Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/310/41

    Sag T-289/06: Sag anlagt den 11. oktober 2006 — CESD-Communautaire mod Kommissionen

    EUT C 310 af 16.12.2006, p. 20–21 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    16.12.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 310/20


    Sag anlagt den 11. oktober 2006 — CESD-Communautaire mod Kommissionen

    (Sag T-289/06)

    (2006/C 310/41)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Centre Européen pour la Statistique et le Développement ASBL — CESD-Communautaire ASBL (Luxembourg, Storhertugdømmet Luxembourg) (ved avocats D. Grisay og D. Piccininno)

    Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    Sagsøgerens påstande

    Stævningen med påstand om annullation med hjemmel i artikel 230 EF, der blev indgivet til prøvelse af Kommissionens beslutning af 11. august 2006, antages til behandling.

    Stævningen fremmes til realitetsbehandling.

    Principalt gives der sagsøgeren medhold i sagen, og det fastslås, at Kommissionens beslutning af 11. august 2006 er ugyldig, for så vidt som den er vedtaget som følge af magtfordrejning og/eller ikke er begrundet, og idet der foreligger et åbenbart fejlskøn.

    Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    I beslutning af 11. august 2006 fastslog Kommissionen, med henvisning til finansforordningens artikel 93, stk. 1, litra f) (1), at der fra sagsøgerens side forelå grov misligholdelse i forbindelse med gennemførelsen af tre kontrakter, der var indgået med Eurostat vedrørende det tekniske samarbejde på området for statistik (PHARE-programmet), hvilken misligholdelse angiveligt forelå på grund af sagsøgerens afvisning af at fremlægge oplysninger til Kommissionen, der gjorde det muligt at foretage en revision af gennemførelsen af de omhandlede kontrakter. Desuden er det i den anfægtede beslutning anført, at Kommissionen forbeholder sig ret til at forsøge at gennemføre de bestemmelser i kontrakten, der er tilsidesat, med alle passende midler, herunder ad rettens vej, og i givet fald at tilbagesøge de eventuelt skyldige beløb.

    Til støtte for påstanden om annullation af den anfægtede beslutning har sagsøgeren gjort tre anbringender gældende.

    Det første anbringende vedrører en angivelig magtfordrejning i form af en procedurefordrejning, for så vidt som den anfægtede beslutning omgår de særlige tvistbilæggelsesprocedurer, der er fastsat i hver kontrakt indgået mellem sagsøgeren og Kommissionen, og som har hjemmel i artikel 57 i finansforordning nr. 1605/2002, og erstatter dem med en ensidig procedure i form af en beslutning i medfør af samme forordnings artikel 93, stk. 1, litra f). Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har anvendt proceduren i artikel 93, stk. 1, litra f), på en måde, der fordrejer procedurens primære formål, hvilket formål ifølge sagsøgeren er at udelukke bydende, der har begået grove misligholdelser i forbindelse med gennemførelsen af et tidligere udbud, fra deltagelse i en senere udbudsprocedure, med henblik på at ophæve kontrakter, der hver især indeholder forskellige tvistbilæggelsesprocedurer, idet de fastsætter de kompetente retsinstanser og den lovgivning, der herved finder anvendelse.

    Det andet anbringende, som sagsøgeren har gjort gældende, vedrører manglende begrundelse. Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede beslutning ikke er korrekt begrundet, hverken juridisk, da den inden for kontraktområdet anvender en bestemmelse, der vedrører den korrekte forvaltning af Fællesskabets udbud, eller faktuelt, da de punkter, Kommissionen har kritiseret sagsøgeren for er ugrundede, eftersom det var åbenbart, at sagsøgeren ønskede at samarbejde med Kommissionens revisionstjeneste.

    Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har gjort sig skyldig i et åbenbart fejlskøn, for så vidt angår den anfægtede beslutnings beskrivelse af de faktiske omstændigheder, som sagsøgeren er kritiseret for, uden at disse først er kvalificeret som grov misligholdelse i overensstemmelse med de kontraktmæssige procedurer, der følger af artikel 57, stk. 2, i forordning nr. 1605/2002.


    (1)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).


    Top