23.12.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/30

---

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS AFGØRELSE Nr. 148/04/KOL

af 30. juni 2004

om miljøafgiftsforanstaltninger

(NORGE)

(2004/C 319/08)

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 61 og 63,

under henvisning til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (2), særlig artikel 24 og protokol 3 (3),

under henvisning til de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte (4), særlig kapitel 15 (5),

under henvisning til Tilsynsmyndighedens afgørelse om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure (6),

efter at have givet de direkte berørte parter lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger (7) i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 5 i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte (8) og under hensyntagen til de fremsatte bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   BAGGRUND

A.   SAGSFORLØB

B.   BESKRIVELSE AF DE RELEVANTE STØTTEFORANSTALTNINGER

1.   Fritagelser fra afgiften på elforbrug

a)   Fritagelsen fra afgiften på elforbrug for fremstillings-, mine- og drivhusindustrien

b)   Fritagelsen fra afgiften på elforbrug for brugere i bestemte regioner (kommuner)

2.   Fritagelser under CO2-afgiftssystemet

3.   Delvis ophævelse af SO2-afgiften

C.   TVIVLSSPØRGSMÅL REJST AF TILSYNSMYNDIGHEDEN I AFGØRELSEN OM AT INDLEDE EN UNDERSØGELSESPROCEDURE

1.   Fritagelser fra afgiften på elforbrug

a)   Fritagelse fra afgiften på elforbrug for visse industrier

b)   Fritagelsen fra afgiften på elforbrug for brugere i bestemte regioner (kommuner)

2.   Fritagelser under CO2-afgiftssystemet

a)   Fritagelsen for kul og koks brugt som råvare eller reduktionsmiddel i industriprocesser

b)   Fritagelsen for kul og koks brugt til energiformål i fremstillingen af cement og leca

c)   Den nedsatte CO2-afgiftssats for mineralolie for papir- og papirmasseindustrien

3.   Delvis ophævelse af SO2-afgiften

4.   Betegnelse som »nye støtte«

D.   DEN NORSKE REGERINGS BEMÆRKNINGER TIL AFGØRELSEN OM AT INDLEDE EN UNDERSØGELSESPROCEDURE

1.   Fritagelser fra afgiften på elforbrug

a)   Fritagelsen fra afgiften på elforbrug for visse industrier

b)   Fritagelsen fra afgiften på elforbrug for brugere i bestemte regioner

2.   Lempelser under CO2-afgiftssystemet

a)   Fritagelsen for kul og koks brugt som råvare eller reduktionsmiddel i industriprocesser

b)   Fritagelsen for kul og koks brugt til energiformål i fremstilling af cement og leca

c)   Den nedsatte CO2-afgiftssats for mineralolie for papir- og papirmasseindustrien

3.   Delvis ophævelse af SO2-afgiften

4.   Betegnelse som »nye støtte«

E.   BEMÆRKNINGER FRA TREDJEPART TIL AFGØRELSEN OM AT INDLEDE EN UNDERSØGELSESPROCEDURE

1.   Fritagelser fra afgiften på elforbrug

2.   Lempelser under CO2-afgiftssystemet

a)   Fritagelsen for kul og koks brugt som råvare eller reduktionsmiddel i industriprocesser

b)   Fritagelsen for kul og koks brugt til energiformål i fremstilling af cement og leca

c)   Den nedsatte CO2-afgiftssats for mineralolie for papir- og papirmasseindustrien

3.   Delvis ophævelse af SO2-afgiften

4.   Betegnelse som »nye støtte«

II.   VURDERING

A.   AFGØRELSENS ANVENDELSESOMRÅDE

B.   STATSSTØTTE SOM OMHANDLET I ARTIKEL 61, STK. 1, I EØS-AFTALEN

1.   Fritagelser fra afgiften på elforbrug

a)   Fritagelsen fra afgiften på elforbrug for fremstillings- og mineindustrien

Der skal i den sammenhæng erindres om, at EF-Domstolen i Adria Wien-dommen fastslog, at:

b)   Fritagelsen fra afgiften på elforbrug for brugere i bestemte regioner (kommuner)

2.   Lempelser under CO2-afgiftssystemet

a)   Fritagelsen for kul og koks brugt som råvare eller reduktionsmiddel i industriprocesser

b)   Fritagelsen for kul og koks brugt til energiformål i fremstillingen af cement og leca

c)   Den nedsatte CO2-afgiftssats for mineralolie for papir- og papirmasseindustrien

