Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2007/129/20

    Sag C-197/07 P: Appel iværksat den 12. april 2007 af Aktieselskabet af 21. november 2001 til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 6. februar 2007 i sag T-477/04 — Aktieselskabet af 21. november 2001 mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), TDK Kabushiki Kaisha (TDK Corp.)

    EUT C 129 af 9.6.2007, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    9.6.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 129/11


    Appel iværksat den 12. april 2007 af Aktieselskabet af 21. november 2001 til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 6. februar 2007 i sag T-477/04 — Aktieselskabet af 21. november 2001 mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), TDK Kabushiki Kaisha (TDK Corp.)

    (Sag C-197/07 P)

    (2007/C 129/20)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Appellant: Aktieselskabet af 21. november 2001 (ved advokat C. Barrett Christiansen)

    De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), TDK Kabushiki Kaisha (TDK Corp.)

    Appellanten har nedlagt følgende påstande

    Dommen afsagt af Retten i Første Instans den 6. februar 2007 i sag T-477/04 (den appellerede dom) ophæves i sin helhed.

    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) betaler sagens omkostninger i forbindelse med sagen for Domstolen.

    Afgørelsen truffet af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked den 7. oktober 2004 i sag R-364/2003-1 annulleres.

    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) betaler sagens omkostninger i forbindelse med sagen for Retten i Første Instans og ved Harmoniseringskontoret.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Med den foreliggende appel gør appellanten gældende, at Retten i Første Instans

     

    ved at fastslå, at de ældre varemærker var velrenommerede i henhold til EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 5, med urette

    1.

    ikke i den appellerede dom skelnede mellem de 36 ældre varemærker

    2.

    tog beviser, som ikke opfyldte Harmoniseringskontorets officielle retningslinjer, i betragtning

    3.

    tog beviser uden betydning for de ældre varemærker i betragtning

    4.

    tog udaterede beviser i betragtning

    5.

    ikke tog i betragtning, at den relevante dato for bevis for renommé er datoen for indgivelsen af den anfægtede EF-varemærkeansøgning

    6.

    bekræftede renomméet på baggrund af beviser, som ikke lå tidsmæssigt nær på datoen for indgivelsen af den anfægtede EF-varemærkeansøgning

    7.

    tog hensyn til en markedsundersøgelse som bevis for renommé uden nogen godtgørelse af

    a)

    hvorvidt den blev udført af et uafhængigt og anerkendt forskningsinstitut eller selskab

    b)

    antallet og profilen (køn, alder, beskæftigelse og baggrund) af de interviewede personer

    c)

    metoden og omstændighederne, hvorunder undersøgelsen blev udført, og en fuldstændig oversigt over spørgsmålene i spørgeskemaet

    d)

    hvorvidt den procentdel, som afspejles i undersøgelsen, svarer til det samlede antal udspurgte personer eller kun dem, som faktisk svarede

    8.

    ikke tog stilling til den individuelle bevisværdi af de fremlagte beviser, før den foretog en helhedsvurdering.

     

    Ved at fastslå, at der var sket utilbørlig udnyttelse af renomméet i henhold til EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 5,

    9.

    baserede Retten med urette sin afgørelse om utilbørlig udnyttelse på renomméet — og ikke på omdømmet, hvilket ikke er foreneligt med EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 5

    10.

    fandt Retten fejlagtigt, at en mulighed, som ikke kan udelukkes, er tilstrækkelig som umiddelbart bevis for, at der foreligger en fremtidig, ikke-hypotetisk risiko for, at sagsøgeren utilbørligt vil udnytte de ældre varemærkers renommé.


    Top