This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2010/333/09
Call for proposal EAC/57/10 — Youth in Action Programme 2007-2013
Indkaldelse af forslag EAC/57/10 — Aktive unge-programmet 2007-2013
Indkaldelse af forslag EAC/57/10 — Aktive unge-programmet 2007-2013
EUT C 333 af 10.12.2010, p. 12–16
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
10.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 333/12 |
Indkaldelse af forslag EAC/57/10 — Aktive unge-programmet 2007-2013
2010/C 333/09
Indledning
Denne indkaldelse af forslag tager udspring i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1719/2006/EF (1) af 15. november 2006 om oprettelse af programmet Aktive unge for perioden 2007-2013, herefter benævnt »Aktive unge-programmet«. De nærmere betingelser for denne indkaldelse af forslag findes i programvejledningen for Aktive unge-programmet (2007-2013), som kan ses på Europa-webstedet (jf. punkt VIII). Programvejledningen er en integrerende del af denne indkaldelse af forslag.
I. Mål og prioriteter
I afgørelsen om Aktive unge-programmet er der fastlagt følgende generelle målsætninger:
— |
at fremme aktivt medborgerskab blandt unge i almindelighed og europæisk medborgerskab i særdeleshed |
— |
at skabe solidaritet og fremme tolerancen blandt unge, navnlig for at styrke den sociale samhørighed i EU |
— |
at fremme den gensidige forståelse mellem unge i forskellige lande |
— |
at bidrage til at forbedre kvaliteten af de systemer, der støtter unges aktiviteter, og kapaciteten inden for civilsamfundets organisationer på ungdomsområdet |
— |
at fremme europæisk samarbejde på ungdomsområdet. |
Disse generelle målsætninger skal gennemføres i projekter, hvor der tages hensyn til følgende permanente prioriteringer:
— |
Europæisk medborgerskab |
— |
Unges deltagelse |
— |
Kulturel mangfoldighed |
— |
Inddragelse af vanskeligt stillede unge. |
I tillæg til ovennævnte permanente prioriteringer kan der fastsættes årlige prioriteringer for Aktive unge-programmet, som meddeles på Kommissionens, forvaltningsorganets og de nationale kontorer websteder.
For 2011 er fastsat følgende årlige prioriteringer:
— |
Det europæiske år for frivilligt arbejde Målet med denne prioritering er at fremme projekter, som tager sigte på at skabe øget opmærksomhed om værdien og vigtigheden af frivilligt arbejde som en form for aktivt engagement og som et middel til at udvikle eller forbedre færdigheder med henblik på personlig, faglig og social udvikling. |
— |
Ungdomsarbejdsløshed Målet med denne prioritering er at fremme projekter, der tager sigte på at give unge arbejdsløse bedre muligheder for at deltage i Aktive unge-programmet. Der gives også prioritet til projekter til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og/eller som stimulerer unge arbejdsløses mobilitet og aktive deltagelse i samfundet. |
— |
Inklusiv vækst Målet med denne prioritering er at fremme projekter til bekæmpelse af fattigdom og marginalisering og projekter, der tager sigte på at gøre unge mere opmærksomme på og engagerede i bekæmpelse af disse spørgsmål for at skabe et mere rummeligt samfund. Der lægges i den forbindelse især vægt på integration af unge indvandrere, unge handicappede og, hvor det er relevant, unge fra roma-samfund. |
— |
Globale miljøudfordringer og klimaforandringer Målet med denne prioritering er at fremme projekter, der sigter på øget opmærksomhed og mobilisering blandt unge om globale miljøudfordringer og klimaforandringer for at tilskynde til udvikling af »grønne« færdigheder og adfærd blandt unge og ungdomsledere og på deres engagement i at skabe en mere bæredygtig vækst. |
— |
Kreativitet og iværksætterånd Målet med denne prioritering er at fremme projekter — især ungdomsinitiativer — som sigter på at stimulere unges initiativ, evne til at tænke i nye og kreative baner, deres evne til at tage risici og deres opfindsomhed i arbejdet med at nå økonomiske, politiske, sociale eller miljømæssige mål. |
— |
Ungdomsåret 2011 i EU og Kina (kun for aktion 2 og underaktion 3.2) Derudover vil der som led i de aktioner, der er åbne for samarbejde med andre partnerlande i verden, især lægges vægt på projekter, der fremme dialog, samarbejde og udvekslinger på ungdomsområdet mellem Den Europæiske Union og Kina som et bidrag til ungdomsåret i EU og Kina 2011. |
II. Strukturen i Aktive unge-programmet
Disse målsætninger vil blive søgt opfyldt gennem Aktive unge-programmets fem operationelle aktioner.
Denne indkaldelse af forslag vedrører støtte til følgende aktioner og underaktioner:
Aktion 1 — Ungdom for Europa
— Underaktion 1.1 — Ungdomsudvekslinger (indtil 15 måneder): Udvekslinger af unge giver grupper af unge fra forskellige lande mulighed for at mødes og lære hinandens kultur at kende. Grupperne tilrettelægger sammen deres udveksling inden for rammerne af et tema af fælles interesse.
— Underaktion 1.2 — Ungdomsinitiativer (mellem 3 og 18 måneder): Underaktionen ungdomsinitiativer støtter gruppeprojekter, der er udformet på lokalt, regionalt og nationalt plan. De støtter også oprettelse af netværk mellem lignende projekter i forskellige lande, med det formål at styrke deres europæiske karakter og forbedre samarbejdet og erfaringsudvekslingen mellem unge.
