This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document E2000C0067
Recommendation of the EFTA Surveillance Authority No 67/00/COL of 24 March 2000 concerning a coordinated monitoring programme for 2000 to ensure compliance with maximum levels of pesticide residues in and on cereals and certain products of plant origin, including fruit and vegetables
EFTA-Tilsynsmyndighedens henstilling nr. 67/00/KOL af 24. marts 2000 om et samordnet overvågningsprogram for 2000 for at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på korn af vegetabilske produkter, herunder frugt og grøntsager
EFTA-Tilsynsmyndighedens henstilling nr. 67/00/KOL af 24. marts 2000 om et samordnet overvågningsprogram for 2000 for at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på korn af vegetabilske produkter, herunder frugt og grøntsager
EFT L 274 af 26.10.2000, p. 36–41
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
In force
EFTA-Tilsynsmyndighedens henstilling nr. 67/00/KOL af 24. marts 2000 om et samordnet overvågningsprogram for 2000 for at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på korn af vegetabilske produkter, herunder frugt og grøntsager
EF-Tidende nr. L 274 af 26/10/2000 s. 0036 - 0041
EFTA-Tilsynsmyndighedens henstilling nr. 67/00/KOL af 24. marts 2000 om et samordnet overvågningsprogram for 2000 for at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på korn af vegetabilske produkter, herunder frugt og grøntsager EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN, - som henviser til EØS-aftalen, særlig artikel 109 og protokol 1, som henviser til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, særlig artikel 5, stk. 2, litra b), og protokol 1 heri, som henviser til den retsakt, der er omhandlet i punkt 38 i kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn (Rådets direktiv 86/362/EØF)(1), særlig artikel 7, stk. 2, litra b), som henviser til den retsakt, der er omhandlet i punkt 54 i kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (Rådets direktiv 90/642/EØF)(2), særlig artikel 4, stk. 2, litra b), som har hørt EFTA-Levnedsmiddelkomitéen, der bistår EFTA-Tilsynsmyndigheden, og som tager følgende i betragtning: I henhold til artikel 7, stk. 2, litra b), i direktiv 86/362 og artikel 4, stk. 2, litra b), i direktiv 90/642 skal EFTA-Tilsynsmyndigheden hvert år inden den 31. december forelægge EFTA-Levnedsmiddelkomitéen, der bistår EFTA-Tilsynsmyndigheden, en henstilling til EFTA-landene om tilrettelæggelse af et samordnet overvågningsprogram for at sikre overholdelse af de maksimalgrænseværdier for pesticidrester, der er anført i bilag II til ovennævnte direktiver. EFTA-Tilsynsmyndigheden bør hvert år rette en henstilling om et overvågningsprogram. Europa-Kommissionens og EU-medlemsstaternes erfaringer med at udarbejde, gennemføre og skrive rapport om de foregående årlige samordnede overvågningsprogrammer viser, at flerårige programmer er mest effektive og praktiske. I denne henstilling bør der lægges en rammeplan for fremtidige programmer. EFTA-Tilsynsmyndigheden bør gradvis arbejde hen imod et system, som giver mulighed for at fastslå den faktiske eksponering for pesticider i kosten, jf. artikel 7, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 86/362 og artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 90/642. For at gøre det lettere at undersøge, om det kan lade sig gøre at foretage sådanne skøn, bør der fremskaffes data om overvågning af pesticidrester i en række fødevarer, der udgør væsentlige bestanddele i kosten i EF. I betragtning af de ressourcer, der er til rådighed til overvågning af pesticidrester på nationalt plan, har EFTA-landene kun mulighed for at analysere prøver af 4-5 