3.   Ophævelsen af SO2-afgiften på brug af kul og koks og på emissioner fra olieraffinaderier.

a)   Ophævelsen af SO2-afgiften på brug af kul og koks

b)   Ophævelsen af SO2-afgiften på emissioner fra olieraffinaderier

C.   VURDERING AF FORENELIGHED

Det hedder i miljøretningslinjernes punkt 46.1, at når en EFTA-stat af miljøhensyn indfører en ny afgift i en erhvervssektor eller for produkter, hvor der ikke er sket en afgiftsharmonisering på fællesskabsplan, eller den afgift, som medlemsstaten påtænker at indføre, er højere end den afgift, der er fastsat EF-standarden, kan beslutninger om fritagelse af en varighed på ti år være berettigede i to tilfælde:

(a)	Når sådanne fritagelser enten er betinget af, at der er indgået en aftale mellem den pågældende EFTA-stat og modtagervirksomhederne, hvorefter virksomhederne forpligter sig til at nå miljøbeskyttelsesmål, eller

(b)	når det af virksomhederne indbetalte beløb efter afgiftsnedsættelsen fortsat er højere end EF-minimumsbeløbet (hvis der findes en afgift på EF-plan — første led), eller det udgør en betydelig del af den nationale afgift (hvis afgiften ikke svarer til en harmoniseret afgift på EF-plan — andet led).

1.   Fritagelser fra afgift på elforbrug

a)   Fritagelsen fra afgiften på elforbrug for fremstillings- og mineindustrien

b)   Fritagelsen fra afgiften på elforbrug for brugere i bestemte regioner

2.   Lempelser under CO2-afgiftssystemet

a)   Fritagelsen for kul og koks brugt til energiformål i fremstilling af cement og leca

b)   Den nedsatte CO2-afgiftssats for mineralolie for papir- og papirmasseindustrien

CO2-afgiften på mineralolie fører til reduceret brug af fossilt brændsel og har dermed en mærkbar positiv virkning på miljøbeskyttelsen. Tilsynsmyndigheden bemærker, at papir- og papirmasseindustrien ifølge de norske myndigheders oplysninger havde reduceret emissionerne med 60 000 t i 1999. Desuden fremfører den norske regering i sin rapport »Norway's third national communication under the Framework Convention on Climate Change« (juni 2002 (61)), at:

D.   BETEGNELSE SOM »NY STØTTE« FRA 1. JANUAR 2002

a)   Tilslutningen til passende foranstaltninger er bindende

b)   Følger af den bindende virkning

E.   TILBAGEBETALING

a)   Berettigede forventninger

b)   Beløb, der skal tilbagebetales

F.   AFSLUTTENDE KONKLUSIONER

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

1.

Følgende norske foranstaltninger udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen: a) Fritagelsen fra afgiften på elforbrug for fremstillings- og mineindustrien. b) Fritagelsen for afgiften på elforbrug til fordel for virksomheder i Finmarken og syv kommuner i Nord-Troms (Karlsøy, Kvænangen, Kåfjord, Lyngen, Nordreisa, Skjervøy og Storfjord). c) Fritagelsen fra CO2-afgiften på kul og koks brugt til energiformål til fordel for cement- og lecaindustrien. d) Den nedsatte CO2-afgiftssats for mineralolie for papir- og papirmasseindustrien.

2.	Fritagelsen fra CO2-afgiften på kul og koks brugt som råvare eller reduktionsmiddel udgør ikke statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

3.	Ophævelsen af SO2-afgiften på brug af kul og koks og ophævelsen af SO2-afgiften på emissioner fra olieraffinaderier pr. 1. januar 2004 udgør ikke statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

4.	Foranstaltningerne omhandlet i punkt 1 i nærværende afgørelse udgør ny støtte pr. 1. januar 2002.

5.	Foranstaltningen omhandlet i punkt 1 d) i nærværende afgørelse er forenelig med EØS-aftalen indtil 31. december 2004.

6.	Foranstaltningerne omhandlet i punkt 1 a), b) og c) i nærværende afgørelse er uforenelige med EØS-aftalen.

7.	Med hensyn til den uforenelige støtte, som er omhandlet i punkt 1 c) i nærværende afgørelse, kræves der ingen tilbagebetaling.

8.

