Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/326/141

Sag T-314/06: Sag anlagt den 17. november 2006 — Whirlpool Europe mod Rådet

EUT C 326 af 30.12.2006, p. 67–68 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 326/67


Sag anlagt den 17. november 2006 — Whirlpool Europe mod Rådet

(Sag T-314/06)

(2006/C 326/141)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Whirlpool Europe Srl (Comerio, Italien) (ved lawyers M. Bronckers og F. Louis)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Den endelige forordning annulleres, for så vidt som definitionen af den pågældende/samme vare ikke omfatter alle store kombinerede køle- og fryseenheder med mindst to ydre døre, anbragt side om side.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, der er en europæisk husholdningsapparatproducent, der bl.a. fremstiller køleskabe, har nedlagt påstand om delvis annullation af Rådets forordning (EF) nr. 1289/2006 af 25. august 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse side by side-køleskabe med oprindelse i Republikken Korea (1).

Til støtte for den nedlagte påstand gør sagsøgeren gældende, at fællesskabsinstitutionerne tilsidesatte artikel 253 EF, idet de undlod at give passende og tilstrækkelig begrundelse for udelukkelsen af køleskabe med tre døre, anbragt side om side, fra varedækningen, navnlig i lyset af de i denne sag foreliggende faktiske omstændigheder.

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at fællesskabsinstitutionerne tilsidesatte sagsøgerens ret til kontradiktion for så vidt angår den i sidste øjeblik vedtagne udelukkelse af køleskabe med tre døre, anbragt side om side, fra varedækningen.

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at fællesskabsinstitutionerne tilsidesatte artikel 15, stk. 2, i grundforordningen (2), idet de undlod inden for fristen at høre det rådgivende udvalg om udelukkelsen af køleskabe med tre døre, anbragt side om side, fra varedækningen.

Endelig gør sagsøgeren gældende, at fællesskabsinstitutionerne tilsidesatte grundforordningen ved deres holdning med hensyn til fastlæggelse af varedækningen på grundlag af fysiske kendetegn uden hensyn til forbrugeropfattelse.


(1)  EUT L 236, s. 11.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1).


Top