EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2009/204/05

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

EUT C 204 af 29.8.2009, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/9


Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

2009/C 204/05

Image

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Vatikanstaten

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Fællesskabet, udstede et vist antal erindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, forudsat at der kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning på nationalt eller europæisk plan.

Udstedende stat: Vatikanstaten

Anledningen til erindringsmønten: Det Internationale Astronomiår

Beskrivelse af designet: Møntens indre del viser en allegori over stjernernes og planeternes tilblivelse samt flere astronomiske instrumenter. Gravørens mærke »R« er placeret i kvadranten nederst til venstre, og midt under de to nederste kvadranter står årstallet »2009«. Til venstre for og under motivet bærer mønten påskriften »ANNO INTERNAZIONALE DELL’ASTRONOMIA« og øverst til højre er præget den udstedende stats navn, »CITTÁ DEL VATICANO«.

På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.

Antal udstedte mønter:

Udstedelsesdato: Oktober 2009


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).


Top