Den uforenelige støtte, der er omhandlet i punkt 1 a) og b) i nærværende afgørelse, skal tilbagebetales fra modtagere, den er blevet tildelt fra og med 6. februar 2003. Tilbagebetalingen skal foretages uden ophold i overensstemmelse med procedurerne i national lovgivning, under forudsætning af at disse ikke er til hinder for en umiddelbar, effektiv gennemførelse af afgørelsen. Det beløb, der skal tilbagebetales, skal svare til en betydelig del af den nationale afgift og mindst minimumssatsen på 0,5 EUR pr. MWh som fastsat i energiafgiftsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF). Beløbet tilskrives rente fra den dato, hvor støtten blev stillet til rådighed for modtagerne, indtil den er tilbagebetalt. Renten skal beregnes på grundlag af den referencesats, der anvendes til at beregne støtteækvivalenten af regionalstøtte med tillæg af rentes rente på årsbasis.

9.	Den norske regering anmodes om inden to måneder fra modtagelsen af denne afgørelse at underrette Tilsynsmyndigheden om de foranstaltninger, den har truffet for at overholde nærværende afgørelse.

10.	Denne beslutning er rettet til Kongeriget Norge.

11.	Den engelske udgave af denne beslutning er autentisk.

---

(1)  I det følgende benævnt »EØS-aftalen«.

(2)  I det følgende benævnt »aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen«.

(3)  Det skal bemærkes, at ændringerne til protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen i henhold til en aftale mellem EFTA-staterne af 10. december 2001 om ændring af protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol trådte i kraft den 28. august 2003. Herved indføjedes ordene »Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93« i protokol 3.

(4)  Retningslinjer for anvendelse og fortolkning af artikel 61 og 62 i EØS-aftalen og artikel 1 i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, vedtaget og udstedt af EFTA-Tilsynsmyndigheden den 19. januar 1994, offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994 og EØS-tillægget til EFT nr. 32 af 3.9.1994, senest ændret ved Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 62/04/KOL af 31. marts 2004, endnu ikke offentliggjort; i det efterfølgende benævnt »Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte«.

(5)  Kapitel 15 i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte vedrørende støtte til miljøbeskyttelse, vedtaget ved Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 152/01/KOL af 23. maj 2001 og offentliggjort i EFT L 237 af 6.9.2001, s. 16, og EØS-tillægget til EFT nr. 6 af 24.1.2002, herefter benævnt »miljøretningslinjerne«.

(6)  EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 149/02/KOL af 26. juli 2002 om miljøafgiftsforanstaltninger (Norge), offentliggjort i EUT L 31 af 6.2.2003, s. 36 og EØS-tillægget til EUT 8 af 6.2.2003, s. 2.

(7)  Notat til EFTA-staterne, EU-medlemsstaterne og berørte parter om afgørelserne om at indlede undersøgelsesproceduren med en opfordring til at fremsætte deres bemærkninger hertil senest to uger efter notatets offentliggørelse, offentliggjort i EUT C 105 af 1.5.2003, s. 38 og EØS-tillægget til EUT 22 af 1.5.2003.

(8)  Særlig punkt 5.3.2 i retningslinjerne.

(9)  Se fodnote 6.

(10)  Se fodnote 7.

(11)  I den pågældende bestemmelse henvises der til den statistiske klassifikation D, som svarer til NACE D kapitel 15-37.

(12)  I den pågældende bestemmelse henvises der til den statistiske klassifikation C, som svarer til NACE C kapitel 10-14.

(13)  Der henvises ikke til nogen statistisk klassifikation; sektoren hører dog sandsynligvis under NACE A.

(14)  Lov nr. 1203 af 23. december 1992: »[Forskrift om avgiftsmessig avgrensning og praktisering av fritak og lettelser i avgift på elektrisk kraft for industrien m.v.]«.

(15)  Jf. lov nr. 1203 af 23. december 1992: »[Forskrift om avgiftsmessig avgrensning og praktisering av fritak og lettelser i avgift på elektrisk kraft for industrien m.v.]«, som ændret ved lov af 21. december 2000 nr. 1344.

(16)  Lov nr. 1451 af 11. december 2001: »Forskrift om særavgifter«.

(17)  Den gældende kurs for den norske krone var den 3. januar 2002 8,0105 NOK = 1 EUR, og den 3. januar 2003 7,2360 NOK = 1 EUR (http://www.eftasurv.int/fieldsofwork/fieldstateaid/dbaFile791.html).

(18)  Light Expanded Clay Aggregate.

