This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2015/147/05
Prior notification of a concentration (Case M.7611 — IDeA/IP/Hunt/Corin) — Candidate case for simplified procedure (Text with EEA relevance)
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7611 — IDeA/IP/Hunt/Corin) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst)
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7611 — IDeA/IP/Hunt/Corin) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst)
EUT C 147 af 5.5.2015, p. 10–10
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
5.5.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 147/10 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag M.7611 — IDeA/IP/Hunt/Corin)
Behandles eventuelt efter den forenklede procedure
(EØS-relevant tekst)
(2015/C 147/05)
1. |
Den 29. april 2015 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved IDeA Capital Funds SGR S.p.A. (»IDeA«, Italien), IP Investimenti e Partecipazioni S.r.l. (»IP«, Italien) og Hunt Capital S.A. (»Hunt«, Luxembourg) gennem en ledelseskontrakt i form af en ændret aktionæraftale erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over Corin Group PLC (»Corin«, Det Forenede Kongerige). |
2. |
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder: — IDeA: forvaltning af investeringsfonde, der investerer i andre fonde, og forvaltning af direkte investeringer gennem direkte fonde. IDeA kontrolleres indirekte af De Agostini S.p.A., som er øverste moderselskab for De Agostini-koncernen (»De Agostini-koncernen«). De Agostini-koncernen er aktiv inden for fire forretningsområder: forlagsvirksomhed, medier, spil og tjenester samt finans — IP: investeringsaktiviteter, herunder lånefinansierede virksomhedsovertagelser, ledelsesovertagelser, udskilning af virksomhedsaktiviteter og genopretning af virksomheder, herunder familieforetagender og generationsskifter — Hunt: investeringsaktiviteter af enhver art i enhver form for handels-, industri- eller finansvirksomheder eller andre virksomheder — Corin: design, fremstilling, distribution og salg af ortopædiske produkter. |
3. |
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2). |
4. |
Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7611 — IDeA/IP/Hunt/Corin sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).
(2) EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.