Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2007/020/16

Sag C-486/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Antwerpen (Belgien) den 27. november 2006 — BVBA Van Landeghem mod Belgische Staat

EUT C 20 af 27.1.2007, p. 12–12 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT C 20 af 27.1.2007, p. 11–11 (BG, RO)

27.1.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 20/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Antwerpen (Belgien) den 27. november 2006 — BVBA Van Landeghem mod Belgische Staat

(Sag C-486/06)

(2007/C 20/17)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BVBA Van Landeghem

Sagsøgt: Belgische Staat

Præjudicielle spørgsmål

»Skal pick-ups — der er motorkøretøjer, som på den ene side består af en lukket kabine, der tjener som passagerrum, hvori der bag førerens sæde eller bænk befinder sig opklappelige eller udtagelige sæder med trepunktssikkerhedssele, og på den anden side af et lad, der er adskilt fra kabinen, som ikke er højere end 50 cm, som kun kan åbnes bagtil, og som ikke har nogen anordninger til fastgørelse af en ladning — som er forsynet med et meget luksuriøst full-option interiør (herunder elektrisk indstillelige lædersæder, elektrisk betjente spejle og ruder, stereoanlæg med CD-afspiller etc. …), ABS-bremsesystem, en automatisk 4-8 liters benzinmotor med et meget højt forbrug, firhjulstræk og luksus (sports)fælge, og som er bragt i fri omsætning og angivet til forbrug i perioden mellem den 10. april 1995 og den 4. december 1997, tariferes i pos. 8703 i den på det tidspunkt gældende kombinerede nomenklatur (oprindelig fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1) som automobiler og andre motorkøretøjer, hovedsagelig konstrueret til personbefordring (undtagen automobiler henhørende under pos. 8702), herunder stationcars og racerbiler, eller i pos. 8704 i den på det tidspunkt gældende kombinerede nomenklatur som automobiler til godsbefordring eller i en anden position end pos. 8703 eller pos. 8704 i den på det tidspunkt gældende kombinerede nomenklatur?«


(1)  EFT L 256, s. 1.


Top