This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2007/056/40
Case C-13/07: Action brought on 18 January 2007 — Commission of the European Communities v Council of the European Union
Sag C-13/07: Sag anlagt den 18. januar 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Rådet for Den Europæiske Union
Sag C-13/07: Sag anlagt den 18. januar 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Rådet for Den Europæiske Union
EUT C 56 af 10.3.2007, p. 22–22
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
10.3.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 56/22 |
Sag anlagt den 18. januar 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-13/07)
(2007/C 56/40)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. J. Kuijper og M. Huttunen, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
— |
Rådets og medlemsstaternes afgørelse om fastlæggelse af Fællesskabets og medlemsstaternes holdning i Det Almindelige Råd under Verdenshandelsorganisationen til Den Socialistiske Republik Vietnams tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (KOM (2005) 0659 endelig udg. — ACC 2006/0215) annulleres. |
— |
Retsvirkningerne af den annullerede afgørelse erklæres definitive. |
— |
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det af Kommissionen fremsatte forslag havde hjemmel i artikel 133, stk. 1 og 5, EF sammenholdt med artikel 300, stk. 2, andet afsnit, EF. Rådet tilføjede artikel 133, stk. 6, EF til hjemmelsgrundlaget, og det var således en formelt uafhængig afgørelse, der blev vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet. Fællesskabets og medlemsstaternes holdning var dermed vedtaget i »fællesskab« af Rådet og medlemsstaterne som fastsat i artikel 133, stk. 6, andet afsnit, sidste punktum.
Kommissionens valg af hjemmel blev truffet i henhold til de kriterier, som er opstillet i De Europæiske Fællesskabers Domstols praksis, nemlig retsaktens formål og indhold. Navnlig byggede denne hjemmel på en vurdering af, at retsaktens indhold henhører under artikel 133, stk. 1 og 5, EF, som fastlægger en enekompetence, hvorfor det ikke var nødvendigt at anvende artikel 133, stk. 6, EF. Kommissionen mener, at afgørelsen bør annulleres hvad angår dette aspekt af retsaktens hjemmelsgrundlag.