EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2012/060/09

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6505 — STE/UTC/JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

EUT C 60 af 29.2.2012, p. 14–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 60/14


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6505 — STE/UTC/JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2012/C 60/09

1.

Den 21. februar 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Vision Technologies Aerospace Ltd, (VTA, Singapore), der er et 100 % ejet datterselskab af Singapore Technologies Engineering Ltd, (»STE«, Singapore), og Pratt and Whitney Line Maintenance Services Inc. (»PWLMS«, USA), der er et 100 % ejet datterselskab af United Technologies Corporation (»UTC«, USA) erhverver fælles kontrol over et nyoprettet joint venture, jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

STE — integreret ingeniørkoncern, som leverer ydelser inden for luft- og rumfart, elektronik, landsystemer og den marine sektor

VTA — holdingselskab

UTC — højteknologiske produkter og tjenesteydelser til byggeindustrien og luft- og rumfartsindustrien

PWLMS — vask af flymotorer

JV — EcoPower-vask af flymotorer.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6505 — STE/UTC/JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).


Top