produkter om året inden for det samordnede overvågningsprogram. Hvert pesticid bør normalt overvåges i 20 fødevarer i en række 5-års cyklusser. I betragtning af den anbefalede overvågning af restkoncentrationer i 2000 vil det kunne undersøges, om det kan lade sig gøre at anvende data for pesticiderne acephat, benomyl-gruppen, chlorpyriphos, iprodion og methamidophos, da disse sammensætninger (der identificeres som gruppe A i bilag I) allerede blev overvåget mellem 1996 og 1999 med henblik på vurdering af den faktiske eksponering i kosten. I betragtning af den anbefalede overvågning af restkoncentrationer i 2000 og 2001 vil det kunne undersøges, om det kan lade sig gøre at anvende data for pesticiderne diazinon, metalaxyl, methidathion, thiabendazol og triazophos, da disse sammensætninger (der identificeres som gruppe B i bilag I) allerede blev overvåget mellem 1997 og 1999 med henblik på vurdering af den faktiske eksponering i kosten. I betragtning af den anbefalede overvågning af restkoncentrationer i 2000, 2001 og 2002 vil det kunne undersøges, om det kan lade sig gøre at anvende data om pesticiderne chlorpyriphos-methyl, deltamethrin, endosulfan, imazalil, lambda-cyhalothrin, maneb-gruppen, mecarbam, permethrin, pirimiphos-methyl og vinclozolin, da disse sammensætninger (der identificeres som gruppe C i bilag I) allerede blev overvåget mellem 1998 og 1999 med henblik på vurdering af den faktiske eksponering i kosten. Det er nødvendigt at anvende en systematisk statistisk metode til at fastsætte antallet af prøver, der skal tages som led i den særlige samordnede foranstaltning. Denne metode er fastsat af Kodeks Alimentarius-Kommissionen(3). På basis af en binominal sandsynlighedsfordeling kan det beregnes, at undersøgelse af et samlet antal prøver på 459 giver 99 % sikkerhed for at opdage en prøve, der indeholder pesticidrester over detektionsgrænsen, hvis det forudsættes, at 1 % af de vegetabilske produkter indeholder restkoncentrationer over detektionsgrænsen. Det samlede antal prøver, som hvert EFTA-land skal tage, bør fordeles på grundlag af befolkningens størrelse og antallet af forbrugere, idet der mindst skal tages 12 prøver pr. produkt om året. EU-medlemsstaternes eksperter drøftede udkastet til retningslinjer for kvalitetskontrolprocedurer for analyse af pesticidrester, der er offentliggjort i bilag II(4), til overvågningshenstillingen for 1999 i Oeiras, Portugal, den 15. og 16. september 1997, og retningslinjerne blev drøftet og taget ad notam i undergruppen vedrørende pesticidrester under arbejdsgruppen om plantesundhed den 20. og 21. november 1997. EU-medlemsstaterne blev enige om, at udkastet til retningslinjer så vidt muligt bør gennemføres af EU-medlemsstaternes analyselaboratorier og revideres i lyset af denne erfaring. I henhold til artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 90/642 skal EFTA-landene angive hvilke kriterier, de har lagt til grund for udarbejdelsen af de nationale overvågningsprogrammer, når de sender oplysninger til EFTA-Tilsynsmyndigheden om gennemførelsen af programmerne i det foregående år. Det bør også oplyses, hvilke kriterier der er lagt til grund for fastsættelsen af antallet af stikprøver og analyser, hvilke indberetningsniveauer der anvendes, og efter hvilke kriterier de er fastsat. Der bør gives oplysninger om godkendelse af de laboratorier, der foretager analyserne, i henhold til den retsakt, der er omtalt i punkt 54n i kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen om supplerende bestemmelser vedrørende offentlig kontrol med levnedsmidler (Rådets direktiv 93/99/EØF)(5). Oplysningerne om overvågningsprogrammernes resultater er yderst velegnede til elektronisk/datamatiseret