This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2011/135A/02
Call for expression of interest for contract agents for temporary assignments (London)
Indkaldelse af interessetilkendegivelser vedrørende kontraktansættelse med henblik på midlertidige opgaver (London)
Indkaldelse af interessetilkendegivelser vedrørende kontraktansættelse med henblik på midlertidige opgaver (London)
EUT C 135A af 5.5.2011, p. 3–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
5.5.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CA 135/3 |
Indkaldelse af interessetilkendegivelser vedrørende kontraktansættelse med henblik på midlertidige opgaver (London)
(2011/C 135 A/02)
Agenturet har ansvaret for at koordinere vurderingen og overvågningen af human- og veterinærmedicinske lægemidler i Den Europæiske Union (jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 136 af 30. april 2004). Agenturet blev oprettet i januar 1995. Det arbejder tæt sammen med Europa-Kommissionen, de 27 EU-medlemsstater, EØS- og EFTA-landene og mange andre grupper inden for den offentlige og den private sektor. Agenturet er et stimulerende multikulturelt arbejdsmiljø.
Yderligere oplysninger om agenturet og dets aktiviteter findes på internettet på agenturets websted http://www.ema.europa.eu
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) agter at oprette en liste over ansøgere, som er interesserede i at arbejde med midlertidige opgaver som kontraktansatte. Jobprofilerne er offentliggjort i et separat dokument, som er tilgængeligt på agenturets websted.
De udvalgte kandidater vil blive optaget på en reserveliste og kan blive tilbudt midlertidig ansættelse som kontraktansatte på kontrakter af mellem tre måneders og fem års varighed i overensstemmelse med ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (EFT L 56 af 4. marts 1968) (1) og EMA's almindelige gennemførelsesbestemmelser for procedurerne for ansættelse og anvendelse af kontraktansatte ved EMA (2).
Medarbejdere kan ansættes midlertidigt til erstatning for EMA's midlertidigt ansatte (der er fraværende på grund af barselsorlov, fædreorlov, familieorlov, forældreorlov, langvarig sygdom m.m.) eller for at arbejde på specifikke kortfristede projekter. Ansættelse som kontraktansat kan under ingen omstændigheder føre til en kontrakt som midlertidigt ansat, medmindre kandidaten består en prøve efter en yderligere udvælgelsesprocedure. Kontraktansatte kan kun få forlænget deres kontrakt én gang.
Tjenestestedet er Canary Wharf, London.
Kandidater skal være statsborgere i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, eller i Island, Norge eller Liechtenstein, og være i besiddelse af deres borgerlige rettigheder.
Kandidater skal have opfyldt deres forpligtelser i henhold til de gældende love om værnepligt og skal opfylde de vandelskrav, der stilles for at bestride det pågældende hverv.
De udførlige betingelser og stillingsbeskrivelse kan hentes ned fra EMA's websted:
http://www.ema.europa.eu/htms/general/admin/recruit/recruitnew.htm
Ansøgningen skal indgives elektronisk på det skema, som findes på EMA's websted. Fristen for indgivelse af ansøgninger er den 6. juni 2011 (midnat).
Der gøres opmærksom på at systemet, på grund af det store antal ansøgninger agenturet modtager ved udløbet af fristen for indsendelse af ansøgninger, kan have problemer med at behandle den store mængde data. Det tilrådes derfor at indsende ansøgningen i god tid inden ansøgningsfristens udløb
Hvis De ønsker at blive informeret elektronisk om ledige stillinger, kan De registrere Dem online på http://www.ema.europa.eu/ under »News & Events«.
(1) http://ec.europa.eu/civil_service/docs/toc100_en.pdf
(2) http://www.ema.europa.eu/pdfs/general/admin/recruit/42125407en.pdf