— Underaktion 1.3 — Ungdomsdemokratiprojekter (mellem 3 og 18 måneder): Med denne underaktion ydes der støtte til unges deltagelse i det demokratiske liv i samfundet på lokalt, regionalt eller nationalt plan eller på internationalt plan.
Aktion 2 — Den europæiske volontørtjeneste
Aktionen yder støtte til unges deltagelse i forskellige former for frivillige aktiviteter, både i og uden for EU. Under denne aktion deltager unge enkeltvis eller i grupper i almennyttige, ulønnede aktiviteter i udlandet (indtil 24 måneder).
Aktion 3 — Unge i Verden
— Underaktion 3.1 — Samarbejde med EU's nabolande (indtil 15 måneder): Med denne underaktion ydes der støtte til projekter med partnerlande blandt EU's nabolande, navnlig ungdomsudvekslinger og uddannelses- og netværksprojekter på ungdomsområdet.
Aktion 4 — Ungdomsstøttesystemer
— Underaktion 4.3 — Uddannelse og netværk for personer, der er aktive inden for ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer (mellem 3 og 18 måneder): Med denne underaktion ydes der især støtte til udveksling af erfaringer, ekspertise og god praksis og til aktiviteter, der kan føre til varige projekter, partnerskaber og netværk af høj kvalitet.
Aktion 5 — Støtte til europæisk samarbejde på ungdomsområdet
— Underaktion 5.1 — Møder mellem unge og personer med ansvar for ungdomspolitik (mellem 3 og 9 måneder): Med denne underaktion ydes der støtte til samarbejde, seminarer og en struktureret dialog mellem unge, personer, der er aktive i ungdomsarbejde, og personer med ansvar for ungdomspolitik.
III. Støtteberettigede ansøgere
Ansøgninger kan indsendes af:
— |
nonprofitorganisationer og ngo'er |
— |
lokale og regionale myndigheder |
— |
uformelle grupper af unge |
— |
organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet |
— |
internationale nonprofitorganisationer |
— |
profitsøgende organisationer, der afholder arrangementer inden for ungdoms-, sports- og kulturområdet. |
Ansøgerne skal være etableret i et af programlandene eller et partnerland blandt EU's nabolande i det vestlige Balkan.
Nogle af programmets aktioner er dog rettet mod en mere begrænset række projektiværksættere. De nærmere bestemmelser for projektiværksætternes støtteberettigelse er derfor fastlagt i de specifikke programvejledninger for den pågældende aktion eller underaktion.
IV. Støtteberettigede lande
Følgende lande kan deltage i programmet:
a) |
EU's medlemsstater |
b) |
EFTA-lande, som er EØS-medlemmer, i henhold til bestemmelserne i EØS-aftalen (Island, Liechtenstein, Norge) |
c) |
de kandidatlande, som har en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de overordnede principper og generelle vilkår og bestemmelser, der er fastsat i de rammeaftaler, der er indgået med disse lande om deres deltagelse i Fællesskabets programmer (Tyrkiet og Kroatien) |
d) |
Schweiz |
e) |
tredjelande, der har indgået en aftale med Fællesskabet på ungdomsområdet. |
Nogle af programmets aktioner er dog rettet mod en mere begrænset række lande. De nærmere bestemmelser for landenes støtteberettigelse er derfor fastlagt i de specifikke programvejledninger for den pågældende aktion eller underaktion.
V. Tildelingskriterier
i) |
Underaktion 1.1, 1.2, 3.1, 4.3 og aktion 2:
|
ii) |
Underaktion 1.3:
|
iii) |
Underaktion 5.1:
|
VI. Budget og varighed
Programmet har et samlet budget på 885 mio. EUR for perioden 2007-2013. Det årlige budget er underlagt budgetmyndighedens afgørelse.
Planlagt budget for følgende aktioner og underaktioner i 2011
Underaktion 1.1 |
Udveksling af unge |
29 096 043 |
Underaktion 1.2 |
Ungdomsinitiativer |
10 699 642 |
Underaktion 1.3 |
Ungdomsdemokratiprojekter |
6 879 973 |
Aktion 2 |
Europæisk volontørtjeneste |
46 515 775 |
Underaktion 3.1 |
Samarbejde med EU's nabolande |
7 926 040 |
Underaktion 4.3 |
Uddannelse og netværk for personer, der er aktive inden for ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer |
15 710 392 |
Underaktion 5.1 |
Møder mellem unge og personer med ansvar for ungdomspolitik |
5 796 218 |
VII. Tidsfrist for indsendelse af ansøgninger
Ansøgninger skal indsendes inden den frist, der svarer til projektets startdato. For projekter, der indsendes til de nationale kontorer, er der fem ansøgningsfrister om året:
Projekter, der starter mellem |
Ansøgningsfrist |
1. maj og 30. september |
1. februar |
1. juli og 30. november |
1. april |
1. september og 31. januar |
1. juni |
1. december og 30. april |
1. september |
1. februar og 31. juli |
1. november |
For projekter, der indsendes til forvaltningsorganet, er der tre ansøgningsfrister om året:
Projekter, der starter mellem |
Ansøgningsfrist |
1. august og 31. december |
1. februar |
1. december og 30. april |
1. juni |
1. marts og 31. juli |
1. september |
VIII. Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger findes i programvejledningen for Aktive unge-programmet på følgende websteder:
|
http://ec.europa.eu/youth |
|
http://eacea.ec.europa.eu/youth/index_en.htm |
(1) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 30.