Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2021/C 470/06)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Andorra

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan euromedlemsstater og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som andre 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat: Andorra

Anledning til erindringsmønten: En håndsrækning til vores ældre

Beskrivelse af designet: Temaet for mønten »CUIDEM LA NOSTRA GENT GRAN« (en håndsrækning til vores ældre) er symboliseret ved et motiv, som gengiver et ungt menneskes hånd, der holder en anden, ældre hånd. Under hænderne ses et stetoskop. Navnet på den udstedende stat »ANDORRA« omkranses af en række coronaviruspartikler (SARS-CoV-2-virus), hvilket skal symbolisere statens forpligtelse til at begrænse spredningen af virusset og drage omsorg for befolkningen. Motivet indeholder også udstedelsesåret »2021«. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Forventet antal udstedte mønter:70 000

Udstedelsesdato: Sidste kvartal i 2021

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).