behandling, -lagring og -transmission. Der er udviklet et format, for at Kommissionen kan sende medlemsstaterne disketter. Det samme format kan anvendes af EFTA-landene. EFTA-landene bør derfor kunne sende deres rapporter til EFTA-Tilsynsmyndigheden i standardformatet. Det er mest effektivt, hvis der udarbejdes retningslinjer for videreudvikling af et sådant standardformat. Liechtenstein skal overholde bestemmelserne i de retsakter, der er omhandlet i kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen, fra den 1. januar 2000. Liechtenstein er derfor omfattet af denne henstilling for 2000 - HENSTILLER: at Island, Liechtenstein og Norge: 1) udtager prøver og foretager analyser af de produkt/pesticidrest-kombinationer, der er anført i bilag I, på grundlag af de 12 stikprøver af hvert produkt, som så vidt muligt afspejler de enkelte EFTA-landes, EØS' og tredjelandes andel af EFTA-landenes marked. For mindst ét pesticid, som eventuelt udgør en akut risiko, udføres der for et af produkterne en individuel analyse af emnerne i den sammensatte prøve: der udtages to prøver af et passende antal emner, fortrinsvis fra den samme producent. Hvis der i den første sammensatte prøve påvises indhold af pesticidet, skal emnerne i den anden prøve analyseres individuelt. I 2000 undersøges kombinationen agurker/methamidophos og/eller pærer/chlormequat 2) senest den 31. august 2000 indberetter resultaterne af den del af den særlige foranstaltning, der er fordelt for 2000 i bilag I, med oplysninger om, hvilke analysemetoder der er anvendt, og hvilke indberetningsniveauer der er nået, i overensstemmelse med kvalitetskontrolprocedurerne i bilag II til EFTA-Tilsynsmyndighedens henstilling for 1999 i et format som vist i bilag III til nævnte henstilling 3) senest den 31. august 2000 sender EFTA-Tilsynsmyndigheden og EØS/EFTA-landene alle de oplysninger, der kræves i artikel 7, stk. 3, i direktiv 86/362 og artikel 4, stk. 3, i direktiv 90/642 om 1999-overvågningen for i det mindste ved stikprøvekontrol at sikre, at maksimalgrænseværdierne for pesticidrester overholdes, inklusive: 3.1) - resultaterne af deres nationale programmer for pesticider, der er anført i bilag II i direktiv 86/362 og 90/642, i forhold til harmoniserede værdier, og hvis der endnu ikke er fastsat nogen på EU-niveau, i forhold til de gældende nationale værdier 3.2) - oplysningerne om deres laboratoriers kvalitetskontrolprocedurer, og især oplysninger om aspekter ved retningslinjerne for kvalitetskontrolprocedurer for analyse af pesticidrester, som de ikke har kunnet anvende eller har haft problemer med at anvende 3.3) - oplysningerne om godkendelse af analyselaboratorierne i henhold til artikel 3 i direktiv 93/99 (herunder godkendelsestype, godkendelsesorgan og kopi af godkendelsen). 4) Denne henstilling er rettet til Island, Liechtenstein og Norge. Udfærdiget i Bruxelles, den 24. marts 2000. På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne Hannes Hafstein Medlem af kollegiet (1) I det følgende refereret til som "direktiv 86/362". (2) I det følgende refereret til som "direktiv 90/642". (3) Kodeks Alimentarius, pesticidrester i levnedsmidler, Rom 1994, ISBN 92-5-203271-1, bind 2, s. 372. (4) EFTA-Tilsynsmyndigheden, dok. nr. 99-899-D. (5) I det følgende refereret til som direktiv 93/99. BILAG I Pesticid/produkt-kombinationer, der skal overvåges i forbindelse med den særlige foranstaltning, der er nævnt i nr. 1 i henstillingen >TABELPOSITION> (a) Ris (afskallet eller poleret), agurk, hovedkål og ærter (frosne eller friske, analyseret uden bælg). (b) Æbler, byg, tomater og salat. (c) Pærer, bananer, bønner (friske eller frosne) og kartofler. (d) Gulerødder, appelsiner, ferskner og spinat.