Sag anlagt den 23. maj 2007 — Mediaset mod Kommissionen

(Sag T-177/07)

(2007/C 170/60)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Mediaset SpA (Milano, Italien) (ved solicitor D. O'Keeffe og lawyers K. Adamantopoulos og G. Rossi)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 6634 endelig udg. (1) af 24. januar 2007, hvorved Kommissionen erklærede, at den ordning, som Italien havde iværksat til fordel for de digitale jordbaserede selskaber, der udbød betalings-tv, og selskaber, der formidlede betalings-tv via kabel, udgjorde en statsstøtte, der var uforenelig med fællesmarkedet.

Sagsøgeren, som har profiteret af den pågældende statsstøtte, har fremført følgende anbringender.

For det første har sagsøgeren anført, at Kommissionen har foretaget urigtig retsanvendelse ved anvendelsen og fortolkningen af artikel 87, stk. 1, EF, for så vidt som i) Kommissionen fandt, at støtte ydet direkte til forbrugerne hører under anvendelsesområdet for artikel 87, stk. 1, EF, ii) Kommissionen konkluderede, at foranstaltningen gav sagsøgeren en selektiv »økonomisk fordel«, iii) Kommissionen konkluderede, at foranstaltningen var selektiv, fordi den angiveligt er diskriminerende, og iv) Kommissionen fandt, at foranstaltningen fordrejede konkurrencen på fællesmarkedet.

Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn og foretaget åbenbar urigtig retsanvendelse, da den fastslog, at foranstaltningen i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), EF ikke var i overensstemmelse med fællesmarkedet.

Sagsøgeren har ligeledes anført, at Kommissionen har tilsidesat et væsentligt proceskrav, da den i strid med artikel 253 EF har givet en selvmodsigende og utilstrækkelig begrundelse.

Endelig har sagsøgeren anført, at Kommissionen har tilsidesat artikel 14 i Rådets forordning nr. 659/1999 (2) ved at kræve tilbagesøgning af støtten, eftersom den overså, at i) sagsøgeren havde en berettiget forventning om, at den påståede støtte var lovlig, og ii) fordi støttens størrelse ikke kan fastsættes, og de indirekte potentielle modtagere heraf ikke kan identificeres.

(1)  C 52/2005 (ex NN 88/2005, ex CP 101/2004).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).