(19)  Loven skal i tilknytning til gennemførelsen af Rådets direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, IPPC-direktivet (EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26, som ændret ved direktiv 2003/87/EF, EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32) som inkorporeret i EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 27/97 (EFT L 242 af 4.9.1997, s. 76, og EØS-tillæg nr. 37 af 4.9.1997, s. 100) i overensstemmelse med direktivets krav anvendes med virkning fra 30. oktober 2007.

(20)  Ifølge aftalen erklærede PIL på vegne af de selskaber, der er opført i et bilag til erklæringen (de omfattede sektorer er: olieraffinaderier, kemiske/keramiske materialer, cement, ferrolegeringer og aluminium), at de ville udvikle teknologi og opføre rensningsanlæg, som ville kunne mindske Norges SO2-emissioner med mindst 5 000 t årligt. Endvidere ville PIL stille konkrete forslag til, hvordan en sådan emissionsnedbringelse kunne gennemføres, og til hvordan man kunne opnå en samlet reduktion på 7 000 t. PIL oprettede en såkaldt procesindustriernes miljøfond (»Fonden«), hvis formål skulle være at bidrage til at nedbringe virksomhedernes SO2-emissioner. De deltagende virksomheder og Fonden indgik den 18. december 2001 en »gennemførelsesaftale«, i henhold til hvilken de enkelte virksomheder var forpligtede til at foretage regelmæssige indbetalinger til Fonden. Disse skulle beregnes på grundlag af den enkelte virksomheds SO2-emissioner og satser fastsat af Fonden. Alle initiativer, som var berettigede til støtte fra Fonden, skulle være gennemført inden udgangen af 2009. Gennemførelsesaftalen trådte i kraft 1. januar 2002 og udløber 31. december 2009.

(21)  Vedrørende regionale afgiftsfritagelser som statsstøtte, jf. sag E-6/98 Den norske regering mod EFTA-Tilsynsmyndigheden, [1999], Rapport fra EFTA-Domstolen, s. 74.

(22)  Kommissionens beslutning af 3. april 2002 om Det Forenede Kongeriges fritagelse efter bestemmelsen om dobbelt anvendelsesformål fra klimaændringsafgiften (statsstøtte nr. C 18/2001 og C 19/2001, EFT L 229 af 27.8.2002, s. 15.

(23)  KOM (1997) 30 endelig udg., EFT C 139 af 6.5.1997, s. 14.

(24)  I mellemtiden blev Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (»direktivet om energiafgifter«) vedtaget den 27. oktober 2003 (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51), ikke inkorporeret i EØS-aftalen.

(25)  Det var ifølge de norske myndigheder tilfældet for produktion af siliciummetal og kiseljern.

(26)  Rådets direktiv nr. 92/82 EØF af 19. oktober 1992 om tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 19).

(27)  Grundafgiften på fyringsolie blev indført i 2000 og havde til formål at modvirke et skift fra el til olie til opvarmningsformål. Denne afgift blev opkrævet på samme afgiftsgrundlag som CO2-afgiften på mineralolie. Papir- og papirmasseindustrien har været helt fritaget fra grundafgiften på fyringsolie siden dens indførelse.

(28)  Sag C-143/99, Adria Wien Pipeline, Sml. [2001] I, s. 8365, præmis 49.

(29)  Se ovenstående fodnote 19.

(30)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, for så vidt angår Kyoto-protokollens projektmekanismer, og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32), ikke inkorporeret i EØS-aftalen.

(31)  Direktivet blev senere vedtaget som Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).

(32)  Der henvises til St.prp.nr. 1 (2002-2003).

(33)  Se ovenstående fodnote 31.

(34)  Overenskomst mellem medlemsstaterne i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab på den ene side og Kongeriget Norge på den anden side (EFT L 348 af 27.12.1974, s. 17). Denne bilaterale frihandelsaftale er stadig i kraft efter EKSF-traktatens udløb. Rettighederne og forpligtelserne under denne overenskomst blev overført fra EKSF til Det Europæiske Fællesskab som følge af afgørelse truffet af konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer af 19. juli 2002. Med EKSF-traktatens udløb i juli 2002 blev EF's behandling af statsstøtte til EKSF-stålsektoren inkorporeret i EF-traktatens generelle retsrammer.

(35)  Med hensyn til stålsektoren, se protokol 26 til EØS-aftalen samt artikel 5 i protokol 14 til EØS-aftalen. For så vidt angår de øvrige produkter, se artikel 1 og 2, stk. 1, i protokol 14 til EØS-aftalen samt artikel 1 og bilaget, som indeholder en fortegnelse over de produkter, der er nævnt i artikel 1 i den bilaterale frihandelsaftale.

