Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document C2009/124/07

Domstolens Dom af 19. december 2008 i de forenede sager E-11/07 og -1/08 mellem Olga Rindal (sag E-11/07), Therese Slinning, repræsenteret ved juridisk værge Olav Slinning (sag E-1/08) og Den Norske Stat, repræsenteret ved Dispensasjons- og klagenemnda for bidrag til behandling i utlandet (Social sikring — Fri udveksling af tjenesteydelser — Nationale sygesikringsordninger — Hospitalsudgifter, der er påløbet i en anden EØS-stat — Eksperimentel behandling og forsøgsbehandling)

EUT C 124 af 4.6.2009, p. 17–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 124/17

DOMSTOLENS DOM

af 19. december 2008

i de forenede sager E-11/07 og -1/08 mellem Olga Rindal (sag E-11/07), Therese Slinning, repræsenteret ved juridisk værge Olav Slinning (sag E-1/08) og Den Norske Stat, repræsenteret ved Dispensasjons- og klagenemnda for bidrag til behandling i utlandet

(Social sikring — Fri udveksling af tjenesteydelser — Nationale sygesikringsordninger — Hospitalsudgifter, der er påløbet i en anden EØS-stat — Eksperimentel behandling og forsøgsbehandling)

2009/C 124/07

I de forenede sager E-11/07 og E-1/08 mellem Olga Rindal (sag E-11/07) og Therese Slinning (sag E-1/08) og den norske stat, repræsenteret ved Dispensasjons- og klagenemnda for bidrag til behandling i utlandet – ANMODNING til domstolen fra Borgarting lagmannsrett og Oslo tingrett vedrørende fortolkning af reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig fortolkningen af artikel 36 og 37 i EØS-aftalen og artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret ved EØS-aftalens protokol 1 – har EFTA-domstolen, sammensat af Carl Baudenbacher (præsident og refererende dommer), Henrik Bull og Thorgeir Örlygsson (dommere) den 19. december 2008 afsagt følgende dom:

1.

Det kan være foreneligt med artikel 36 og 37 i EØS-aftalen at nægte dækning af udgifter til lægebehandling i udlandet, som ifølge international medicin må anses for at være eksperimentel behandling eller forsøgsbehandling, når der ikke i hjemlandet består nogen ret til en sådan behandling. For det første er det tilfældet, hvis godtgørelsesordningen for omkostninger ved behandling i udlandet ikke udgør en større udgift for personer, der modtager behandling i udlandet end for dem, der modtager behandling på hospitaler, som er omfattet af det sociale sikringssystem i hjemlandet. For det andet er det tilfældet, hvis disse større udgifter kun skyldes, at nødvendige og rimelige midler er anvendt til at nå mål, der kan retfærdiggøre restriktioner på den frie udveksling af hospitalsydelser.

2.

Det er uden betydning, at selve behandlingsmetoden er internationalt anerkendt og dokumenteret i forbindelse med andre medicinske indikationer end dem, den pågældende patient har.

Det er uden betydning for besvarelsen af første spørgsmål, at den pågældende behandlingsmetode gennemføres i hjemlandet, men kun som forskningsprojekt eller i særlige tilfælde. Det har heller ingen betydning, at hjemlandet overvejer at indføre denne behandlingsmetode.

3.

Det kan være foreneligt med EØS-aftalens artikel 36 og 37 at nægte dækning af udgifter til hospitalsbehandling i udlandet, hvis patienten i hjemlandet kan tilbydes en efter internationalt anerkendte vurderingsmetoder tilsvarende lægebehandling inden for en medicinsk forsvarlig tidsfrist.

Det er uden betydning for besvarelsen af spørgsmål tre, om patienten, der har valgt at få en behandling i udlandet frem for en passende behandling i hjemlandet, ikke får dækket udgifterne til behandling i udlandet i samme omfang, som udgifterne til behandling i hjemlandet.

4.

Det er uden betydning for besvarelsen af spørgsmål et og spørgsmål tre, første afsnit, at

—

hjemlandet rent faktisk ikke kan tilbyde den behandling, der modtages i udlandet

—

patienten rent faktisk ikke er blevet tilbudt den pågældende behandling i hjemlandet, fordi patienten aldrig blev vurderet til den behandling, selv om behandlingen tilbydes der

—

patienten er blevet vurderet i hjemlandet, men ikke der har fået tilbudt yderligere kirurgisk behandling, da det skønnes, at patienten ikke vil kunne opnå nogen dokumenteret fordel af behandlingen

—

den i udlandet foretagne behandling faktisk resulterede i en forbedring af den pågældende patients sundhedstilstand.

Det kan dog være af betydning for spørgsmål tre, første afsnit, at den pågældende patient inden for en medicinsk forsvarlig tidsfrist rent faktisk ikke er blevet tilbudt en passende behandling i hjemlandet. Det er tilfældet, når hjemlandet nægter at dække udgifter til behandling i udlandet i en situation, hvor det ikke har været muligt inden for en medicinsk forsvarlig tidsfrist at leve op til forpligtelserne i henhold til egen socialsikringslov om at tilbyde behandling på et af hjemlandets egne hospitaler.
Top