre flere tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, enten fordi de er tildelt af forskellige myndigheder, eller fordi der er tale om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse af forskellig art, skal dens interne regnskaber give mulighed for at forvisse sig om, at der ikke er forekommet overkompensation inden for hver af tjenesteydelserne. Disse principper finder anvendelse, medmindre andet gælder i henhold til bestemmelserne i den retsakt, der er nævnt i punkt 1 i bilag XV til EØS-aftalen (Kommissionens direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de visse virksomheder, som ændret), når denne retsakt finder anvendelse.

20)

EFTA-staterne skal med jævne mellemrum foretage eller lade foretage kontrol med henblik på at sikre, at der ikke forekommer overkompensation. Overkompensation er ikke nødvendig for udførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse og udgør derfor en uforenelig statsstøtte, der skal tilbagebetales til staten, og parametrene for kompensationens beregning skal opdateres.

21)

Overstiger overkompensationen ikke 10 % af den årlige kompensation, kan den fremføres til det efterfølgende år. Inden for nogle tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse kan omkostningerne variere betydeligt fra det ene år til det andet, navnlig når der er foretaget særlige investeringer. I så fald kan det for udførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse være nødvendigt, at der undtagelsesvis overkompenseres med over 10 % i nogle år. Der skal i anmeldelsen til Tilsynsmyndigheden redegøres for de særlige forhold, der kan begrunde en overkompensation med over 10 %. Situationen skal dog revurderes med intervaller, der er afpasset efter den enkelte sektor, men som under ingen omstændigheder bør overstige fire år. Enhver overkompensation, der konstateres efter udløbet af denne periode, skal tilbagebetales.

22)

Overkompensation kan anvendes til at finansiere en anden tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse udført af samme virksomhed, men en sådan overførsel skal fremgå af den pågældende virksomheds regnskaber og være foretaget i overensstemmelse med de regler og principper, der opstilles i disse rammebestemmelser, især hvad angår anmeldelse. EFTA-staterne sikrer, at sådanne overførsler kontrolleres behørigt. Gennemsigtighedsreglerne i den retsakt, der er nævnt i punkt 1 i bilag XV til EØS-aftalen (Kommissionens direktiv 80/723/EØF, som ændret) finder anvendelse.

23)

En overkompensation kan ikke forblive til en virksomheds rådighed under henvisning til, at der er tale om en statsstøtte, der kan anses for at være forenelig med EØS-aftalen (f.eks. miljøstøtte, beskæftigelsesstøtte og støtte til små og mellemstore virksomheder). Hvis en EFTA-stat ønsker at yde en sådan støtte, skal den overholde reglerne om forhåndsanmeldelse efter artikel 1, stk. 3, i del I i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen. Støtten må ikke udbetales, medmindre den er blevet godkendt af Tilsynsmyndigheden. Kan en sådan støtte falde ind under en gruppefritagelsesforordning, skal betingelserne i den relevante gruppefritagelsesforordning være opfyldt.

24)

I henhold til artikel 7, stk. 4, i del II i protokol 3 i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen (10) kan Tilsynsmyndigheden til en positiv beslutning knytte betingelser, hvorved støtte anses for at være forenelig med EØS-aftalen, og påbud, hvorved det kan sikres, at beslutningen overholdes. For tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse kan det være nødvendigt at fastsætte betingelser og påbud, bl.a. for at sikre, at støtte til de involverede virksomheder ikke i realiteten fører til overkompensation. I lyset af den konkrete situation, der gør sig gældende for den enkelte tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, kan det i forbindelse hermed være nødvendigt at kræve periodiske rapporter eller pålægge andre påbud.

25)

Disse rammebestemmelser træder i kraft, når de vedtages af Tilsynsmyndigheden. De udløber seks år efter deres ikrafttræden. Tilsynsmyndigheden kan efter høring af EFTA-staterne ændre rammebestemmelserne, før de udløber, hvis vigtige hensyn knyttet til udviklingen af EØS-aftalen tilsiger det. Fire år efter datoen for vedtagelse af disse rammebestemmelser foretager Tilsynsmyndigheden en konsekvensanalyse på grundlag af faktuelle oplysninger og resultaterne af de brede høringer, den vil foretage på grundlag af data fra EFTA-staterne. Resultaterne af konsekvensanalysen vil blive forelagt EFTA-staterne.

26)

Tilsynsmyndigheden vil anvende disse rammebestemmelser på alle anmeldte statsstøtteprojekter og træffe en beslutning om projekterne efter vedtagelsen af rammebestemmelserne, også selv om de pågældende projekter blev anmeldt forud for vedtagelsen. For ikke-anmeldt støtte anvender Myndigheden:

27)

Som foranstaltninger efter artikel 1, stk. 1, i del I i protokol 3 i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen foreslår Tilsynsmyndigheden, at EFTA-staterne bringer deres gældende ordninger for kompensation for offentlig tjeneste i overensstemmelse med disse rammebestemmelser senest 18 måneder efter meddelelsen af beslutningen til EFTA-staten. Senest en måned efter meddelelsen af beslutningen bør EFTA-staterne over for Tilsynsmyndigheden bekræfte, at de er indforstået med de foreslåede foranstaltninger. I mangel af svar vil Tilsynsmyndigheden antage, at den pågældende EFTA-stat ikke er indforstået.