Sag anlagt den 15. marts 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Polen

(Sag C-149/07)

(2007/C 129/07)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Hottiaux og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til artikel 28 EF er kvantitative indførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning forbudt mellem medlemsstaterne. Kommissionen er af den opfattelse, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 28 EF, idet den har undladt at indføre en særlig retlig ordning for meddelelse af tilladelser til at markedsføre plantebeskyttelsesmidler, der (i henhold til EF-Domstolens retspraksis) er identiske med plantebeskyttelsesmidler, som allerede tillades markedsført i Polen, og med plantebeskyttelsesmidler fra andre medlemsstater, som allerede tillades markedsført i disse medlemsstater.

Ifølge EF-Domstolens praksis skal manglende harmonisering af »enhver regulering af handelen i medlemsstaterne, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt, kan hindre samhandelen inden for Fællesskabet […] anses for en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner«. EF-Domstolen har endvidere fastslået, at en national lovgivning eller praksis, som har til følge, at importen kanaliseres på en sådan måde, at kun visse erhvervsdrivende kan importere, medens andre er afskåret herfra, er en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion. En procedure, hvor salg af importerede varer kræver forudgående tilladelse, skal reguleres i henhold til alment gældende forskrifter, som også udtrykkeligt er bindende for de nationale myndigheder. Proceduren skal være let tilgængelig og gennemføres inden for en rimelig frist. Den nationale ret skal fastlægge generelle retsprincipper, som giver borgerne mulighed for at påberåbe sig de ved fællesskabsretten tildelte rettigheder.

Kommissionen kan ganske vist acceptere det nye ændringsforslag, men dette var endnu ikke trådt i kraft ved udløbet af fristen på to måneder fastsat i den begrundede udtalelse, hvilken indeholdt en opfordring til at bringe tilsidesættelsen til ophør. Det følger af fast retspraksis, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger traktatbrud, skal vurderes på baggrund af gældende ret i medlemsstaten ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse. Ændringer i tiden derefter kan ikke tages i betragtning af Domstolen.