EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2007/131/08

Indkaldelse af forslag — e-Participation 2007/1

EUT C 131 af 13.6.2007, p. 12–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 131/12


INDKALDELSE AF FORSLAG — e-Participation 2007/1

(2007/C 131/08)

1.   Mål og beskrivelse

E-deltagelse er en forberedende foranstaltning, som sigter mod at finde måder, hvorpå informations- og kommunikationsteknologiens muligheder kan udnyttes til at forbedre de politiske beslutningsprocesser og de retsregler, der kommer ud af dem, på alle niveauer, og at inddrage borgerne mere i sådanne processer.

På grundlag af 2007-arbejdsprogrammet for e-deltagelse opfordrer Kommissionen hermed konsortier til at indsende forslag.

2.   Hvem kan stille forslag?

Enhver juridisk enhed i EU's 27 medlemsstater kan indsende forslag.

Der skal mindst deltage tre indbyrdes uafhængige juridiske enheder fra mindst to medlemsstater i et forslag.

3.   Bedømmelse og udvælgelse

Forslagene evalueres af Kommissionen med hjælp fra uafhængige eksperter. Bedømmelseskriterierne er fastlagt i arbejdsprogrammet for e-deltagelse. Forslag, der kommer igennem bedømmelsesprocessen, opstilles i prioriteret rækkefølge efter kvalitet.

Proceduren for Kommissionens bedømmelse af ansøgninger om tilskud er fastlagt i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1).

4.   Fællesskabets støtte

Fællesskabet vil højst bidrage med 75 % af de tilskudsberettigede omkostninger, som hver partner pådrager sig.

Under alle omstændigheder gælder det, at støtten fra Fællesskabet ikke må medføre overskud for modtageren.

5.   Budget for indkaldelsen

Det samlede budget for denne indkaldelse er på 4,7 mio. EUR.

6.   Indsendelsesfrist og adresse

Forslagene skal være Kommissionen i hænde den 13. september 2007 senest kl. 17.00 (lokal tid i Bruxelles).

Forslag, der indgår efter dette tidspunkt, kommer ikke i betragtning.

Indsendes det samme forslag flere gange, bedømmer Kommissionen den seneste udgave, der er modtaget før fristens udløb.

Forslagene skal sendes til følgende adresse:

Europa-Kommissionen — GD INFSO

Att. Mr Thanassis Chrissafis

BU31 07/17

B-1049 Bruxelles

7.   Tidsplan

Kommissionen har til hensigt at informere forslagsstillerne om resultatet af bedømmelsen og udvælgelsen senest tre måneder efter indsendelsesfristen. Forhandlingerne med de udvalgte forslagsstillere forventes afsluttet senest fire måneder efter indsendelsesfristen. Projekterne påbegyndes, når forhandlingerne er afsluttet.

8.   Supplerende oplysninger

Nærmere oplysninger om, hvordan man udarbejder og indsender forslag, findes i vejledningen for forslagsstillere til e-deltagelse, (e-Participation Guide for proposers 2007), som, sammen med årets arbejdsprogram for e-deltagelse (e-Participation Workprogramme 2007) og andre oplysninger om denne indkaldelse og om bedømmelsesprocessen kan downloades på engelsk fra følgende websted:

http://europa.eu.int/information_society/activities/egovernment_research/eparticipation/index_en.htm

Al korrespondance om denne indkaldelse skal mærkes med indkaldelsens reference: e-Participation 2007/1.

Alle forslag, Kommissionen modtager, behandles strengt fortroligt.


(1)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1), senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1).


Top