Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2017/205/10

    Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8500 — Central/SIGNA Prime/JVCo) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst. )

    EUT C 205 af 29.6.2017, p. 59–59 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    29.6.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 205/59


    Anmeldelse af en planlagt fusion

    (Sag M.8500 — Central/SIGNA Prime/JVCo)

    Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

    (EØS-relevant tekst)

    (2017/C 205/10)

    1.

    Den 20. juni 2017 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Harng Central Department Store Ltd (»Central«, Thailand) og Berlin, Tauentzienstraße 21-24 Beteiligung A Sàrl, som er et datterselskab af SIGNA Prime Selection AG (»SIGNA«, Østrig), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over Berlin, Passauer Straße 1-3 Immobilien GmbH & Co. KG (»JVCo«, Tyskland).

    2.

    De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

    —   Central: familieejet holdingselskab, der via datterselskaber er aktivt inden for merchandising, fast ejendom, detailhandel og hotel- og restaurationsbranchen hovedsageligt i Sydøstasien, herunder Thailand, Indonesien og Vietnam

    —   SIGNA: er aktiv inden for fast ejendom, dvs. køb, leje, leasing og forvaltning af grunde og bygninger samt projektudvikling. Den forbundne koncern, der kontrolleres af SIGNA Retail GmbH, er aktiv inden for detailhandel og driver navnlig kæden af stormagasiner ved navn Karstadt

    —   JVCo: ejer en grund i Berlin, hvor der i øjeblikket befinder sig et parkeringsanlæg i flere etager.

    3.

    Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

    4.

    Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

    Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8500 — Central/SIGNA Prime/JVCo sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

    Europa-Kommissionen

    Generaldirektoratet for Konkurrence

    Registreringskontoret for fusioner

    1049 Bruxelles/Brussel

    BELGIEN


    (1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

    (2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


    Top