EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2014/252/03
New national side of euro coins intended for circulation
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb
EUT C 252 af 2.8.2014, p. 4–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
2.8.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 252/4 |
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb
(2014/C 252/03)
Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union, på visse betingelser udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.
Udstedende stat : Nederlandene
Anledning til erindringsmønten : Den officielle afsked med den tidligere dronning Beatrix
Beskrivelse af designet : På møntens indre del er både kong Willem-Alexander og den tidligere dronning Beatrix afbildet. Til venstre i en halvcirkel står indskriften »WILLEM-ALEXANDER KONING DER NEDERLANDEN« og til højre i en halvcirkel står indskriften »BEATRIX PRINSES DER NEDERLANDEN«. I toppen mellem de to indskrifter er krone-symbolet og nederst er møntmesterens mærke og møntmærket og imellem dem står udstedelsesåret »2014«.
På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal udstedte mønter : 1 million
Udstedelsesdato : Maj 2014
(1) Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.
(2) Jf. konklusionerne fra Rådets møde (Økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).