(36)  Se punkt 17B.3.1. (1) i kapitel 17 B i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte vedrørende anvendelsen af statsstøtteregler for foranstaltninger i relation til direkte erhvervsbeskatning.

(37)  Se punkt 17B.3.1. (4) i kapitel 17B i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte samt sag 173/73, Italien mod Kommissionen, Sml. [1974], s. 709, præmis 15.

(38)  Se punkt 17B.3.1. (4) i kapitel 17B i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte.

(39)  Se forslag til afgørelse fremsat af generaladvokat Darmon i forenede sager C-72 og 73/91, Firma Sloman Neptun Schiffahrts, Sml. 1993 I, s. 887, præmis 50.

(40)  Jf. sag 173/73, præmis 15.

(41)  Jf. ovennævnte sag 143/99, præmis 55. Se også sag C-75/97, Belgien mod Kommissionen, Sml. [1999] I, s. 3671, præmis 31, hvor Domstolen udtaler, at »begrænsningen af tildeling af de forhøjede reduktioner til visse erhvervssektorer betyder, at der er tale om selektive reduktionsforanstaltninger, således at de opfylder betingelsen om specificitet«.

(42)  Jf. sag 143/99, præmis 48 og sag C-75/97, præmis 32.

(43)  Se statsstøtte nr. N 449/2001 — Tyskland, videreførelse af den økologiske afgiftsreform efter 31. marts 2002; statsstøtte nr. C 42/03 (tidl. NN 3/B/2001 og NN 4/B/2001) – Sverige, energiafgiftssystem, statsstøtte nr. NN 75/2002 — Finland, differentierede energiafgiftssatser på el.

(44)  Jf. sag 143/99, præmis 49.

(45)  Statsstøtte nr. C 33/2003 (tidl. NN 34/2003) — Østrig, refusion af energiafgifter på gas og el i 2002 og 2003, statsstøtte nr. N 449/2001 — Tyskland, videreførelse af den økologiske afgiftsreform efter 31. marts 2002, statsstøtte nr. NN 3/A/2001 og NN 4/A/2001) — Sverige, forlængelse af CO2-afgiftsordningen, statsstøtte nr. C 18/2001 (N 123/2000) — Det Forenede Kongerige, klimaændringsafgiften.

(46)  Elafgiften gjaldt f.eks. fuldt for bygge- og anlægssektoren, som hører under den statistiske klassificering F, svarende til NACE F.

(47)  Den norske elafgift kunne have skabt situationer, hvor f.eks. 75 % af kontorarealet blev brugt til administrationsformål, med det resultat at det samlede elforbrug i hele bygningen blev fritaget fra elafgiften.

(48)  Statsstøttesag nr. 416/1999 — Danmark, elreform. Se punkt 16 i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (EFT C 384 af 10.12.1998, s. 3) og det tilsvarende punkt 17B.3.1(4) i kapitel 17B i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte (EFT L 137 af 8.6.2000, s. 22, og EØS-tillæg nr. 26 af 8.6.2000, s. 12).

(49)  Se navnlig artikel 11 i den danske »Lov om afgift af elektricitet« på følgende adresse: http://147.29.40.90/DELFIN/HTML/A1998/0068929.htm.

(50)  Se fodnote 22.

(51)  Statsstøtte nr. NN 3A/2001 og NN 4A/2001 — Sverige, forlængelse af CO2-afgiftssystem. Se afgørelsens punkt 3.5 og 4.3.

(52)  Artikel 2, stk. 4, litra b), i direktivet.

(53)  Direktivets betragtning 22.

(54)  Kapitel 15 i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte, indledningen, punkt 5.

(55)  Under energiafgiftsdirektivet er det i overensstemmelse med et miljøafgiftssystems karakter og logikken bag det at udelukke mineralogiske processer fra rammerne (artikel 2, stk. 4, litra b), og betragtning 22). Det kan dog ikke være i overensstemmelse med systemets karakter og logikken bag det at udelukke nogle, men ikke alle mineralogiske processer fra en energiafgift som under det norske afgiftssystem.

