Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/310/04

    Sag C-384/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandse Raad van State (Nederlandene) den 18. september 2006 — Gemeente Rotterdam mod Minister van Sociale Zaken en Werkgelegenheid

    EUT C 310 af 16.12.2006, p. 2–3 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    16.12.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 310/2


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandse Raad van State (Nederlandene) den 18. september 2006 — Gemeente Rotterdam mod Minister van Sociale Zaken en Werkgelegenheid

    (Sag C-384/06)

    (2006/C 310/04)

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Nederlandse Raad van State

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Gemeente Rotterdam

    Sagsøgt: Minister van Sociale Zaken en Werkgelegenheid

    Præjudicielle spørgsmål

    1.

    a.

    Kan en medlemsstat henholdsvis et af denne stats forvaltningsorganer direkte — altså uden hjemmel i national ret — udlede en kompetence af en forordning?

    b.

    I bekræftende fald, giver artikel 23, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 4253/88 (1) af 19. december om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, som ændret ved forordning nr. 2082/93 (samordningsforordningen) (EFT 1993, L 193, s. 6) kompetence til at tilbagekalde en afgørelse om fastsættelse af et tilskud og dernæst at tilbagekræve det udbetalte tilskud, idet det forudsættes, at samordningsforordningens artikel 23, såfremt der er tale om misbrug eller forsømmelighed som omhandlet i denne artikel, forpligter medlemsstaterne hertil?

    2.

    I benægtende fald, medfører EF-traktatens artikel 10, sammenholdt med traktatens artikel 249, at en national bestemmelse som artikel 4:49, stk. 1, i Algemene wet bestuursrecht — i henhold til hvilken forvaltningsmyndigheden kan tilbagekalde afgørelsen om fastsættelse af tilskuddet eller ændre den til ugunst for modtageren (a) på grund af faktiske omstændigheder, som myndigheden, da tilskuddet blev fastsat, ikke med rimelighed kunne have kendskab til, og på grund af hvilke tilskuddet vil blive fastsat lavere end i henhold til afgørelsen om bevilling af tilskuddet, (b) såfremt fastsættelsen af tilskuddet var urigtig og tilskudsmodtageren vidste eller burde vide dette, eller (c) såfremt tilskudsmodtageren efter fastsættelsen af tilskuddet ikke har opfyldt de med tilskuddet forbundne forpligtelser — skal fortolkes i overensstemmelse med forordningen?

    3.

    I bekræftende fald, begrænses denne fortolkning af almindelige retsgrundsætninger, der udgør en del af fællesskabsretten, navnlig principperne om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning?

    4.

    Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, opstår der med hensyn til denne begrænsning følgende spørgsmål: kan der tillægges de nationale principper om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning, der ligger til grund for artikel 4:49, stk. 1, i Algemene wet bestuurstecht, en mere vidtrækkende betydning end fællesskabsrettens almindelige retsgrundsætninger, navnlig retsgrundsætningerne om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning, som skal overholdes ved anvendelse af samordningsforordningen?

    5.

    Spiller det på baggrund af EF-traktatens artikel 10 ved anvendelsen af fællesskabsrettens almindelige retsgrundsætninger om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning nogen rolle, at tilskudsmodtageren er en offentligretlig juridisk person?


    (1)  EFT L 374, s. 1.


    Top