Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document C2007/129/10

    Sag C-163/07 P: Appel iværksat den 26. marts 2007 af Diy-Mar Insaat Sanayi ve Ticaret Ltd Sirketi og Musa Akar til prøvelse af kendelse afsagt den 17. januar 2007 af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-129/06, Diy-Mar Insaat Sanayi ve Ticaret Ltd Sirketi og Musa Akar mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    EUT C 129 af 9.6.2007, p. 7–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    9.6.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 129/7

    Appel iværksat den 26. marts 2007 af Diy-Mar Insaat Sanayi ve Ticaret Ltd Sirketi og Musa Akar til prøvelse af kendelse afsagt den 17. januar 2007 af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-129/06, Diy-Mar Insaat Sanayi ve Ticaret Ltd Sirketi og Musa Akar mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    (Sag C-163/07 P)

    (2007/C 129/10)

    Processprog: tysk

    Parter

    Appellanter: Diy-Mar Insaat Sanayi ve Ticaret Ltd Sirketi og Musa Akar (ved Rechtsanwalt Ç. Şahin)

    Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    Appellanterne har nedlagt følgende påstande

    —

    Kendelsen afsagt den 17. januar 2007 af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-129/06 (1), meddelt appellanterne den 26. januar 2007, ophæves, og Kommissionens beslutning af 23. december 2005 med nummer MK/KS/DELTUR/(2005)/SecE/D/1614 annulleres.

    —

    Subsidiært ophæves den i punkt 1 i anførte kendelse afsagt af Retten i Første Instans, og Kommissionens beslutning af 23. december 2005 med nummer MK/KS/DELTUR/(2005)/SecE/D/1614 annulleres, og appellanterne gives medhold i de for Retten i Første Instans nedlagte påstande.

    —

    Mere subsidiært ophæves den i punkt 1 i anførte kendelse afsagt af Retten i Første Instans, og sagen hjemvises til Retten i Første Instans

    —

    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Appellanterne har til støtte for appellen af den nævnte kendelse fra Retten i Første Instans anført følgende:

    Retten er ikke indskrænket til at lade oplysningen af sagens faktiske omstændigheder bero alene på de af de involverede parter anførte oplysninger og alene at afgøre sagen på baggrund af de af parterne fremlagte bevismidler. Det fremgår tværtimod tydeligt artikel 21 i statutten for Domstolen, at Fællesskabets retsinstanser har en pligt til at oplyse sagens faktiske omstændigheder, og ikke blot kan, men skal tage eget initiativ, når der er behov herfor.

    På baggrund af, at Retten i den foreliggende sag ikke har afklaret, om den anfægtede beslutning truffet af Kommissionen indeholdt en forskriftsmæssig ankevejledning, og først efter en måned, det vil sige efter fristens udløb, har underrettet appellanterne om denne formfejl, har Retten krænket artikel 21 i statutten for Domstolen, artikel 64 i Rettens procesreglement og den materielle fællesskabsret i forbindelse med grundsætningen om rækkevidden af formodningen om en retsakts lovlighed samt teorien om den ydre fremtræden. Fællesskabsretten anser nemlig forvaltningsakter, der lider af særligt alvorlige og åbenbare fejl, for ugyldige.

    Hvis der var blevet givet en forskriftsmæssig ankevejledning, ville appellanterne straks have engageret en advokat og dermed anlagt sagen i overensstemmelse med den gældende frist. Rettens anbringende om, at appellanterne og deres tyrkiske advokater ikke har udvist en sådan omhu, som det kan kræves af en kyndig sagsøger, fritager ikke Kommissionen for at afgive en forskriftsmæssig ankevejledning.

    (1)  EUT C 212, s. 29.

    Top