(56)  Der henvises derimod til sag C-53/00, Ferring SA mod Agence centrale des organismes de sécurité sociale (ACOSS), Sml. 2001 I, s. 9067, hvor Domstolen fastslog, at en afgift pålignet direkte salg af lægemidler til apoteker, men ikke til grossister, svarede til at indrømme grossister en selektiv skattefritagelse. I denne sag var de to grossistgrupper i direkte konkurrence med hinanden, den pågældende afgift havde en direkte virkning på det konkurrencemæssige forhold mellem dem, og de franske myndigheders udtrykkelige mål havde været at skabe en sådan virkning.

(57)  Jf. Generaladvokat Tizzanos afgørelse i sag C-53/00, Ferring, præmis 38.

(58)  Se fodnote 22 og 51.

(59)  Det vil sige 0,5 EUR pr. MWh, se artikel 10 og bilag I, tabel C, i Rådets direktiv 2003/96/EF.

(60)  Kapitel 25 i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte.

(61)  http://odin.dep.no/archive/mdvedlegg/01/17/T1386032.pdf

(62)  EFT L 316 af 31.10.1992, s. 19.

(63)  Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet.

(64)  Se i denne sammenhæng sag C-242/00, Tyskland mod Kommissionen, Sml. 2002 I, s. 5603, præmis 28.

(65)  Sag 242/00, Tyskland mod Kommissionen, præmis 28. Den bindende karakter af tilslutningen til passende foranstaltninger er nu udtrykkeligt fastlagt i artikel 19, stk. 1, anden sætning, i del II til protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen.

(66)  Se i denne sammenhæng sag C-313/90, CIRFS, Sml. 1993 I, s. 1125, præmis 36.

(67)  Jf. f.eks. statsstøtte nr. C 42/2003, Sverige, statsstøtte nr. E 10/2000, Tyskland, og statsstørre nr. C 37/2000, Portugal.

(68)  Jf. sag 313/90, CIRFS, præmis 35.

(69)  Jf. punkt 14 i høringen, Sml. [1993], s. 1151.

(70)  I ovennævnte afgørelse om at indlede en undersøgelsesprocedure i forbindelse med miljøafgifter i Sverige var det Kommissionens opfattelse, at Sveriges tilslutning til de passende foranstaltninger i sig selv betød, at hidtil eksisterende støtte blev til ny støtte, i det omfang støtteordningerne ikke var i overensstemmelse med de nye retningslinjer. Som i denne sag havde Kommissionen ikke, inden den traf sin afgørelse, foretaget nogen enkeltstående vurdering af de forskellige svenske ordninger, jf. statsstøtte nr. C 42/2003.

(71)  Jf. sag C-242/00, præmis 28.

(72)  Sag C-36/00, Spanien mod Kommissionen, Sml. [2002] I, s. 3243, præmis 24, 25 og 32.

(73)  Se artikel 14, del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen og (før ikrafttrædelsen af ændringen til protokol 3 den 28. august 2003), punkt 6.2.3 i kapitel 6 i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte.

(74)  Jf. sag C-169/95, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1997 I, s. 135, præmis 51, sag C-24/95 Alcan Deutschland, Sml. 1997 I, s. 1591, præmis 25 og sag T-55/99 Confederación Española de Transporte de Mercancías (CETM), Sml. [2000] II, s. 3207, præmis 121-131.

(75)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for EF-traktatens artikel 93.

(76)  Se fodnote 6.

(77)  Det er rent faktisk sandsynligt, at de fleste støttemodtagere fik kendskab til Norges tilslutning til de passende foranstaltninger og tvivlen om, hvorvidt støtteordningerne var forenelige, enten i maj 2002, da offentligheden blev informeret herom i den norske regerings reviderede finanslov for 2002, i oktober 2002, hvor regeringen offentliggjorde sine bemærkninger til Tilsynsmyndighedens beslutning om at indlede undersøgelsesproceduren og desuden informerede offentligheden om denne beslutnings hovedindhold i finansloven for 2003, eller senest i december 2002, hvor regeringen offentliggjorde en rapport om følgerne af de nye miljøretningslinjer for elafgiften.

(78)  Dette er i overensstemmelse med Kommissionens praksis (jf. statsstøtte nr. C33/2003 — Østrig), om end Kommissionen før vedtagelsen af elafgiftsdirektivet mente, at en sats skulle helt ned på 20-25 % af den generelle afgiftssats for at kunne udgøre en betydelig del af den nationale afgift (statsstøtte nr. N 449/2001 – Tyskland, statsstøtte nr. NN 3A/2001 og NN 4A/2001 – Sverige.

(79)  Se artikel 14, stk. 2, del II, i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen samt kapitel 34 i retningslinjerne for statsstøtte.

---