Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2013/342/08

    Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.7073 — KKR/Arle Capital/Hilding Anders) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

    EUT C 342 af 22.11.2013, p. 10–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.11.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 342/10


    Anmeldelse af en planlagt fusion

    (Sag COMP/M.7073 — KKR/Arle Capital/Hilding Anders)

    Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

    (EØS-relevant tekst)

    2013/C 342/08

    1.

    Den 15. november 2013 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomhederne KKR & Co. LP (»KKR«, USA) og Arle Capital Partners Limited (»Arle Capital«, Det Forenede Kongerige) erhverver fælles kontrol over virksomheden Hilding Anders Midco AB (»Hilding Anders«, Sverige), som tidligere alene blev kontrolleret af Arle Capital, jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

    2.

    De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

    KKR: levering af en bred vifte af tjenester inden for alternativ formueforvaltning til offentlige og private markedsinvestorer samt kapitalmarkedsløsninger for virksomheden, dens porteføljevirksomheder og kunder

    Arle Capital: et privat kapitalselskab, som forvalter diversificerede porteføljeinvesteringer, og som har hovedsæde i Europa

    Hilding Anders: udvikling, fremstilling og markedsføring af senge, madrasser og tilsvarende produkter.

    3.

    Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

    4.

    Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

    Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.7073 — KKR/Arle Capital/Hilding Anders sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

    Europa-Kommissionen

    Generaldirektoratet for Konkurrence

    Registreringskontoret for Fusioner

    1049 Bruxelles/Brussel

    BELGIQUE/BELGIË


    (1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

    (2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).


    Top