Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/294/15

    Sag C-452/04: Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. oktober 2006 — Fidium Finanz AG mod Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Frankfurt am Main, Tyskland) (Fri udveksling af tjenesteydelser — frie kapitalbevægelser — selskab med hjemsted i et tredjeland — virksomhed, som helt eller overvejende er rettet mod en medlemsstats område — erhvervsmæssig ydelse af pengelån — krav om forudgående tilladelse i den medlemsstat, hvor lånet ydes)

    EUT C 294 af 2.12.2006, p. 9–10 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    2.12.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 294/9


    Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. oktober 2006 — Fidium Finanz AG mod Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Frankfurt am Main, Tyskland)

    (Sag C-452/04) (1)

    (Fri udveksling af tjenesteydelser - frie kapitalbevægelser - selskab med hjemsted i et tredjeland - virksomhed, som helt eller overvejende er rettet mod en medlemsstats område - erhvervsmæssig ydelse af pengelån - krav om forudgående tilladelse i den medlemsstat, hvor lånet ydes)

    (2006/C 294/15)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Verwaltungsgericht Frankfurt am Main

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Fidium Finanz AG

    Sagsøgt: Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht Frankfurt am Main — fortolkning af artikel 49 EF, 56 EF og 58 EF — et selskab i et tredjeland, hvis virksomhed helt eller overvejende består i ydelse af lån inden for en medlemsstat — krav om forudgående tilladelse i den stat, hvor lånet ydes

    Konklusion

    En national ordning, hvorefter en medlemsstat stiller krav om forudgående godkendelse af erhvervsmæssig långivningsvirksomhed, der udøves på statens område af et selskab med hjemsted i et tredjeland, og hvorefter en sådan godkendelse bl.a. skal nægtes, såfremt selskabet ikke har sin ledelse eller en filial på dette område, påvirker overvejende den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 49 ff. EF. Et selskab med hjemsted i et tredjeland kan ikke påberåbe sig disse bestemmelser.


    (1)  EUT C 6 af 8.1.2005.


    Top