This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2019/057/13
Call for proposals — The European Investment Bank Institute proposes a new EIBURS sponsorship under its Knowledge Programme
Indkaldelse af forslag — Den Europæiske Investeringsbanks Institut foreslår et nyt EIBURS-sponsorat inden for sit videnprogram
Indkaldelse af forslag — Den Europæiske Investeringsbanks Institut foreslår et nyt EIBURS-sponsorat inden for sit videnprogram
EUT C 57 af 13.2.2019, p. 24–26
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
13.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 57/24 |
Indkaldelse af forslag
Den Europæiske Investeringsbanks Institut foreslår et nyt EIBURS-sponsorat inden for sit videnprogram
(2019/C 57/13)
EIB-Instituttets videnprogram uddeler sine forskningsstipendier gennem forskellige ordninger, bl.a.:
EIBURS, the EIB University Research Sponsorship Programme
EIBURS uddeler stipendier til universitetsinstitutter eller forskningscentre, som er tilknyttet universiteter i EU, kandidatlande eller potentielle kandidatlande, der arbejder med forskning inden for emner af central interesse for Banken. EIBURS-stipendier – på op til 100 000 EUR årligt over tre år – tildeles på konkurrencebasis interesserede universitetsinstitutter eller forskningscentre med anerkendt ekspertise på de udvalgte områder. De forslag, der udvælges, vil indebære levering af forskellige output, som vil indgå i en aftale med Den Europæiske Investeringsbank.
For studieåret 2019/20 ønskes der i EIBURS-programmet forslag vedrørende et nyt forskningsemne:
»Indarbejdelse af miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige kriterier (ESG-kriterier) i kreditanalyse og kreditvurdering«
1. Projektets fokus
Forskningsprojektet har fokus på at udvikle en formel metodologi, på grundlag af grundig akademisk forskning, for indarbejdelse af miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige (ESG-kriterier) i kreditanalyse og kreditvurdering.
Der er en tydelig tendens til at indarbejde bæredygtighedskriterier på tværs af investeringsporteføljer inden for tildeling af aktiver. Syv aktivejere på topti integrerer bæredygtighed på tværs af alle aktiver, og samtidig er bæredygtige investeringsaktiver i Europa, USA og Canada steget fra 13 billioner USD i 2012 til 23 billioner USD i 2016. Under en ESG-konference arrangeret af Moody's for nylig anså de fleste udstedere og investorer indførelsen af ESG-faktorer for at være »kommet for at blive« i investeringsverdenen, mens omkring en tredjedel betragtede det som »noget, der vil være mere udbredt om 3-5 år« – alternativet »ESG er ikke relevant« fik ingen stemmer. I den samme afstemning anså 80 % »kvantificering og modellering« for den største vanskelighed med hensyn til at indarbejde ESG i kreditanalyser.
Desuden har det internationale investornetværk Principles for Responsible Investment (PRI) offentliggjort en erklæring om ESG i kreditvurderinger, »Statement on ESG in credit ratings«, i maj 2016. Over 135 investorer, som forvalter aktiver på over 27 billioner USD, samt 17 kreditvurderingsbureauer, tilsluttede sig erklæringen, som anerkender, at ESG-faktorer kan påvirke låntagernes pengestrømme og sandsynligheden for misligholdelse af lånet, og de er derfor vigtige elementer i kreditvurderingsbureauernes vurdering af låntagernes kreditværdighed. Det har f.eks. fået de to største kreditvurderingsbureauer (Moody's og S&P) til for nylig at udgive rapporter om, hvordan de indarbejder ESG-faktorer i deres rating-metodologi.
Med hensyn til lovgivning bekræftede Europa-Kommissionen den 24. maj 2018 de fire første lovforslag som led i Kommissionens handlingsplan om bæredygtig finansiering, nemlig om benchmarks, grønne definitioner, investorforpligtelser og detailinvestering. På ESG-området har Kommissionen planer om at indføre oplysningspligt med hensyn til, hvordan institutionelle investorer og formueforvaltere integrerer ESG-faktorer i deres risikoprocesser.
Desuden nævner Kommissionen udtrykkeligt at »inddrage alle relevante interessenter for at finde metoder til at integrere bæredygtighedsfaktorer i kreditvurderingsbureauernes vurderinger« og »at der kan dukke nye kreditvurderingsbureauer op, som opfylder dette formål«. Kommissionen anerkender, at bæredygtighedsforskernes fokus på meget store udstedere gør mindre udstedere mindre attraktive for institutionelle investorer, og Kommissionen bifalder løsninger til at bevare mindre aktørers markedsadgang.
