EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2016/184/08

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8063 — CaixaBank/Banco BPI) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst)

EUT C 184 af 21.5.2016, p. 8–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 184/8


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.8063 — CaixaBank/Banco BPI)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2016/C 184/08)

1.

Den 12. maj 2016 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved CaixaBank, SA (»CaixaBank«, Spanien), der tilhører Fundación Bancaria Caixa d’Estalvis i Pensions de Barcelona (Spanien), gennem offentligt overtagelsestilbud erhverver kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Banco BPI (»BPI«, Portugal).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   CaixaBank: bankvirksomhed (detail- og forretningsbankvirksomhed og privat bankvirksomhed), kollektiv investering og securitisation samt specialiserede forsikringsprodukter

—   BPI: investeringsbankvirksomhed (aktier, virksomhedsfinansiering og privat bankvirksomhed), detailbankvirksomhed, forvaltning af investeringsfonde, pensionsfonde og kapitalisering af livsforsikringer.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8063 — CaixaBank/Banco BPI sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


Top