Den endelige metodologi/det endelige produkt skal være til offentlig benyttelse på markedet.
2. Forslag til handlingsplan
Dette projekt repræsenterer en forskningsindsats uden slutdato i et emne, hvor der foreligger meget lidt akademisk arbejde. I lyset heraf er det endnu ikke tid til detaljerede oplysninger om den metodologiske fremgangsmåde, der skal følges. Et af forskningsindsatsens første resultater vil faktisk være at finde frem til en relevant forskningsmetodologi. På dette tidlige tidspunkt forudses der dog visse forskningsopgaver for at finde frem til en metodologi, der virker:
|
1. |
Analyse af litteratur om emnet: en grundig og udtømmende søgning i akademisk og praktisk litteratur om emnet. Det er en udbredt opfattelse, at ESG-faktorer ikke alene påvirker virksomheders værdi, men også kreditvurderinger, selv om der som nævnt kun foreligger relativt lidt akademisk arbejde om emnet. |
|
2. |
Indsamling af stamdata: indsamling af data til en analyse af forskellige modeller og fremgangsmåder. Dette bør omfatte detaljerede data om kreditrisiko samt ESG- og klimakriterier på tværs af sektorer og geografisk beliggenhed. Nøjagtige data af høj kvalitet er et centralt element i dette projekt, navnlig at kunne benytte en tilstrækkelig lang tidsserie. |
|
3. |
Dataanalyse: forskningens primære fokus bør være på at forstå, hvordan ESG-faktorer påvirker kreditvurderinger, men forskningsprojektet bør også omfatte en analyse af påvirkningen med hensyn til kreditafkast. Indsatsen bør omfatte en vurdering af tre faktorers relative betydning, nemlig E for miljømæssig, S for social og G for forvaltningsmæssig, hvad angår både den enkelte beholdning og hele sektoren. |
|
4. |
Afprøvning og kalibrering af strukturelle kreditrisikomodeller: at udforme en metodologi med mulighed for formel indarbejdelse af ESG-faktorer i kreditvurderinger. At analysere forholdet mellem ESG-faktorer og kreditrisici som prissat af de finansielle markeder samt at udforske konsekvenserne med hensyn til kreditvurdering og analysemetoder. En indsats bør beskæftige sig med hensigtsmæssig finjustering og kalibrering af modellerne for at sikre, at de ikke alene er egnet til analyse af de sædvanlige finansielle risikofaktorer på makro- og mikroniveau, men også til analyse af ikke-finansielle risikofaktorer. |
|
5. |
Scenarieanalyse: ovennævnte analyse bør udmunde i et ex post-perspektiv på ESG-faktorers indvirkning på kreditrisiko, men det kan ikke give beslutningstagere oplysning om de forventede virkninger af ekstreme begivenheder eller scenarier (f.eks. klimascenarier) fremadrettet. I denne sammenhæng forventes en scenarieanalyse at være relevant med hensyn til at færdiggøre måleindsatsen vedrørende ESG-faktorers indvirkning på kreditvurderinger ud fra et ex ante-perspektiv. |
|
6. |
Robusthedstjek: der bør udføres en række robusthedstjek, herunder en sortering af kreditvurderinger i et forsøg på at vise, hvorvidt afkastet på værdipapirer med en lav ESG-score efterfølgende generelt udviser større volatilitet end værdipapirer med samme rating og en høj ESG-score. En grundig analyse med henblik på vurdering af, hvorvidt indførelsen af yderligere kvantitative indikatorer fra trin 4 og 5 kan bidrage til at bortforklare de tværsnitsforskelle i afkastvolatilitet, som ikke blot kan forklares ved forskelle i kreditvurderinger. |
|
7. |
Udformning af en formel metodologi for indarbejdelse af ESG-faktorer i kreditvurderinger: det udførte forskningsarbejde forventes at blive udmøntet i et forslag til en omfattende metodologi for indarbejdelse af ESG-faktorer i kreditvurderinger. |
Så vidt EIB ved, er der endnu ikke udviklet en integreret metodologi for kreditvurdering, som omfatter ESG-kriterier. Forskningsprojektet bør derfor bidrage til udvikling af en sådan metodologi med særlig fokus på anvendelse heraf på mindre udstedere i overensstemmelse med Kommissionens ønske om at bevare mindre aktørers markedsadgang.
Forslag indgives på engelsk senest den 15. april 2019 kl. 24.00 (CET). Forslag modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning. Forslagene sendes til:
Events.EIBInstitute@eib.org
For yderligere oplysninger om EIBURS-udvælgelsen og om EIB-Instituttet henvises til: http://institute.eib.org/.